Klumme

Den vandrende hegnspæl

Frygten for egne skygger i de bekvemme og foranderlige integrationskravs tegn
Debat
29. marts 2019

Jeg frygter ikke Nye Borgerlige, sagde Kristian Thulesen Dahl forleden. Og så begyndte den trængte DF-partiformands næse at vokse og blev lige så lang som omfartsvejen i Mariager og Tullebanen tilsammen.

Den ellers så glatte mand fra verdens centrum i Thyregod fik en næse så lang, at han fik overbalance og faldt forover. Lige ned i den pøl, som konen i muddergrøften, før den yngre mand kom til tops i det magtberusede parti, i årtier har beredt for en klejn håndfuld autokratiske udpræget mandlige parti-genosser plus den dyrisk alvorlige snart forhenværende folketingsformand selv.

Trængslen er stor i nederdrægtighedernes lejr her kort før det valg, som kun én ved hvornår kommer. Hvis han ved det. Konkurrencen mellem regeringspartierne, DF, Nye Borgerlige og Socialdemokratiet – for nu at få det hele med – er benhård.

De kæmper indædt om, hvem der er mest vælgeroverbevisende strammere end stramt og samtidig fastholde årtiers falske påstand om uhæmmet indvandring fra tredjelande samt integrationen af de nye danskere som total fiasko. I den kappestrid kendes ikke forsonende nuancer.

Integration er hamret ind i dansk talesprog som entydig glose i det nationale nysprog.

Men integration, som antroplogen Mikkel Rytter skriver i sin pamflet Integration – en del af Aarhus Universitetsforlags fine serie Tænkepauser – er en flytbar og håndterlig hegnspæl der ustandseligt, uden snævre kvoter i stemmefiskeriet, hellere opregner uoverstigelige forskelle mellem dem og os end mere indlysende ligheder. Og aldrig de fordele for en diminutiv nation, som den i øvrigt skrumpende etnisk danske altid kan få ved generøse tilskud til genpuljen – og til arbejdskraften.

Man kan med Mikkel Rytters tankevækkende kritik af integrationsbegrebet til alle tider, på alle steder altid forlange mere integration og hævde, at lige præcis dét fremhævede træk i dén bestemte befolkningsgruppe er selve beviset på, at minoritetens medlemmer ikke udviser hverken vilje eller evne – i konkret fald ej heller er af rette religion, kultur og i værste fald: blod og race – til at integrere sig tilstrækkeligt og dermed endeligt og eftertrykkeligt melde sig ind i den store fælles nationale misforståelse. Denne består i, at et flertal tror, at alle andre sidder inde med uigennemskydelig viden om, at integrationen er mislykkedes.

Så meget desto mere som at alle i et endnu større flertal til sidst er sikre på, at de ved, at dét er integrationen, nemlig en nagelfast fiasko. Den som alle ved alt om.

Mekanismen trives: flere partier ved jo, at de jo ved, at integrationen er en katastrofe; eller de tror, at de ved det, fordi et stort flertal inklusive politikerne selv tror, at alle andre ved, at politikerne ved det, og derfor tror de selv, at de også ved det, uden at nogen i virkeligheden ved en skid. Ikke andre end dem, der har forstand på de dele, men som har opgivet at korrigere denne store gemene fælles misforståelse. For så bliver faglige folk med denne ufolkelige indsigt bare skældt ud for at være den forbandede elitære elite, og så er vi lige vidt eller endnu længere ude i uvidenhedens posekiggeri.

For Henriksens blå øjne

Meld dig ind i Danmark: smid tørklædet, vrisser DF’s Martin Henriksen i en annonce med et alt andet end vellignende portræt af den national-nidkære ordfører, hvis udsagn er i faretruende nærhed af det rene lodrette idioti. Som om en klud om hovedet gør en given kvinde mere eller mindre dansk. Som om kravet fra Henriksen derimod ikke gør ham påfaldende meget mindre dansk: som en spurv i tranedans i landets kultur fjernere end godt er fra dansk åndelig arv og tradition, for forståelse og snurrig distance til den hellige unuancerede stupiditet. Lige fra Holberg og Goldschmidt, Kierkegaard, Grundtvig, H.C. Andersen og Brandes, til PH, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Kim Larsen.

Ifald pigerne af anden etnisk oprindelse somansir lod håret bølge frit og for Henriksens blå øjnes skyld åd en frikadelle eller to, ville integrationsfundamentalisterne blot flytte hegnspælen endnu en uoverkommelig distance. Det kan man både fæste og fæstne lid til og i samme åndedrag give folketingsformanden et åbenbart påkrævet lynkursus i moderne dansk retskrivning.

At flytte disse hegnspæle vilkårligt kaldes salamimetoden, der i denne forbindelse rummer mindst to motiver: Det ene et konstant pres med det ene formål at stresse de integrationsproblematiserede, fordi de ikke af politikerflertallet er vellidt, og dermed holde en mere eller mindre selvskabt forargelsesfremmende national konflikt i sving.

Det andet formål – næsten det samme – er at vedligeholde en bekvem politisk platform. Kravet om mere integration kan til stadighed forstærkes yderligere og fremføres som mindstemål for løsningen af et hvilket som helst problem; ét eller flere der i realiteten allerede er løst eller er ved at blive det.

De stadig bedre uddannede 2.- og 3.-generationsindvandrerpiger er et nærliggende eksempel, hvor DF som modsvar til dette unægtelige spring fremad i tilpasningen til hævdede danske normer nu forlanger indsigt i ’etniske’ familier ned til 4. og 5. led. Først da kan vi tage stilling til integrationen, siger DF.

Så brænder lokummet for mange pæredanske. Skribentens mor var eksempelvis svensk. Det er slemt nok, og man aner hvor det bærer hen: Heldansk, halvdansk, kvartdansk, osv. Rettighedstab i procenter er for den fantasifulde og historiebevidste ikke umuligt at forestille sig.

Efter denne recept står én og anden 16-delsdansker en skønne dag ansigt til ansigt med en fremadrettet Martin Henriksen-type i ridebuks og skrårem brølende integrationens nye mantra: Hvem dansker er, bestemmer jeg!

Her over for står Socialdemokratiet, der naturligvis nu opløfter et ramaskrig over disse tendenser. Nåh, nej …

Hegnspælene er på vandring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det hele drejer sig om arbejdsudbud i humanismens navn,godt blandet med homogeniseret sæd fra det arbejdsudbud man har skabt med de krige der har trukket tusindvis af mennesker op med rode for at få billige slaver til at betjene de aldrende individer af underarten "homo economicus" der har overtaget magten til sandheden om et godt liv. Nogle vil spørge hvorfor jeg skriver sådan noget vrøvl. Det gør jeg for at vise hvor fattig i ånden en købmand - en intellektuel undermåler i virkeligheden er i forhold til mesterens intermetzo der denne gang overgår sig selv i spids finurlighed
Jeg bøjer mig i støvet - kære Metz.

Poul Anker Sørensen

Så brænder lokummet for mange pæredanske skriver du.
. Jeg begynder at blive lidt nervøs, jeg er ret sikker på, at der på min moders side af slægten, ikke mange generationer tilbage var en frigiven slave fra de vestindiske øer, der er indblandet i slægtens vedligeholdelse.
Og det var nok ikke så galt endda !

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Åh nej .... ikke skråremmen og nazi-kortet !!

Christian Mondrup

Jo, netop nazi-kortet! Det er rettidig omhu.

Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Ib Gram-Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Christian Mondrup

Rettidig omhu !! .... Jamen dog

Så må vi have fat i Rasmus Lindboe, Havanna Kunsthandel -
han forstår at formulere nazi-truslen !!

https://www.information.dk/indland/2003/11/hoejre-ekstremist-spindoktor

Frede Jørgensen

Torben Lindegaard

Højreradikale findes overalt, i alle mulige forklædninger.