Kronik

Student: Landets gymnasieuddannelser er ved at bryde sammen

Besparelser på landets gymnasier har medført fyringer, dårligere undervisning, umotiverede og konkurrerende elever, et evigt fokus på karakterer og et tab af de mest udfordrede elever. En STX-student gør i dette debatindlæg status over et kuldsejlet gymnasialt uddannelsesforløb
Besparelserne på uddannelsesområdet, herunder gymnasierne, har medført mange ændringer, og disse ændringer har naturligvis konsekvenser, skriver dagens kronikør.

Besparelserne på uddannelsesområdet, herunder gymnasierne, har medført mange ændringer, og disse ændringer har naturligvis konsekvenser, skriver dagens kronikør.

Sille Veilmark

28. marts 2019

Jeg har netop gennemført andet kapitel, også kaldet gymnasiet, på min rejse gennem et uddannelsessystem i forfald. Det, jeg oplevede, lover ikke godt for gymnasiets fremtid.

Som bekendt har gymnasierne de seneste par år været udsat for besparelser. Det har påvirket lærernes forberedelsestid og påvirket elevernes udbytte, for eksempel ved at feedbacken på opgaver og eksaminer er blevet kortere og mere overfladisk. 

Den ene klods efter den anden er altså blevet pillet af den bygning, vi alle kalder for uddannelsessystemet, og måske kan det være meget godt med noget mere udluftning, problemet er bare, at der på et tidspunkt vil mangle for mange klodser, og så vil hele bygningen falde sammen. Tilbage står vi så med en klodsmajor – men hvem er det?

Besparelserne på uddannelsesområdet, herunder gymnasierne, har medført mange ændringer, og disse ændringer har naturligvis konsekvenser. Den mest synlige og måske også mest oplagte konsekvens af toprocentsbesparelserne har været lærerfyringer. 

Men besparelserne har også medført mere skjulte problematikker, som måske kun gymnasieeleven har kunnet mærke direkte på sig selv og sin læring. Derfor skriver jeg denne kronik. 

Mindre motivation

Jeg taler for eksempel om det, at læreren har fået mindre tid til den enkelte elev. Det har blandt andet resulteret i en mindre omfattende respons på afleveringer. Dette forringer motivationen hos os elever, hvis jeg skal tale ud fra min egen erfaring. For hvis man ikke ved, hvor man kan forbedre sig,  er det svært at forbedre sig.

Kortere tid til den enkelte elev har også forringet læreres mulighed for at spotte og hjælpe de elever, der falder fra fagligt. Selvfølgelig kan man mene, at man i gymnasiet er gammel nok til at tage vare på sig selv og sin egen læring, men mine erfaringer fortæller mig, at ens motivation i gymnasiet er meget påvirket af ens omgivelser og miljø. Uden støttende omgivelser falder man let.

Og gymnasiet som institution burde jo netop løfte de svage op og hjælpe til at bryde den sociale arv hos den enkelte elev. Hjælpe folk med at komme på rette spor – lige meget hvilket slags hjem man kommer fra. Man kan også godt komme fra et ressourcestærkt miljø og stadig være umotiveret, men disse besparelser forhindrer især, at lærerne kan hjælpe de elever, der har mest brug for det.

Vi bør alle kunne forfølge de drømme, vi har – lige meget hvor vi kommer fra, hvor bemidlede vi er, eller hvor håbløse vi synes at være. Men besparelserne forstærker altså tendensen til det modsatte: At gode elever forbliver gode, og mindre gode elever forbliver mindre gode.

Oversete elever

Dog er det ikke kun ovenstående tendens, som jeg har kunnet mærke i min gymnasietid, for mange af de gode og motiverede elever følte sig nemlig også overset.

Den manglende tid til den enkelte elev har gjort, at man hurtigt har kunnet gå fra at være flittig, fornuftig og faglig til at være lad, ligeglad og lettere umotiveret. For med besparelserne har gymnasiet udviklet sig til at være destruktivt frem for konstruktivt – både for lærere og elever.

Vi elever ville jo gerne lære af vores fejl, så vi kan gøre det bedre fremadrettet, men det er svært, når man ikke får en fyldig nok respons. SRP’en var for eksempel en øvelse for os gymnasieelever i at skrive universitetsopgaver og ikke bare for at få en god karakter, der kunne pynte på eksamensbeviset.

Men det føltes som sidstnævnte. Den manglende fyldestgørende respons på netop SRP’en gjorde os ikke bedre til fremtidige opgaver, men gjorde os og vores opgaver til endnu et tal i en ligning. Derfor virkede det hele, som om det handlede om karakterer og blev et karakterræs i stedet for at handle om den enkelte elevs læringsproces til videregående uddannelser og i sidste ende arbejdsmarkedet.

Tvunget i gruppe

Den manglende tid til den enkelte elev betød også, at vi som elever blev pålagt at lave utallige gruppeafleveringer. Dette banede vejen for såkaldte free riders blandt ens klassekammerater. Det betyder med andre ord, at nogle var med på en fribillet til den gode karakter – eller er skyldige i den knap så gode, da de trak resten af gruppen ned. Dette blev dog ikke anerkendt, da gruppen fik en samlet respons, der oftest lød noget a la »fint«, »udmærket«, »OK« og så videre.

Disse tendenser kan altså ødelægge ens gejst og motivation, og derfor førte det til, at vi (mine klassekammerater og jeg) simpelthen måtte droppe at gå i dybden med hvert enkelt fag og dets lektier og i stedet lege »gæt, hvad læreren tænker«, for man fik en lige så god respons for det halve arbejde – hvis ikke mindre.

Den manglende motivation gik altså direkte ud over vores læring, for hvorfor arbejde stenhårdt og grundigt, når man kunne arbejde lidt og effektivt og få det samme resultat?

Selvfølgelig kan eleven tænke sig til, at man ikke lærer noget ved denne strategi, men i gymnasiet spiller man efter spillets regler, og hvis man kan komme i mål som de andre ved at snyde sig selv, så gør de fleste det. Gymnasiet er blevet et spil, hvor karaktererne er mere afgørende end processen.

Kamp i klasselokalet

Ud over manglende motivation og overfladisk feedback har jeg i min gymnasietid også observeret, at den korte tid til den enkelte elev har ført til en kamp om spotlight i undervisningen.

Konstruktive samtaler, analyser og samarbejde blev erstattet af kryptiske noter, hemmelighedsfulde sidemakkere og mistænksomme naboer fra sidefløjen. Vi blev faktisk mere eller mindre hinandens konkurrenter i stedet for hinandens team. Venner blev næsten til fjender i klasselokalet – og nogle gange kunne lokalet i sig selv lidt føles som et Colosseum, hvor to gladiatorelever kæmpede om lærer Cæsars anerkendelse og opmærksomhed. Ville tommelfingeren pege opad eller nedad?

Ja, til tider kunne det faktisk føles lidt som en kamparena, hvilket kun medførte stress, usikkerhed og anspændt stemning blandt ens klassekammerater, hvis jeg skal tale ud fra deres egne udsagn.

Man kan altså tale om en stigende performancekultur i klasselokalerne, hvor alle elever skal være deres egen lykkes smed og være ansvarlige for deres karakterer og fremtid. Den liberalistiske tendens i gymnasiets klasselokaler går som tidligere nævnt imod lærerens evne og tid til at løfte de elever, som føler sig tabt – lige meget hvad deres baggrund er.

Der skal selvfølgelig to til en tango, og gymnasiet er som sagt et selvvalgt studie, så det går begge veje med hensyn til deltagelse og motivation. Men summa summarum er, at eleverne påvirkes negativt i sådan en grad, at de intet lærer.

Så hvem er klodsmajoren? Hvis du spørger mig, er det os alle: Regeringen, der får dårligere arbejdskraft, læreren, der blive magtesløs uden midler til at gøre sit arbejde, og os elever, der spiller gymnasiespillet og snyder os selv.

Besparelserne er nok kommet for at blive, så mit opråb må indtil videre være til den kommende generation af gymnasieelever. De må arbejde med det, de har, og udnytte de ressourcer, de har til rådighed i fællesskab – for med konkurrence og karakterræs snyder vi os selv.

Malthe C.S. Håkonssen er STX-student fra Nykøbing F. Katedralskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Henrik Rasmussen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Wulff
  • Maria Jensen
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Søren Hjernøe
  • Jørn Andersen
ingemaje lange, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Henrik Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Maria Jensen, Gert Romme, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Søren Hjernøe og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Hjernøe

Der findes intet gyldigt rationelt argument for regeringers spareiver.
Det er ren ideologi, af den fordækte, korrupte og demokratisk uacceptable slags.
Man undergraver de strukturer vi kalder offentlig velfærd, men kalder højlydt og vedvarende indsatsen beskyttende. Og det hele for at skabe A-, B- og C-hold i befolkningen(del og hersk) og for på sigt, at skabe plads til, private aktører på områder hvor de ikke hører til i civiliserede samfund.

Men danskerne stemmer jo på disse korrupte idioter, igen og igen, og viser derved at det en effektiv måde at opnå og fastholde magt.
Dumme borgere stemmer på dumme politikere, der undergraver uddannelse og oplysning, og derved skaber flere dumme borgere, som så stemmer på flere dumme politikere - og så går vi i ring, hey!

Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Flemming Berger, Jacob Schmidt, Mogens Holme, Taina Berg, Jesper Lerche, Mina M, Henrik Rasmussen, René Willadsen, Torben Jensen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, Gert Romme, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Egon Stich og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er rigtigt, at der er store problemer i gymnasieskolen, og det er også rigtigt, at besparelser har negativ effekt, men at gøre besparelserne til hovedårsagen til problemerne er en misforståelse. Problemerne var der også, før besparelserne blev indført.

Erik Fuglsang, Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Den store synder ligger IKKE i de relativt set små besparelser på budgetterne. De velbesøgte gymnasier er såmænd økonomisk ret velkørende, mens det for enkelte gymnasier med rekrutteringsproblemer godt kan være økonomiske problemer.
Synderen er måske mere gymnasie ledelsernes iver efter at promovere det enkelte gymnasium.
Efter den nye overenskomst er det blevet ret omkostningsfrit for ledelsen at iværksætte nye projekter til markedsføring og udvikling/afvikling af gymnasiet og uendelige mængder af møder om teambuilding mv.
Så måske skal løsningen findes ved at ledelsen på gymnasierne finder tilbage til kerneydelsen.
Undervisning og hvad dertil hører.
Og så droppe/nedskære på alle de luftige projekter.
Så kan lærerne igen få tid til forberedelse, undervisning og opgaveevaluering.
Sagt af en der var i systemet i 30 år, men nu er lykkelig for at være uden for.

Erik Fuglsang, Christian De Thurah, Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Undskyld, men det er den dræbende filosofi om 'længere på literen', som især LA og partiet Venstre slår om sig ved enhver given lejlighed, der er den store synder her. Selvfølgelig kan og bør alle, offentligt eller privat ansatte, gøre sig umage for at præstere ordentligt - men det er altså ikke så nemt, hvis det hele tiden skal foregå under mantraet 'mere fart på´.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Jørn Andersen, Niels Bent Johansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det ville være godt, hvis alle tænker over, at den nuværende regering støttet især af DF er godt på vej til at reducere Danmarks muligheder i fremtiden.
Aggressionen fra DF mod indvandrere skabet konflikter og kriminalitet i stedet for at opdyrke en god arbejdsstyrke. DF er det i vores tid mest ødelægende samling at populister, og nu sidder en af grundlæggerne af samlingen som formand for Folketinget og udøver sin splittelse. Hun har ikke evner til andet.
De forskellige uddannelser ser ud til at være forringet i stort omfang. Vi mærker det ikke lige nu, men om en halv generation eller kortere kommer tømmermændene. Så vil den nuværende regering være i opposition og klandre den siddende regering for, at de ikke sørger for, at uddanne unge mennesker ordentlig, så de kan tage over.
Jeg har ikke før i min tid set en regering først med Fogh og nu med Uløkke ødelægge så meget for Danmarks og vores fremtid.
Det er nødvendigt med et valg. Men jeg håber, at det ikke bliver et præsidentvalg men et valg, hvor vi får lov til at vælge landets retning politisk.
Lad dog være med at have kæpheste til at blænde for den egentlige politik.
Emnerne må være: Miljø, uddannelse, lønniveauer, sociale forhold, menneskesyn generelt, alle, der bor i Danmark, skal behandles med respekt etc. etc.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Flemming Berger, Henrik Rasmussen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Når vi bestemmer os for et samfund og samfundsforhold, så må vi afpasse skat og økonomi efter det. Parolerne med skattelettelse eller øgede skatter er uinteressante, men de forhold vi ønske at leve under i det væsentlige.
Man kan roligt spørge, hvorfor nogen skal have en løn på 15.000 om måneden og andre skal have udbetalt 1,5 mio. Selvfølgelig er der forskel på mennesker, men mio. lønninger om måneden er helt ude i tovene.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Nogen vil sige, at virksomhederne selv skal bestemme lønniveauet, men problemet er, at det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisniveauet. Den tid, hvor vi kunne tale om, at noget har en bestemt værdi, er passe. Det, der bestemmer prisen, er, hvad man kan få for det.
Når således virksomhederne betaler tårnhøje lønninger, betyder det, at vi skal betale mere for det, der producerer. Tag blot Novo Nordisk, det tonser penge ind fra det offentlige. Priserne er uden blusel. Først betale det offentlige uddannelse til medarbejderne, dernæst skal det offentlige betale tårnhøje priser for produkterne. Til sidst går man og praler med hvor stor omsætning og overskud de har. Man praler med, hvor meget de skal "stjæle" fra det offentlige. Det skyldes selvfølgelig også, at de offentliges forhandlere ikke er dygtige nok. Men det giver utrolige skævheder i vort samfund. De griner hele vejen til Banken: Nøj hvor de dumme i det offentlige.

Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Naviger i din uddannelse og i livet.

Som universitetsstuderende kan jeg kun give et råd: Gå sammen med ligesindede medstuderende i en læsegruppe og giv hinanden feedback, indtil du er i stand til at gøre det selv (mere eller mindre).

P.s. Klodsmajoren er Lars Løkke, chefen for det hele: Velfærd (herunder uddannelse) OG skattelettelser.

Steffen Gliese

Problemerne i gymnasiet har taget til over mange år - men blev for alvor systematiske, da implementeringen af EUs Bolognaproces begyndte.
Tanken bag denne er, at det er godt at uddanne så mange som muligt - hvad jeg kun kan billige; men mens BP går ud på, at man ikke kan uddanne mange med ligeså gode ressourcer som få, så giver det for mig ingen mening, at man på den måde bliver ved med at fastholde ulighed i samfundet, især når denne slet ikke er nødvendig, men blot bygger på en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne.
Der er en herlig artikel, hvor en af apologeterne for BP hoverer over at have fået de humboldtske idealer ned med nakken - men jeg håber, at mange får øjnene op for, hvor ødelæggende for vores fælleseuropæiske værdier, idealer og visioner, det er. Velfærdssamfundet skal skabe lighed til frihed, ikke til ensartethed. 'Hellere van- end ensartet' ;-)
Artiklen kan downloades med den blå knap ovre til højre på denne side: https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors'

Michael Friis

Alt for mange går på STX (alm gym) Antal pladser skal skæres ned med omkring 50 pct for at sikre kvaliteten.

Steffen Gliese

Nej, der er intet, der tyder på, at kvaliteten bliver anfægtet, hvis ressourcerne følger med.

Jens J. Pedersen

Steffen Gliese
Nu er det jo sådan, at man ikke altid kan skille fårene fra bukkene. Du kender formentlig til Albert Einstein, der var på vej til at blive smidt ud af folkeskolen. Han kunne ikke lære matematik.
Jeg kender elever fra 8. klasse, der ikke kunne følge med. Så kommer de et år på Efterskole, hvor de accelerer fra alle andre i deres 8. klasse.
Jeg vil mene, at den almene dannelse kommer alle til gode uanset arbejde. Men jeg tror også, at gymnasiet skal satse på almen dannelse mere end specialisering.
For år tilbage talte jeg med en svensk forfatter Göran Tunström. Han sagde noget meget vis. Det bedste vi kan give vore børn er sprog. Han mente ikke forskellige sprog, men sprog og forståelse. Hvis børn får udviklet sproget meget tidlig og op igennem skoletiden, så er det klar til at kunne tilegne sig utrolig meget. Det kan ikke betales for dyrt, men det kræver gode pædagoger og lærere. Det skyldes måske, at de ikke selv har været igennem denne indlæring og dannelse.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Flemming Berger og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jens J. Pedersen,
Der er mange, der blomster senere - og her kan HF og aftenskoler være fine muligheder. Især drenge bliver skoletrætte og trænger til at bruge deres stærke kroppe fremfor at sidde stille.
Men i dagens Danmark er gymnasieskolen (STX) desværre blevet lidt for meget til en fest/folke-skole til skade for samfundet (nu lyder jeg lidt som en sur gammel mand... sorry)

Steffen Gliese

Det er desværre mit indtryk, Michael Friis, at gymnasiet er blevet tværtimod: en skole, der pga. ressourcemangel gør folk gammelkloge og stressede - i stedet for at tilegne sig viden og færdigheder på et niveau, der gør det muligt at gå ud i hverdagen og iagttage lærdommen i praksis, samt selvfølgelig sideløbende dyrke de interesser, der for mange gerne skulle blive en professionel beskæftigelse.

kjeld hougaard

”one seize fit all” er velfærdsstatens forudsætning: central styring, og homogene uddannelsesforløb, sundhedsvæsen mm. i disse globaliseringstider synes der udvikles en segregering – globalister/nationalister, som mennesker nu er skabte. Jeg tror, som konsekvens af dette, vil udvikles private internationalt certifierede undervisningstilbud, ev transnationale/internationale, for dem med den ambition (og penge), hvor studentens 12 i snit har mindre betydning, end faglig spidskompetence hvor det individuelle talent/interesse/passion ligger, bestået/ikke bestået for resten, et resten som omfatter multietnisk social kompetence og erfaring.

Steffen Gliese

Men det er jo netop ikke rigtigt, Kjeld Hougaard, velfærdsstaten er netop en pragmatisk forudsætning for den enkeltes frihed i samfundet.
Desværre blev den mere og mere indskrænket i dette noble mål af politikere, der måtte se, at emancipationen gav dem selv mindre og mindre at bestemme over: deres opgave blev positivt at facilitere samfundslivet ved at sikre ressourcerne til borgernes aktiviteter og metoderne til at løse de kurrer på tråden, der uvilkårligt måtte vise sig ind imellem.
Kampen står imellem dem, der vil have et samfund, mennesker kan udfolde sig i, og dem, som vil have ro, renlighed og regelmæssighed.