Klumme

Peter Singer: Den traditionelle familie har mistet sin moralske forrang

Romerkirkens pave og sunni-islams vigtigste storimam ser nedbrydelsen af traditionelle familiemønstre som ’en af vor tids største moralske onder’ – det har de absolut ikke grund til
Pave Frans og Ahmed el-Tayeb, storimam ved al-Azhar-Universit i Cairo.

Pave Frans og Ahmed el-Tayeb, storimam ved al-Azhar-Universit i Cairo.

Ritzau Scanpix

26. marts 2019

I sidste måned i Abu Dhabi mødtes pave Frans med Ahmed el-Tayeb, storimam ved al-Azhar-Universit i Cairo (verdens førende institution for udlægning af sunni-islamisk lov).

Resultatet af mødet blev, at de to religiøse ledere underskrev et ’Dokument for Menneskeligt Broderskab og Sameksistens’, hvori de opfordrer trosfæller og globale ledere til tolerance og fred – og til et opgør med »det moralske og kulturelle forfald verden i dag er ramt af«.

Et centralt aspekt i det påståede forfald vedrører familieliv:

»At angribe familien som institution, at nedgøre den eller så tvivl om dens vigtige rolle,« hævder paven og storimamen, »er en af vor tids farligste onder.«

Videre hedder det:

»Familien er samfundets og menneskehedens grundvold« og: »Det er afgørende at bringe børn til verden, opfostre dem og sikre dem skolegang, solid moralsk dannelse og tryghed i hjemmet.«

Dokumentet udspringer af en fælles bekymring: I mange lande er den traditionelle familie – et gift heteroseksuelt par med børn – ikke så dominerende som før. Spørgsmålet er, om det er et problem.

Stigmatisering

FN forudsiger, at verdens befolkningstal ved udgangen af det 21. århundrede vil nå op på 11 milliarder, og at det vil vokse hurtigst i klodens fattigste lande. Med så dystre perspektiver på en klimatrængt klode er der måske ikke grund til at bekymre sig voldsomt over mennesker, der afstår fra at få børn.

Andelen af lovformeligt gifte falder i flere regioner og af flere grunde.

Når den stigmatisering, der engang klæbede til ’at leve i synd’ forsvinder, forsvinder for stadig flere også en tidligere væsentlig grund til at indgå ægteskab. I visse lande er det juridiske besvær og de store omkostninger ved at blive skilt også nok til at afskrække fra giftermål.

Ægteskabsindgåelse er selvfølgelig ikke nogen uundværlig forudsætning for at udvikle et stabilt parforhold og stifte en familie. Udvidede ’kludetæppe’-familier med sammenbragte børn fra tidligere parforhold er i dag almindelige i mange lande.

En del lande har også legaliseret ægteskab mellem personer af samme køn, der også kan vælge at stifte familie, uanset at sådanne familier vækker mishag hos Frans og el-Tayeb, der næppe ser dem som institutioner for »solid moralsk dannelse«. Singlekvinder, der får børn ved kunstig insemination, er en yderligere trend, som foruroliger den traditionelle families forsvarere.

Det største skred er dog utvivlsomt, at så mange mennesker nu foretrækker en singletilværelse. Alene i USA er 45 procent af voksne amerikanere enten skilt, enker eller enkemænd eller har aldrig giftet sig. Og i nogle byer, blandt disse New York, er flertallet af indbyggerne singler.

Sociale singler

Stik imod klichéforestillingen om, at singler skulle være ensomme og ulykkelige, viser forskning, at de tværtimod i større omfang er socialt engagerede i større netværk af venner og bekendtskaber, end tilfældet er for gifte par. Ofte yder de også mere for lokale fællesskaber og hjælper forældre, søskende eller naboer mere, end gifte par gør.

Dette bør ikke undre. Gifte par tænker først på deres partner, i al fald indtil de får børn, der så bliver den vigtigste prioritet. Tilbøjeligheden til at drage omsorg for en bredere kreds end kernefamilien må ses som et moralsk fortrin, og dette anerkendes også af Bibelen og Koranen.

Afvises kan det ikke, at det har værdi for et samfund at inddele sig selv i små enheder, hvor de voksne har veldefineret ansvar for de børn, de lever sammen med. Dette er i overensstemmelse med den adfærd, vi kan iagttage hos andre sociale dyr. Alternative eksperimenter såsom kollektiv opdragelse af børn i israelske kibbutzer blev ikke nogen succes.

En velfungerende familie kan sikre tryggere og mere kærlige opvækstrammer end nogen anden rivaliserende model. Givet er det dog ikke hermed, at denne familie skal være af den traditionelle, ægteskabsbaserede slags.

Trods deres rørende enighed om at gribe til forsvar for familieinstitutionen har paven og storimamen da også varierende opfattelser af, hvordan en familie kan være – f.eks. accepterer sidstnævnte, at mænd kan have mere end en hustru.

På den baggrund burde begge kunne gå med til, at i det ’menneskelige broderskab’ har også andre ret til at forsøge sig med egne modeller, når blot disse ikke skader nogen involverede, herunder børn.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Pave Frans lover et »endeligt opgør« med den katolske kirkes enorme problemer med præsters seksuelle overgreb på børn, unge og nonner. Men efter en historisk konference anklages han af ofrene for ansvarsforflygtigelse, udenomssnak og manglende vilje til at iværksætte konkrete tiltag, som kan sætte en stopper for misbruget
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu