Kommentar

Politikerne skylder et svar på, hvornår der igen er råd til ordentlig velfærd

Når det aldrig har gået bedre i Danmark, hvordan kan det så være, vi skal finde os i dårligere behandling i sundhedsvæsnet? I at børn lever under fattigdomsgrænsen? I at ældre får mindre og mindre hjælp?
6. marts 2019

Du har sikkert hørt det før:

»Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Færre er på kontanthjælp. Aldrig har så mange haft så rige muligheder.«

Sådan indledte statsministeren sin nytårstale, og i disse valgtider skal vi nok få gentaget, at det aldrig har gået bedre i Danmark fra mange politikere, økonomer og kommentatorer. Og det lyder jo umiddelbart skønt, så det kunne være fristende at gøre dette til et hip hip hurra-indlæg.

Men for os, som til daglig arbejder med danskernes velfærd, kan det godt undre, at det skulle gå så fantastisk godt.

For når det aldrig har gået bedre i Danmark, hvordan kan det så være, vi skal finde os i dårligere behandling i sundhedsvæsnet?

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er der fra 2015 til 2017 samlet set kun kommet fire nye ansatte på landets hospitaler, mens der samtidig blev behandlet 50.000 flere patienter.

Politikere taler ofte om alle de mange penge, som vi har investeret i sundhedsvæsenet, men hvad vi glemmer at tale om er, at vi også bliver flere ældre, som lever længere med flere kroniske sygdomme. Det betyder, at ressourcerne til den enkelte patient er færre. Nu hvor det aldrig har gået bedre i Danmark, er det på tide, at vi sikrer alle danskere en værdig og respektfuld behandling.

Når det aldrig har gået bedre i Danmark, hvordan kan det så være, at børn skal leve under fattigdomsgrænsen, at de kommer afsted om morgenen uden morgenmad eller i sandaler om vinteren?

Det sker ofte, at Emil må tage afsted om morgenen uden morgenmad og må møde sulten ind i SFO’en. Han er nødsaget til at blive længere på stuen for at sikre sig en del af eftermiddagsmaden med brød, så han ikke går alt for sulten i seng. Ingen børn skal vokse op i et dansk velfærdssamfund, hvor der ikke er råd til at hjælpe de familier, der har det allersværest. Hvordan kan det ske, når vi aldrig har været rigere?

Når det aldrig har gået bedre i Danmark, hvordan kan det så være, at der i ældreplejen skal løbes hurtigere og hurtigere? Der bliver måske nok tilført flere penge til ældreområdet i fastlåste puljer, men hvad nytter det at finde på nye goder til de ældre, hvis det bliver sværere at få det allerede eksisterende serviceniveau til at holde?

Ifølge Danmarks Statistik får vi de næste ti år 58 procent flere ældre over 80 år. Derfor er der ikke behov for politikere, der deler gaver ud som puljer hist og her. Der er behov for politikere, som ærligt siger, at vi skal have flere ressourcer tilført for blot at opretholde det allerede eksisterende serviceniveau. Vi skylder nemlig de ældre en ordentlig og værdig alderdom.

Når det aldrig har gået bedre i Danmark, hvordan kan det så være, at der på landets skoler ikke er investeret i at gennemføre inklusion?

Alle børn skal som udgangspunkt i dag inkluderes i normalklasser uanset diagnoser og øvrige udfordringer. Samtidig er der generelt flere elever i hver klasse end tidligere og et kraftigt øget timetal. I skoleåret 2008/09 blev der således brugt 77 kr. pr. elevtime, mens tallet for 2015/16 blot er 57 kr. pr. elevtime. Dette fald er sket, samtidig med at inklusionsopgaven er vokset, hvorfor den slet ikke har fået tilført de nødvendige ressourcer. Det er et svigt af børn og unge – specielt dem med særlige behov.

Hvornår skal vi investere?

Vi ved godt, at vi ikke kan få alt på vores ønskeseddel. Men det er sådan, at vi under finanskrisen fik tudet ørene fulde af, hvor vigtigt det var at spare, for sådan skulle vi komme ud af krisen. Nu hvor krisen er ovre, og økonomien blomstrer, får vi så at vide, at vi stadig skal spare, for at økonomien ikke overophedes.

Det virker mærkeligt, at der tilsyneladende aldrig er noget tidspunkt, hvor det er smart ikke at spare. Derfor lyder vores spørgsmål til politikerne i den kommende valgkamp: Hvornår er det egentlig, at vi skal investere i vores fælles velfærd?

Danskerne er glade for velfærdssamfundet, og et stort flertal vil gerne beholde det. Spørg bare i din omgangskreds! Samtidig er mange også bekymrede for velfærdens fremtid, hvilket vi godt forstår, når folk gang på gang oplever, at den bliver ringere for dem selv og deres familier.

Det er paradoksalt og bekymrende, at vi tilsyneladende er ved at miste troen på velfærdssamfundets fremtid i en tid med rigdom og fremgang. Vi burde jo tværtimod være optimistiske!

Det må betyde, at de politikere, der om lidt skal i valgkamp, har muligheden for at ride på en bølge af velfærdsoptimisme. Hvis de altså tør, og hvis de ønsker at være på velfærdens side.

Så hvornår er det egentlig, at vi skal investere i vores fælles velfærd?

Anders Thorsen, Theis L. Smedegaard, Camilla Pedersen og Cindie Christoffersen, hhv. lærer, sygeplejerske, sosu-assistent og pædagog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Susanne Riis
  • Søren Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Espen Bøgh
  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Bo Klindt Poulsen
  • Niels Møller Jensen
  • Per Klüver
  • Bjørn Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Britta Hansen
  • Herdis Weins
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørn Andersen
  • Jørgen Wassmann
  • Anker Nielsen
  • Rasmus Knus
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Hans Larsen
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Arne Albatros Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
  • Poul Erik Riis
  • Lise Lotte Rahbek
Susanne Riis, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Espen Bøgh, Katrine Damm, Flemming Berger, Bo Klindt Poulsen , Niels Møller Jensen, Per Klüver, Bjørn Pedersen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Britta Hansen, Herdis Weins, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Jørgen Wassmann, Anker Nielsen, Rasmus Knus, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Poul Erik Riis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Når det regner på præsten, drypper det på degnen.
Desværre havde ingen nok forestillet sig, at det skulle blive i form af en syndflod forårsaget af afbrændingen af fossile brændstoffer, dengang ordsproget blev opfundet.

Arne Albatros Olsen

Den skjulte agenda hedder FARVELFÆRDSSAMFUNDET, men det er der ingen borgerlig eller socialdemokratisk politiker, som tør indrømme åbent.

Tværtimod giver de den som The Good Cop her frem mod valget, efter at have indført utallige besparelser ( The Bad Cop ) i de sidste mange år.

Carsten Wienholtz, Curt Sørensen, Søren Andersen, Mogens Holme, Minna Rasmussen, Carsten Mortensen, Lillian Larsen, Dennis Tomsen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Bro, Marie Mollerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Nielsen, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der bliver råd igen, når et flertal på Christiansborg fraviger dogmet om mindre stat og at pengene har det bedst i borgernes lommer.
Skattevæsnet skal genopbygges efter Venstres årelange nedbrydning, således at det igen er i stand til at opkræve og INDRIVE de til opretholdelse af velfærden nødvendige middler.
Og når et flertal af vælgere indser at intet er gratis i denne verden.
Skat er en solidarisk måde at betale for alle borgeres velfærd, og den absolut billigste for de fleste; det privatiserede, af Venstre og de andre borgerlige partiers fortrukne model med individuelle forsikkringsordninger gør det til gengæld dyrere for de fleste.
Venstre kunne ikke komme igennem ved åbenlyst at indføre minimalstaten.
Så gik man, og går fortsat, ad bagvejen og savede den gren over som velfærdsstaten sidder på.

Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Curt Sørensen, Jesper Sano Højdal, Søren Andersen, Mogens Holme, Minna Rasmussen, Carsten Mortensen, Niels Bønding, Dennis Tomsen, jørgen djørup, Flemming Berger, Kim Houmøller, Tue Romanow, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra, Anne-Marie Krogsbøll, Anders Reinholdt, Margit Lund Christensen, Søren Bro, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Nielsen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Men det er jo nu, vi har aldrig haft bedre råd end nettop i disse år. Men velfærd er blevet noget man deler ud til sine rige venner. Kald det skattelettelser.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Søren Andersen, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Niels Bønding, Lillian Larsen, ingemaje lange, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Britta Hansen, Hanne Ribens, Gert Romme, Steffen Gliese, Jørgen Tryggestad, Jan Nielsen og Torben Vous anbefalede denne kommentar

Svaret er simpelt - Man skal opkræve mere i skat og bruge pengene fornuftigt på herboende borgere.
Dvs, opkræve de rigtige skatter og afgifter, og lade borgerne udføre produktivt og hjertevarmt arbejde og ikke overflødigt kontornusseri - som tilmed generer borgerne på det groveste. Syng med :
Sådan er bureaukratiet, utak er de armes løn.

Andreas Lykke Jensen

Leo, jeg er faktisk ikke enig i at det er nødvendigt for staten at opkræve mere skat for at få mere velfærd. Staten har som udgangspunkt slet ikke brug for skatteindtægter for at finansiere det offentlige forbrug, eftersom den kan skabe alle de penge den gerne vil.

At vi har en regering, der ligesom den forrige vælger at føre en nedskæringspolitik, er et politisk valg frem for en teknisk nødvendighed. Et meget tåbeligt valg. Både af menneskelige og økonomiske grunde.

Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Samfundet Danmark genererer et årligt BNP på mere end 2.000 mia. DKK. Så penge til langt mere velfærd er tilstede.

Men problemet består af 2 sammenhængende faktorer:
1. Alt for mange af disse penge får lov til at blive hos kapitalejerne.
2. Den andel af BNP som samfundet opkræver anvendes ikke til velfærd men til skattelettelser, subsidier til boligejere og erhvervstilskud,

Carsten Wienholtz, Curt Sørensen, Jesper Sano Højdal, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Espen Bøgh, Dennis Tomsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Andreas - Man skal naturlig vis ikke opkræve mere end der er brug for. Kan staten spare ved at effektivisere, er det helt fint.
Men hvad mener du med "den kan skabe alle de penge den gerne vil." Så behøver den slet ikke at beskatte ??
Jeg er ikke nationalokonom ;-)

pengene ligger i skattely rundt om i verden.

Runa Lystlund, Lillian Larsen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Kofoed og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Måske aldrig. Danmarks guldalder er overstået for denne gang.
Tag selv ansvar for dit liv er den nye tid.

Michael Friis

Søren Bro 17:13 flyt til et skattely og nyd livet der...
Fra EUs liste Amerikansk Samoa, Guam, Namibia, Palau, Samoa, Trinidad og Tobago, Bahamas,
Saint Kitts og Nevis, De amerikanske jomfruøer (kilde DR 13. marts 2018)
PS det undrer mig at Luxembourg, Holland, Irland, Malta og Cypern ikke er med...

P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Det er vist på sin plads med lidt fakta, alle nedenstående tal kan hurtigt genfindes på http://www.statistikbanken.dk fra Danmarks Statistik.

Samlede udgifter pr. folkeskoleelev er ikke beskåret. I 2017 blev der i gennemsnit brugt. kr. 69.239 pr. folkeskoleelev, mere end der blev brugt hvert af de 9 tidligere år.

Regionernes samlede sundhedsudgifter er de sidste 10 år steget og steget, fra 91 mia. kr. i 2008 til 123 mia. kr. 2017. En stigning på 35 % over 10 år. Ja, der kommer flere ældre, men så hurtigt går det dog heller ikke!

Også kommunernes samlede sundhedsudgifter pr. indbygger (fra vugge til grav) er langt højere i 2017 end 10 år tidligere. I 2008 blev der alt i alt brugt kr. 3.224 pr. indbygger, i 2017 er dette steget til kr. 4.915. Begge beløb i faste priser.

Og endeligt samlet antal ansatte på landets hospitaler. Steget fra 111.466 i 2008 til 116.605 i 2017. Laaaangt mere end de fire personer som forfatterne til denne artikel forsøger at bilde læseren ind.

Så nej, det er ikke manglende penge som er problemet. Det er (igen igen) en uduelig offentlig sektor som ødsler pengene væk. Og uduelige politikere som langt hellere vil opretholde grænsekontrol, indrette øer for udlændinge, indkøbe redningshelikoptere hvor bare driften koster lige så meget som hundredvis af læger eller langt flere sygeplejersker, køber idiotisk dyre bycykler i stedet for at forbedre folkeskolen i København, bygger letbane som er loose-loose for både billister og ikke-billister og som medfører at der om få år skal findes besparelser for yderligere 8 mia. kroner, beslutter metro i København og løber fra regningen når der kommer en tudse i vejen osv osv.

Det skal man nok ikke forvente, for regeringen Venstre og den tidligere V, K regering har gjort alt hvad en kan for at rive netop velfærden ned for danskerne igennem alle årene.

Tag bare Skat, som Kristian Jensen, ødelagde igennem et helt tiår fra 2000 - 10!

Løfterne om hvor meget bedre det ville være med mere liberalisme i hverdagen for danskerne, med lavere skatter, mere frihed osv. sejlede Anders Fogh i sænk med sin "minimalstat", og en krise til 2.500 mia. i omkostninger for staten.

Læg desuden mærke til pengenes dobbeltværdi i politisk forstand, - men sparer med venstre hånd og giver samtidigmed højre hånd de samme penge til forbedringer, - end ikke tryllekunstneren professor Tribini på Bakken kunne gøre det bedre, - men som han også sagde det fra sit stade på Bakken som rekommandør for sit stade; "nu tror de mine damer og herrer at det er svindel, men NEJ det kan jeg forsikre dem om det ikke er, det er derimod det rene humbug"!

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Minna Rasmussen, Søren Bro, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sænkede skatter medfører et dobbelt tyveri overfor lønmodtagerne: dels vil reallønnen blive fastholdt, hvis ikke ligefrem forringet, dels bliver den universelle velfærdsstat ringere til at løse sine opgaver for borgerne. Til gengæld stiger profitterne og udbytterne.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Minna Rasmussen, Carsten Mortensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Hej Leo, staten kan skabe alle de penge den vil igennem nationalbanken, så teknisk set har den ikke brug for skatteindtægter for at finansiere det offentlige forbrug.

Hvis staten bruger mere end den får ind i skatteindtægter fører det til et underskud på de offentlige finanser. Det store spørgsmål er så om hvorvidt det er et problem og hvornår det bliver et problem.

Altså hvor stort statens underskud må være før det bliver problematisk. Derudover er det også meget relevant hvilken form for gæld staten har. Udenrigsgæld i fremmed valuta er ikke særlig godt at have for meget af, men indenrigs gæld i danske kroner er i mine øjne ikke det store problem.

Når vi hører ordet underskud er det som udgangspunkt noget der skærer i vores ører, men her er det meget vigtigt at holde for øje, at en stat fungerer meget anderledes end en virksomhed eller husholdning. Et statsligt underskud kan faktisk være en god ting, eftersom det betyder, at der er flere penge ude i samfundet.

Vi kan dog ikke holde op med at betale skat af flere årsager.

1) Først og fremmest så skaber skat en efterspørgsel efter landets pågældende valuta. Skat giver med andre ord pengene værdi. Når du bor i Danmark skal du betale din skat i danske kroner. Du kan ikke betale din skat i Bitcoin, guld eller Dollars. Såfremt staten ikke indkrævede skatter ville den danske krone miste sin værdi.

2) Skat tager penge ud af økonomien, hvilket kan være et effektivt værktøj til at forhindre inflation.

3) skat kan være et middel til at fordre en bestemt adfærd, ved eks. at sætte skatten op på almindelige biler og skatten ned på elbiler.

4) Skat kan være et middel til at bekæmpe ulighed.

Skat er med andre ord en god ting, men den er ikke nødvendig for at staten skal kunne bruge penge.

Andreas - Vi har da prøvet med Ankers og Heinesens afgrundens rand.
Jeg forstår godt, at bare vi holder gælden i familien, er det ikke farlig.

Men det var pengeskabelsen, jeg spurgte til. Det er prøvet før bare at trykke flere pengesedler - aldrig en succes.