Læserbrev

Vi savner den Mette Frederiksen, der gik ind for et forbud mod købesex

Dengang forstod Mette Frederiksen, at sexkunders uhindrede adgang til udsatte kvinders kroppe er uløseligt forbundet med store menneskelige omkostninger
Debat
8. marts 2019

På kvindernes internationale kampdag husker vi Mette Frederiksen (S) som en af de klareste stemmer for et forbud mod købesex.

Netop i dag for otte år siden sagde hun fra talerstolen på Rådhuspladsen i København: »Jeg tror, generationerne efter os vil undre sig over, at det helt op i vores tid var tilladt at købe andre mennesker i Danmark … At kroppe er til køb og salg i de danske gader.«

Dengang forstod Frederiksen, at sexkunders uhindrede adgang til udsatte kvinders kroppe er uløseligt forbundet med store menneskelige omkostninger.

Vi kan dog forstå, at hun ikke længere støtter et forbud mod køb af sex. Beror Frederiksens holdningsændring på, at hun reelt ikke længere mener, at et forbud er det rette? Eller handler det snarere om strategiske læsninger af, hvilken politik der nyder bredest opbakning i partiet såvel som i befolkningen?

Et forbud understreger, hvordan vi som samfund mener, at mennesker skal behandle hinanden.

Skal vores sønner også vokse op i et Danmark, hvor det er legalt for mænd at udnytte kvinder, der af forskellige årsager er endt med at se prostitution som den nemmeste eller eneste udvej? Skal vores døtre vokse op i et Danmark, hvor det fortsat er legalt for mænd at købe sig til kortvarig seksuel tilfredsstillelse uden hensyn til kvindernes helbred?

Det tror vi faktisk også, Frederiksen har det tungt med.

Kan vi ikke være enige om at arbejde for et samfund, hvor vi gradvist oplever en kulturændring i forhold til købesex? At vi i fremtiden i fællesskab kan sige til vores børn: I Danmark er det som anbefalet af EU, og ligesom i Sverige, Norge, Island, Irland og Frankrig, ikke lovligt at købe sex, fordi det betragtes som vold.

Ville det ikke være ærgerligt at komme til magten og opgive at bruge den til at ændre på noget, Frederiksen i høj grad troede på for præcis otte år siden?

Balder Mørk Andersen og Neil Bloem er hhv. folketingskandidat samt rådmand og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (begge SF)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et forbud mod købesex vil ikke få købesex til at forsvinde.
I stedet burde man legalisere sexarbejdernes arbejde på linie med alle mulige andre wellness serviceydelser.
Sørge for kontrol af moms og skatte betaling foruden regelmæssig helbreds undersøgelse.
De udenlandske sexarbejdere der ikke har arbejdstilladelse skal sendes tilbage til hvorfra de kom.
En skrap kontrol med konfiskation af alle penge der kunne findes hos de illegale sexarbejdere og deres bagmænd (udlejere af lokaler), kan finansiere hjemsendelsen af mange illegale sexarbejdere.

Peter Andersen, Michael Boe og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Mette Frederiksen har ændret holdning fordi hun har lyttet til folk i miljøet (hvem har forfatterne her lyttet til?), gadejuristen osv: "Vi bliver nødt til at lytte til mange af dem, der er i miljøet, som er meget bange for det forbud, fordi det vil føre mange andre ting med sig":
https://www.berlingske.dk/politik/mette-f.-har-aendret-holdning-til-koeb...

Søren Clausen, Flemming Berger, Michael Boe og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Er der nogen, der vil forklare mig den juridiske logik i følgende senario. Hvis en kvindelig narkoman mangler penge til narko, kan hun følge flere veje til at skaffe sig disse penge. Hun kan kaste sig ud i prostitution, hvilket efter dette forslag gør hende til offer og sexkøberen til overgrebsmænd. Eller hun kan starte en pushervirksomhed og bliver nu dybt krimminel, mens narkokøberen bliver til et offer. Eksemplet omhandler samme kvinde, men hvis hun vil holde sig på lovens smalle vej, skal hun lade sig prostituere. Det giver jo ikke mening? Der må være andre måder, at hjælpe hende på end ved dårlig lovgivning! Det er vel heller ikke i orden, at tillade annoncer og anden anprisning for noget der er ulovligt at købe. Hjælp mig til at forstå det!

Frede Jørgensen

Jeg har fået service af mange prostituerede - uden efterfølgende bondeanger,
de har trods alt fået penge til deres fortsatte elendighed.

Nyt pip fra Surrealistisk Forbudsparti, der heller ikke denne gang har styr på tingene.
"... hvor det er legalt for mænd at udnytte kvinder". Hvad med fx de sexarbejdere, der gør det her ganske frivilligt, og som gang på gang står frem og frabeder sig at blive talt ned til, og som godt kan styre deres tilværelse selv. Tæller det slet ikke med?
Ovenstående har intet at gøre med hvorvidt jeg accepterer sexkøb og lign., for det gør jeg ikke, men jeg lytter til folk, der ved mere om det end jeg gør.
Hertil kommer, at forbud skaber en underskov af skjult - ukontrolleret - prostitution, som bagmænd med og uden rygmærker kan tjene tykt på, jvfr. hashhandlen.
Er der nogen, der i tvivl om hvad forbud i relation til prostitution, så Google "Den grimme lov".
https://kvinfo.dk/da-boesserne-blev-forfulgt-af-den-grimme-lov/

Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Boe og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Hans, Ulrik, Gert, Arne

Har i nogensinde opsøgt en prostitueret?

Frede Jørgensen

Og Michael Boe

Hvad med dig ?

Frede - Hvorfor spørger du? Er det em betingelse for at blande sig i debatten?

Bjarne Andersen

Fattigdommen i Danmark stiger voldsomt i disse år pga div reformer af borgerlige regeringer heriblandt S, som kan tvinge piger ud i prostitution, det er sgu sørgelig.

Frede Jørgensen

Arne Lund

Hvilken debat? Hvem tror, at det handler om at forbyde køb af sex?

Dorte Sørensen

Vil folk selv anbefale sine børn at uddanne sig til en god sexarbejder - med pension optjening osv.??
Ligeledes skal jobcentrene så også sende folk til jobtræning som sexarbejder?

Når Folketinget ulovlig gøre beklædning for nogle religiøse kvinder - hvorfor kan de så ikke gøre det ulovligt at KØBE sex? Tidligere har det været ulovligt at sælge sex - mens køberen ikke blev straffet.

Anders Sørensen

Hvorfor skulle man ikke kunne købe sex? Fordi kvinden/manden, man køber ydelsen af, af og til er tvunget dertil af nød? Så var der godt nok mange tjenesteydelser, man skulle forbyde.

Og ja, hvorfor skulle man fra jobcentrets side ikke sende folk i sexarbejde? Det er 2019, det her. Sex er ikke, hvad det har været. Sex er (også) et job. Hvorfor skulle det ikke være - medmindre man er religiøs og betragter lige præcis den seksuelle relation som hellig. Som køer kan være det, hvis man er af den overbevisning.

Ib Christoffersen

Mette Rrederiksen har eet mål, at blive statsminister. Og her gælder alle mulige kneb. Hvis en holdning giver flere stemmer end den jager væk, så er det en god holdning.

Jeg vil gerne frabede mig enhver variant af Mette Frederiksen!

Når det er sagt, vil jeg gerne pointere at prostitutionshaderne må bo i et slags elfenbenstårn uden kontakt til virkeligheden.
Verden er fanme ikke ideel og gennem årtusinder har prostitution være udsatte kvinder eneste vej til overlevelse for dem selv såvel som deres børn.
I dagens Danmark er kontrollen og undertrykkelsen mht. sociale ydelser og hjælp så total at det at modtage hjælp næsten er ubærligt. Og det er Mette Frederiksens værk!
Før I afskaffer prostitution bedes I venligst anskaffe en om ikke perfekt, så ihvertfald en meget, meget bedre verden med lighed, retfærdighed, muligheder og værdighed!

At pisset kommer fra et selvforstået socialistisk parti som SF, gør mig sgu forbandet. Det ligner en simpel fortsættelse af religøs nedværdigelse af prostituerede. Hvad med at grave lidt i samfundsforståelsen og sætte barren meget højere end blot at kalde på Mette Frederiksen? Når man kalder på fanden, har han/hun/hen det med at komme!

Og så kan man forøvrigt overveje, om ikke man finder den største koncentration af prostituerede på Christiansborg?

Og i politiske kredse.

Mary by Niels Hausgaard

Met lyev bløv hilt forajjer, da maej vil vær politiker
De-æ val tyve oer seen heller mier,
Haj bløv da opsteelt te vaelt
Å si så jiek-æ hverken væer heller bier.
Haj bløv vaelt, å haj kam eej, å som haj da var glåe,
Dæj avten haj kam hjæem, ka a håev at haj såe:
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.

Hvaer gåeng op til vaelt, er haj vånsklæ å vær sammel mæ
Så er haj slet intj som haj pleer å væer,
Haj flyver å fåer å døvver mæ å sammel sæ
Å det er somti så a går å grær.
Men det væst er nok hans fjætte smil i utij å i tij,
Siel nær haj sovver smiler haj som i føestkommi:
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.

I mårres da a spuer, hva skjøevt haj tøet haj vil ha på,
Dæj mæ de bette nister eller hva?
Så so haj mæ i yvnen så inderligt imens haj såe:
"Det var et knagende godt spørgsmål!"
Å så fortaelt haj om hvodant haj vil gå eej for åltj,
Skattelettels, fradragsret å støet te maej på guelt:
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.

Haj smiler å snakker, tår briller å å briller på
Å haj er så slege, ja nærmest glat,
Men nær vaelt er slut å det hiele lissom steller å
Så er haj som haj hiele tijn hår vaet.
Lidt tvæervorn å noe træls hvordant så vaelt det jiek,
Ga væst om folk tår skåe å å gå eej i poletik?
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.
Oh Mary, oh Mary, kom her hen bette Mary,
No tror a dar er sjangser for a ka kom i Rotary.

Mads Jakobsen

Problem nummer 1: Det er en dårlig ide at begynde en karriere indenfor prostitution. Men ikke alle dårlige ideer er forbudt. Med god grund. Man må gerne ryge og man må gerne drikke for meget; folketinget gør det lidt dyrere og mere besværligt, men så heller ikke mere. Fordi forbud vil kræve store omkostninger, vil være ineffektivt og vænne mange mennesker til at det er OK at bryde loven.

Problem nummer 2: Hvis fri sex er alle tiders, og alle kan bolle med alle hvor som helst og når som helst uden at det betyder noget særligt, hvorfor er det så et problem når transaktionen bliver, ja, en transaktion? Hvad er det helt præcist ved penge der gør noget uproblematisk til noget problematisk, bare ved deres blotte tilstedeværelse? Folk bager brød, køre bil, og fejer gulv for penge uden at få traumer af det. Uden at deres evne til at bage, køre bil eller feje i deres fritid bliver ødelagt. Spøjst, ikke?

Da der snart er valg er det vel ret vigtigt at forstå graden af luderiet. Å sku' der wær' no'en der døver wall møj mæ å forsto wendlbomål, har jeg forsøgt mig med en oversættelse :o)

Mit liv blev helt forandret, da manden ville være politiker
Det er vel tyve år siden eller mere, han blev opstillet til valget
Og så gik det hverken værre eller bedre.
Han blev valgt og han kom ind og som han da var glad.
Den aften han kom hjem, kan jeg huske han sagde:
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary,
Nu tror jeg der er chancer for jeg kan komme i Rotary….

Hver gang op til valget er han vanskelig at være sammen med.
Så er han slet ikke som han plejer at være.
Han flyver og farer og døjer med at samle sig.
Det er sommetider så jeg går og græder.
Men det værste er nok hans fedtede smil i utide og i tide.
Selv når han sover smiler han som en første kommis.
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary,
Nu tror jeg der er chancer for jeg kan komme i Rotary.
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary….

I morges da jeg spurgte hvilken skjorte han syntes han ville have på.
Den med de små nister, eller hvad?
Så så han mig i øjnene så inderligt og sagde:
”Det var et knagende godt spørgsmål!”
Så fortalte han om hvordan han ville gå ind for alting. Skattelettelser, fradragsret og støtte til manden på gulvet:
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary,
Nu tror jeg der er chancer for jeg kan komme i Rotary….

Han smiler og snakker og tager briller af og briller på.
Han er så slesk ja nærmest glat.
Men når valget er slutog det hele ligesom stilner af.
Så er han som han hele tiden har været.
Lidt tvær og noget træls hvordan så valget end gik.
Gad vide om folk tager skade af at gå ind i politik?
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary,
Nu tror jeg der er chancer for jeg kan komme i Rotary….
Oh Mary, oh Mary, kom her hen lille Mary,