Kommentar

Ofrene for IS-krigernes forbrydelser bliver glemt i debatten om, hvor forbryderne skal retsforfølges

Det er desværre ikke retfærdighed for ofrene, der er i fokus i sagen om IS-krigerne. I stedet for at diskutere, om IS-krigerne skal til Danmark, bør vi arbejde for, at de retsforfølges efter folkedrabskonventionen, skriver Shakhawan Shorash i dette debatindlæg
14. marts 2019

Efter den amerikanske præsident, Donald Trump, har bedt de vestlige lande om at hjemtage deres IS-krigere, har der været meget diskussion om dette. Nogle mener, at IS-fanger, som har europæisk statsborgerskab, skal tages hjem og retsforfølges i de lande, hvor de har statsborgerskab. Andre har foreslået, at de skal retsforfølges i Syrien eller Irak i stedet.

Der er også et forslag om, at der skal oprettes en domstol i området, ligesom man har gjort i piratsagen ved Somalias kyst. Endelig er der også forslag om at oprette en særlig domstol svarende til andre specialdomstole, der har behandlet folkedrabssager før.

Retsforfølgelse af IS-krigere er helt nødvendigt, og de skal have en retfærdig rettergang og straf, som passer til den enkelte krigers forbrydelser. Men når vi ser på, hvor brutale og omfattende IS’ forbrydelser har været, især mod yazidi-minoriteten, er vi nødt til at anskue dem ud fra den korrekte kategori, nemlig som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

IS har ifølge FN, EU, USA og flere andre lande og organisationer begået folkedrab mod yazidierne. IS har også begået forbrydelser mod kristne og andre etniske mindretalsgrupper i området.

Passivitet

I forbindelse med folkedrabssager i Rwanda og det tidligere Jugoslavien blev der oprettet internationale tribunaler til retsforfølgelse af de folk, der begik forbrydelserne.

I Irak blev der oprettet en speciel irakisk domstol til retsforfølgelse af Sadam Hussein og andre af Baathpartiets ledere, som havde begået folkedrab og andre forbrydelser mod kurdere og shiamuslimer. I Cambodia blev der oprettet en domstol til retsforfølgelse af de skyldige fra De Røde Khmerer. Alle disse specialdomstole har, uanset kritikken, været en positiv udvikling ud fra et juridisk, politisk, humanitært og historisk perspektiv.

Yazidierne, som har været de største ofre for IS-forbrydelser, er en magtesløs og sårbar etnisk gruppe, som fortjener en retfærdig juridisk behandling af deres sag. Hvis yazidierne tilhørte en stærk nation, ville man behandle denne sag og retsforfølgelsen af de skyldige markant anderledes. Oprettelsen af et specielt tribunal ville i så fald have været en førsteprioritet.

Det er også værd at nævne, at hverken den irakiske regering eller den kurdiske regionale regering har løftet denne sag og arbejdet for oprettelsen af en specialdomstol til retsforfølgelse af IS-forbrydere. Der kan være flere årsager til passiviteten. De svigter faktisk yazidierne endnu en gang i denne sag, for det var dem, der ikke var i stand til at beskytte dem.

Det er helt oplagt, at folkedrabet mod yazidierne og andre etniske grupper i området skal behandles på lige fod med andre folkedrabssager. Derfor er oprettelsen af et specielt tribunal svarende til for eksempel det irakiske specialtribunal den ideelle løsning i forhold til retsforfølgelsen af IS-krigere, der har begået forbrydelser i Irak og Syrien.

Den retfærdige løsning

Forskellen bør dog være, at domstolen bør ledes af internationale dommere og jurister. Lokale dommere og jurister har muligvis ikke den nødvendige juridiske kapacitet til at løfte opgaven, og de kan blive påvirket af magthaverne i området.

Placeringen af tribunalet kunne enten være i Irak eller i den østlige del af Syrien, som er under Syriens Demokratiske Styrke (SDF) og USA’s kontrol. Det koster penge, men det er muligt.

Retsforfølgelsen af IS-forbrydere efter FN’s folkedrabskonvention vil også berige vores forståelse af folkedrabet, folkedrabsstudiet og vores viden om, hvordan vi kan forhindre gentagelser af denne type forbrydelser andre steder i verden.

I yazidiernes sag skal der også lægges vægt på, at folkedrabet adskiller sig fra tidligere folkedrabssager. For det første er IS ikke en stat, men en terrororganisation. Voldtægt og sexslaveri har også kendetegnet folkedrabet i et omfang, som næppe er set så omfattende før i andre folkedrabsager. IS har anvendt nye brutale metoder i sine forbrydelser.

Det er derfor vigtigt at man, ud over den rent juridiske sag, desuden foretager en dybtgående efterforskning af forbrydelserne ud fra andre faglige vinkler.

Når man hører debatten, er der desværre ikke stor opbakning til oprettelsen af en særlig domstol, selv om det er den rigtige og retfærdige løsning.

Men uanset hvor disse IS-krigere eller forbrydere ender med at blive retsforfulgt, er det vigtigt, at de retsforfølges efter FN’s folkedrabskonventions regler og principper – svarende til det, man har gjort i særlige tribunaler nationalt og internationalt tidligere.

Shakhawan Shorash, fuldmægtig og kandidat i statskundskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

erling jensen

I alle vestlige massemedier bliver ISIS beskrevet som et islamisk-ekstremistisk onde, der på mystisk vis er opstået ud af den blå luft, Intet kunne være mere løgnagtigt. Vi behøver ikke tærske langhalm på den ondskab, de repræsenterer og udøver.

Med dens gruopvækkende snuff film, dens halshugninger, stening, nedskydning af børn for bagateller, udstikning af øjne og dens seksuelle undertrykkelse af kvinder er ISIS afgjort vaskeægte udøvere af dens mest modbydelige ondskab. I denne henseende må den bøje sig i støvet for den nation, som Martin Luther King i en af sine taler beskrev som den værste udøver af vold i verden. Det er op til den enkelte selv at gætte, hvem han hentydede til.

Det finder aldrig plads i vestlige massemedier, at ISIS er en forudsigelig følge af amerikanske krige i Irak og Syrien. Hvis USA og dets partnere i imperialistiske forbrydelser ikke ulovligt havde angrebet og invaderet Irak i 2003, ville mere end 1 million mennesker være i live i dag, og ISIS og Al-Qaeda ville ikke have været i stand til skræmme millioner til at flygte fra Mellemøsten og Nordafrika.

Den amerikansk sponsorerede krig i Syrien skabte den blodtilsølede grobund for udvidelsen af ISIS på begge sider af den irakisk-syriske grænse. USA, Europa og deres mellemøstlige allierede, (Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Kuwait og Emiraterne), opretholdt en modbydelig borgerkrig mod Assads regime, selv om det stod klart, fra 2012, at han ikke ville opgive ævred lige med det samme.

Andre udløbere af amerikansk politik i området har skabt omfattende vækst af ekstrem jihadisme, modelleret efter Al-Qaeda og ISIS. De amerikansk styrede bombardementer af Libyen i 2011 skabte grundlaget for at forandre dette land til ynglested for ISIS og andre lignende jihadistiske bevægelser.

Takket være, i et ikke helt ringe omfang, Obamas droneangreb og andre angreb i den muslimske verden, (han har bombet mindst 7 muslimske lande indtil nu), har USA på afgørende vis bidraget til at fremme borgerkrig og Sunni, Al-Qaeda og ISIS inspireret jihad over store dele af Mellemøsten og Nordafrika. Hans efterfølger på posten som præsident, Trump, har fulgt det samme mønster, uden at vestlige massemedier har beskæftiget sig med denne side af dette menneskes virksomhed. Det er uendeligt meget mere interessant at skrive om hans vanvittige og tåbelige twitter indlæg. Manden er, som hans forgængere, en person, som ustraffet får lov til at slå tusindvis af uskyldige mennesker ihjel.

ISIS er til enhver tid for vestlige massemdier meget mere interessant at tage under behandling, selv om denne bevægelses handlinger ligner 3-åriges leg i sandkassen, sml. med USAs kolossale krigsforbrydelser.