Klumme

Opioidkrisens gullaschbaroner bør bruge deres formue på at reducere lidelse

Sackler-familien, der har skabt sin formue på at sælge et opioid-medikament, som har forårsaget tusinder af amerikaneres død, er en af verdens mest gavmilde kunstmæcen-familier. De burde bruge deres formue på at reducere lidelse i stedet
Officielle tal viser, at overdosis som følge af opioidmisbrug var årsag til 218.000 amerikaneres død fra 1999 til 2017. Opioidmisbrugeres foretrukne medikament kaldes OxyContin.

Officielle tal viser, at overdosis som følge af opioidmisbrug var årsag til 218.000 amerikaneres død fra 1999 til 2017. Opioidmisbrugeres foretrukne medikament kaldes OxyContin.

George Frey

7. marts 2019

I 2017 faldt den forventede levealder i USA for tredje år i træk som følge af forhøjet dødelighed for midaldrende hvide.

En central årsag er ifølge Princeton-forskerne Anne Case og Angus Deaton opioidkrisen. Officielle tal viser, at overdosis som følge af opioidmisbrug var årsag til 218.000 amerikaneres død fra 1999 til 2017. I perioden blev antallet af sådanne dødsfald femdoblet.

Aggressiv marketingstrategi

Opioidmisbrugeres foretrukne medikament kaldes OxyContin og fremstilles af medicinalvirksomheden Purdue Pharma LP, der har tjent over 31 milliarder dollar på salget. Medikamentets dominerende position på opioidmarkedet skyldes ikke produktets kvaliteter, men frem for alt Purdues aggressive marketingstrategi, der kan føres tilbage til milliardæren Arthur Sacklers pionerindsats.

Purdue er et familieejet selskab, der har skabt enorm velstand for Sackler, hans brødre og deres efterkommere. Arthur Sackler selv døde i 1987, otte år før OxyContin kom på markedet, men banede vejen for dets senere succes.

Hans idé var at invitere læger til konferencer på attraktive steder med alt betalt. Purdue tilbød også læger fyrstelige honorarer for at holde taler, og Purdues sælgere kunne påregne desto højere bonusser, jo flere af selskabets produkter, de kunne få læger til at ordinere.

I 2007 kom Purdues medansvar for opioidkrisen i myndighedernes søgelys, da selskabet og tre af dets direktører blev kendt skyldige i en tiltale for misvisende og løgnagtig markedsføring og indvilgede i at betale 634 millioner dollar i bødestraf. Sackler-familien selv formåede dog at gå fri frem til i år, hvor Massachusetts’ statsanklager har anlagt sag imod 16 ledende Purdue-medarbejdere, herunder flere medlemmer af familien.

I sagsanlægget anklages medlemmer af Sackler-familien for vedblivende at markedsføre medikamentet, skønt de er bekendt med, at det kan være farligt og vanedannende. Selskabet hævder herover for, at det ikke kan tage ansvar for den misbrug, som enkeltbrugere forfalder til.

I 2001 skrev firmaets daværende præsident, Richard Sackler, i en mail, at selskabet skulle »slå så hårdt tilbage mod misbrugere som muligt« – en bemærkning, som Joanne Peterson, leder af et netværk for familier til misbrugere, betegner som »en skamløs ringeagt for menneskeliv«.

Uetisk kunststøtte

Sackler-familien har sideløbende støttet kunsten med store bidrag fra deres milliardformue. Sackler-navnet er således at finde på prominente steder såsom nogle af verdens fineste museer, herunder Metropolitan og Guggenheim i New York, Louvre i Paris og Tate i London.

Der findes Sackler-skoler, institutter, biblioteker og forskningscentre på fine universiteter som Oxford, Cambridge og Columbia og endda en Sackler-lærestol på mit eget universitet, Princeton.

Sackler-familiens moralske fald stiller nu de respekterede institutioner over for et etisk problem. Donationer modtaget for årtier siden til f.eks. nye museumsfløje kan næppe returneres. Ikke desto mindre afslår mange institutioner i dag donationer fra tobaksindustrien og foretrækker ikke at beholde navne på tobaksindustrimagnater på deres bygninger.

The New York Times har fundet frem til, at 21 kulturelle organisationer har modtaget betydelige summer fra fonde drevet af Mortimer og Raymond Sackler, der stod i spidsen for Purdue, da det lancerede OxyContin. Ingen af disse har endnu ønsket at tilbagebetale disse donationer eller at modsætte sig fremtidige fra samme kilde. Er der virkelig stadig institutioner, der vil brande navnene på mennesker, hvis profitjagt har kastet hundredtusindvis ud i misbrug?

Om en organisation bør tage imod donationer fra Sackler-familien, er et andet spørgsmål, end om institutioner bør bære familiens navne.

Sackler-familien bør undskylde over for ofrene og deres efterladte og fremover bruge sine milliarder på at lindre lidelse i stedet for at understøtte kunst. Dette må indebære donationer til de nonprofitorganisationer rundt om i verden, der har vist sig mest effektive i så henseende, og om muligt på et niveau, der står i forhold til de lidelser, familien har udløst.

Det ville være rigtigt at modtage almisser fra Sacklers-familien til netop det formål.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu