Kommentar

Satser vi kun på eliten, får vi ikke nye forskertalenter og videnskabelige gennembrud

20 procent af de mest succesfulde danske forskere får knap 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det skaber dårlige vilkår for nye danske Nobelpriser, skriver analysechef i DEA og to forskere i dette debatindlæg
En ny analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA) viser, at danske forskningsmidler er koncentrerede på få hænder. I det lys er det ikke eliten, der har brug for midlerne, og favoriseringen gør ikke nødvendigvis forskningen bedre.

En ny analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA) viser, at danske forskningsmidler er koncentrerede på få hænder. I det lys er det ikke eliten, der har brug for midlerne, og favoriseringen gør ikke nødvendigvis forskningen bedre.

Jakob Dall

19. marts 2019

Der er et stigende fokus på at understøtte de bedste forskere i Danmark. Men det kan være problematisk, når forskningsmidlerne allerede er meget koncentrerede hos en lille elite. Derfor er der nu i højere grad brug for at støtte nye talenter og ideer end de, der allerede er etablerede.

Regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi fra december 2017 efterspurgte en Nobelpagt, som skulle sikre, at toppen af dansk forskning er på Nobelpris-niveau. Det førte til, at der i 2018 blev afsat 180 millioner kroner til etableringen af de såkaldte Pionercentre.

Så sent som den 28. februar efterspurgte en overlæge i en kronik i Information en øget favorisering af eliten i dansk forskning, hvis Danmark skal have flere Nobelpriser.

Men en ny analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA) viser, at danske forskningsmidler allerede er koncentrerede på få hænder. I det lys er det ikke eliten, der har brug for midlerne, og favoriseringen gør ikke nødvendigvis forskningen bedre.

Støt bredden

Ligesom i sportens verden, er det også vigtigt for dansk forskning, at vi ikke kun støtter eliten, men også støtter ’bredden’, som er det vækstlag, hvor nye talenter og nye ideer kan spire frem. Det er særligt vigtigt i lyset af, at mange af videnskabshistoriens store gennembrud udspringer fra periferien af de etablerede forskningsemner og -miljøer.

Mange forskere, som allerede har succes, nyder dog uforholdsmæssig stor anerkendelse for deres bidrag til videnskaben.

Den amerikanske sociolog Robert K. Merton beskrev dette fænomen allerede i 1968 under navnet ’matthæuseffekten’ efter den første bog i Det Nye Testamente, hvor det fremgår, at »for enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har«.

Toppen får mest

International forskning viser, at det både er problematisk at sprede forskningsmidler alt for tyndt ud og at samle for mange midler på få hænder.

Ikke desto mindre ser vi i Danmark, at en stor del af forskningsmidlerne samler sig hos en lille gruppe eliteforskere. Det viser den nye undersøgelse fra DEA og CFA. Faktisk har de top 100 forskere i vores undersøgelse i gennemsnit modtaget mere end 90 millioner kroner i bevillinger i den 13-årige periode, undersøgelsen dækker.

Undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark, kortlægger koncentrationen af de såkaldte konkurrenceudsatte forskningsmidler på tværs af en bred vifte af offentlige og private bevillingsorganer fra 2004-2016.

Hvis vi ser på den samlede bestand af danske forskere, så viser undersøgelsen, at de mest succesfulde 20 procent af alle aktive danske forskere står for knap 90 procent af de konkurrenceudsatte midler, som er inkluderet i undersøgelsen.

Vores analyse viser, at blot 20 procent af bevillingsmodtagerne har modtaget ca. 75 procent af de samlede midler. Der er desuden mange forskere i Danmark, som slet ikke har modtaget en bevilling indenfor undersøgelsesperioden.

Det sikre valg

Ofte går bevillinger dog ikke kun til bevillingsmodtageren selv, men bidrager i praksis til at finansiere en gruppe af forskere, som modtageren arbejder sammen med. Men det er alligevel interessant at se på koncentrationen af forskningsmidler hos de forskere, som står i spidsen for de forskningsaktiviteter, der modtager støtte, fordi det fortæller os noget om koncentrationen af midler omkring bestemte netværk og forskergrupper med fokus på særlige emner, metoder og forskningstilgange.

Vi har i disse år historisk lave succesrater på ansøgninger om konkurrenceudsatte forskningsmidler. Forskning viser, at lave succesrater har tendens til at gøre både ansøgere og dem, som bevilger forskningsmidlerne, mere konservative, fordi det store pres på midlerne øger sandsynligheden for, at man satser på ’sikre kort’. Det vil i praksis ofte være forskere, som allerede har bevist deres værd, og ideer, som bygger videre på den eksisterende forskning i stedet for at afsøge lovende, men mere risikofyldte nye veje.

Den markante koncentration af forskningsmidler, som vores undersøgelse dokumenterer, kan således få negativ betydning for dansk forsknings evne til at udvikle nye forskertalenter og videnskabelige gennembrud. Derfor er det vigtigt, at vi fordeler forskningspenge på en måde, så vi også sikrer gode vilkår for nye forskertalenter og skaber muligheder for, at nye ideer kan spire frem.

Maria Theresa Norn er analysechef i DEA og seniorforsker ved CFA 

Kaare Aagaard er seniorforsker ved CFA 

Jesper Wiborg Schneider er professor ved CFA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Forskningens opgave er at skabe ny viden, ikke at vinde Nobelpriser. Den strategi, der ligger i"Nobelpagten" er lige så umoden som den strategi, man finder hos nogle skole- og gymnasieelever: at få 12-taller, ikke at lære noget.