Den politiske dagsorden i Danmark lægger meget vægt på, hvordan og hvorledes syriske flygtninge kan sendes hjem hurtigst muligt. I denne sammenhæng er »genopbygningsproces« blevet det mest brugte og moralske argument over for borgerne.
I de seneste dage og uger er der endda blevet udgivet en rapport fra Udlændingestyrelsen, der vurderer, at forholdene i Damaskus-provinsen er forbedret, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om asylansøgere fra Damaskus-provinsen skal have deres opholdstilladelse forlænget. Og det er netop denne usikkerhed og frygt, som mange flygtninge, inklusive mig selv, lever med.
For spørgsmålet er selvfølgelig, om jeg og øvrige syriske flygtninge svigter Syrien, når vi ønsker at holde fast i det fællesskab, uddannelse, arbejde og liv, vi har opbygget i Danmark de seneste år.
Selv kom jeg hertil, kort inden jeg fyldte 17 år. Jeg lærte dansk, gennemførte 10. klasse og gymnasiet, og i dag studerer jeg medicin i København. En af grundene til, at jeg har formået at opnå alt dette og komme ind på mit drømmestudie efter forholdsvis kort tid i Danmark var, at jeg følte mig som en del af fællesskabet og var yderst motiveret for at blive læge.
I dag tør jeg ikke tænke længere end til mit nuværende semester, fordi nogle mener, at jeg skal vende tilbage til Syrien – for som de siger: Hvem skal ellers ’genopbygge’ landet, hvis ikke vi selv gør det?
Et kort tilbageblik
For præcis otte år siden startede oprøret i Syrien med fredelige demonstrationer i Daraa. Befolkningen krævede rettigheder som ytringsfrihed, demokrati og frigivelse af politiske fanger.
Demonstranterne forenede sig om et fælles mål for hele Syriens fremtid, og statuen af Hafez al-Assad, som er landets tidligere præsident og far til Bashar al-Assad, blev revet ned som symbolet på afslutningen af diktaturet og begyndelsen på en ny æra.
Det lykkedes som bekendt ikke. Demonstranterne blev enten dræbt eller fængslet, og børnene, der skrev »af med Assad« på Daraas vægge, blev tortureret af regimets hemmelige politi, der blandt andet fjernede deres negle og forbrændte deres kroppe. Det var børn på min alder. Jeg var 12 år.
Jeg sad i min families hjem og så billederne på fjernsynet og så videoer af, hvordan Daraa blev bombarderet af militære helikoptere, mens jeg tænkte på, hvornår bombeflyene ville nå min hjemby Aleppo.
En fredelig revolution udviklede sig hurtigt til den største humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig.
De demonstrationer, der startede fredeligt for otte år siden, har ifølge FN kostet mere end en halv million syrere livet og sendt millioner på flugt – men formålene med disse demonstrationer er forblevet uændret for de fleste syrere. Ganske vist har nogle tilhængere efterhånden valgt at tie stille, og det er dem, som lige nu overlever de politiske forhold i Syrien.
I dag har regimet genvundet kontrollen over Daraa, og i sidste uge blev Assads statue i revolutionens fødested genopbygget. Og spørgsmålet er, om dette er et tegn på Syriens genopbygning?
Syrien er et nyt land
Lad os tage et kig på situationen i Damaskus-provinsen i dag, hvor Udlændingestyrelsen mener, at situationen er forbedret.
Krigen i Syrien omtales som regel som en ’borgerkrig’ på trods af, at verdens største magter har været militært til stede i konflikten. Mens Trump og USA har været meget svingende med hensyn til landets intentioner, har Rusland og Iran været klare i deres støtte til Assad siden dag et.
Damaskus-provinsen oplever i dag en massiv iransk tilstedeværelse militært, men også civile iranerne har ifølge The Guardian fastholdt deres tilstedeværelse på den syriske jord og beslaglagt kvarterer, som syrere er blevet fordrevet fra.
Dermed vender de syriske børn, hvis forældre flygtede fra Damaskus til Danmark, ikke tilbage til et Syrien, de kender, hvis deres forældre ikke får deres opholdstilladelser forlænget.
Der er nemlig ikke tale om at ’vende hjem’, for selv om de ikke kan huske noget fra dette hjem, så vil deres forældre ikke kunne genkende deres land.
Vi vender hjem til et Syrien, hvor præsidenten, vi forsøgte at afsætte, stadig er præsident, og hvor den iranske og russiske indflydelse er øget betydeligt.
Alligevel opfordrer Rusland – efter otte års ødelæggelse – os til at vende hjem. Men langt de fleste af os kender allerede vores skæbne: tortur som straf for flugten, eller at blive tvunget til at blive soldat eller til at skulle ’genopbygge’ Assad, Putin og Khameneis Syrien.
Spørgsmålet er, om Danmark med god samvittighed kan sende os tilbage til et land, der foruden Assad bygger på russiske og iranske interesser.
Identitetskrise
I dag – efter fire år i Danmark – lever jeg som syrisk flygtning, studerende og ung kvinde i en identitetskrise som følge af regeringens paradigmeskift og debatten om repatriering.
For svigter jeg mit hjemland, når jeg ikke ønsker at opgive mit lægestudie, arbejde og sociale liv i Danmark for at tage tilbage og ’genopbygge’ et land, jeg ikke kan genkende?
Min far var politiker og modstander af Assad. Han brugte sin stemme som parlamentsmedlem til at råbe op om regeringens tortur og drab af uskyldige mennesker. Han blev herefter forfulgt og i sidste ende kaldt for »amoralsk« af det syriske regime, fordi han ikke bakkede op og flygtede.
I dag bliver jeg fremstillet som ’amoralsk’ af den danske regering og de partier, der vil sende mig hjem, fordi jeg ikke vil tilbage til Syrien. Men er jeg det? Og var min far det?
Debatten om genopbygningen af Syrien er i virkeligheden en blåstempling af, at de, der flygtede, skal vende tilbage til Syrien og underkaste sig Assad, Rusland og Iran, så de kan genopbygge deres regime oven på ligene af de borgere, heriblandt børn, som demonstrerede for demokratiske rettigheder for otte år siden.
Det er derfor ikke mit land, jeg ifølge nogle politikere er forpligtiget til at vende hjem og genopbygge, men Assads land. Jeg skal genopbygge det diktatur, vi demonstrerede imod og i sidste ende flygtede fra.
I dag, otte år efter at krigen begyndte, er det passende at huske på, hvad Syrien er blevet til og tænke lidt mere kritisk over, hvilken virkelighed og »forbedrede forhold« vi sender flygtningene tilbage til.
At acceptere Ruslands ønske om repatriering tager ikke kun vores drømme fra os, men fjerner os fra et demokratisk fællesskab, som jeg – og mange andre flygtninge – har taget til os på kort tid. I stedet bliver vi sendt tilbage for at forstærke et korrupt og udemokratisk system, som Danmark principielt er imod.
Jeg forstår ikke, hvorfor Danmark vil medvirke til at forstærke denne magtstruktur. Selv om ordet ’genopbygning’ i sig selv lyder meget korrekt og oplagt i krigssammenhæng, så er virkeligheden en helt anden. Ved at genopbygge Assads regime styrker jeg samtidig Rusland og Irans magt og indflydelse i Mellemøsten.
At tvinge os hjem for at genopbygge et regime, vi ikke støtter, og som vi er blevet forfulgt af, er at acceptere en nem løsning, som tramper på Danmarks demokratiske principper.
I dag håber jeg, at vi, der overlevede krigen, kan få lov til at genopbygge vores liv og tilværelse i Danmark frem for at genopbygge et land for diktatorer.
Sedra Al-Yousef studerer medicin på KU.
ALLE vælgere og politikere der taler for tvangs-hjemsendelser, bør ha' denne kronik ind med morgenmælken!
Jeg bliver så ked af at læse denne artikel... Ked af den retning det Danmark har taget.
For selvfølgelig skal i have mulighed for at blive og ikke sendes tilbage til et land der langtfra er sikkert.
Vi har også brug for jer her i Danmark, så det er komplet hul i hovedet. Håber der kommer et ny flertal efter valget, så Danmark kan komme på rette spor igen. Vi kan ikke være det bekendt.
Kære Sedra Al-Yousef
Tak for dit meget vedkommende og velindformerede indlæg.
Først af alt : hjem er ikke hvor man kommer fra, hjem er hvor man opbygger sin tilværelse.
Det kan en lang række af flygtninge historisk set skrive under på.
Det næste er paradokset i regeringens politik; på den ene side vil man ikke anerkende det nuværende regime i Syrien som legitimt, på den anden side vil man forhandle med selvsamme illegitime regime om hjemsendelser af politiske flygtninge ???
Det tredje er selvfølgelig den påstand om sikker hjemkomst, som Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet nu forventes at implementere udfra meget tvivlsomme kriterier, som ingen andre nordiske eller europæiske lande har accepteret.
Det er dokumenteret, at mange frivilligt hjemvendte flygtninge simpelthen er forsvundet efter ankomsten til Syrien. Ingen ved hvor de er blevet af. Men man kan gætte på at de enten er fængslede og torturerede, eller blot og bart likviderede.
For det fjerde kan man ikke undervurdere flygtninges potentiale for at gavne samfundet, ligesom du forsøger, Sedra.
Du og andre flygtninge er jo en succes, og med jeres erfaringer er I en gevinst for demokratiet, fordi I ved hvordan det er at eksistere i en diktaturstat, og for alt i verden vil undgå at det gentager sig..
Det er det rene galimatias at forsøge at udsmide flygtninge.
30/mar/2019
Kære Sedra Al-Yousef,
tak for et super godt og relevant ind-
læg i min avis, Dagbladet Information :-) ...
Og du er meget velkommen til Danmark :-) ...
Kærlig hilsen
Claus
Kære Sedra,
En idé til styrkelse af sammenholdet og modstand mod tvangsudsendelser kunne være at starte en forening. En forening på danske vilkår.
Det siges om danskerne, at hvis to danskere havner på en øde ø, vil de lave en forening.
Prøv at organisere en forening af flygtninge som er for demokratiet, for at være med til at opbygge velfærdssamfundet, så tror jeg faktisk danskerne ville tilslutte sig.
Og så ville flygtninge få en klarere stemme i udlændingedebatten.
PS. Der findes rådgivning omkring at starte foreninger. De er gratis.
Dansk Flygtningehjælp siger, det på ingen måde er sikkert i Syrien :
https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/dansk-flygtningehjaelp-vi-kan-...
Der er desværre titusinde der er kommet tidligere, der har ødelagt det for dig. Derfor er flygtningestatus ikke længere en vej ind som immigrant.
Jeg mener, Sedra har ganske udtømmende beskrevet, hvad der ville ske: Tortur og død over dem, der flygtede fra krigen og regimet.
Efter hvad jeg har forstået, kan personligt forfulgte, som det efter beskrivelsen er tilfældet for Sedras far, slet ikke sendes hjem. Heldigvis.
Kære Sedra Al-Yousef
Du har nogle rigtige gode pointer, og du har ret, at tvinge folk retur til Syrien i øjeblikket giver ingen mening, og det vil ikke give mening før et regimeskifte og en Assad er sat helt udenfor indflydelse.
Desværre er det ofte sådan, at nogle ødelægger det for andre, men jeg har altid talt for positiv forskelsbehandling, i den forstand, at dem der f.eks. vil Danmark, integrere og indordner sig under dansk lov, kultur, normer og levevis, de skal være hjerteligt velkommen. Som jeg ser det, så er du godt på vej, og jeg håber din vej bliver fuldendt i den retning.
Når det er skrevet, så mener jeg, at jer der er demokratisk sindede syrere, at I bør forene jer mere systematisk globalt, og så derfra kæmpe for hvad i har kært. f.eks et nyt reelt demokratisk Syrien og gerne efter nordisk inspiration. For som du selv antyder, hvordan skal et Syrien under Assad kunne overleve i det lange løb, hvem i alverden vil poste penge i sådan en genopbygning andet end russerne og iranerne, og ingen af disse har de penge der skal til alligevel, og hvis "vesten" poster penge i sådan et Syrien, ja så støtter man netop Assad, Putin Rusland, og det Islamistiske Iranske styre.
Til sidst vil jeg ønsker dig alt held og lykke med dine studier og din fremtid, kom foråret i møde, smid tørklædet og spring ud, vis at du vil Danmark, og kæmp så for hvad du har kært!
Peter Hansen
Kom foråret i møde, smid dine fordomme og spring ud som en rigere mand!
Folk føler at de er gode, ved at have de rigtige holdninger. "Hvis jeg ønsker flere indvandrere er jeg er et godt menneske." Sådan er det ikke. Hver gang Danmark tager flere indvandrere ind, angriber vi dem der ikke har overskud til at flygte. Vi skader de efterladte og påfører dem smerte og lidelser.
Jeg synes det er egoistisk og kortsynet.
Poul Kristensen
Nej, det er en snæversynet holdning - altså, dit indlæg!
Hvis du vil og kan, er du velkommen i Danmark. Det har vores statsminister selv sagt, rigtig mange gange endda, men han har tilsyneladende glemt det igen. For paradigmeskiftet siger jo tydeligt, at du som flygtning skal vende hjem igen, når du ikke længere har brug for vores beskyttelse. Og det skal hjemsendelsesministeriet nok forstå at tolke på en måde, der behager hjemsendelsesministeren.
Så, der er vist god grund til at være bekymret, kære kronikør. Jeg mener, du skal have lov at blive her i landet, hvor vi tilmed har så hårdt brug for folk af den slags, du uddanner dig til.
@Frede Jørgensen
Jeg vil altid have fordomme overfor det intolerantes symbolik, og lidt kritik må man da kunne tage, især når man er godt på vej, og antyder, at man vil noget andet, hvorfor så ikke gå all in!
@Frede Jørgensen: Hvordan snæversynet? Jeg ser åbenbart en større sammenhæng end du gør, så hvordan kan min holdning være snæversynet? Hvis den direkte konsekvens af at gøre noget er mere lidelse, smerte og død, hvordan kan man så gå ind for det uden at være blind, selvisk eller ligeglad?
@Peter Hansen: Jeg forstår ikke hvad du mener. Hvad betyder "det intolerantes symbolik"? Hvem tænker du på når du skriver "når man er godt på vej" og med hvad, hvorhen? Hvem er det der "antyder at man vil noget andet" og hvad er de vil?
Peter Hansen
Så det er ikke for at tilfredsstille dig, at tørklædet skal af?
Det er mere i den 'gode' sags tjeneste?
@Poul Kristensen
Her vil jeg så bare henvise til mit indlæg kl. 12.02, Frede Jørgensens indlæg kl. 12.19, og til dine sidste spørgsmål selve kronikken.
Poul Kristensen
Det er dine påstande.
@Frede Jørgensen
Det er at vise at man har viljen til ville, til f.eks. at ville Danmark og til handling i forhold til det man er flygtet fra og det man vil kæmpe for frihed, fri vilje, demokrati osv. hvis jeg altså ikke har misforstået noget. Samtidigt med det, så vil det uanset hvordan man vender og drejer det gavne hendes sag og muligheder iøvrigt det kan man hvis ikke betvivle.
Peter
Vi er helt uenige - god Søndag.
Og god vind til Sedra!
@Peter Hansen: Nej, jeg fatter det ikke. Beklager.
@Frede Jørgensen: Det er da ikke bare noget jeg påstår. Hvis du selv tænker lidt over det, kan du da ikke undgå at nå frem til det samme resultat som jeg. En flygtning koster et par hundrede tusind om året i DK. De penge rækker 10-20 gange så langt i de fleste flygtninges hjemlande. Hjælp dem derhjemme og formindsk lidelserne for dem der ikke har overskud, ressourcer eller mulighed for at flygte, det store flertal. At mange så gerne vil have multikultur og mødes med fremmede kulturer herhjemme - den går ikke længere, det må simpelthen ophøre eller også må man selv betale. De er her jo ikke for at underholde os.
Lad dog de få flygtninge, som er kommet til Danmark blive. Men der er nok syrere, som ønsker at vende hjem, men ikke kan.
Lad os foretage det tankeeksperiment, at man har været efterlyst siden 2013 for at have haft en ledende rolle i terrorgruppen Jaish al-Fatah i Aleppo, der bl.a. omfattede Jabhat al-Nusra (al-Qaeda i Syrien), så er chancen får at skulle stå til regnskab for eventuelle lovovertrædelser nok større.
Endelig en kommentar til din beskrivelse af de fredelige demonstranter. De blev hurtigt til voldelige demonstranter, og som professor i bæredygtig udvikling, Jeffrey Sachs, siger i dette link:
https://youtu.be/CYgYTQuqQX8
at det var en orkestreret aktion for at vælte Assad fra CIA’s side i samarbejde med Saudiarabien, og derefter bragte amerikanerne ISIS ind, en udbrydergruppe af jihadisterne og endelig kom Rusland ind.
@Frede Jørgensen
Det er naturligvis en ærlig sag, jeg fornemmede, at det var der vi skulle hen, at du var uenig, selvom jeg jo ikke synes man kan være uenig i det oplagte. Det vil også blive en større debat, hvis du ikke ser tingene fra samme synsvinkel som jeg, vi kender jo alle debatten ud og ind om f.eks. tørklædet og dets symbolik og betydning. Anyways, også god søndag til dig!
@Poul Kristensen, jeg beklager også hvis du ikke kan tolke det jeg skriver, men så kan mine svar til Frede Jørgensen måske hjælpe lidt, han forstod i hvertfald umiddelbart mit indlæg, selvom han kun fokuserede på denne ene ting.
Ellers må det blive en anden god gang, jeg orker ikke en større udredning af det allerede skrevne.
Hvis man tager til et naboland og begår en terrorhandling, som den i New Zeeland, så bliver man eftersøgt og jagtet overalt på kloden.
Foretager man i hundredvis af tilsvarende handlinger i forbindelse med en borgerkrig, så kan man få beskyttelse overalt på kloden.
For nu er man personligt i fare.
Asylsystemet har nogle underlige prioriteringer.
Jeg har slet ikke forudsætningerne for at vurdere, i hvilken udstrækning dele af Syrien er tilstrækkeligt sikkert at rejse tilbage til, så det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg ved, at flygtningebeskyttelsen efter dansk lovgivning er en midlertidig beskyttelse, som ophører, når myndighederne vurderer, at forholdene i hjemlandet tillader hjemrejse. Det grundvilkår gælder alle asyllanter og det kan man jo ikke bare fravige efter forgodtbefindende.
Hvor dumme/ondskabsfulde kan flertallet af de danske folketingsmedlemmer være. Det startede med et oprør mod Assad, som vi støttede og råbte hurra for - gik over i en borgerkrig, hvor vi kun halvhjertet støttede Assads modstandere. Assad har vundet.
Jeg tror ikke på, der er et eneste folketingsmedlem, der tror på, at flygtninge, der ikke har støttet Assad, trygt kan vende hjem.
Man kan hverken byde voksne eller børn på flugt, at de skal leve i en uafklaret tilstand i årtier. Særligt når det handler om børn eller unge, så er det bydende nødvendigt, at man må have lov til at følle sig hjemme der, hvor man vokser op, blive socialiseret, gå i skole, blive dannet. Så når konflikter ikke er overstået på få år, så er der ikke andre muligheder for vores samfund end at lade flygtninge falde til og blive en del af vores land. De regler, der forhindrer en sådan rimelig tilstand, må skrives om.
Men man må også erkende, at hele vores aktivistiske intervensionspolitik, som mest af alt bygger på en løgnagtig propagandaretorik om befrielse for undertrykkelse og demokratiudvikling, der dækker over en usælgelig real- og handelspolitisk, geostrategisk virkelighed, må og skal ophøre. De vestlige magter har gang på gang—tvært imod fortællingen— undergravet de demokratiske kræfter rundt om i hele verden—og hvor er der kommet fred og demokrati ud af det? Vi har støttet og støtter fortsat de mest uhyrlige regimer, sålænge vi kan få god business, der kommer en eller anden despotisk konge eller præsident med et stejlt, korrupt hieraki under sig til gode, og som fastholder den almindelige befolkning i forarmet, underuddannet undertrykkelse. Hvordan gik det i Afghanistan, Iran, Irak, Syrien, Libanon, Egypten, Libyen ETC?
Har vi ikke en Green-card ordning i Danmark ? Og er hun kvalificeret ? - Nok nærmere overkvalificeret.
Så enden på hendes bekymringer må nødvendigvis at hun tildeles et på forhånd.
være at hun tildeles et på ... Shit.
Hvis i vidste hvor mange små dødsyge børn, der er i verden, børn som alle kunne kureres med tre timers indlæggelse på et dansk hospital med vædske, salt, sukker og en smule jævnt kvalificeret pleje. Det er umenneskeligt, at vi ikke hjemtager så mange, som vi nu kan magte.
Problematikken er den samme med flygtninge og indvandrere. Det er umenneskeligt at sende flygtninge hjem igen, efter de har oplevet vores samfund med dets tryghed og solidaritet.
Vi er ikke enige om, hvordan vi agerer bedst i situationen. Mange vil ikke erkende problemet eller tage ansvar for beslutninger. Hvis vi ingen grænser har for antal, vil festen slutte for vores samfund og de fremskridt i velfærd, vores forældre har bygget op, kan ødes væk med stigende faste udgifter for vores børn og deres.
Vi vil alle gerne redde hele verden, men hvis vi undsiger logikkens ubarmhjertige sandheder, er der kun de kommende generationer til at betale.
Tørklædet er et ringe offer for at signalere velvilje i den kontekst. Jeg vil nødigt give køb på vores menneskesyn omkring ligestilling.
Kald mig racist eller tag din del af ansvaret. Your choise.
Peder Bahne
Så du er indstillet på at tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger -
og hvad er det så?
Antalkontrol med ligeværdig behandling uden 'racisme host' og lagkager
Tjah, med den tilgang så har DF da ikke noget at bekymre sig om.
Poul K
Det har DF jo netop - det her er jo humanisme!
Uden antalkontrol slår vi dem i håb om at de forsvinder og at der ikke kommer flere selv om vi allesammen godt ved kontrol af antal ville være langt mere humant
@Frede Jørgensen: Nej, det er det der får dig til at føle dig varm indeni. Humanisme ville være at hjælpe flest muligt.
Poul K
Dine udgydelser er uinteressante.
Peder Bahne
31. marts, 2019 - 20:19
A pro pos kommende generationer, hvad vil du anbefale dine efterkommere at gøre, når de om firs eller hundrede år må forlade mudderbanken her, som klimaflygtninge, når de få højdedrag i det danske land ikke længere kan rumme hele befolkningen? Hvordan vil du råde dem angående ligestilling—eller er det ikke i virkeligheden ensretning, som du argumenterer for? Når den store vandring fra Nordeuropa tager til, udflytningen til andre højere beliggende egne i vores nabolande, kimbrernes nye tog mod syd og øst. Hvad skal de gøre, skifte til lederhosen og tyrolerhatte?
Vi har da sat de mest stramme skammelige regler, hvis man eller overhovedet vil modtage nogle som helst ofre for vores egne førte krige, generelle udbytning og manglende humanitære udviklingsbistand.
@Frede Jørgensen: Hvis du ikke forstår det, skal du være velkommen til at spørge. Men så indviklet er det vel heller ikke: Den der vælger at hjælpe få, i stedet for mange, er mindre human end den der hjælper mange. Du vælger f.eks. at hjælpe få. Det gør dig til mindre human end dem der - som f.eks. mig - ønsker at hjælpe mange.
@Jacob
Hvis vandstigningen bliver så stor på 100 år, og landhævningen ophører, vil vi spredes ud over kloden og assimilere ganske fint med vores gode viden og arbejdsomhed og husk. Det vil jo ikke ske overnight som syndfloden.
@Poul
Hvis du ønsker at hjælpe mange, skal du ikke hente dem herop men flytte ressourcerne til nærområderne. Ellers får det hurtigt en ende for de næste flygtninge og den velfærd, der holder nationen sammen.
Det er den kedelig eudgang af vestens geopolitiske dobbeltspil vi ser i Syrien, - ja og for den sags skyld også i Irak, Afghanistan og i Ukraine.
Vestens diktatorer er gode diktatorer fordi deres politik opfylder pengekasserne uden hensyn til menneskeli(g)v, og dertil skal lægges korruptionen, som vesten lukker øjnene for, fordi det er så dejligt med lidt ekstra penge ingen umiddelbart ser eller ved noget om.
Hele EUs deltagelse i Ukraine spørgsmålet, viser ikke blot den dobbelthed overfor korruption, der bl.a. igangsatte den falske "orange revolution" mod den netop valgte præsident, som blot blev afløst af en anden korrupt præsident, Porosjenko, og så om det ikke er nok, så ser vi også i dag Julia "bloddronningen" Timosjenko træde op på den politiske scene, - til trods for det var hende der udtalte; "At de russisk talende Østukrainere skulle udryddes med et atomvåben", et gammelt had tilbage fra Stalintiden, hvor hele folkeslag blev tvangsforflyttet i det gamle Rusland.
- Det ville i sandhed være en manifestation af en ægte "orange revolution" med et sådan atomart lysglimt over Østukraine.
- EU burde naturligvis have vendt Julia "bloddronningen" Timosjenko ryggen efter den udtalelse, men i stedet rullede man den røde løber ud for hende!
EU går politisk galt i byen for den amerikanske geopolitiks strategi om inddæmning af Rusland, ved at ville lukke Ukraine med al dens korruption ind i EU, og hvor indlemmelsen skal være det figenblad der nogle år senere skal give dem adgang til NATO medlemskab, sådan som vi så det med de gamle Østeuropæiske lande i 2003 - 2007.
Hverken de Ukrainske oligarker eller de politiske ledere bliver mere demokratiske ved den manøvre, - hvilket heller ikke er sket i de gamle Østeuropæiske lande, og de bliver heller ikke mindre korrupte indenfor EU.
- Det vil være som at slippe en tiger på rov løs i hele EU, hvilket vi også har oplevet en del af med de gamle Østeuropæiske lande, til stor skade for den politiske udvikling i EU, og det vil samtidig være et stort politisk svigt overfor vore politisk demokratiske idealer.
- Det vestlige politiske dobbeltparadigme om, den liberale ideologis korrupte diktatorer, der slår, fængsler og torturer og dræber anderledes tænkende borgerne ihjel, gør det i frihedens og demokratiets tjeneste, som en nødvendighed, er falsk, når det samtidig skal eksistere side om side med, når et andet politisk system skal kritiseres for at gøre præcis det samme.
Det gør det ikke mere rigtigt at lade det ske "by proxy"(ved stedfortræder), og man så vender ryggen til problemet, og samtidig fortæller at den liberale ideologi står for frihed og demokrati.
Såvel gammel som nyere tids historie er desværre alt for rig på anvendelsen af dette dobbeltparadigme fra vestens side.
Irak, Afghanistan, Libyen, Chile, Argentina m.fl. for blot at nævne nogle enkelte i nyere tid.
EU må stå ved sine demokratiske værdier som et moralks og etiks fyrtårn, og ikke lade sig dirigere udefra, og samtidig lade være med at deltage i disse krigseventyr, som "storebror" i sit verdenshegemoni vil udbrede, og som er falsk, for det er og bliver tydeligere og tydeligere, at omverdenen ser på det med disse øjne.
Jeg tvivler på at Ukraine er så meget værre end f.eks. Polen, Estland, Rumænien, Ungarn, Letland eller Litauen.
Og desuden er pointen jo netop at de *ikke* gør præcist det samme. Hvis man sammenligner EU og USA med Rusland, Kina, Iran osv. er det jo tydeligt at det ikke er det samme. Det er som om venstrefløjen simpelthen er blind for de tiltag man tager i den vestlige verden for at skabe global fred. Som f.eks. da Nixon åbnede op til Kina eller bragte Kina ind i den globale økonomi, eller da Polen og de andre nye lande i EU netop blev bragt ind i EU. Og glem ikke at det er USA der er de progressive her. Stod det til EU var Kina aldrig blevet lukket ind i varmen. Så havde de stadigvæk været lusefattige i dag.
At svinge en moralsk kølle over for flygtninge i form af 'de flygtede og efterlod de andre alene tilbage' er mild sagt forfejlet. At sidde på det tørre og byde mennesker, der flygtede fra bomber, død og ødelæggelse eller personlig forfølgelse med sikker torturkammer og død til følge og løfte en moralsk pegefinger over for dem og indikere, at de har svigtet deres landsfæller er direkte uforskammet.
Jeg har mødt folk fra Syrien, der har mistet mange familiemedlemmer. En af dem 9 i 2015. Jeg ved ikke, om flere kom til bagefter. Skulle vi anbefale et sådant menneske, at vente på, selv at omkomme? Eller virker det mere logisk, at se til at flygte for at redde eget og børnenes liv?
Hvor er det nemt, at sidde her i mindre og mindre hyggelig Danmark og kæfte op om, hvad mennesker i nød burde gøre.
Hvor er det latterligt!
Pengene rækker mindst 10-20 gange så langt i deres hjemland. Man ville altså kunne hjælpe 10-20 gange så mange mennesker som herhjemme for det samme beløb. Og hvis de flygter fra krig eller forfølgelse, så kan vi installete dem på et hotel i Tunis eller Algier eller Csiro el.lign.
Dem der er imod den ide, dømmer alle dem der ikke kan flygte til en barsk skæbne. Hovedsagligt børn og kvinder. Hvis vi bruger ideen, kan vi redde de 90-95% der ellers må forblive i de områder de forfølges i (jeg ved ikke om disse procenter holder, men det er nok ikke helt forkert)
Dem der ikke er enige i dette ræssonement bedes venligst forklare mig hvor jdg tager fejl.
5 millioner flygtninge på hoteller i Tunis, Algier og Kairo? Installér du bare!
Og alle de, der (med rette) er så bekymrede for de svageste af flygtningene, kunne overveje at stemme på et parti, der vil sikre, at Danmark igen optager kvoteflygtninge. De er de svageste og 'håndplukket' af FN. 500 af kvoteflygtningene har Danmark forpligtet sig at optage pr. år. Udsat nu for 3. år i træk!
@Britta Hansen: Der er andre byer. Og forøvrigt er det da ikke alle flygtninge man nødvendigvis skal installere på hoteller, man kan benytte pensionater og alm. lejligheder. Og hvor får du de 5 mill fra? Det er da mange flere. Tror du helt ærligt at der reelt er tale om et problem?
Sider