Klumme

Robert Muellers rapport renser ikke Donald Trump – han er stadig til fare for verden og bør stoppes 

Fraværet af fældende beviser for aftalt spil med Rusland må ikke føre til, at vi normaliserer den amerikanske præsident og misforholdet mellem hans mentale tilstand og enorme magt, skriver Jeffrey Sachs, Bandy X. Lee og Ruth Ben-Ghiat i dette debatindlæg
Siden han kom til magten, har Donald Trump fulgt manualen for autokrater ved at forsøge at herske gennem dekreter, senest ved at proklamere nødretsbeføjelse til at opføre en mur langs USA’s grænse til Mexico.

Siden han kom til magten, har Donald Trump fulgt manualen for autokrater ved at forsøge at herske gennem dekreter, senest ved at proklamere nødretsbeføjelse til at opføre en mur langs USA’s grænse til Mexico.

Brendan Smialowski

28. marts 2019

Den psykiatriske og psykologiske sagkundskab har siden Donald Trumps præsidentvalgsejr advaret offentligheden om Trumps ekstreme narcissisme, sadisme, mangel på empati og beundring for despoter. Nogle afskriver ham som en selvoptaget klovn, men han repræsenterer en åbenlys fare for verden.

Robert Muelles rapport – eller rettere justitsminister Barrs korte opsummering af den – har kun gjort denne fare større. Angiveligt konkluderes det, at der ikke findes beviser for aftalt spil mellem russerne og Donald Trumps valgkampagne i 2016. Dog ved vi, at Trump under sin valgkamp gik efter at få et lukrativt byggeprojekt i stand i Moskva (og løj om dette), samtidig med at han talte for, at USA skulle droppe sanktionerne mod Rusland.

Trump vil nu fare mere hævngerrigt frem, styrket i sin illusion om egen storhed. Inden for de seneste uger har han hånet en afdød senator og undladt at udtrykke medfølelse med ofrene for nedslagtningen af 50 moskégængere i New Zealand begået af en racistisk terrorist, der i sit manifest henviste til Trump. 

Kognitivt forfald

Trumps raseriudbrud på Twitter og andre steder kan være resultatet af kognitivt forfald. Vi ved, at hans evne til at formulere fuldstændige sætninger, bruge komplekse ord og fastholde en kohærent tankerække er eroderet i årenes løb. Og at hans far blev dement.

Trump udgør en trussel for verden. Han har trukket USA ud af to nukleare traktater, en med Iran, som FN’s Sikkerhedsråd støttede, og INF-traktaten med Rusland fra 1988. Hans absurde diplomatiske offensiv over for Nordkorea ligger i ruiner, og under Trump har USA som den eneste af FN’s 193 medlemsstater meldt sig ud af den globale indsats mod klimaforandringer.

Trumps verdenssyn vinder genklang i højreradikale miljøer verden over. Data viser, at der er sket en vækst i hadforbrydelser i USA efter hans valgsejr med dobbelt så mange dødsofre for højreradikal terror til følge. Under sin valgkamp pralede Trump med, at han kunne skyde en tilfældig på Fifth Avenue, uden at det ville koste ham vælgere. Siden har han ved flere lejligheder billiget og ansporet til voldelig adfærd. For nylig advarede han om, at hans tilhængere på hans kommando kunne gå i væbnet aktion.

Fem skridt

Siden han kom til magten, har Donald Trump fulgt manualen for autokrater ved at forsøge at herske gennem dekreter, senest ved at proklamere nødretsbeføjelse til at opføre en mur langs USA’s grænse til Mexico. Han må stoppes, før han udløser en krig med Venezuela eller Iran, eller før hans bevæbnede støtter optrapper volden imod hans politiske modstandere. Valgkampen i 2020 risikerer på Trumps tilskyndelse at ende i vold.

Trumps adfærd nødvendiggør fem skridt:

  1. Repræsentanternes Hus må indlede rigsretshøringer. Trump er ansvarlig for de samme ulovligheder omkring kampagnefinansiering, som har sendt hans tidligere advokat Michael Cohen i fængsel. Han har gentagne gange brudt finansierings- og skattelove gennem hvidvask, falske værdiansættelser og kronisk underbetaling af skat.
  2. Kongressen bør genrejse sit klare og utvetydige konstitutionelle prærogativ til at erklære krig. Det er foruroligende, at Kongressen reelt har afgivet den myndighed til den udøvende magt. En beføjelse til at erklære krig bør aldrig betros en enkelt person.
  3. Eksperter i psykisk sundhed bør forklare offentligheden, at Trump hverken er en udspekuleret taktiker eller en magtfuld leder, men først og fremmest et mentalt ustabilt individ.
  4. Medierne bør skifte vinkel fra at dække Trumps daglige humørsvingninger til at fokusere på hans mentale ustabilitet. Den egentlige historie er ikke, at Trump lyver uophørligt, eller at han er ondskabsfuld og snæversynet – men at han er en trussel for andre.
  5. Amerikanerne må organisere sig politisk for at afværge en ny Trump-valgsejr i 2020, som Trump kan gå efter at tiltuske sig gennem anklager om svindel og ved at opfordre tilhængere til at tilsidesætte demokratiets regler.

Jeffrey Sachs er professor i bæredygtig udvikling, Bandy X. Lee forsker i psykiatri og Ruth Ben-Ghiat er professor i historie med speciale i autoritære ledere.

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Alexandria Ocasio-Cortez er en af de demokrater, som har indset, at partiet må vende tilbage til klassiske politikområder som økonomisk omfordeling, social retfærdighed og velfærdsfremmende tiltag, hvis de skal slå Trump ved næste valg.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Stockmarr
  • Jens J. Pedersen
  • Gert Romme
  • Jørn Andersen
Hans Larsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Jens J. Pedersen, Gert Romme og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

Eftersom Trump udemærket ved hvad han laver og blot agerer distraktion fra de vigtige ting som stadig stigende ulighed etc. så må vi konstatere det ikke er Trumps mentale tilstand den er gal med. Det er hele samfundets.

https://www.youtube.com/watch?v=uQvig0KvUaE

Karsten Lundsby, Per Torbensen, Peter Knap, Viggo Helth, Leif Jacobsen, Jens Bryndum og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Ruslandsundersøgelsen har været splid af tid og penge. Motivationen var at flytte focus væk fra Democraternes skandaløse støtte af Clinton fremfor Sander. Hvilket selvmål.
Resultatet er, at Trump er blevet vinder og den forfulgte.
Indlægget her kan være delvis korrekt men man skal vælge sine kampe med omhu. Trump er ovenpå nu og hans modstandere må indse, at de valgte den forkerte sag. Hjem til start. Og nu kun med 18 mndr til valget.
Tragisk Trump bliver nok ved roret til januar 2025.

Anders Graae, Pia Nielsen, Marianne Stockmarr, Leif Jacobsen, Hans Aagaard og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Mon ikke også en del af motivationen var at forstærke fjendebilledet af Rusland for at retfærdiggøre USA´s gigantiske militærbudget?

Anders Graae, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Harald Strømberg, Hans Aagaard og Leif Jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvor mange husker Trumps kamp for at give videnskabsfolk mundkurv på? Tilsyneladende ingen. Det er som verdens mægtigste nations bestræbelser på kontrol af "sanheden" gennem brug af lovgivning, dekreter og udnævnelse af korrupte embedsmænd er forsvundet ud af vores kollektive hukommelse.

Runa Lystlund, Anders Graae, Karsten Lundsby og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Citat fra Michael Friis.
"Ruslandsundersøgelsen har været splid af tid og penge. Motivationen var at flytte focus væk fra Democraternes skandaløse støtte af Clinton fremfor Sander. Hvilket selvmål."

Der er ingen tvivl om, at russiske hakkere med hjælp fra Wikileaks stifter Assange, stjal demokraternes mails for at kompromittere demokraterne og især Hillary Clintons præsidentkandidatur.

James Comey satte så rigtig gang i diskussionen om Hillary Clinton's kandidatur, ved at åbne for Clintons private e-mailsag lige før præsidentvalget. Vi skal ikke glemme, at James Comey var minister i republikaneren George Bushes regering. Det er skam ikke sikkert, at han blev sat af for at ville kompromittere Trump. Måske var han bare til fare for Trump.

Det var et smart trick fra russisk og Wickileaks/Assanges side. Jeg tvivler stærkt på, at der var for at støtte Bernie Sanders kandidatur, men nærmere for at kompromittere Trumps opponent Hillary Clinton og som støtte til Trump. Man kan mene, at demokraterne opførte sig dårligt overfor Bernie Sanders. Det var bare ikke derfor russiske hackere og Assange afslørede omtalte mails, men for at støtte Trumps kandidatur. Der er ingen tvivl om, at Trump familien har støttepersoner i Rusland.

Mange tilsyneladende naive venstreorienterede, kritiserer Hillary Clinton på grund af Bernie Sanders sagen og fortrækker Trump. Der er to muligheder, enten arbejder de som influencers eller så er de bundløst naive.

Det bliver interessant at se, hvad der sker med Bernie Sanders i hans kamp henimod præsidentembedet. Spørgsmålet, om hans "socialdemokratiske/venstreorienterede" politik skræmmer det kommunistforskrækkede USA for meget? Mon ikke det var derfor demokraterne ikke turde vælge ham frem for Hillary Clinton I sin tid. Det var givetvis et forkert valg, ikke at lade de to kæmpe retfærdigt. Ingen af os ved ved hvilken havde vundet.

Alle ved derimod, at en stor frelsende hær af russiske og russisk betalte influencers støttede Trump og gør stadigvæk i tonsvis af aviser, især i Vesten.

Det er interessant at se hvor pletfri den amerikanske præsident er, når han kun har omgivet sig med snart fængslede crooks, som alle havde forbindelse til Rusland og russiske penge, samt kontakt til J. Assange. Det er nok troen, der har holdt ham på "lovens den smalle sti", eller måske alle de snart fængslede. Det eneste han tilsyneladende fejler er overdrevne drifter. Men de troende har også drifter, det ser vi gentagne gange.

Leif Jacobsen

Man behøver ikke være for Trump, hvis man har været konsekvent skeptisk til Russiagate. Jeg opfordrer indtrængende frigivelsen af ​​den fulde Mueller-rapport, således at offentligheden selv kan vurdere de beviser, der er indsamlet af Mueller. Russiagate tjener to formål. For det første giver det Hillary Clinton og det demokratiske parti en syndebuk for hvorfor de tabte til Donald Trump. De kunne ikke se virkeligheden i øjnene, de valgte den forkerte kandidat, en kandidat fra eliten bundet til Wall Street og krig, da befolkningen var i et anti-elite humør og træt af uendelige krige i århundreder. Desuden begik Clinton-kampagnen alvorlige fejl, for eksempel ikke at være tilstrækkelig opmærksomhed på de vigtigste stater, som Wisconsin og Michigan. For det andet var Russiagate et redskab for det militær-industrielle efterretningskompleks, som økonomisk og organisatorisk har fordel af konflikt med Rusland, ved at forhindre detente mellem USA og Rusland.

Donald Trump slog systemet og besejrede begge partiers eliter. Som følge heraf bliver det demokratiske partis propaganda brugt til at underminere Trump, ikke kun baseret på hans politikker, men også gennem fabrikerede kriser som Russiagate. Mainstream medierne kører konsekvent Russiagate fortællingen, på trods af manglende beviser. I modsætning til Watergate eller Iran-Contra-skandalerne er der intet bevis for, at Trump samarbejde med Rusland for at blive valgt. Og sikkerhedsapparatet, FBI og agenturerne, der udfører regimeskifte overalt i verden, arbejder for at underminere Trump i et stadig kørende indenrigspolitisk kup. "
Russiagate var også det demokratiske partis værktøj til den falske "resistance", som virkelig bare er en partipolitisk bevægelse mod Donald Trump. Jeg er kritisk over for mange af Trumps politikker, men når han møder præsidenten for Nordkorea, præsident Putin eller opfordrer til tilbagetrækning af tropper fra Syrien og Afghanistan, er jeg enig og ønsker, at han gør mere. Demokraterne overspillede deres hånd med Russiagate og har givet Trump et kraftfuldt redskab i sin genvalgskampagne.
Nu, da Mueller-rapporten ikke fandt nogen beviser for sammensværgelse eller koordinering mellem Trump-kampagnen og Putin/Rusland, er det nødvendigt at ændre fortællingen. De mange fejl i forholdet mellem USA og Rusland, der er forårsaget af kongressen og Trump-administrationen, må rettes.
Om Rusland: "Undersøgelse fandt ikke, at Trump-kampagnen eller nogen der er associeret med den, konspirerede eller koordinerede med Rusland i dens bestræbelser på at påvirke resultatet af præsidentvalget i 2016 ..." Med hensyn til hindring af retfærdigheden, drog Mueller ikke nogen konklusion, men justistministeren i samråd med Rod Rosenstein og justitsministeriet konkluderede, at der ikke var noget at retsforfølge. De tog denne afgørelse adskilt fra enhver overvejelse om, hvorvidt præsidenten kan blive anklaget, mens han var i embedet.
Igen opfordrer jeg til udgivelsen af ​​den fulde rapport. Jeg er ingen fan af et våbenkamp mellem verdens to største atomvåbenmagter. Trump har ikke været venlig overfor Rusland, uanset om man ser på de våbenaftaler, han har forladt, støtten til øgede midler til NATO, bestræbelserne på at stoppe gasrørledningen North Stream II, støtte til kup-egeringen i Ukraine, konflikterne i Syrien og Venezuela ... Jeg kunne fortsætte. Russiagate lykkedes at forhindre detente mellem USA og Rusland. Dem, der drager fordel af våben og krig, fremmede denne falske fortælling ved at kalde Trump Putins marionetdukke uden tilstrækkeligt bevis.
Nu, hvor Russiagate er modbevist, må vi komme videre og få forbindelserne mellem USA og Rusland på en mindre farlig og mere positiv vej?

Runa Lystlund

Leif Jacobsen.
Din insisteren bliver næppe årsagen til at rapporten bliver tilgængelig af menigmanden.

"Russiagate er modbevist," citat Leif Jensen.
Der er en stor forskel på ikke at kunne bevise hændelser og at præsidenten er frifundet. Hans "tidligere venner" har grebet aben.