Jeg tager ansvar for min seksualitet, når jeg tager den hivforebyggende PrEP-pille

PrEP er en pille, som beskytter mod hiv. Den har jeg taget i et lille års tid, og i den forbindelse medvirkede jeg for nylig i en række nyhedshistorier på DR. Kommentarsporene på de sociale medier flød ganske hurtigt over med kommentarer om, at jeg ikke tager ansvar for mig selv, og at det offentlige i hvert fald ikke burde betale for min medicin.

Den første påstand vender jeg tilbage til, for jeg vil gerne starte med at kommentere på de sundhedsøkonomiske konsekvenser af den behandling, som jeg og en afgrænset gruppe på omkring 500 homoseksuelle mænd får.

Behandling af en hivpatient koster ifølge min læge mellem 150.000 og 200.000 kroner om året, og i de sidste mange år har antallet af nye hivtilfælde ligget ganske konstant på omkring 200 om året i Danmark. Disse mennesker skal behandles resten af deres liv.

PrEP kan for en sparsom investering på den korte bane bidrage til en voldsom reduktion i udgifterne til hivbehandling på den lange bane, da udgifterne til PrEP kun beløber sig til cirka 25.000 kroner om året pr. patient. Med andre ord: For en udgift på 25.000 kr. om året kan man spare en potentiel fremtidig udgift på op imod 200.000 kroner om året. Læg dertil, at nogle kun ønsker at bruge PrEP i en kortere periode, hvor de er særligt seksuelt aktive.

Jeg er ikke sundhedsøkonom, men lidt hovedregning burde gøre det klart for de fleste, at det er en rigtig god return of investment. Alene af disse økonomiske årsager burde vi glæde os over, at PrEP er blevet gjort tilgængelig for den gruppe af homoseksuelle mænd, som er i størst risiko for at få hiv. Det efterlader nemlig sundhedsvæsenet med flere penge til at behandle alle mulige andre sygdomme.

Knækket kurve

Men dertil kommer også, at PrEP er et revolutionerende redskab i kampen mod hiv. Vi har haft adgang til kondomer i flere årtier. De har aldrig været sikrere og af bedre kvalitet, end de er i dag. Og vi har ikke siden 80’erne brugt så mange penge på at promovere brugen af dem. Alligevel er vi ikke lykkedes med for alvor at knække kurven over nye hivsmittede, der som sagt har været ganske stabil på omkring 200 nye tilfælde årligt i en årrække.

Nu har vi pludselig et redskab, som har potentiale til at reducere antallet af nye hivsmittede ganske dramatisk – og som faktisk allerede har bidraget til at gøre netop det i både Storbritannien og i Norge. Så hvis man nogensinde har sagt, at man ville stoppe hivepidemien, så er man en hykler, hvis ikke man vil gøre brug af den største revolution i kampen mod hiv, vi har set i årtier.

Sex uden skam

Det leder mig tilbage til den første udbredte kommentar, som jeg mødte efter at have været offentlig omkring min brug af PrEP: at jeg er uansvarlig. For den slags kommentarer er med til at stigmatisere de mennesker, der tværtimod burde hyldes for at tage et ansvar for deres seksuelle sundhed. Jeg anerkender, at jeg har mange skiftende sexpartnere – og selv om jeg bruger kondom, så er der tilfælde, hvor det ikke kommer op af bukselommen, eller hvor det går i stykker undervejs.

Derfor tager jeg netop ansvar for min seksuelle sundhed ved at bruge PrEP, for så er jeg altid beskyttet mod hiv – og jeg beskytter jo samtidig også den givne sexpartner, fordi jeg ikke kan smitte ham. Det uansvarlige ville være, hvis jeg lukkede øjnene for min egen risikoadfærd og bare lod stå til.

Med folks moralske prædiken om ’eget ansvar’ risikerer vi at skræmme folk fra at opsøge PrEP, selv om deres adfærd placerer dem i den gruppe, som faktisk kunne have rigtig godt af den daglige pille.

Dermed risikerer vi også at gå glip af muligheden for at forløse potentialet i PrEP og gøre Danmark til det første land i verden uden nye tilfælde af hiv.

Og regningen? Den hænger vi alle sammen på, fordi vi hellere vil moralisere og prædike end forebygge effektivt.

Selv med alle de økonomiske argumenter i baghovedet handler det her om meget mere end tal. Det handler om én gang for alle at tage livtag med den angst og skam, som har sat sig i mange homoseksuelle mænd efter 80’ernes skræmmekampagner mod hiv og aids.

Mange andre af mine homoseksuelle venner og jeg har ofte gået rundt med frygten for hiv efter et tilfældigt knald i byen, hvor kondomet smuttede eller gik i stykker. Med PrEP får vi pludselig den ro i maven, som kvinder har kunnet nyde godt af, siden vi frigav aborten, og p-pillen kom på markedet.

Det er måske i virkeligheden her, vi finder det mest revolutionerende potentiale i PrEP: at vi homoseksuelle mænd kan nyde og udleve vores seksualitet på samme måde, som heteroseksuelle har kunnet gøre det i årtier. Uden angst, uden skam.

Martin Dover, kommunikationsmedarbejder