Kronik

Tænketanken Frej: Vi kan ikke forvente, at den enkelte landmand reducerer kvælstofforbruget af sig selv

Landbruget udleder for meget kvælstof. Men i stedet for at pege fingre burde man give den enkelte landmand en gevinst af at reducere sin udledning, en straf for ikke at gøre det eller lave en fælles finansiering af udtagningen af landbrugsjord til ny natur
Naturen og kvælstofreduktionen er et fælles gode, så måske er det rimeligt, at det er statskassen, der betaler for det, spørger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.

Naturen og kvælstofreduktionen er et fælles gode, så måske er det rimeligt, at det er statskassen, der betaler for det, spørger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.

Peter Nygaard

5. marts 2019

Medierne har den sidste tid haft fokus på landbrugets manglende kvælstofreduktioner.

I Information den 9. februar lyder det: »Skuffet minister vil se handling: Landbruget får sidste chance. Han kan konstatere, at landbruget sidste år kun begrænsede udledningen af kvælstof med 12 ton.«

Baggrunden er, at landbruget med den famøse landbrugspakke fik lov til at gøde med mere kvælstof end hidtil, mod at de lavede frivillige foranstaltninger, der skulle reducere kvælstofudledningen frem mod 2021. Landbruget har her tre år før mål blot reduceret med 12 tons kvælstof, hvilket er meget lidt.

Det er skandaløst, mener stort set samtlige politikere fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Mette Abildgaard (K) og Ida Auken (R).

Men det er ikke hele historien. 

Landbruget er i gang. De har allerede udlagt 100.000 hektar jord med efterafgrøder for at reducere kvælstof fra jorden. Derudover har landbruget kun brugt ca. 50 procent af de ekstra tons kvælstof, de fik lov til at anvende i landbrugspakken.

Den manglende brug af gødning og de mange efterafgrøder har stort set neutraliseret de lempelser, landbruget fik med landbrugspakken.

Udfordringen er, at landbruget skal reducere meget mere for at nå EU’s krav om rent vandmiljø bestemt i vandrammedirektivet.

Det vil sige, at de frivillige krav, som landbruget stadig ikke har leveret på, ikke betyder, at vandmiljøet er blevet mere forurenet – men det er heller ikke blevet mindre forurenet, som det kræves af EU. Men okay, der skal altså stadig ske yderligere reduktioner, hvis vandmiljøet skal nå en bedre miljøtilstand.

Nøl med vådområder

En af årsagerne til, at landbruget ikke er nået længere i deres kvælstofreduktion, er, at et virkemiddel som etablering af vådområder typisk tager tre til fem år at realisere. Kommunerne, der har ansvaret for at udlægge vådområder, begyndte først på den opgave i 2016.

Det snævre fokus på kvælstof har i øvrigt resulteret i, at myndighederne alt for sent blev opmærksomme på den potentielt højnede fosforudvaskning, der er ved at etablere vådområder.

Fosforudvaskning har en række andre skadelige virkninger, og det har derfor ledt til en vis nølen ved godkendelse af vådområdeetableringer. En anden årsag er, at den tilskudsordning, landmænd kan søge til såkaldte minivådområder, først blev åbnet i 2018.

Dernæst kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den frivillige ordning overhovedet er et redskab, der giver mening.

Hvis du som landmand laver en række tiltag, såsom at plante skov, udlægge vådområder eller minivådområder, der alt sammen tager tid og ressourcer, så er din gevinst, at landbrugets samlede kvælstofudledning falder en lille smule. Hvis din nabo ikke gør noget, er det bare ærgerligt for dig.

Du får altså som enkelt landmand ikke nogen gevinst ud at gøre en stor indsats. Hvad er incitamentet så for at gøre en forskel?

Kollektive konsekvenser

Der er faktisk et teoretisk begreb for denne form for incitamentsstruktur – eller mangel på samme – nemlig tragedy of the commons, som blev beskrevet helt tilbage i 1833 af William Forster Lloyd.

Det handler kort sagt om, at når man er fælles om en begrænset ressource, i dette tilfælde kvælstof, vil den enkelte komme til at forbruge mest muligt til egen nytte. Det skyldes, at den enkelte får alle fordelene, men deler konsekvenserne med alle de andre. Når alle handler ud fra denne egen interesse, udtømmes de fælles ressourcer, og her står vi med tragedien.

Et lignende eksempel, som mange kan forholde sig til, er vandforbruget i lejligheder. Bor man i lejlighed, så ved man, at hvis der er vandmåling for hele bygningen, så er vandforbruget højere, fordi man som rationel forbruger får en meget lille gevinst ud af at tage kortere bade, hvis nu underboen stadig tager lange bade.

Sidder vandmåleren på hver enkelt lejlighed, så vil vandforbruget automatisk falde, da den enkelte høster gevinsten af egen besparelse.

Når mennesker ikke kan finde ud af at tage et kollektivt ansvar i en lille ejendom, hvor alle kender hinanden, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre på tværs af alle landets landmænd?

Skab incitamentsstruktur

Det er netop også den bekymring, Ida Auken (R) har nævnt mange gange. Hun foreslår i stedet at sænke grænsen for, hvor meget landbruget må gøde – præcis som tilfældet var før landbrugspakken.

Problemet med det er, ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, at udvaskningen ikke er ret meget større med den ekstra gødning, man har tilladt, i forhold til den økonomiske gevinst der er ved mere gødning.

Indfører politikerne igen en kvote, der begrænser landmænd i at give den rette mængde gødning, så vil man få en mindre effektiv fødevareproduktion uden den store gevinst for miljøet, sagde professoren bl.a. i P1 debat den 12. februar.

Et eksempel på andre løsningsforslag er Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, der i starten af februar gik i utraditionel alliance og kom med et fælles udspil om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord til ny natur.

Udfordringen med forslaget er, at det lidt er en gratis omgang for begge organisationer. De mange hektar, der skal omlægges til natur, skal nemlig betales af skatteborgerne, og det vil koste adskillige milliarder kroner.

Men naturen og kvælstofreduktionen er et fælles gode, så måske er det rimeligt, at det er statskassen, der betaler for det?

Ellers kunne vi håbe, at de mange store fonde, vi har i Danmark, der ofte igangsætter projekter for at forbedre miljøet og naturen, gik sammen om at etablere en fond, der kunne opkøbe disse hektar.

Samtidig med at vi ser på, hvad andre aktører kan gøre, bør de frivillige, kollektive tiltag som sagt suppleres af en incitamentsstruktur, der gør, at de landmænd, der gør en forskel, får gevinsten. For at leve op til kravene kræves det, at politikere, landbruget og naturens interesseorganisationer alle samarbejder for at dette lykkes.

Det ville være en indsats, der virkelig ville rykke til gavn for landmænd, vandmænd og os borgere.

Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.

Landbrugets udledninger bliver med regeringens klimaplan reduceret med 0,1 mio. ton CO2. Til sammenligning er erhvervets samlede udledninger 14,2 mio. ton CO2.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det gode princip med, at forureneren betaler for oprydningen, skal også gælde for landbruget.

Estermarie Mandelquist, Nette Skov, Dina Hald, Thomas Tanghus, Klaus Flemløse, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Dan Ysnæs, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Mogens Holme og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Udmærkede tanker.
Men det kan være en svær mental øvelse for resten af befolkningen i Danmark at skulle belønne (!) landmændene for IKKE at forurene vand og jord.
Det ligner afpresning.

Estermarie Mandelquist, Dina Hald, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Sano Højdal, Søren Bro, Tue Romanow, Mogens Holme, P.G. Olsen, Klaus Flemløse og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Jeg vil gøre opmærksom på, at FREJ er en kloning af Landbrug & Fødevarer og Bæredygtig Landbrug.

Det er en pænere og ikke så hadefuldt retorik, men indholdsmæssig ligger de tæt op ad de omtalte organisationer. Persongruppen omkring FREJ er præget sønner og døtre af storbønder eller godejere.

Desuden er de finansieret af bl.a. de omtalt organisationer. Det burde FREJ have oplyst

Vibeke Hansen, Rasmus Knus, Dina Hald, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Ole Davidsen, Gert Romme, Hilbert Larsen, Helene Kristensen, Dan Ysnæs, Palle Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Andreas Lykke Jensen, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

"Det vil sige, at de frivillige krav, som landbruget stadig ikke har leveret på, ikke betyder, at vandmiljøet er blevet mere forurenet – men det er heller ikke blevet mindre forurenet, som det kræves af EU. "

Nogle har en gaydar. En DJØF-bullshit-detektor er sgu mere relevant i dag. Og ganske rigtigt:

Marie-Louise Boisen Lendal:
:Statskundskab. Københavnsk Uni. Kursus i "politisk kommunikation".

Er i øvrigt stødt ind i hende tidligere, for nogle år siden, hvor hun belærte alle os andre om fødevarekvalitet ifølge Freja.

Også dengang var jeg ....imponeret. Hun var lige blevet færdig på statskundskab og vidste allerede meget mere om emnet end en uddannet kok.

Klaus Flemløse, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det lugter fælt af snæver interessevaretagelse, forklædt som konstruktivt samfundssind.
Skåret ind til benet, er problemet, at DK har en for stor og for intensiv landbrugsproduktion. Og det giver anledning til en næsten uendelig lang række af problemer.

Vibeke Hansen, Estermarie Mandelquist, Dina Hald, Klaus Flemløse, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

der er kun een vej: forbud, det er ikke lykkedes af frivillighedens vej, hverken med kvælstof, pesticider eller penicillin. Vi må og skal derhen, at vi kun producere til eget forbrug, det er sindsygt at svine sin egen rede for at sende svin til Kina for at nogle få mennesker skal tjene penge.

Klaus Flemløse, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Dina Hald, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

"Men naturen og kvælstofreduktionen er et fælles gode, så måske er det rimeligt, at det er statskassen, der betaler for det?"
Ja - hvad angår det første led "naturen" - vil jeg give kronikøren ret i, at det er - eller burde være - et fælles gode. Men slet, slet ikke, hvad angår det sidste, "kvælstofreduktionen". Når man bekender sig til en liberalistisk økonomimodel - så må det være forureneren, som betaler. Kom ikke her med hatten i hånden igen. Kronikøren kan have ret i, at den enkelte landmand ikke kan reducere udledningen af sig selv. Men hvor er landsbrugsorganisationerne så henne i dette spørgsmål? Kan de ikke stille krav på fællesskabets vegne? Det vil de sikkert ikke - og derfor må jeg som borger forlange lovgivning og forbud. Landbruget kan ikke selv finde ud af det.

Estermarie Mandelquist, Dina Hald, Thomas Tanghus, Klaus Flemløse, Eva Schwanenflügel og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

65% af jorden i Danmark er landbrugsjord. 80% af jorden bruges til dyrkning af dyrefoder. 90% af de min. 30 mio. svin der fabrikeres om året, eksporteres til bl.a. Tyskland og Kina. Det betaler du som skatteyder min. 10 mia. + det løse (milliontilskud til nye svinestalde, svinevirke ved grænsen, tørkehjælp selv om tabene ikke blev så slemme som ventet (betalte de så tilbage? nej), bøder til EU når bønderne har opgivet for meget og fået for meget i eu-støtte (de kan godt finde ud af tage imod pengene, men ikke at betale tilbage).

Så nej, vi skatteydere betaler nok til det erhverv i forvejen, nu er det ved at være tid til at betale tilbage til samfundet.

Klaus Flemløse, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Dina Hald, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

Da jeg undersøgte de 4 styregruppemedlemmers baggrund, undrer det mig noget at Bo Lidegaard sidder i Frejs bestyrelse. Jeg må vel så korrigere min opfattelse af Politikens tidligere chefredaktør.
Bedste beskrivelse af Frej må være: "En ulv i fåreklæder".

Klaus Flemløse, Mogens Holme og Dina Hald anbefalede denne kommentar

Regler skal overholdes, og det gælder alle regler og af alle. Herunder også landbruget.

Som alle andre har landbruget behov for en vis tid til omstilling. Men denne tid er altså gået, og dansk landbrug har dårligt nok vist sin gode vilje til omstilling. Derfor skal guleroden nu følges op af pisken, så landbruget må til lommerne for at erstatte samfundet for landbrugets svineri.

Problemet med Dansk landbrug er, at mange landbrug har udvidet ved opkøb af landbrugsjord til alt for høj pris. Branchen har således opbygget en enorm gæld - både tilsammen og hver enhed for sig. Og det kan man kun undre sig over, for f.eks. tysk og svensk landbrug klarer sig ret godt med sine lidt ældre traktorer og maskiner uden dette enorme lånebehov.

Astroturfing is the practice of masking the sponsors of a message or organization (e.g., political, advertising, religious or public relations) to make it appear as though it originates from and is supported by grassroots participants. It is a practice intended to give the statements or organizations credibility by withholding information about the source's financial connection.

Gert Romme, Mogens Holme, Dina Hald, niels astrup, Thomas Tanghus, Klaus Flemløse og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rasmus Knus
05. marts, 2019 - 16:46

Tak for din lille perle om astroturfing ;-)

Torben K L Jensen, Rasmus Knus og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Marie-Louise Boisen Lendal

Kære alle.

Tak fordi I gider kommentere på mit indlæg.

Til de af jer, der skriver, at vi er i lommen på L&F og BL - det er dybt useriøst og fuldkommen åndsvar retorik uden nogen form for argumentation. 1. Hverken BL eller L&F er medlemmer af Frej, så det passer ikke. 2. hvis de var medlemmer, så er det stadig irrelevant. Argumentér istedet for, hvad jeg skriver og lad være med at forsøge at diskutere med gisninger om, hvem der har betalt for hvad. Det er useriøst.

Kan desuden meddele, at et bestyrelsesmedlem fra Bæredygtigt Landbrug (BL) har skrevet mail til mig og brokket sig over, at jeg skriver imod landbruget. Så de vil altså ikke helt stå inde for mine argumenter. Landbruget er ikke fan af incitamentsstrukturer.

Til jer, der har forholdt sig til mine argumenter - tak for det.

1. Jeg er enig i forurneren betaler princippet. Men udtagning af landbrugsjord til natur er i min optik en samfundsopgave. Helt enig i at kvælstofreduktionerne skal landmændene selv stå for.

2. At lave incitamentsstrukturer betyder også straf til de landmænd, der ikke levere. Det betyder, at samfundet IKKE skal betale en krone mere til reduktionerne - der skal simpelthen tages fra dem der ikke levere og gives til dem der levere. Det er en omfordeling. Ligesom landmænd i dag af deres andelsvirksomheder får en ekstra indtjening ved at levere høj kvalitet, skal de også afregnes på graden af miljøtiltag. Det lever i den grad op til forureneren betaler princippet.