Læserbrev

TUBA-landsleder: Vi skal gribe de unge, der oplever senfølger af en barndom med misbrug i familien

Det store fokus på tidlige indsatser for børn i udsatte familier hjælper ikke de unge, der døjer med senfølger efter en barndom med alkoholiserede forældre, skriver landsleder i TUBA, Henrik Appel, i dette debatindlæg
20. marts 2019

Tidlig indsats er et mantra, vi hører igen og igen i disse år.

Der bliver holdt konferencer, lavet strategier og skrevet bøger om vigtigheden af at gribe tidligt ind over for sårbare familier. Både for at forebygge, at børnene kommer skævt ind i livet – og nok også for at undgå, at de bliver tunge poster på kommunernes socialbudgetter senere.

Det kan indimellem virke, som om vi kan undgå alle sociale problemer, hvis bare vi bliver bedre til at reagere inden for barnets første 1.000 dage. Men hvad nu, hvis en tidlig indsats ikke løser alting? Hvad nu, hvis det slet ikke er nok?

Jeg er helt enig i, at det tidligt forebyggende sociale arbejde er meget vigtigt, og at vi skal arbejde på at opdage problemerne, så snart vi kan. Men lige nu stråler dogmet om den tidlige indsats så klart, at det overskygger fakta.

Der er to grunde til, at den tidlige indsats skal suppleres. For det første er det ikke altid, at man overhovedet kan opdage de børn og de familier, der får problemer, i tide. Et alkoholmisbrug kan være årevis om at udvikle sig og endnu længere tid om at blive synligt for andre.

Vi ved fra tusindvis af samtaler med unge fra familier med misbrug, at de har brugt store dele af deres barndom på at skjule forældrenes misbrug. Op mod halvdelen af de unge, vi møder i TUBA, talte ikke med nogen om forældrenes misbrug i barndommen. De havde rent tøj, der var mad på bordet, og lektierne var lavet. Hvordan skulle systemet kunne opdage dem?

For det andet er den tidlige indsats ikke garanti for, at børn ikke udvikler senfølger. Du kan have boet i en kærlig plejefamilie og stadig være ramt af følelsen af, at dine biologiske forældre ikke kunne rumme dig. Du kan have haft en stabil og støttende kontaktperson, men stadig kæmpe med angstanfald som ung.

Derfor kan den tidlige indsats ikke stå alene. Den skal suppleres med en hurtig og specialiseret indsats, når senfølgerne viser sig, og den unge har brug for hjælp. Men i dag er mange unge og unge voksne overladt til sig selv, når de oplever problemer.

Unge, der er vokset op med forældre, der har et misbrug, risikerer at vente i lang tid på at få hjælp – hvis der da overhovedet er et tilbud til dem i deres nærområde. Det kan vi ikke være bekendt.

Henrik Appel, landsleder i organisationen Terapi og Rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere (TUBA)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager med bogen Hvilket velfærdssamfund? debatten om anbragte børn op. Men debatten bør ikke kun handle om mere eller mindre statslig indblandning, skriver Mette-Line Thorup på lederplads. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu