Kronik

Sæt folkepensionsalderen til 65 år og drop at vurdere, hvornår den enkelte er moden nok

På Christiansborg har man hede fantasier om, at algoritmer om kort tid vil kunne fastslå vores præcise arbejdsevne, sygdom og dødsdag, så vi hver især kan få præcis de års pension, som vi har gjort os fortjent til. Den løsning giver ikke tryghed og frihed, skriver folketingskandidat for KD Anne Grønlund i dette debatindlæg
De enkle løsninger er ofte de bedste – så derfor, hvor svært kan det være? Sæt folkepensionsalderen til 65 år, og gør det lettere at få pension og fleksjob af lægelige årsager inden.

De enkle løsninger er ofte de bedste – så derfor, hvor svært kan det være? Sæt folkepensionsalderen til 65 år, og gør det lettere at få pension og fleksjob af lægelige årsager inden.

Helena Lundquist / Ritzau Scanpix

18. marts 2019

I disse dage, hvor Folketingets partier er gået i tænkeboks for at revidere (man fristes til at skrive sabotere) folkepensionsalderen og borgernes ret til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fik jeg et flashback til min tidlige ungdom.

Jeg kom til at mindes, da jeg gik i 9. klasse på Byplanvejen Skole i Aalborg. Skolen er monsterstor og ligger i et område med primært alment boligbyggeri. Skolen rummede, som jeg husker det fra dengang, fire-fem spor med ca. 28 elever i hver klasse.

Dengang skulle man vurderes på to-tre parametre for at få lov til at gå i gymnasiet. Jeg var en af de få i klassen, der blev erklæret egnet til at gå i gymnasiet efter 9. klasse, og derfor også moden nok til at tage næste skridt i mit uddannelsesforløb. Jeg valgte naturligvis fællesskabet og blev i 10. klasse lige som alle de andre. Der havde vi supergode lærere, og jeg kunne modnes mere til at træffe egne valg. Og jeg var glad for al den læring, jeg sugede til mig i det 10. år.

Herefter var jeg en af de få, der fortsatte på gymnasiet, de fleste andre gik på erhvervsfaglige grunduddannelser, kom i lære, og nogle enkelte gik desværre også direkte på bistandskontoret.

Jeg drager en parallel mellem folkepensionsdiskussionen i dag og den vurdering af modenhed, der var omkring egnethed til gymnasiet i start-80’erne, fordi jeg oplever de samme subjektive, bedrevidende og stigmatiserende mekanismer gå i gang hos politikerne.

Vi bliver endnu en gang splittet til atomer som borgere i stedet for, at man finder langtidsholdbare, trygge, fælles og fornuftige løsninger.

Fast folkepensionsalder

Det er vel et godt princip, at vi alle bliver myndige, når vi fylder 18 år. Men forestil dig, at staten sagde: Du er først myndig, når du er selvforsørgende. Når du er flyttet fra mor og far og din curlingtilværelse. Når du betaler skat og yder en indsats for samfundet. Eller simpelthen at staten vedtog et dynamisk system for, hvornår det kunne betale sig at definere dig som moden nok til at træffe egne beslutninger og tage ansvar for eget liv.

Sådan er det heldigvis ikke, men staten bestemmer, hvornår du er moden nok til at være myndig. En personlig, skelsættende og definerende alder, hvor vi får stemmeret, en masse ansvar over eget liv, men også frihed til at beslutte selv.

I min ydmyge optik burde vi ligesom med myndighedsalderen på 18 år, som en selvfølge også have en fast folkepensionsalder på 65 år at se frem til.

Jeg tror nemlig, at vi er rigtig mange dødelige, der glæder os til et positivt og aktivt otium og en seniortilværelse, hvor vi har frihed til at bestemme over vores eget liv og levned.

Men næ, nej – nu er det, som om politikerne med den flydende folkepensionsalder har sat en gevaldig kæp i hjulet på den drøm. I stedet vil de indføre et rigidt og dybt bureaukratisk system, hvor vi enten skal være slidt ned til sokkeholderne eller være tussegamle for at få lov til at gå på pension.

Nedslidte skal hjælpes tidligere

Den 6. februar i år afholdte Ældre Sagen et politisk topmøde med samtlige opstillingsberettigede partier, hvor et af hovedtemaerne var pensionsalderen. Fra Kristendemokraterne deltog vores landsformand Stig Grenov, der godt nok ikke fik meget taletid eller opmærksomhed.

Derfor vil jeg gerne skære ud i pap, at Kristendemokraterne har taget det ledige og mest logiske standpunkt i sagen: Nemlig at folkepensionsalderen bør ligge fast på 65 år.

Det er en rimelig alder, der giver tryghed og økonomisk sikkerhed. Og som udgangspunkt mener vi i Kristendemokraterne ikke, at folk bør være nedslidte, når de når pensionsalderen, men at de bør have haft et værdifuldt arbejdsliv, der ledes over i det gode seniorliv med familien og den fritid, den enkelte ønsker sig.

De mennesker, der er nedslidt mentalt, psykisk eller fysisk, skal hjælpes – og gerne lang tid før de bliver uarbejdsdygtige på grund af sygdom, stress, funktionsnedsættelse eller handicap. Derfor skal det være langt lettere at få tilkendt førtidspension, seniorførtidspension, fleksjob og skånejob end i dag – og ansøgningsprocessen til disse ydelser skal være mere værdig, end den er i dag. Det er jo ikke for sjov, at man søger disse ordninger, men for at få ro i livet.

En fast pensionsalder giver mere tryghed og en langt større trivsel på arbejdsmarkedet.

Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får med en uigennemsigtig, urealiserbar og bureaukratisk pensionsreform, som Folketingets partier pønser på og strides om.

En fast pensionsalder på 65 år er langtidsholdbar, både for erhvervslivet og borgerne, da vi ikke ved, hvornår konjunkturerne i samfundet ændrer sig, og der pludselig er mindre brug for de mange seniorer på arbejdsmarkedet. Vi risikerer på et tidspunkt at stå med en høj arbejdsløshed som i Sydeuropa eller endnu værre: en høj ungdomsarbejdsløshed, som vi havde, da man indførte den meget dyre efterlønsordning.

En fast pensionsalder på 65 år giver langt bedre mulighed for fleksibilitet i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det vil give virksomheder langt større mulighed for at tiltrække de seniorer, de ønsker at beholde. Og så vil en fast pensionsalder give mulighed for, at pensionister over 65 år, der ønsker at arbejde frivilligt, deltid eller bare få timer om ugen, kan gøre det af lyst og efter eget ønske.

Hvornår er du moden nok?

Sat på spidsen har politikerne på Christiansborg nok haft hede fantasier om, at algoritmer om kort tid vil kunne fastslå vores præcise arbejdsevne, sygdom og dødsdag, sådan at vi ikke ligger staten unødigt til last, og vi hver især kan få præcis de års pension, som vi har gjort os fortjent til, og som betaler sig for staten. Dette er måske ikke urealistisk i fremtiden, men dog et sandt mareridt at tænke på.

Så hvornår kan du og jeg gå på pension i fremtiden?

Ja, vi ved, at dem med de fede pensioner kan vælge selv. Og folketingspolitikerne er hævet over os alle og kan gå på pension fem til syv år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. For os andre dødelige blæser svaret med orkanstyrke i vinden.

Spørgsmålet er: Hvornår er du moden nok?

Jeg er glad for, at der endnu er en fast dato for myndighedsalderen, der hedder 18 år. For hvis der skulle nogen ind og bedømme den enkelte unges modenhed og beslutte om hver enkelt var moden nok til at blive erklæret myndig, så var vi måske en del – også på borgen – der ikke nåede myndighedsalderen inden pensionen.

Heldigvis er langt de fleste mennesker glade for at gå på arbejde og gøre en forskel for andre på en arbejdsplads hver dag. Men med Velfærdsaftalen fra 2006 blev billedet af, hvad partierne ønskede for samfundet og borgerne, mudret, og det bragte bare flere syge og mere stress med sig.

De enkle løsninger er ofte de bedste – så derfor, hvor svært kan det være? Sæt folkepensionsalderen til 65 år, og gør det lettere at få pension og fleksjob af lægelige årsager inden.

Og lad erhvervslivet tage ansvar for at gøre det eftertragtet at blive på arbejdsmarkedet efter 65-årsalderen. Den løsning er win-win og giver tryghed, gennemsigtighed og frihed for os alle. Og en fælles gevinst for samfundet.

Anne Grønlund, 52 år og folketingskandidat for Kristendemokraterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • Jørgen Wassmann
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Vivi Rindom
  • Dagmar Christiandottir
  • Anker Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Steffen Gliese
  • Espen Bøgh
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Randi Christiansen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ole Frank
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Minna Rasmussen
  • Britta Hansen
  • Helle Lorenzen
  • Ervin Lazar
  • Peter Knap
Søren Andersen, Jørgen Wassmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Dagmar Christiandottir, Anker Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll, Ole Frank, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Minna Rasmussen, Britta Hansen, Helle Lorenzen, Ervin Lazar og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Tanken om en fast pensionsalder er sympatisk, men at sætte den til 65 år virker lovlig optimistisk. Med stadig stigende levealder kan vi hurtigt ende i en situation, hvor en stor del af befolkningen har lige så mange eller flere år som pensionister end som erhvervsaktive. Det bliver en dyr omgang.

Mikkel Madsen, Erik Fuglsang og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"vi er rigtig mange dødelige, der glæder os til et positivt og aktivt otium og en seniortilværelse, hvor vi har frihed til at bestemme over vores eget liv og levned."
Nej det er en total misforståelse at livet først kan/skal leves som pensionist på fællesskabets regning. Livet skal især leves inden pensionisttilværelsen.
Derfor bør myndighederne sikre bedre arbejdsmiljø/arbejdsforhold, så mennesker ikke nedslides, og for dem der alligevel nedslides skal der være ordentlige invalide-førtidspensionsordninger.

Nette Skov, Carsten Wienholtz, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Rikke Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mette & Steen Rasmussen

Denne artikel er noget af de klogeste, jeg har læst om dette emne i lang tid.
Endnu engang forsøger politikerne, at løse de forkerte problemer.

Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Berry, Minna Rasmussen, Anker Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Altså, på den måde bliver der jo ikke berettigelse for beskæftigelsesprojekt vurdering af evne til at betale skat.

Randi Christiansen

Borgerløn er løsningen.

Og det er ualmindelig uforskammet at politikere, der selv har priviligerede pensionsforhold, tillader sig at forringe pensionisttilværelsen for alle dem, der ikke har tilegnet sig en lukrativ pension.

Det er et langt større problem, at politikere med dårlig miljø-og socioøkonomisk forvaltningsevne har så stor råderet over fælleskassen, som tilfældet er.

Jeg sætter min lid til, at en mand som klaus riskær, der har gennemskuet dette og tilbyder modige, kvalificerede løsninger med hjerne og hjerte, får een eller flere pladser i den lovgivende forsamling.

Vort repræsentative demokrati trænger til et grundigt eftersyn, hvilket naturligvis ikke bør afstedkomme hovedkuls reformamok, men derimod tid til fælles eftertanke og moden refleksion. Vi er et lille land, der internationalt set er på størrelse med en mellemstor by. Det burde kunne lade sig gøre i fællesskab at nå frem til fornuftige løsninger, der ikke som nu tilgodeser de få og i stigende grad udpiner de mange.

Tag jer nu sammen lovgivertyper, hvor svært kan det være at tage et reelt opgør med den pengemafia, som - udover dumhed - er ophav til alle vore forvaltningsmæsige problemer. Hvad er I bange for? I kan da umuligt være fortalere for, at der ikke er nok til alle? Er man det, udstiller man korrumperet intelligens eller eklatant mangel på samme.

Al nød og alle konflikters ophav skyldes kamp om overlevelsesessourcer : føde, klæder, bolig. Skulle vi ikke være i stand til at implementere forvaltning, der på bæredygtig vis tilgodeser borgernes behov. Naturligvis, det kan som sagt kun skyldes manglende eller korrumperet intelligens, hvis man ikke kan enes om en løsning, der respekterer den enkeltes ubetingede adgang til overlevelsesressourcer.

Nogle vil måske så tale om de dovne, om snylterne, om dem, der nasser på andres indsats. Til dem må jeg sige, at nuværende system er sådan blot med omvendt fortegn : de få dovne snylter og nasser på de mange og på fællesejet. I er gennemskuede. Så hvad med at forandre den præmis, før I udskammer og forringer tilværelsen for andre.

Det er dumt at kaste med æbler, når man selv er et skrog.

Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Egon Stich, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Muff Hansen

Sæt befolkningens pensionsalder til 3 år før laveste ministerpensionsalder. Så bliver alle glade og politikerne får mulighed for at vise vejen med øget troværdighed som medvind...

Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

"Søren Bro
18. marts, 2019 - 10:57
eller borgerløn fra 55 år."

Nej tak til Venezuela version 2.0!

Men jeg synes at man bør afskaffe den universelle ret til folkepension, og gøre retten til folkepension formue afhængig.

Herunder friværdi i egen bolig.

Jeg selv har en 2 v ejerlejlighed på Amager, som er betalt længe før jeg kan gå på pension.

Jeg er enlig.

Hvis jeg sælger den når jeg kan gå på pension, vil jeg fordoble min formue, og flytter jeg langt nok væk vil jeg kunne sidde til leje i en 1 v, og klare mig fint for min arbejdsmarkedspension og ATP, uden ret til folkepension.

Men det kan jeg ikke gøre uden at sælge, og flytte, men man burde medregne min friværdi, og når man gør det burde jeg ikke have ret til folkepension, eller kun en reduceret folkepension.

Der er mennesker der har købt store huse mens priserne var i bund, som jeg selv gjorde da jeg købte min lejlighed for 25 år siden, og som kunne realisere friværdier på 3 - 5 gange min egen friværdi.
De kan også sælge, flytte og klare sig fint uden folkepensionen, hvis de gør det.

Hvis man afskaffer den almene ret til folkepension, kunne man lade nogle, som behøver at kunne det, gå tidligere pension, end der ellers ville være råd til.

Men politisk er man fanget at mantraet om, at når alle har betalt skat hele livet, for at kunne få folkepension, så kan man ikke fratage nogle retten med tilbagevirkende kraft.

Jeg er uenig, gør det, og ingen vil lide nød derved, men flere vil kunne gå tidligere på pension, som har brug for det.

Nej jeg vil ikke selv fraskrive mig retten til folkepension, hvis den ikke fratages mig, men hvis jeg kan realisere tilstrækkelig frie midler til at kunne klare mig uden folkepensionen, så bør jeg også fratages retten til den.

Min lejlighed er steget mere i værdi i den tid jeg har ejet den, end jeg har betalt i hver måned i husleje.

Sådan kan man nogen gange være heldig, men det bør tælle med i en tid, hvor flere og flere lever længere og længere, og der derfor ikke er råd til at alle uden undtagelse kan gå på penson som 65 årig.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Anne Mette Jørgensen og Kristian Fogh Thomsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og såfremt der er friværdi i boligen, skal man tvinges til at fraflytte den, hvis man ønsker folkepension? Det var dog et modbydeligt forslag.

Der er andre måder, hvorpå fællesskassen kan indkassere friværdien. F.eks. ved at indtræde som panthaver i ejendommen, således at fællesskassen ved ejerskifte kan indløse et nærmere fastsat procentuelt beløb. Jeg ved, at noget lignende praktiseres i form af forvaltningens lån til pensionister mod sikkerhed i deres ejendom.

Erik Fuglsang, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Minna Rasmussen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Til alle, der taler for formuebestemt folkepension. Det næste bliver, at ingen vil betale for, at andre kan opnå retten til folkepension

Erik Fuglsang, Mikkel Madsen, Rolf Andersen, Minna Rasmussen, Ole Henriksen, Henrik Peter Bentzen, Jens Falkenberg, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

John Damm Sørensen, såfremt man ved egen indsats har erhvervet lige netop, hvad der svarer til folkepension, hvorfor så få ondt et vist sted over, at andre af den ene eller anden grund ikke har og derfor modtager fra fællesskassen?

Og har man mere, kan jeg slet ikke se problemet?

Som i min optik handler om, at fællesejet ikke er defineret og derfor ikke er beskyttet mod det misbrug, som nu foregår.

Fællesskabets udfordring er at definere en miljø-og socioøkonomisk bæredygtig forvaltningsmodel. Tager man ikke et grundlæggende opgør med nuværende dysfunktionelle model, vil ubalancerne eskalere.

For at kunne tage det opgør må man forstå, at alt er forbundet og interagerer efter miljø-og socioøkonomiske lovmæssigheder, som må respekteres, såfremt et velfungerende fællesskab ønskes. Som jeg ser det, er fællesskabet i gang med den erkendelsesproces.

Danny Hedegaard

"John Damm Sørensen
18. marts, 2019 - 17:50
Til alle, der taler for formuebestemt folkepension. Det næste bliver, at ingen vil betale for, at andre kan opnå retten til folkepension"

Der er ingen som betaler skat fordi at de vil, vi betaler alle skat fordi at vi skal.

Man kan selvfølgelig tjene så godt, og være så velhavende, at man kan disponere efter at man mister retten til folkepension, og dermed kan kompensere herfor.

Eksempelvis gældsætte sig bevidst, for at bevare retten til folkepension.

Nogle er så velhavende, at de kan stemme med fødderne, ud af landet, men de er så fåtallige at det ikke vil gøre den store forskel, hvis de gør det.

Den danske velfærdsstat, er så meget andet også, når vi går på pension, end bare folkepensionen.

Herunder ikke mindst en universel ret til gratis hospitals behandling, og ganske vist en formue afhængig adgang til at komme på plejehjem, eller få en beskyttet bolig.

Det er den slags som det er vigtig at bevare retten til, uanset om du e milliardær, eller på bistand.

Det er den ægte solidariske velfærdsstat, at ingen er afhængig af forsikringer, som de ikke har råd til, og hvor de, hvis ikke at de har dem, så kan de heller ikke komme på hospitalet, for de har ikke råd.

Min gamle mor på 83 år, har været indlagt adskillige gange i flere uger de seneste år, og hver gang jeg har besøgt hende på hospitalet, og har mødt et fantastisk personale, bestyrkes jeg kun i at jeg betaler min skat med glæde.

Som min mors nabo sagde til hende med et smil på læben, under en 3 ugers indlæggelse, du ligger på Danmarks dyreste hotel.

Det er det der er ægte velfærd, alt det som vi hver især ikke har råd til når vi får behovet, men som vi kan give hinanden adgangen til, når vi alle betaler til det alt den tid, vi selv kan undvære det.

Ikke at vi alle skal have en folkepension, når og hvor vi kan klare os fint uden.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Anne Mette Jørgensen og Kristian Fogh Thomsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Vi alle betaler til velfærden, og derfor har alle ret til at modtage ydelserne, så som folkepension. Derfor anses den universelle velfærdsmodel ofte som værende socialistisk i sin opbygning.
Hvis vi først begynder at begynde at differencer, hvem der har ret til til de forskellige ydelser, så mister vi noget unikt, nemlig at alle bidrager, høj som lav, da også dem med høje indkomster har ret til ydelsen.
Så et stort NEJ, til den sabotage af vores velfærdsystem, som nogles ideologier higer efter.

Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Minna Rasmussen, Ole Henriksen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At vi alle betaler skat er en misforståelse - i realiteten betaler virksomhederne skat, som opkræves igennem lønnen. Borgerne bidrager med deres arbejdskraft og indsats, der i modsætning til 'penge' er en faktisk værdi, som tjener til at opretholde vores fællesskab og det, som kræves, for at vi kan opretholde livet. Nedsættelsen af skatten over de sidste mange år har derfor også haft den konsekvens, som man kunne vente: at reallønnen for ganske mange er faldet eller stagneret.
Derfor bør man selvfølgelig fjerne indkomstskatten imod at sætte lønnen ned til det, der reelt er nettolønnen og i stedet afkræve virksomheder en afgift for at drive virksomhed, kombineret med et lønloft. Det er, såvidt jeg kan se, den eneste måde, man kan forhindre flugt til skattely på.
Det vil bringe boligpriserne ned, sådan som det er helt nødvendigt, når rentefradraget, hvor lille det nu efterhånden er blevet, ikke kan fradrages i en skat, der ikke betales - for boliger koster altid det, folk kan betale.
En 65 års pensionsalder lyder som en fremragende idé, så længe der er arbejdskraft nok til at varetage opgaverne.

Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Som opfølgning på mit forrige indlæg, kan jeg oplyse, at der absolut ingen grund er til at ændre på de gældende regler. Hvis man som pensionist tjener mere end 576.400 kr. bortfalder også folkepensionens grundbeløb. Så politikerne har allerede taget højde for det forhold, at nogle "rige" personer gerne vil fraskrive sig folkepensionen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Den dybere grund til, at folkepensionen er universel, er - så vidt jeg ved - at når alle modtager den, vil det være svært at argumentere for, at den er uretfærdig. Det er et oldgammelt princip, opfundet af romerne, som manglede soldater, og derfor udbatalte børnepenge til alle, høj som lav, som producerede nogle børn, der som unge kunne bruges som katapultføde.

Det er det samme argument, som fortalerne for borgerløn støtter sig til - hvis alle får, vil ingen have ondt i røven, og en evt. utilfredshed kanaliseres over i en diskussion af skattetrykket. Og da der er stor konsensus omkring en progressiv beskatning, så de rigeste beskattes hårdest, er folkepensionen dermed sikret mod populistiske angreb.

Jeg har svært ved at se, hvorfor rige mennesker ikke skal have deres folkepension, da de alligevel afleverer alle pengene og mere til i skat. Der er jo ikke tale om en nettofortjeneste for de rige, tværtimod.

Erik Fuglsang, Steen K Petersen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Hele problemstillingen består jo i at, da man i sin tid indførte folkepensionen havde stort set alle brug for den, og ATP blev indført fordi man erkendte at folkepensionen ikke kunne blive stor nok til alle.

Arbejdsmarkedets fremsynede, og ansvarlige parter aftalte siden at oprette den historiske succes arbejdsmarkedspensionerne.
I en erkendelse af at folkepensionen ikke rækker, og at der ikke er råd til at gøre den stor nok til at alle kan leve alene af folkepensionen.

Men begik den fejl ikke at indgå den aftale, i 3 parts forhandlinger med politikerne.
Om at indgå en samfunds kontrakt, om at arbejdsmarkedspensionerne fra mellem 30 og 50 år efter deres opstart skulle bruges til at nedtrappe, og eller afvikle den universelle folkepension.

Havde man gjort det, og havde man sideløbende politisk understøttet en sådan aftale med lovgivning, der understøttede at alle med formue kan realisere den, og at de skal leve af den uden en folkepension, så havde der været klare linjer årtier før det blev aktuelt.

Men det gjorde man ikke, og derfor har vi nu denne her diskussion.

Jeg ser det ikke som et spørgsmål om at at gøre folkepensionen indkomstafhængig, men om man når man når til vejs ende i livet kan omsætte så store værdier til likvid formue, at man sammen med egen pensionsopsparinger kan leve godt den tid man har tilbage.

Kan man det, bør man eksempelvis sælge en bolig, som man bare er blevet rig af at bo længe nok i, og flytte til et sted, hvor man kan bo og leve godt for den pris man får for den.
De eneste det går ud over er arvingerne, mens vi selv bruger vores egne penge den tid vi har tilbage.

Jeg selv ville ikke kunne købe, og bo alene i min egen lejlighed idag, jeg ville ikke kunne leve og arbejde i København, som jeg gør, hvis jeg skulle købe min bolig i dag.

Jeg synes ikke at det er for meget forlangt at jeg sælger, og flytter et sted hen som pensionist, hvis jeg ikke kan leve uden folkepensionen, hvis ikke jeg gør det.
Men til gengæld kan leve godt uden folkepensionen, et sted hvor jeg til hver en tid kan tage toget til København, Århus, Hamborg eller Berlin - uden at være stavnsbundet til det sted jeg flytter til.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Ib Christoffersen

Hvis vi føler os usikre på om vi kabn nå at bruge den sammensparede pensionsopsparing, så er det da bare at gå på pension, hellere idag end imorgen. Kommer der til at mangle noget i den sidste ende, så står staten der med en masse overførselsindkomst.

Anne Mette Jørgensen

Sundhedsvæsenet er i knæ,men det ændres jo ikke med borgerløn med mindre vi alle selv skal betale for behandling.

Anne Mette Jørgensen

Sundhedsvæsenet er i knæ,men det ændres jo ikke med borgerløn med mindre vi alle selv skal betale for behandling.

Mikkel Madsen

Hvem skal finansiere den og hvordan skal universel borgerløn finansieres?

Borgerløn er overførselsindkomsternes svar på RUF bil/tog-transportmidlet: I teorien meget simpelt og retfærdigt, men det virker ikke i virkelighedens verden. En ide, der lige nøjagtigt er plausibel nok til ikke at kunne slås ihjel på skrivebordet, men som ikke desto mindre ingen gang har på jorden.

Mikkel Madsen

Et par bemærkninger til artiklen.

"Sat på spidsen har politikerne på Christiansborg nok haft hede fantasier om, at algoritmer om kort tid vil kunne fastslå vores præcise arbejdsevne, sygdom og dødsdag, sådan at vi ikke ligger staten unødigt til last, og vi hver især kan få præcis de års pension, som vi har gjort os fortjent til, og som betaler sig for staten. Dette er måske ikke urealistisk i fremtiden, men dog et sandt mareridt at tænke på.".

Dette er ikke korrekt: Det er netop IKKE MF'erne, der startede denne diskussion, men derimod alle andre, primært fagbevægelsen, hvor forskellige fag vist har argumenteret for hvorfor netop deres medlemmer skulle være specielt nedslidte (og dermed værdige til en tidlig pensionsalder).

Folketinget har jo netop vedtaget en universel pensionsalder, forstået som alder hvor man kan modtage folkepension. Denne stiger så fra 65 til 68 år, startende fra i år, og med option for at Folketinget senere kan vedtage yderligere stigninger (hvad der dog pt. ikke virker til at være flertal for).

Steffen Gliese

Problemet er, at alle har set sig blinde på 'penge'; men de er altså ingenting i sig selv, blot udtryk for allokering af midler, om disse så er materielle produkter eller arbejdskraft.
Det har været en genvej i en verden uden komplet overblik og analog og langsommelig kommunikation, men i en verden, hvor vi ved, hvad vi har at gøre med, og hvad værdien og nødvendigheden af vore individuelle handlinger er, kan vi i stedet påtage os det lystfyldte og anerkendelsesværdige arbejde med at gøre det i livet, vi er bedst til.

Mikkel Madsen

"De enkle løsninger er ofte de bedste – så derfor, hvor svært kan det være? Sæt folkepensionsalderen til 65 år, og gør det lettere at få pension og fleksjob af lægelige årsager inden.".

Det er 2-3 år lavere end den vedtagne alder for folkepension nu. Ud over det, så skal der være nemmede adgang til føørtidspension og fleksjob før 65 år.

Jeg savner et bud fra Anne Grønlund på hvordan det skal finansieres, for det er IKKE gratis?

Steffen Gliese

Mikkel Madsen, det eneste, der betyder noget, er: er der folk nok til at lave arbejdet, herunder det arbejde, der sætter os i stand til at udveksle nødvendige ressourcer med udlandet. Alt andet er blot et spørgsmål om fordeling.

Danny Hedegaard

"Randi Christiansen
18. marts, 2019 - 17:34
Og såfremt der er friværdi i boligen, skal man tvinges til at fraflytte den, hvis man ønsker folkepension? Det var dog et modbydeligt forslag."

Hvorfor er det et modbydeligt forslag, når unge veluddannede, fag og ufaglærte borgere, som der er behov for som arbejdskraft i storbyerne, ikke har muligheden for at opnå en bolig i byerne.

Men er tvunget til at bo så langt fra storbyerne, særligt hvis de vil stifte familie, at de enten skal have en bil, eller bruge timer med offentlig transport, for at kunne passe et arbejde i storbyerne.

Som ung har du ingen formue, men måske/måske ikke et fast arbejde med en god løn, men mange har ikke en indtægt som er stor nok til at kunne bo i den by hvor du arbejder.

Jeg selv ville med min indtægt, hverken kunne bo eller arbejde i København, hvis jeg skulle købe/leje en bolig som enlig idag med min indkomst.
Men fordi jeg var heldig, og kunne købe på det rette tidspunkt, så bor jeg idag i et logistisk smørhul af metro, s tog og bus, med 15 - 20 minutter til arbejde.

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være så uretfærdigt, at jeg den dag jeg stempler ud fra arbejdsmarkedet, med en friværdi i mursten, som ved salg ville kunne fordoble min formue i alderdommen, kunne blive nødt til at sælge fordi at jeg enten får reduceret, eller frataget min ret til folkepension.

Jeg kan bo andre steder i Danmark for 20 - 30 % af udgiften i København, og med penge nok i banken, og tid nok kan jeg rejse hvor som helst når som helst.

Det er ikke mere uretfærdigt, hvis jeg som ældre pensionist må flytte fra storbyen, end det er at værdifuld ung arbejdskraft, ikke kan flytte til byen.

Og så er det jo en tåbelig regel, at alt nybyggeri ikke må være på under 95 kvm, det gør det heller ikke nemmere at få en bolig i byen, men det holder prisen oppe på min 2 v på 58 kvm.

Jeg vil godt anfægte tesen om den mangfoldige storby, med plads til alle uanset om du er på overførselsindkomst, eller du klarer dig selv ved egen indsats.

Jeg vil gerne have en bolig politik, der til gode ser alle arbejdsføre mennesker, såvel lavt som højtlønnede, sådan at storbyen kan blive et sted, hvor de både kan bo og arbejde, og ikke være lukket land for dem.

Randi Christensen skrev dette fornuftige:

"Der er andre måder, hvorpå fællesskassen kan indkassere friværdien. F.eks. ved at indtræde som panthaver i ejendommen, således at fællesskassen ved ejerskifte kan indløse et nærmere fastsat procentuelt beløb. Jeg ved, at noget lignende praktiseres i form af forvaltningens lån til pensionister mod sikkerhed i deres ejendom."

Men sker det, så sælger jeg, og flytter, for så vil jeg hellere sætte pengene banken med det samme, og kunne bruge dem selv, uden at det offentlige skal have del i dem:-)

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Randi Christiansen

Danny, jeg forstår og respekterer dit sociale sindelag, og kan sagtens få øje på de urimeligheder, som du med dit forslag vil ændre på, men at tvinge mennesker fra deres hjem i en sen alder er ikke en løsning. Man kunne med incitamenter, såsom f.eks. velkomstpakker, søge at inspirere til udflytning, men det må dog være frivilligt.

I øvrigt forstår jeg ikke dit argument mod statens pant i borgers ejendom? Du kan sælge og leve af pengene, eller 'sælge' til staten og få lov at bo i dit hjem. Om du spiser mursten på den ene eller den anden måde, kan vel være det samme? De økonomiske og boligmæssige urimeligheder, vi byder hinanden, skal imødegås et andet sted, hvilket jeg ofte har beskrevet mit syn på.

Ikke ved tvangsflytning af gamle mennesker hvis bolig har gjort dem rige - i mursten vel at mærke. Det tangerer at bede flygtninge aflevere arvesmykker som betaling for kost og logi. Det er derimod fair nok, at der er en grænse for, hvornår formuen er så stor, at dén offentlige forsørgelse - som for nogen er livsvigtig, men for de rige reduceres til café - og lommepenge - ikke længere tildeles.

Randi Christiansen

Steffen@ - også naturen? Du må mene det i den forstand, at med mindre vi passer på naturen, risikerer vi at miste den værdi.