Kronik

Regeringens digitaliseringshype driver offentlige institutioner ud i gale eksperimenter

Regeringen er blevet så grebet af overvågningskapitalismens guldgraverstemning, at den har givet Digitaliseringsstyrelsen en uhørt magt og fået kommuner til at kaste sig ud i useriøse eller direkte skadelige digitaliseringseksperimenter, skriver direktør for tænketanken TeknoEtik i dette debatindlæg
Regeringen er blevet så grebet af overvågningskapitalismens guldgraverstemning, at den har givet Digitaliseringsstyrelsen en uhørt magt og fået kommuner til at kaste sig ud i useriøse eller direkte skadelige digitaliseringseksperimenter, skriver direktør for tænketanken TeknoEtik i dette debatindlæg

Emilie Noer Bobek/illustration

20. marts 2019

Disruption betyder afbrydelse (af en proces) eller ødelæggelse (af en tilstand). Den autoritative engelske ordbog Merriam-Webster anfører to eksempler på ordets anvendelse:

  1. »Gennem hele medicinens historie har sundhed været opfattet som en ligevægtstilstand og sygdom som ødelæggelsen af en afbalanceret tilstand« (the disruption of a balanced state) – det skriver en medicinhistoriker som en slags definition på sundhed og sygdom.
  2. »I 1925 var de fleste lande kommet sig over de økonomiske ødelæggelser (the economic disruptions), som Den Store Krig 1914-18 havde forvoldt« – læser man i en fremstilling af det 20. århundredes økonomiske historie.

Det første eksempel har tydelige lighedstræk med formuleringer, som konservatismens fædre anvendte, når de skulle karakterisere de revolutionære og samfundsomstyrtende kræfter, det gjaldt om at beskytte ’samfundslegemet’ imod. Konservatismen er i sin essens antidisruptiv. Så kan enhver jo afveje med sig selv, om der findes konservative politikere i dagens Danmark.

Ordbøgerne fortæller i hvert fald tydeligt, at disruption er fremmed for demokratiets ordforråd. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor folkestyret er groet frem af andelsbevægelsen og den grundtvigske højskoletradition. Dansk demokrati bygger på forkærlighed for konsensus og gradvise forandringer.

I historisk perspektiv er det derfor aparte – ja, rent ud bizart – at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i december 2016 nedsatte sit såkaldte Disruptionsråd og efter 26 måneder og ni møder i dette råd for nylig erklærede: Danmark er nu »klar til disruption«.

Regeringen er ikke alene »klar til«, den er tydeligvis forlibt i disruption. Hvad er forklaringen?

Ny kilde til profit

Når regeringen og dens digitaliseringsstyrelse bryster sig af, at Danmark er »verdensmester i offentlig digitalisering«, betyder det blot, at staten og kommunerne styrter ind i en disruptiv samfundsorden.

Disruption og digitalisering er nemlig i den datadrevne økonomi filtret ind i hverandre, og nu har Shoshana Zuboff med sit nye hovedværk leveret en tilbundsgående analyse af dette forhold.

Zuboff anvender ganske vist ikke D-ordet, som propaganderes 24/7 af Silicon Valley-ideologer. Hun taler i stedet – og mere præcist – om »ekspropriation« og »fratagelse«.

Det afgørende for akkumulationen i en kapitalistisk økonomi er ikke så meget ødelæggelsen af »det gamle maskineri«, som mange marxister ellers antager. Det mest afgørende, forklarer hun, er den fremadskridende inddragelse af flere og flere natur- og livsområder under markedets ubønhørlige logik.

Oprindelig var det jorden, senere blev det råstoffer som kul og olie, nu er f.eks. også naturligt forekommende drikkevand blevet en profitkilde over store dele af verden. Og der er efterhånden ingen grænser for, hvad man kan købe sig til – brugsretten til en anden kvindes livmor, retten til at dræbe et udryddelsestruet dyr. Både personlige og fælles goder eksproprieres til privat forretning.

Det var nøjagtig sådan, den nye økonomiske form, som Zuboff kalder overvågningskapitalismen, blev til: ved simpel fratagelse af vores adfærdsdata.

Google var den første virksomhed, der skabte denne lukrative forretningsmodel. Siden er hundredvis af andre techvirksomheder fulgt efter. Og derfor har data gennem de seneste ti år virket så dragende som forrige tiders guldminer: En app, en algoritme, et udkast til en ny kunstig intelligens – og vups, snart kan man vel blive milliardær!

Silicon Valley-ideologi

Ad flere forskellige kanaler har denne guldgraverstemning forplantet sig til den offentlige forvaltning her i landet.

Der er en særlig glød over foretagendet, hver gang regeringen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i front og Digitaliseringsstyrelsen i ryggen lancerer endnu en reformbølge i »den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi«. Gløden er af indre art. Man er beruset i ideologi – en ideologi, der er frembragt i Silicon Valley.

Digitaliseringsstyrelsen er befolket af historieløse og teknologinaive bureaukrater, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at holde det samme intetsigende foredrag om digitaliseringens velsignelser.

Styrelsen er ikke udstyret med noget folkeligt mandat, men er ikke desto mindre blevet anbragt i en så betydningsfuld rolle i dansk politik, at det nærmest strider mod grundloven og i al fald mod folkestyrets væsen.

Siden maj 2018 har al ny lovgivning skullet passere Digitaliseringsstyrelsen, der skal vurdere, om de pågældende politiske forslag kan omsættes til noget digitaliserbart. Forslagene skal ikke forbi Miljøstyrelsen, ikke forbi Skov- og Naturstyrelsen, men forbi Digitaliseringsstyrelsen. Et robotiseret samfund er åbenbart vigtigere end et bæredygtigt samfund.

Samtidig vokser kravet fra styrelser og departementer om, at eksisterende lovgivning skal laves om, hvis den på nogen måde hæmmer digitaliseringen. Hundredvis af offentlige chefer udtaler frejdigt, at rigets love skal tilpasses teknologien – ikke omvendt.

Det fremgår af CBS-forskerne Lise Justesen og Ursula Plesners undersøgelse af offentlige lederes indstilling til automatiseret sagsbehandling.

Hype og galimatias

Måske allerværst: Digitaliseringsstyrelsen holder kommunerne og deres institutioner som gidsler i sin virkelighedsfjerne retorik.

»Kommunerne eksperimenterer og udvikler på livet løs«, hedder det. »Danmark er i front«, »Algoritmisk styret sagsbehandling og kunstig intelligens er lige om hjørnet mange steder i Danmark«, osv.

Ser man efter i sømmene, viser det sig, at kun meget få af disse innovative eksperimenter er seriøse og ingen af dem nær så teknologisk avancerede, som Digitaliseringsstyrelsen tror. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem ren hype og decideret galimatias.

Tilsyneladende ved de øverste techchefer det godt, men naturligt nok holder de lav profil. Hvorimod udvalgsformænd, kommunalpolitikere og deres mange små konsulentfirmaer, der er nervøse for ikke at leve op til regeringens og styrelsernes krav, ikke har den fornødne teknologiske indsigt og derfor må sætte deres lid til hypen.

Således skriver Syddjurs Kommune stolt på sin hjemmeside, at kommunen »deltager i et storstilet innovations- og forskningsprojekt kaldet EcoKnow. Målet er at skabe nye intelligente løsninger, som letter sagsbehandlingen af komplekse områder med automatisk sortering af materiale og beslutningsstøtte.«

EcoKnow er et fireårigt forskningsprojekt, hjemmehørende på ITU, men med deltagelse af bl.a. KMD, DTU, Københavns Kommune, Syddjurs Kommune og flere andre aktører. 25 millioner kroner har det fået i støtte, bl.a. fra Statens Innovationsfond, men det ligner mest »Kejserens Nye Klæder«.

Projektleder Thomas Hildebrandt er vældig god til at pege på alle svaghederne i de nuværende digitale systemer, og han lover, at EcoKnow vil afskaffe dem. Den nye kunstige intelligens vil give sagsbehandlerne »beslutningsstøtte« ved at samkøre data fra tidligere lignende sager.

Det betyder evidens, hævder Hildebrandt fejlagtigt. Men på det sociale område er alle sager så komplekse og specifikt forskellige, at tidligere afgørelser i lignende sager er en elendig vejleder. Om det for eksempel var rigtigt at tvangsfjerne et barn, kan kun bedømmes på baggrund af den virkning, afgørelsen fik. Hvilket i de fleste tilfælde først kan vurderes lang tid efter afgørelsen er truffet.

EcoKnow er »en slags GPS«, forklarer Hildebrandt, den kan guide rundt i de sociale data og hele tiden korrigere for ny lovgivning og nye ønsker. ’Hvor nydeligt! Det er just det nette!’ – istemmer kommunalpolitikere og konsulenter, som undlader at spørge, hvad algoritmen virkelig kan. Måske af frygt for at forekomme uvidende.

I afdelingen for galimatias kan nævnes Kommunernes Landsforenings samarbejde med det etisk betændte konsulentfirma Dare Disrupt, der har været så venlig at anbefale det skandaleramte og nu likviderede Cambridge Analytica på grund af firmaets evne til »at få noget ud af data«.

Regeringen har for længst lovet at nedsætte et dataetisk råd, men man forstår godt, hvorfor det trækker ud med at indfri løftet. Alt må vige for den feberhede digitaliseringsmani. Den etiske fordring interesser ingen i hverken KL, Digitaliseringsstyrelsen eller den Silicon Valley-fordrukne regering.

Klavs Birkholm er direktør for tænketanken TeknoEtik.

Overvågningskapitalisme

Dette er den tredje kronik i en serie om overvågningskapitalisme, de forrige blev bragt hhv. 13. og 16. marts. Læs mere om overvågningskapitalisme på Informations temaside om emnet. På siden kan du tilmelde dig en mailservice og blive opdateret, når der kommer nye artikler. Læs og tilmeld dig her.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Trägårdh
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anette Bjørnstrup
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Carsten Svendsen
  • David Breuer
  • Marianne Stockmarr
  • Morten Lind
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Lillian Larsen
  • Jens Kofoed
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Finn Jakobsen
  • Anders Reinholdt
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Jens Wolff
  • Rasmus Knus
  • Ebbe Overbye
  • Svend Erik Sokkelund
  • Laurids Hedaa
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Jakob Trägårdh, Maj-Britt Kent Hansen, Anette Bjørnstrup, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Svendsen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Morten Lind, Esben Lykke, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Finn Jakobsen, Anders Reinholdt, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Jens Wolff, Rasmus Knus, Ebbe Overbye, Svend Erik Sokkelund, Laurids Hedaa, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så hvis vi fremskriver disruptionsprocessen så ender vi sandsynligvis der, hvor nyfødte spædbørn aldeles omgående får suget hjernen ud og bliver erstatte med en komputer/robotenhed. Så er målet ved at være nået.

Marianne Stockmarr, Søren Ferling, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, John Drage Thomsen, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi risikerer meget hurtigt at ende med at få erstattet demokratiet med et 'algokrati', hvor borgerens personlige data tyvstjæles, sælges videre og misbruges til sammenkøringer og vildfarne afgørelser, selv i retten.

Udover at borgeren bliver fuldstændig afklædt og transparent, bliver det umuligt at finde ud af baggrunden for algoritmernes fingerpegning på 'mistænkelige forhold' eller såkaldte 'forebyggende foranstaltninger'.

Samtidig har vi oplevet at eliten bliver mere og mere uigennemskuelig. Pengestrømmene sløres, aktindsigt forringes, love og regler vedtages alene på baggrund af 'mavefornemmelser'.

Både juridisk og etisk danser politikerne på afgrunden af masseovervågning og totalitære tiltag, der i sandhed vil gøre de menige medlemmer af samfundet til teknokraternes slaver.

David Breuer, Marianne Stockmarr, Martin Rønnow Klarlund, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Søren Ferling, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, John Drage Thomsen, Finn Jakobsen, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Jeg véd, det bliver svært, og meget dyrt, og ser sletikke så smart ud, men ku' man ikke begynde med at oversætte EcoKnow til vores eget sprog?

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, John Drage Thomsen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Man kunne let forestille sig, at Venstre er blevet "støttet" af div. tech. virksomheder til at hærge landet med kejserens nye klær. Partistøtteloven virker ligeså oplysende på demokratiet som olie på vand.

Kunstig intelligens er ikke tilnærmelsesvis færdigudviklet til at implementere i det offentlige og bliver det formodentlig aldrig. Dermed bruges vores skattekroner på at udvikle mere end tvivlsomme digitaliseringsprojekter som borgerne ikke har efterspurgt, men indføres som effektiviseringsværktøjer, når det reelt drejer sig om et (forsøg på) paradigmeskift i sagsbehandlingen.

Er det i øvrigt ikke i strid med forvaltningslovens regler om singulær sagsbehandling?

Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Søren Ferling, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, John Drage Thomsen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Kim Houmøller og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Sjovt nok er digitaliseringen skredet frem nogenlunde parallelt med hullerne i de offentlige kasser - pga diverse direkte skattesnyderier, eksport af kapital til skattely og andre former for kapitalmigration.
Det er en meget fin kronik, tak for den. Med disruption og digitaliseringsmani er vi slemt på røven.

Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Søren Ferling, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Gert Romme, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, John Drage Thomsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) rejser frem og tilbage - fortrinsvis USA lige nu - og får samarbejder m.m. i gang med life-science virksomheder.
Vi vil så gerne være førende på dette område og vi har de helt rigtige digitaliserede oplysninger om , borgernes sydomme ect. fra A til Z. Såmænd kan der også etableres forsøg - selvfølgelig med det formål at hjælpe dem.
På trods af store løfter fik vi ikke EMA, men vi rykker frem.

Samme minister er ikke tilfreds med læreruddannelsen, ønsker 5 årig. Måske kan det løse problemerne i folkeskolerne, som nok alligevel ikke skyldes lærerne?

Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Lad være med at bruge sociale medier. Brug smart phone så lidt som muligt.
Slå så meget fra som muligt hvis du skal bruge noget SW

Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Algokrati" - tak Eva, for et godt ord, det hugger jeg!

Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Søren Ferling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Velbekomme, Niels :-)
Det er nu ikke mig der har fundet på ordet 'algokrati', det huggede jeg fra artiklen "The welfare state is comitting suicide by artificial intelligence" af Jacob Mchangama og Han-Lin Liu :

https://foreignpolicy.com/2018/12/25/the-welfare-state-is-committing-sui...

Jakob Trägårdh, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

"Det afgørende for akkumulationen i en kapitalistisk økonomi er ikke så meget ødelæggelsen af »det gamle maskineri«, som mange marxister ellers antager. Det mest afgørende, forklarer hun, er den fremadskridende inddragelse af flere og flere natur- og livsområder under markedets ubønhørlige logik."

Den ungarsk-amerikanske etnografiske økonom Karl Polanyi forudsagde før sin død i 1964 at: 'Kapitalismen vil vinde, men vi vil få den med alle socialismens kontrol- og undertrykkelsesmekanismer'.

Hans hovedværk hed: 'The Great Transformation', hvormed han mente alle livsytringers indskrivelse i pengeøkonomien, som han så som komplimentær til 'embedded economy', som sker mellem medlemmer af relativt traditionelle samfund med en levende kultur.

Såvidt jeg ser det får han mere og mere ret og jeg mener også at det forklarer at venstrefløjen har slået pjalterne sammen med liberalismen/kapitalismen og er blevet globalistisk.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Digitaliseringsstyrelsen er befolket af historieløse og teknologinaive bureaukrater, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at holde det samme intetsigende foredrag om digitaliseringens velsignelser.'

Bred det blot ud til 'store dele af samfundet'.

Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Esben Lykke, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Søren Ferling, du får min anbefaling, fordi din - og Polanyis - dystopi - er ved at blive til virkelighed: "Kapitalismen vil vinde, men vi vil få den med alle socialismens kontrol- og undertrykkelsesmekanismer".

Selv læser jeg for tiden Ernst Jüngers "Der Arbeiter - Herrschaft ind Gestalt", hvori forfatteren allerede i 1932 forudsiger det samme. Som højkonservativ ser Jünger denne udvikling som et fremskridt, men som libertarianer ser han den samtidig som en fare. Og i modsætning til de fleste af sine samtidige ser han ikke problemet som udelukkende skabt af de fæle socialister, selv om de får meget kritik undervejs; han kritiserer også den højborgerlige ideologi, som han frygter vil blive løbet over ende af frihedsfjendske interesser, der vil udnytte den borgerlige ideologis fallit og i stedet vil lade aktivismen herske, hvilket jo også skete i Tyskland allerede året efter bogen blev udgivet.

Jünger var en fæl konservativ, men det er netop hans libertarianske tilbøjeligheder, som gør ham værd at læse også i dag. Ikke fordi han har ret i alt, hvad han skriver - det har han ikke - men fordi han forsøger at anskue hele problemet som et komplekst hele, og ikke som en simpel modstilling mellem en "god" og en "ond" samfundsvision/ideologi.

Mit håb er, at vire dages libertarianere vil forlade deres snævre ideer om økonomisk frihed og i stedet omfavne et meget bredere frihedsbegreb, og at socialisterne omvendt vil forlade det snævre millimeterdemokratiske lighedsbegreb, for i stedet at fokusere lidt mere på chancelighed og lidt mindre på resultatlighed.

For vil det ikke være meget smartere at tage det bedste fra kapitalismen og forene det med det bedste fra socialismen? I stedet for at omfavne kapitalistisk udbytning som i USA og totalitær undertrykkelse som i DDR kunne vi skabe en syntese af en velreguleret økonomi og en udbygget velfærdsstat. Hvorfor vælge de dårligste sider af det tyvende århondredes to store verdensanskuelser?

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Thomas Hildebrandt

Kære Klavs,

Det er ret ironisk og ikke særlig klædeligt at du, som tidligere journalist og nuværende direktør for en tekno-etisk tænketank og redaktør på en bog om skjulte algoritmer forsøger at miskreditere mig som projektleder for projektet EcoKnow på baggrund af citater du har tilpasset din egen agenda og ikke angiver dine kilder til.

Især, når historien er, at jeg skulle spinde teknologiske klæder uden tråd.

Heldigvis kunne Information godt se at den var gal, og gav mig mulighed for at påtale det i dagens avis. https://www.information.dk/debat/2019/03/teknoetiks-kritik-digitaliserin...
Men jeg synes det er brand ærgeligt, at du i dit forsøg på at få gang i en nødvendig debat om hvad teknologien kan og ikke kan, i den grad taber tråden.

Havde du ulejliget dig med at finde ud af hvad jeg står for og hvad EcoKnow faktisk handler om, feks ved at forelægge mig din kritik, som god presseskik foreskriver, før du valgte at miskreditere projektet som kejserens nye klæder, kunne du have erfaret, at din
gengivelse af mine “forklaringer” var forkert - og at vi måske endda er enige om mange ting.

F.eks. er jeg er ivrig fortaler for, at det ikke er lovgivningen og mennesker der skal tilpasses teknologien, men istedet teknologien der skal kunne tilpasses lovgivningen og mennesker.

Mit arbejde er også gennemsyret af holdningen, at man ikke kan udvikle teknologi til at understøtte arbejdsgange uden at forstå arbejdet det skal understøttes og konsekvenserne af at introducere teknologien. Derfor har jeg i de sidste 10 år altid kombineret min forskning i udviklingen af teknologier til digital støtte af arbejdsgange med etnografiske studier af arbejdspraksis. Det samme gælder for EcoKnow, og derfor har deltagerne fra kommunerne stillet mage kritiske spørgsmål til hvilke typer af beslutningsstøtte der giver mening i praksis, og vi behøver ikke en direktør af en tænketank til at fortælle, at tvangsfjernelser af børn ikke skal besluttes af algoritmer.

Det fortalte jeg altsammen om til min offentlige tiltrædelsesforelæsning som professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU). Og derfor er jeg også rigtig glad for at være blevet udnævnt som leder af en ny sektion for Software, data, personer og samfund på DIKU, hvor gensidig forståelse for teknologi, personer og samfund er i centrum.

Med håb om at du en anden gang overvejer din egen slet skjulte bias før du kaster dig ud i at forklare hvad andre foretager sig, og forsøger at bidrage til gensidig forståelse istedet for blot at skabe polimik.

Bjarne Bisgaard Jensen

Niels uus Nielsen
Helt enig i dit indlæg af d.d. 12.41 og specielt det sidste afsnit om at vælge det bedste fra 2 ismer.

Var det forøvrigt ikke det vi som samfund var godt igang med i 70erne og 80erne indtil S blev bange for sin egen skygge og valgte midten

Maj-Britt Kent Hansen

På min tidligere arbejdsplads bemærkede jeg netop medio 2018, at samtlige interne stillingsopslag som et af kravene til ansøgere blandt medarbejderne stillede dette: Digitalt tænkende!

Nu forstår jeg, at det ikke kun var MIN arbejdsplads, men at der nok var tale om, at den var led i den større digitaliseringshype. Ifølge kronikken:

"Siden maj 2018 har al ny lovgivning skullet passere Digitaliseringsstyrelsen, der skal vurdere, om de pågældende politiske forslag kan omsættes til noget digitaliserbart. Forslagene skal ikke forbi Miljøstyrelsen, ikke forbi Skov- og Naturstyrelsen, men forbi Digitaliseringsstyrelsen. Et robotiseret samfund er åbenbart vigtigere end et bæredygtigt samfund."

Klavs Birkholm

Kære Thomas Hildebandt,

At Information har givet dig mulighed for en kommentar, er standard procedure og ikke udtryk for, at avisen "kunne se at den var gal", som du skriver.

Efter offentliggørelsen af min kronik (ovenfor) ventede jeg spændt på svar fra Sophie Løhde og ikke mindst fra dig. Desværre gentager I begge to bare jer selv. Jeg er udmærket klar over, at du giver mig ret i mange ting. Det kunne jeg konstatere, da vi var de to keynote-talere ved Rigsarkivets konference om digitalisering den 6.november. Konferencen var første gang, jeg blev præsenteret for dit projekt EcoKnow som det helt store dyr i åbenbaringen, når det handler om digitalisering af den offentlige sektor. Rigtig mange støttekroner. Rigtig mange ytrings-platforme til dig.

Men netop fordi EcoKnow hypes så vildt, må det også være tilladt at gå til benet og spørge: Hvad lover denne teknologi? Hvad kan den? Nu skriver du i dit svar til mig, at du aldrig har hævdet, at evidens er en del af EcoKnow. Jeg tror nu nok, at påstanden om evidens har spillet en betydelig rolle for de mange støttekroner. "Evidens" er et Sesam, Sesam, luk dig op!

Et af dine flagskibe er Syddjurs Kommune, der har gjort EcoKnow til partner i afdelingen for familie- og børnesager. På kommunens hjemmeside kan man læse: ”Særligt vil der i Syddjurs Kommune blive set på, hvorledes sagsgangene kan understøttes via process mining og evidens forecast.” EcoKnow gør det nemlig ”muligt, på baggrund af mønstre samt erfaringerne fra tusindvis af borgere og sagsbehandlere, at sandsynliggøre, hvad der er den bedste indsats for en given borger på et givet tidspunkt.” – Ingen krav på evidens?

Tilsvarende læser man på KMD’s hjemmeside: ”Den kunstige intelligens kan noget andet og mere end noget, vi tidligere har set i it-systemer. Visionen om, at man med hjælp af prognoser kan hjælpe borgere med anbefalinger bygget på evidens, er virkelig en styrke i EcoKnow, som kan give øget livskvalitet til mange danskere.” – Ingen krav på evidens?

Jamen så må du vel gå i rette med dine samarbejdspartnere.

Thomas Hildebrandt

Kære Klavs,

Du svarer jo ikke på min kritik - men fordrejer igen mine ord. Jeg har ikke noget imod at folk går til benet og stiller spørgsmål til hvad der kommer ud af støttekronerne. Du er ikke den eneste der stiller spørgsmål, det gør de sagsbehandlere i kommunerne vi arbejder sammen med også - og det gør dansk socialrådgiverforening og de jurister vi arbejder sammen med også.

Men, du stiller ikke spørgsmål i din kronik. Du kommer med svaret - på mine vejne og lægger mig ord i munden - lige som du gør i dit svar på min kritik. Jeg skriver ikke at jeg "aldrig har hævdet, at evidens er en del af EcoKnow". Jeg skriver i mit svar, at jeg aldrig har hævdet, at samkøring af data betyder evidens - som du påstår i din kronik.

Selvfølgelig er det målet med at bruge data, at kunne give beslutningsstøtte baseret på evidens. Men det er ikke det samme som, at forskere, kommuner eller virksomheder naivt tror at samkøring af data betyder evidens, som du påstår jeg har udtalt. Ligesom vi aldrig har sagt, at vi ville lave algoritmer til at afgøre tvangsfjernelser af børn, som du trækker frem som eksempel.

Uanset hvor mange støttekroner projektet har fået, giver det ikke et til at lægge mig ord i munden. Det ville klæde dig at undskylde dine fordrejninger af mine ord istedet for at fortsætte i samme stil.