Læserbrev

Sundhedsreformen svigter de psykiatriske patienter og deres pårørende

Danmarks mentale sundhed skranter, og psykiatrien kæmper med at løfte opgaven. Alligevel bliver området ikke taget alvorligt i Sundhedsreformen, skriver speciallæge i psykiatri Mikkel Rasmussen i dette debatindlæg
13. marts 2019

Hele sundhedsvæsenet er presset, men psykiatrien er dobbeltramt – der er et økonomisk efterslæb i milliardklassen efter årelange besparelser i psykiatrien, og sektoren lever stadig på nåde af puljepenge i stedet for at være på finansloven.

Sundhedsreformen har ingen økonomi til at forbedre psykiatrien, og den nærhedsfond, man vil oprette, kommer primært til at gå til mursten (nye sundhedshuse). Faktisk nævnes psykiatrien ikke i den ellers langsigtede sundhedsreform.

Man henviser hver gang til den psykiatrihandlingsplan, som regeringen kom med i september.

Psykiatrihandlingsplanen lægger mest op til nye analyser og kortlægger problemer i psykiatrien. Ingen af disse problemer er der desværre taget højde for i den nye sundhedsreform, og pengene er heller ikke fulgt med.

Psykiatrihandlingsplanen og sundhedsreformen mangler det helt basale tiltag: Mere personale og flere senge (både i regionale og kommunale funktioner). Der mangler rundt regnet 500 psykiatriske sengepladser i Danmark, og kommunerne har ikke kunnet leve op til den rehabiliterende og støttende indsats, og ambulatorierne er rendt over ende af de mange patienter.

Der er masser af evidens og vellykket forskning, der viser, hvad der virker.

Projekter i psykiatrien lykkes ved at ansætte mere personale til at varetage opgaven. Det giver mere tid til patienterne, netværksmøder med inddragelse af pårørende og kommunale samarbejdsrelationer m.v.. Jeg nægter at tro, at politikerne ikke er bevidste om disse basale sammenhænge mellem årsag og virkning.

Det koster at investere i psykiatrien, men det koster mere at lade være.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at vi bruger 55 mia. kr. på psykiske lidelser om året, men kun ti procent går til behandling – resten er afledte udgifter som tabt arbejdsfortjeneste, førtidspension og sygemeldinger.

Der mangler desuden noget helt essentielt: En national plan for den mentale sundhed, så vi får fokus på forebyggelse.

Konsekvenserne af en psykiatri, der ikke matcher behovet, er svære tragedier som selvmord, hjemløshed, mange, der ender på førtidspension, en del, der ender i kriminalitet, og unge, der ikke kommer godt i gang med livet.

Det skaber også ringe i vandet, da der til enhver syg ofte står desperate pårørende på sidelinjen, som måske må sygemelde sig for at støtte den syge – eller selv går ned med stress.

Danmarks mentale sundhed er i fare, og psykiske lidelser er vor tids største folkesygdom. Det er derfor stærkt bekymrende, at den nye sundhedsreform ikke tager psykiatrien alvorligt. Det drejer sig om menneskeliv, det her!

Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri, formand for Psykiatri-Listen i regionsrådet, Region Midtjylland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu