Kronik

Videnskaben må ikke begrænses af krænkede følelser og politisk korrekthed

Galilei var tæt på at blive brændt på bålet, fordi han undsagde kirkens verdensbillede, hvor jorden var i centrum. I dag risikerer forskere repressalier, hvis de opdeler statistikker i mænd og kvinder. Dengang som nu må videnskaben ikke lade sig begrænse af frygt for upopularitet, skriver Niels Fleckner Hansen i dette debatindlæg
Det er et problem, hvis forskere risikerer at blive kaldt til orden af universitetets ledelse, når de ytrer sig om ubekvemme eller politisk ukorrekte sandheder.

Det er et problem, hvis forskere risikerer at blive kaldt til orden af universitetets ledelse, når de ytrer sig om ubekvemme eller politisk ukorrekte sandheder.

Emilie Noer Bobek

22. marts 2019

På det seneste har man i medierne kunnet læse om biologistuderende, der har følt sig krænkede over, at deres underviser kategoriserede data efter køn i forbindelse med nogle statistiske eksempler. Tidligere er det også beskrevet, hvordan en mørklødet forsker på CBS havde følt sig krænket over, at man havde sunget en sang fra Højskolesangbogen med strofen: »Den danske sang er en ung blond pige«.

Man kunne få det indtryk, at der på universiteterne er opstået en kultur med normer og værdier, der afviger stærkt fra det omgivende samfund, hvor det ellers er kutyme at inddele mennesker efter køn. Hvilket her sker velvidende, at der også findes få gråzoner og mellemvarianter f.eks. hermafroditter, transseksuelle eller personer, som er i gang med et kønsskifte.

Tanken om, at det skulle være forkert eller ligefrem krænkende at kategorisere personer efter køn, er i tråd med nogle ideer fra Sverige. Der taler man om ikke at bruge begreberne ‘han’ og ‘hun’ i forbindelse med børneopdragelse, men i stedet den kønsneutrale betegnelse ‘hen’. Denne opfattelse af kønsforskelle harmonerer bedst med ideen om køn som en primært kulturel eller social konstruktion.

Videnskabelige grundvilkår

Har man dog at gøre med et fag som biologi, kommer man ikke uden om også at betragte køn som noget fysisk og mere objektivt. I biologien handler kønsforskelle om forskelle i gennemsnitshøjde, genitalia, hormonbalancer og lignende.

Videnskaben bruger kategoriseringer og dualistisk tænkning som hunkøn og hankøn, og det er ikke noget tilfælde. Det er en del af en meget gammel tradition, som kan spores tilbage til den tidlige videnskab i oldtidens Grækenland. Herunder særligt til filosoffen Aristoteles, som var elev af Platon og naturvidenskabsmand. Han udførte et omfattende arbejde med registrering og kategorisering af dyrearter og racer.

Når man i videnskaben benytter sig af kategoriseringer f.eks. med hensyn til arter eller køn, er det ikke for at fornærme nogen eller for at negligere, at der også kan eksistere noget, der ikke passer ind i disse båse, men for at skabe en forenkling og et overblik over en ofte rodet og uoverskuelig verden.

Havde de førnævnte biologistuderende gennemført et indledende, almendannende filosofikum, havde de måske haft en bedre forståelse for, at kategorisering altså ikke handler om at krænke minoriteter.

Det er imidlertid et problem, hvis det på de højere læreanstalter bliver en generel politik, at man i undervisning og forskning ikke må støde nogen. Det kan endog virke hæmmende på videnskabelige fremskridt.

Upopulære resultater

Da Darwin i 1800-tallet fremsatte sin teori om arternes oprindelse, blev mange kristne provokeret. Det var her især ideen om, at mennesket i sit udgangspunkt var beslægtet med aberne, der skabte røre.

Darwins evolutionsteori stred imod kristendommens idé om, at mennesket havde en særlig status i forhold til dyrene – eftersom Gud ifølge skabelsesberetningen skabte mennesket i sit eget billede. Konflikten mellem det darwinistiske paradigme og det kristne verdensbillede er stadig tydelig i dele af det religiøse USA, hvor teorien om intelligent design stadig har tilhængere.

Inden for psykologien gjorde professor Helmuth Nyborg fra Aarhus Universitet sig upopulær for en del år siden med nogle forskningsresultater, der viste, at kvinder i gennemsnit var fem procent mindre intelligente end mænd. I ligestillingens navn blev han derfor kritiseret af UVVU (nu Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, red.) for sin anvendelse af statistiske metoder med beskyldninger om sjusk, manglende omhu med data og lemfældig omgang med statistik og matematiske formler.

Senere blev han dog renset for beskyldningerne om uredelighed, for han havde ikke været mere sjusket i sin forskning end så mange andre ikkestatistikere, der havde anvendt statistiske metoder i deres arbejde. Men hans forskning skulle kigges ekstra grundigt efter i sømmene, da resultaterne var i konflikt med ideerne om ligestilling.

Sagen endte med en fyreseddel til Nyborg, hvilket er uheldigt, da videnskaben må insistere på sandheden – også når den er ubekvem.

Psykoanalysens fader Sigmund Freud var i starten af det forrige århundrede heller ikke populær alle steder med sin betoning af seksualdriftens betydning. Igen var det blandt andre kirkens folk, der var utilfredse, da de betragtede kødets lyster som noget underlødigt. Men videnskabelige forskningsresultater bør ikke undertrykkes, blot fordi de krænker nogen. Det er videnskabens raison d'etre at kaste lys over ting, som vi ikke nødvendigvis ønsker at se.

Her kan man også nævne et andet eksempel fra videnskabshistorien. Nemlig det store paradigmeskifte der kom, da Kopernikus fremsatte sin teori om solen som universets centrum – det heliocentriske verdensbillede. En teori der mødte megen modstand fra datidens magtfulde kirke.

Kopernikus’ verdensbillede var nemlig en latent trussel mod den katolske kirkes verdslige magt, som hang tæt sammen med det kristne verdensbillede, Bibelens skabelsesberetning osv., hvor jorden er i centrum. Kirken havde jo kun magt over befolkningen i det omfang, den havde magt over sindene.

Forpligtet på sandheden

Selv om astronomer før Kopernikus længe havde kunnet konstatere, at deres iagttagelser ikke stemte overens med ideen om jorden i centrum, gjorde man alle mulige forsøg på at lappe på det gamle system. Det resulterede i mere eller mindre sofistikerede forsøg på bortforklaringer, så man ikke kom i konflikt med kirkens verdensbillede.

Ikke desto mindre endte historien som bekendt med, at Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede løb af med sejren. På trods af at kirkens folk følte sig trådt over tæerne og bekæmpede ham. 

Også astronomen Galileo Galilei havde problemer med kirken på grund af sine teorier. Han undgik kun med nød og næppe at blive brændt på bålet af kirkens inkvisition, fordi han havde bekendt sig til det heliocentriske verdensbillede.

I dag risikerer ingen forskere at blive brændt på bålet, hvis de ytrer sig om ubekvemme eller politisk ukorrekte sandheder. Men derfor er det stadig et problem, hvis de risikerer en fyreseddel eller at blive kaldt til orden af universitetets ledelse, fordi nogle føler sig krænkede.

For videnskaben må være forpligtet på sandheden – også når den er ilde hørt.

Niels Fleckner Hansen, civiløkonom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Ferling
  • Espen Bøgh
  • Esben Lykke
  • Jørn Andersen
  • Henrik Strøm
  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian De Thurah
Søren Ferling, Espen Bøgh, Esben Lykke, Jørn Andersen, Henrik Strøm, ulrik mortensen, Niels Duus Nielsen og Christian De Thurah anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Sørensen

»Den danske sommer er en ung blond pige«? Må jeg anbefale et højskoleophold med masser af sang :-)

Interessant problemstilling. Ofte bruges den form for forskning til at opretholde privilegier for en gruppering langt ud over, hvad resultatet kan bære.
Mænd er verden rundt tilbøjelig til at smide ansvaret for børn i hovedet på kvinder. Der kunne medføre en hypotes om, at mandens formål er gennem kampe at vise sin geners styrke og værdighed til at blive videreført og helst til så mange som muligt. Efterfølgende skal han så forsvare sin genpulje, og holde andre hanner væk.
En rimelig hypotese set ud fra andre pattedyr og fugles adfærd.
Problemet er så, om mennesket kan betragtes som et simpelt reagerende genetisk individ eller om vores komplekse hjerne og vores komplekse samfundsstruktur overskriver nedarvede genetiske handlemønstre.
Skal en forskning i mennesket nødvendigvis samtidigt rumme biologi, egoet og miljøet for at kunne tegne et nogenlunde brugbart billede, og hvor tæt kan vi komme på os selv, uden objekt-subjekt problematikken umuliggør reel viden.
Hvor naturvidenskab er rimelig stabil gennem tiderne, forekommer det mig som lægmand, det psykologiske "hele menneske" skifter meget med tidsånden.

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ved hjælp af binære kategoriseringer kan man opdele verden i en veldefineret mængde og en restgruppe. Grænsetilfælde, som er i konflikt med de definerende kriterier for den veldefinerede gruppe, bliver så oftest kategoriseret som en del af restgruppen.

Ved hjælp af trinære kategoriseringer kan man oprette to veldefinerede mængder, og så kun lade grænsetilfældene tilhøre restgruppen.

Alle højereordens-kategoriseringer kan reduceres til disse to former: Binær eller trinær. Den binære analyse er meget, meget nemmere at regne med indenfor et titalssystem, mens den trinære udviser en lang række vanskeligheder. Så Ockams ragekniv og reglen om, at den enkleste løsning med stor sandsynlighed også er den rigtigste, gør, at naturvidenskaberne foretrækker binære analyser.

Men en analyse er blot en dissekering af virkeligheden, en opdeling, der foregår i tanken, ikke virkeligheden selv. Når analysen er færdig, og forskningsobjekterne klassificeret og undersøgt, skal resultaterne syntetiseres til en helhed, som så forhåbentlig udgør en bedre forståelse af den realitet, som var udgangspunkt for hele undersøgelsen. Alt for ofte lader vi - både forskere og menigmand - det blive ved analysen, og lader denne kunstigt opsplittede realitet udgøre virkeligheden selv.

Når der tales om køn, er det nemmeste derfor at tale om to køn, men det betyder så, at homo- og transseksuelle falder uden for den definitoriske opdeling, så enten får de en hel kategori for sig selv - LGBTQ+ - eller også ses de som en slags andenrangskvinder eller -mænd.

Biologerne vil nok i mange forskningsfelter fastholde, og med rette, at den binære analyse er den mest frugtbare, da den gør udregningerne nemmere. Sociologernes resultater derimod vil få sig en massiv fejlkilde, hvis ikke de kategoriserer afvigelserne fra det binære skema som en selvstændig gruppe der skal have en særskilt analyse, diskussion og syntese.

Der er gået politik i kategoriseringer, og det biologiske og det sociologiske perspektiv kæmper om overmagten indenfor dagligsproget. Det afgørende må dog stadig være, hvilken syntese, der fører til de mest frugtbare resultater, og da biologer og sociologer taler om to forskellige ting, er der intet til hinder for, at begge discipliner har ret.

Generelle regler er generelle, og indfanger derfor aldrig hvert enkelt individs særheder. Så man kan måske sige, at menneskevidenskaberne - sociologi, økonomi osv. etc. - bør anvende et finere begrebsnet end naturvidenskaberne, for at få mere præcise resultater indenfor det mere granulerede forskningsfelt, men man kan ikke på forhånd afgøre, hvilken analyse der er den mest velegnede. Det ved man først, når man har set syntesen.

Men man kan vel allerede nu fastslå, at det ikke vil føre til særligt gode resultater, hvis man af ren og skær magelighed kategoriserer seksuelle afvigere som en slags andenklassesmennesker, der ikke har ret til en selvstændig kategori.

Søren Ferling, Thomas Holm, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bemærk: En afviger er kun en afviger, fordi vedkommende ikke passer ind i den vedtagne klassifikation. Giver vi afvigerne status som en særskilt kategori, er der ikke længere tale om en afvigelse, men om en anerkendt underunddeling af det større hele. Derfor den store modstand mod simple, binære kategoriseringer. Det er simpelthen et spørgsmål om anerkendelse.

Søren Ferling, Thomas Holm, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Torsten Jacobsen, David Zennaro, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helmuth Nyborg.. Ak ja, denne professor i udviklingspsykologi fremkommer med idéer, der er både reaktionære og uvidenskabelige.
Med andre ord er manden dybt reaktionær, og mener i fulde alvor at arvehygiejne (eugenik) skal benyttes til at regulere befolkningen - ligesom i de gode, gamle dage.

Læs her hvad hjerneforskningen (ikke) kan konkludere endnu om hverken køn eller "race" :

https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hj...

Hanne Ribens, David Breuer, Runa Lystlund, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Som naturvidenskabsmand føler jeg mig lidt stødt over at en økonom bruger naturvidenskaben som grundlag for sin hypotese. Specielt mærkeligt er det, at hans eksempler jo faktisk viser, at heller ikke naturvidenskaben er uforanderlig.

Marie Jensen, Ole Henriksen, Thomas Holm, Peter Knap, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk, der forsvarer Nyborg, er videnskabeligt uredelige - han er IKKE renset, og man kan gøre sig bekendt med det lurvede, brune, uvidenskabelige selskab, han holder til i, på eugenik.dk.
Det er jo også en forkert analyse at se Galilei som eksponent for det dogmatiske syn på køn, der vist er anledningen til indlægget her: det var jo netop i bruddet med den knæsatte sandhed, at Galilei vandt sin hæder - ikke ved at forsvare en konstruktion, der viser sig at være endnu mindre normsættende, end man skulle tro: https://www.dr.dk/nyheder/indland/hospitaler-oplever-eksplosiv-vaekst-i-...

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Derfor den store modstand mod simple, binære kategoriseringer. Det er simpelthen et spørgsmål om anerkendelse"

Jeg tror du har fat i noget essentielt der Niels Duus Nielsen.

Miseren bunder i det faktum, at mennesket i tiltagende omfang tager sig selv mere og mere højtideligt i kombination med devalueringen af begrebet videnskab gennem godt et halvt århundrede.

Ole jakob Dueholm Bech og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Niels Fleckner Hansen mangler at adressere en væsentlig dimension. Det er ikke nødvendigvis syntesen eller erkendelsen i sig selv, der er problematisk, det er snarere et spørgsmål om hvordan vi, som mennesker, forholder os til - og forvalter - ny erkendelse.
I den forbindelse kommer man ikke uden om at forholde sig til motiv. Hvorfor er det for eksempel vigtigt for nogle forskere at beskæftige sig med begrebet intelligens i forhold til køn og etnicitet?
Nogle vil sikkert forsvare den type forskning med princippet om absolut forskningsfrihed og et postulat om at al ny, naturvidenskabelig erkendelse er både værdifuld og konstruktiv, alene fordi der er tale om ny erkendelse.
Isoleret set er det et validt og måske også strengt nødvendigt argument, der skal forhindre at vi synker ned i sociologiens relativistiske kaos. Problemet er blot, at ny erkendelse netop ikke kan isoleres fra sociologiens virkelighed.
Al erfaring tilsiger, at vi både er i stand til at bruge og misbruge ny erkendelse.

Erik Fuglsang, Jens Kofoed, David Zennaro, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig eksisterer der forskel på kvinder og mænds intelligens, når man anvender tests, som gennem mange år er udviklet af mænd for m/k fra en nær fortid med stor forskel i daglig beskæftigelse. Hvis vi gennemfører studiet igen i dag og i fremtiden, vil forskellen sikkert reduceres, efterhånden som nye tests udvikles i et mere ligestillet samfund, men gør det endeligt ikke. Forskellen skulle nødigt skifte fortegn.

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er at tro, at 'intelligens' eksisterer uafhængigt af den begrebslighed, der danner konteksten for diskussionen. Den essentialisme er bl.a. det illusionsmageri, som reaktionære kræfter altid har forsøgt at fifle sig til magten med.
Det er imidlertid over 2000 år siden, at den helt grundlæggende tese om verden blev formuleret af Heraklit. 'Alting flyder'.

Jens Thaarup Nyberg, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Niels Duus Nielsen
Ville det genere videnskaben, at kategorisere/klassificere på grundlag af iagttagelse af faktisk adfærd, fremfor køn. - Jeg tror det ikke.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Nyberg, al god videnskab kategoriserer ud fra erfaringer, men enhver erfaring er altid allerede indlehret i en forudgående kategorisering. Den helt grundlæggende kategorisering er binær, nemlig inddelingen af fænomenerne i "noget" og "intet". Videnskaberne beskæftiger sig så med dette noget, og overlader intet til filosofferne, som stadig grubler over, hvordan intet overhovedet lader sig kategorisere. For kategoriseret er det jo, nemlig som det, der ikke er noget, og heller ikke er noget andet, men netop ikke er noget.

Er det, ikke at være noget, så det samme, som at det slet ikke er? Eller er det blot et noget, som vi endnu ikke har et navn (= en klassifikation) for? Hvad er intet? Ikke noget endnu, eller slet ikke noget?

De er skøre de filosoffer!

Steffen Gliese, Espen Bøgh og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Rune Wingård

Kære Niels F. Hansen
Medierne - og dig selv - har misforstået sagen på KUs biologistudie. De (få) studerende brokkede sig ikke over at man generelt analyserer mænd og kvinder separat. De brokkede sig over én specifik gruppeøvelse hvor man skulle kigge på sine medstuderende og kategorisere dem som henholdsvis mænd og kvinder. De mente det var ufølsomt over for de studerende som opfatter sig som anderledes end mænd og kvinder, f.eks. queer eller transseksuelle. Et argument som jeg synes holder, da man godt kan tage hensyn til at stadigt flere opfatter sig som havende en anden kønsidentitet. Sagen handler derimod ikke om at man ikke kan lave statistik på hele populationer hvor man opdeler i mænd og kvinder. Det tror jeg, de fleste er enige i, giver fin mening i mange sammenhænge (selvom der naturligvis er små grupper som ikke repræsenteres, men sådan er det jo ofte i statistik).
Denne sag er pustet op til latterlige proportioner fordi underviseren valgte at misrepræsentere de studerendes budskaber i medierne. Hvilket en studereden siden har gjort opmærksom på, men det fik langt mindre omtale. Jeg skal ikke kunne sige om du vidste dette, men det er virkelig trættende at høre dette eksempel gentaget i det uendelige.
Jeg er enig i at der er nogle som går for meget op i køn, men jeg synes faktisk det er et mindst lige så stort problem at så mange bruger så meget tid på at blive krænkede over få menneskers udtalelser og holdninger. Lad os nu fokusere på de reelle - og meget voldsomme - udfordringer vi som samfund står over for. Herunder særligt klimaforandringer, udryddelse af biologisk mangfoldighed, ulighed, gæld og et politisk system der er kapret af eliten i mange lande mv.
Mange hilsner Rune

Marie Jensen, Henning Kjær, Flemming Berger, Peter Knap, Jens Thaarup Nyberg, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Benny Ehrenreich, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Hvis man for et øjeblik antager, at Helmuth Nyborgs 'forskningsresultater' vedrørende intelligens og køn bygger på uangribelig empiri, må de indlysende næste spørgsmål være: Hvad skal vi bruge resultaterne til? Er det overhovedet nyttig viden og - måske ikke mindst - er vi i stand til at forvalte denne viden på en måde, der ikke er i direkte konflikt med helt fundamentale etiske og moralske betragtninger om hvad det vil sige at være menneske?
Der er andre forskere, der beskæftiger sig med udviklingspsykologi og intelligens i kontekst af etnicitet og mener at kunne dokumentere, at der findes et etnisk betinget hierarki. Igen må man stille sig spørgsmålet: Hvad er formålet og er det ikke en viden, vi burde være foruden?
Historiens skrækeksempler taler for sig selv.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Hvad skal vi bruge eventuelle videnskabeligt underbyggede forskelle på mænd og kvinder til? Til at tilbagevise ideen om at enhver statistisk forskel på mænd og kvinder i sig selv er bevis på patriarkalsk undertrykkelse. Og dermed til at forhindre at vi spilder en masse tid, penge og fremskridtpotentiale på at forsøge at gennemføre en selektiv "lighed" som aldrig kan blive til noget.

Forestil jer at koreansk-amerikanske interesse grupper anklagede det amerikanske basketball forbund for race diskrimination: andelen af Korea-amerikaner blandt elite spillere er forholdsmæssig lav, ergo må der være tale om strukturel racisme. Forestil jer så at basketball forbundet, brødebetynget, begyndte at lave kvoter og andre tiltag for at få gjort en ende på afroamerikanernes undertrykkelse af kortere racer i deres sport.

Det ville ikke give bedre basketball.

Niels Duus Nielsen

Hvis viden er en værdi i sig selv, er der ingen viden, vi bør være foruden, Rene Arestrup. Selv mener jeg, at al viden er tæt forbindet med den nytte, vi har af den, hvilket selvfølgelig ikke forhindrer os i at lade os underholde af fun facts og kuriøs viden, som ikke kan bruges til andet end underholdning (hvilket selvfølgelig også er en formfor nytte).

Forsøgene på at bestemme korrelationerne mellem intelligens og køn, og/eller race, lider af en lang række problemer, først og fremmest det problem, at "intelligens" ikke er et entydigt begreb, dernæst at det, der måles ved intelligensprøver, ikke siger så meget andet om et menneske, end at det er dygtigt til at svare på de spørgsmål, der typisk stilles i intelligensprøver, og endelig det problem, at det ikke er entydigt godt at have en høj intelligens - mennesker, som scorer højt i intelligensprøverne har ofte en række psykologiske og sociale handicaps.

Så jeg vil gå så vidt som til at påstå, at viden, der tager udgangspunkt i intellgenstests, slet ikke er viden, og at de påviste korrelationer er udtryk for basale fejl i selve undersøgelsesmetoden. Og selv hvis disse fejl skulle kunne udbedres, fx ved hjælp af en bedre definition af "intelligens" ser jeg stadig ingen grund til at tro, at det skulle være "bedre" at være højintelligent, end det er ligge midt i feltet.

Der er problemer forbundet med at være for dum til samfundet, men der er så sandelig også problemer ved at være for klog til samfundet. Jeg ligger et eller andet sted over middel (ofølge et par af de "intelligenstests, man kan finde på nettet), og lider hver dag ved fx at skulle iagttage visse tåber på Christiansborg udstille deres manglende evne til at tænke. Hvor meget værre vil det så ikke være for mennesker, som i modsætning til mig er virkelig skarpe i roen?

Mikael Velschow-Rasmussen, Marie Jensen, Søren Ferling, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mads Jakobsen, man kan ikke slutte fra forskellig til en hierarkisk orden. Reglerne laver vi selv.

Søren Ferling, David Joelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Der er ingen tvivl om at der biologisk er forskel på mænd og kvinder. Og hvorfor er det egentligt så forfærdeligt? Hvis man gennemanalysere forskellige etniske grupper af Homo sapiens vil man også finde tydelige forskelle imellem de forskellige grupper - og det er vel heller ikke et problem. Hvis individer fra LGBTQ+ segmentet blev analyseret biokemisk/molekylærgenetisk er jeg ret sikker på hvad data ville vise. Der findes selvfølgeligt individer der er født et eller andet sted imellem men ofte vil disse have absolut alvorlige problemer, der endog i mange tilfælde ikke er kompatible med liv hvis der ikke foretages relativt drastiske indgreb.
At forestille sig at der er faktuel viden vi vil være bedre stillet uden er dog endog en meget mærkelig tankegang - så vil alt jo nærmest kunne forsvares inden for en eller anden kulturel/etnisk eller anden kontekst.
Og angående arvehygiejnen så er denne vel almindelig anderkendt i DK. Vi har fri abort og omk. 95% af alle, der får konstateret at de bærer et Down barn får foretaget en abort. Nogenlunde samme statestik kan opsættes for en lang række af alvorligt arveligt betingede sygdomme. Vi fravælger omk. 16.000 børn pr. år!
Personligt mener jeg at den største farer er den afkobling af vort biologiske tilhørsforhold som vi tilstædighed argumenterer for. Vore hjerne er biologiske maskiner optimeret til at sikre overlevelse af vor arvemasse, at vi kun har en tynd fernis af noget vi kalder kultur trukket henover illustreres tydeligt af vor ødelæggelse af den jord vi lever på, det evige problem med mennesker, der bare ønsker magten eller den næsten almenmenneskelige fobi overfor de der er lidt anderledes.

Mads Jakobsen

Steffen Gliese, jeg har lige givet dig et klokkeklart eksempel på at forskelle i befolkningsgrupper føre direkte til forskellige positioner i et hierarki.

Lars Steffensen

"Inden for psykologien gjorde professor Helmuth Nyborg fra Aarhus Universitet sig upopulær for en del år siden med nogle forskningsresultater, der viste, at kvinder i gennemsnit var fem procent mindre intelligente end mænd."

Det er værd at bemærke at man faktisk ikke har behov for at bevise denne slags gruppe-forskel for at forklare, at flere mænd vil være kvalificeret til stillinger, der kræver ekstrem høj intelligens. Det er noget, der følger af, at der er en ulighed mellem kvinder og mænd i forhold til biologiske investeringer i afkom.

Fordi mænd kan minimere deres investering i afkom på måder, som ikke er mulige for kvinder, vil kvinder i højere grad fravælge "uværdige" parnere. Dette har konsekvenser for hvilken genetisk forplantnings-strategi, der er optimal for mænd, og er grundlaget for et større spredning af genetiske egenskaber, der er normalfordelte.

Dette fører igen til større spredning af specifikke egenskaber, der er genetisk bestemte, herunder intelligens og en række andre egenskaber. Hvilket betyder, at blandt individer med ekstremt lav intelligens eller ekstrem høj intelligens vil mænd dominere altalsmæssigt. Dette ville være sandt, selv om der ingen gennemsnitlig forskel var.

Niels Duus Nielsen, Søren Ferling og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar

En psykosekultur om krænkelse og politisk korrekthed har ramt vort samfund, og denne syge revisionisme vil igen om 30 - 50 år hærge vore frihedsrettigheder om ord og begreber, som vi lærte under vores opvækst om forskelle, - ikke fordi vi tillagde det nogen form for udstødelse af andre eller noget andet, men alene fordi det var en del af oplysningstidens måde at kategorisere tingene på.

Svenskernes tiltag om "han, hun og nu hen", er tåbelig fordi ordet "hen" er at sidestille med intetkøn, som en enhed der overhovedet ikke findes, og er helt uden mandligt køn og kvindeligt køn for en person samtidig.

Det er jo miskrediterende at tale om "petrodollars, bananrepublikker osv.," som vi har i vort sprogbrug, eller er det retfærdigt overfor de mennesker der arbejder i petroindustrien, selv om mange er uskyldige i deres arbejdsgivers handlinger - tja hvor går grænserne snart?

Al den rådne revisionisme af politiske korrekthed, forbyder sgu da også Tin Tins ven kaptajn Haddock at bande, i de nye genoptryk af hæfterne fra dengang, - vi skal fremstå i renselsens navn, som om vi altid havde disse moderne rene tanker, - for sådan var vi ikke dengang i revisionismens nav, - jo.., gu var vi nogen sataner dengang med ord som "neger, hulla bulla neger osv.", - vor fortid ender som historieforfalskning af den vej med revisionisme og politisk korrekthed, som styrende for vor udvikling.

Flemming Berger, Søren Ferling og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar

Uden at komme ind på forskellene mellem mænd og kvinder mm. vil jeg gerne til almindelig oplysning fortælle lidt om den meget omtalte professor emeritus Nyborg fra Aarhus Universitet; jeg synes, at jeg bør fortælle dette, da de undersøgelser, han foretog bl.a. for at se om mænd(drenge) var mere intelligente end piger (kvinder) skete i min hjemby - nemlig Skanderborg! Og det har jeg læst, set og hørt om Nyborg er faktisk, at han synes at være prototypen på den distræte professor, man så ofte gør ad i karikaturerne - her er der bare ikke noget at grine ad! Og det er netop ikke fordi Nyborg - bevisligt! - ikke førte ordentlige journaler, optegnelser, over sin forskning, papirer blev væk, papirer var ikke registreret korrekt, da hans assistent spurgte efter et meget omtalt arbejdspapir kunne han pludselig ikke finde det, og det værste er nok den her:

Nyborg udførte - ja, jeg vil kalde det eksperimenter på skolebørn i Skanderborg Kommune, hvor, Nyborg, med forældrenes tilladelse? målte børnenes kranier, målte afstanden mellem deres øjne, målte deres næser, målte afstanden mellem næse, øjne, ører og mund og stillede ledende spørgsmål, sådan at drenge - i gennemsnit - bedre kunne svare på dem end pigerne kunne. (spørgsmål om mekanik mm. og mv. f.eks.). Da det så kom frem, at Nyborg - af en eller anden grund - også fotograferede børnene nøgne! sagde 50-60 forældre fra! Og hvad gjorde Nyborg - stoppede han sine undersøgelser! eller klarede han sig med de datasæt (N) han havde;

Nej, han gjorde da ej!

Han fandt da bare lige 50-60 andre børn; hvor han, mener jeg, eksperimenterede med dem, som han gjorde ved de første 50-60 børn, han lige havde fjernet; han erstattede så data, i sit materiale, om de første 50-60 børn med data fra de andre 50-60 børn. Det betød altså at han tog et datasæt ud af af sin forskning, og indsatte et andet datasæt på 50-60 børn; og på den baggrund konkluderede han så, det han nu gjorde. Men man kan altså ikke, bare i forskning, når man har med mennesker at gøre mm. bare lige udskifte 50-60 børn med andre 50-60 børn; det kan man ikke fordi de andre 50-60 børn kan give nogle helt andre resultater end de første 50-60 børn, altså de børn man udskiftede i ens datasæt (N). Det er uredeligt at gøre sådan, og hvis det ikke er uredeligt, er det i hvert fald dybt uetisk!

Noget andet som er dybt uetisk, mener jeg, er at Nyborg, uden eller med tilladelse? fra forældrene til de her børn?, brugte præcis de samme målemetoder som man gjorde i 1930'ernes Tyskland, 1920'ernes England/UK/GB til at fremstille f.eks. det man dengang kaldte for 'negre', imbecile, retarderede, kriminelle, i et uheldigt lys - man gjorde dette ud fra Galtons (forkerte) teori om frenologi - f.eks. at tyve havde lange fingre, fordi de brugte dem ofte, eller at en persons lange ringfinger, eller lange finger ved siden af tommelfingeren betød, at han - og alle i hans familie - der havde en sådan var en brutal morder. (Tror I mig ikke, så læs en af den meget konservative Agatha Christies romaner/krimier).

Ift. eugenik er det ganske korrekt, at langt de fleste forældre i dag, her i 2019, vælger at få fjernet deres barn, hvis det har, hvad samfundet/lægerne anser som en defekt - altså Downs Syndrom.
Men hvor stopper det? Skal vi forhindre døve i at få børn? Skizofrene? eller? skal vi samfund fastholde, at alle mennesker har en selvstændig værdi, fordi de er mennesker - og ikke se på, hvad de skal, eller kan bruges til i en pengestyret samfundsmaskine, hvor der kun er brug for de drifts-sikre hjul som Jan Toftlund synger! eller?

Marie Jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Det her ville være en lækkerbisken at gnave i for Erasmus Montanus. Og for dyreværnsforeningerne. Her bliver skamredet så mange kæpheste, at man bliver helt træt. Minder mig lidt om en episode fra min tid på universitetet. Historisk Forening havde arrangeret et debatmøde med Gustav Bunzell og Hans Jørgen Schanz. Den tids førende kapitallogikere. Jeg var ikke selv tilstede, men dagen efter drak jeg en kop kaffe med en, der havde overværet seancen. Det var fantastisk, sagde han. Det var på et meget højt abstraktionsniveau. Så højt, at han ikke havde fattet meget af det, men alligevel fantastisk godt.

Niels Duus Nielsen, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Karsten Aaen, på den side, jeg har givet link til, kan du gøre dig bekendt med Nyborgs omfattende uredelighed - som ikke skyldes distraktion, men tværtimod et dybt reaktionært og racistisk program, som promoveres i de kredse, han færdes - og som simpelthen har kontakt med gammeldags raceteori. Det er bl.a. forfatterne til 'The Bell Curve' og andre manipulerende 'resultater', som alene skal tjene til at underbygge 'den herskende orden'.

Marie Jensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Karsten Aaen: Wow. Man kan næste ikke undgå at få det indtryk at du ikke kan lide manden.

Ole jakob Dueholm Bech og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@Steffen

"Karsten Aaen, på den side, jeg har givet link til, kan du gøre dig bekendt med Nyborgs omfattende uredelighed"

Du burde måske hellere rette henvendelse til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, som jo tidligere har afgjort sagen med et andet resultat:

"I juli 2007 fandt UVVU, at der ikke var grundlag for at betegne Nyborgs videnskabelige arbejde som uredeligt."

https://da.wikipedia.org/wiki/Helmuth_Nyborg

Ole jakob Dueholm Bech og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"...et dybt reaktionært og racistisk program, som promoveres i de kredse, han færdes - og som simpelthen har kontakt med gammeldags raceteori."

Det egentlige program for identitetspolitisk virke er at skabe mest muligt had rettet mod hvide mænd og den samfundsudvikling de har skabt. Hvilket legitimeres med påstande om, at hvide mænd er hadefulde racister. Dette kan ses i mange former, men sjældent så klart og tilgængeligt som i tilfældet Helmut Nyborg.

Så mens HN's forskning omkring IQ svinder i relevans (indhentet af ny og stærkere forskning), så har han en fornyet relevans som et arketypisk eksempel på, hvordan identitetspolitiske kræfter søger at sabotere vores kulturs prioritering af videnskabelig eller rationel tænkning og det værdisæt, som vi har haft siden oplysningstiden.

Ole jakob Dueholm Bech og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"...at Nyborg - af en eller anden grund - også fotograferede børnene nøgne! "

R Kelly, Michael Jackson og Bill Cosby skal vist være glade for at de ikke har fiflet med deres statistiske opgørelser eller deres reference angivelser. Det kunne jo være end helt galt!

"Videnskaben må ikke begrænses af krænkede følelser og politisk korrekthed"

Man kan tydeligvis ikke beskylde emnevalget for manglende relevans.

Søren Ferling

@ René Arestrup - 22. marts, 2019 - 16:46

"Der er andre forskere, der beskæftiger sig med udviklingspsykologi og intelligens i kontekst af etnicitet og mener at kunne dokumentere, at der findes et etnisk betinget hierarki. Igen må man stille sig spørgsmålet: Hvad er formålet og er det ikke en viden, vi burde være foruden?
Historiens skrækeksempler taler for sig selv."

Som andre har sagt er forskelle ikke det samme som hierarki.

'Viden, vi burde være foruden' udtrykker et radikalt brud med grundlaget for vores tænkning gennem et par årtusinder og er af samme art som, hvad man finder i fundamentalistiske religioner og ideologier, der om noget har givet os katastrofale følger.

Man skal huske på skellet 'er/bør' og indse at det springende punkt er måden man forholder sig til viden på.

Søren Ferling

@ René Arestrup - 22. marts, 2019 - 16:46

Formålet med viden kunne ikke mindst være at dæmpe det had, der i vor tid opbygges imod grupper, der af andre grupper anses for at have det for godt på de førstes bekostning - vel at mærke ud fra minus-viden og tilsvarende stærke fordomme.

Er ens politiske strategi bygget på oppiskning af had på grundlag af fordomme er viden selvsagt uvelkommen.

Steffen Gliese

Nu er der jo altså truffet afgørelser imod Nyborg langt senere end 2007. Men det er tydeligt, at man til det sidste forsøger med manipulationer og løgne at fastholde en forældet og racistisk verdensopfattelse, der imidlertid ikke har gjort andet end ondt for menneskeheden - og da også gang på gang viser sig at komme til kort i den virkelige, heldigvis meget bedre verden.

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Steffen Gliese, er det et resultat af "løgne" og "en forældet og racistisk verdensopfattelse" at f.eks. koreansk-amerikanere ikke har succes i top basketball?

Jens Thaarup Nyberg

"Det er imidlertid over 2000 år siden, at den helt grundlæggende tese om verden blev formuleret af Heraklit. ’Alting flyder’."

Jo, men der synes dog at tegne sig nogle mønstre.

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen: "Det egentlige program for identitetspolitisk virke er at skabe mest muligt had rettet mod hvide mænd og den samfundsudvikling de har skabt."

Glemmer du ikke, at de fremmeste identitetspolitiske frontkæmpere faktisk er den højreorienterede forening "Generation Identitær", hvis formål er at skabe mest muligt had rettet mod ikke-europæere. Venstrefløjen fokuserer på klassetilhørsforhold, ikke på personlig identitet.

Jeg deler dine forbehold over for politiske begrænsninger af forskningen, men jeg deler også Rene Arestrups skepsis over for nytten af visse former for forskning. For så vidt vi aldrig forsker i noget, som er komplet uinteressant, og for så vidt underholdningsværdi er en værdi, som kan omregnes i nytteværdi, er forskning altid nytteorienteret. Selv distræte professorer får et kick af at opdage ny viden, selv om den ikke kan bruges til andet end at give fagfællerne det samme kick, når de præsenteres for den.

Dine indlæg er faktisk et glimrende indicium på, at raceforskning er styret af racistiske interesser, mere end af kærlighed til viden for videns egen skyld.

Steffen Gliese, René Arestrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Søren Ferling
Jeg kan love dig for, at det kun tager et splitsekund at indsætte 'forskelle' i et hierarki - og at det bliver gjort.
'Viden, vi burde være foruden' var mest tænkt som et åbent spørgsmål og ikke et forsøg på at lægge hverken videnskab eller oplysning i graven. Det ville, som du selv påpeger, være stærkt problematisk.
Men jeg kan ikke lade være med at reflektere over den diskrepans, der åbenlyst hersker mellem menneskelig psykologi og vores intellektuelle kapacitet, altså menneskets umodenhed og mangelfulde evne til at forvalte nye erkendelser og frembringelser til om ikke fælles bedste, så i hvert fald ikke destruktivt.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup: "...den diskrepans, der åbenlyst hersker mellem menneskelig psykologi og vores intellektuelle kapacitet...".

Det er denne diskrepans, der får mig til at overveje, om Jordan B. Petersons sandhedsbegreb måske er noget, vi burde overveje at indføre: I stedet for at sandheden er sort eller hvid, anerkender vi en række gråzoner, som så underlægges en moralsk vudering. Et sandheds-hierarki, om man vil.

Hvis en sandhed overholder de gamle og anerkendte regler om logisk konsistens, men fx er til fare for artens overlevelse (fx den viden, som førte til udvikling af atombomber), erklæres denne viden for formelt sand, men "ikke sand nok" til at handle på, da risikoen ved at forfølge dette forskningsprogram er for stor. Derimod vil forskning i vedvarende energi frorventes at frembringe mindre risikofyldte og derfor "mere sande" resultater, hvorfor forskningsmidlerne bør gå i den retning. Om noget er Sandt (med stort S) skal altså kobles på en evolutionær teori om sandhed, hvor al "viden", som truer artens overlevelse, betragtes som falsk.

Et sådant etisk/evolutionært sandhedsbegreb vil blive mødt med massiv modstand, men det blev den naturvidenskabelige sandhed også, da den o son tid udfordrede den religiøse sandhed. Naturvidenskaben vandt, fordi dens resultater var mere nyttige i materiel forstand end de idealistiske religiøse sandheder.

Petersons evolutionære sandhedsbegreb er i mine øjne mere nyttigt end det naturvidenskabelige nyttebaserede sandhedsbegreb, da topmålet af unytte må være menneskehedens udslettelse, så selv hardcore vulgærmaterialister må kunne overbevises, i det mindste principielt. Om menneskelig grådighed alligevel vil acceptere risikoen for udslettelse i bytte for kortvarig behovstilfredsstillelse er så det store spørgsmål.

Jeg vælger at være optimist, da pessimisme blot fører til handlingslammelse og artens undergang.

Lars Steffensen

@Niels

Glemmer du ikke, at de fremmeste identitetspolitiske frontkæmpere faktisk er den højreorienterede forening "Generation Identitær", hvis formål er at skabe mest muligt had rettet mod ikke-europæere.

Nej, jeg overser dette. Det er muligt at der er kræfter på højrefløjen, der er lige så idiotiske, men de dominerer hverken universiteter, aviser eller den offentlige debat. Og de forsøger ikke at hindre god forskning eller udbredelse af god forskning. Og derfor er jeg mere parrat til at ignorere dem.

"Venstrefløjen fokuserer på klassetilhørsforhold, ikke på personlig identitet."

Gid det var så vel. Der er meget af den venstreorienterede pathos man bør holde af og holde med, hvis man ikke er bitter, afstumpet eller ekstremt kynisk. Desværre er denne den af venstrefløjen ved at gå under i den hadfulde, irrationelle og dogmatiske retorik, som identitetspolitiske venstrefløj præsterer.

Lars Steffensen

@René

"Hvis man for et øjeblik antager, at Helmuth Nyborgs ’forskningsresultater’ vedrørende intelligens og køn bygger på uangribelig empiri, må de indlysende næste spørgsmål være: Hvad skal vi bruge resultaterne til?"

Du misforstår: Det er ikke primært et behov for at bringe denne forskning i praktisk anvendelse, som er den vigtigste pointe. Den vigtigste og mest afgørende pointen er at denne forskning kan afmontere de sidste 40 års påstande om at minoriteters uddannelsesniveau afspejler undertrykkelse, diskrimination og racisme.

Men gør man det, så har man selvfølgelig ikke længere en god undskyldning for selv at føle sig krænket, hadefuld og hævet over andre mennesker.

Jens Thaarup Nyberg

Mads Jakobsen
22. 02. ´19 - 18:38
" ... andelen af Korea-amerikaner blandt elite spillere er forholdsmæssig lav, ergo må der være tale om strukturel racisme."
Øh - ku´du udvikle 'ergo' lidt.
---
Du lader til at mene Koreansk-amerikanere skulle være af lavere vækst end andre amerikanere - ?

Mads Jakobsen

Steffen Gliese, du svarede ikke på spørgsmålet. 21 koreanske spillere siden 1994 i BASEBALL er ikke ret mange... i BASKETBALL. Du ved, det spil hvor højde er en afgørende faktor. Modsat Baseball.

Så, er det udtryk for racisme at sorte høje fyre dominere i toppen af dét hierarki, mens korte gule fyre ikke gør?

Eller er sandheden snarere at det er dig der har indsat dig selv som almen norm, uden at være blevet opfordret til det og uden udgøre et flertal, og at det er dig der klynker og kalder andre racister og undertrykkere når dit selvgode sniksnak falder fra hinanden?

Jeg har ingen personlig holdning til Nyborg - om jeg kan lide manden eller ej - er underordnet! Jeg mener, at han - bevisligt - har forfalsket - forskningsresultater - ved at skifte 50-60 børn ud, hvis forældre sagde nej til hans undersøgelser, med andre 50-60 børn, hvis forældre sagde ja.

Eller sagt på en anden måde: Nyborg havde et datasæt med 200 drenge og et andet datasæt med 200 piger; da det kom frem, at Nyborg bl.a. fotograferede børnene nøgne, målte deres kranier mm. sagde 50-60 forældre fra. Nyborg tog så de 50-60 forældre ud af sine datasæt. I stedet for at nøjes med lidt mindre datasæt, hvad gjorde Nyborg så - jo, han fandt da lige 50-60 andre børn, hvis forældre gav tilladelse til, at Nyborg måtte lave sine undersøgelser!

Og måske er det ikke uredeligt sådan i streng naturvidenskabelig forstand - det er i hvert fald for mig at se dybt uetisk! at handle på denne måde. Netop fordi de 50-60 andre børn, som Nyborg - uden skrupler?, - hældte i sin undersøgelse kunne have givet/kan give andre resultater end de første børn, Nyborg målte kranier på!

Og siden er det jo også kommet frem, at Nyborg havde et farligt rod i sine notater, arbejdspapirer, mm. og mv. - al forskning, også indenfor psykologi, når den udføres på denne måde, kræver, at forskeren, her Nyborg, tager ordentlige notater, fører en god journal over hændelser, har korrekte optegnelser, som andre kan have gavn af - for at afprøve Nyborgs teorier! så de kan afkræftes eller bekræftes!

Mads Jakobsen

Jens Thaarup Nyberg spurte: "Du lader til at mene Koreansk-amerikanere skulle være af lavere vækst end andre amerikanere"

Ja, det er min hypotese at koreansk-amerikanere er lavere end afroamerikanere, og at det er den primære grund til at afroamerikanere dominere i toppen a basketball.

Det står dig, og alle andre, frit for at komme med andre forklaringer. Men, medmindre denne forklaring er, at afroamerikanere undertrykker koreansk-amerikanere, så gør det ikke den store forskel for samtalen her: for så er situationen stadig dén, at en gruppe er steget til tops i et hierarki uden brug af racistisk, patriarkisk ondskab. Og hvis afroamerikanerne kan have stor succes uden at have stålet den fra andre i et nul sums spil, så kan... gisp!... hvide midaldrende mænd det også.

@ Lars Steffensen, du skriver:

"Det er ikke primært et behov for at bringe denne forskning i praktisk anvendelse, som er den vigtigste pointe. Den vigtigste og mest afgørende pointen er at denne forskning kan afmontere de sidste 40 års påstande om at minoriteters uddannelsesniveau afspejler undertrykkelse, diskrimination og racisme."

Men det gør det jo! Eller vil du også på, at den undersøgelse af f.eks. børn, hvis forældre er på integrationsydelse, der netop her i DK har påvist, at de børn, ja de får lavere karakterer i folkeskolen, de laver mere kriminalitet :( , de klarer sig dårligere i de nationale tests! :( og i det hele taget har de et meget dårlige liv end deres middelklasse-danske - og middelklasse-tyrkiske skolekammerater!

De får også meget dårligere mad end deres middelklassekammerrater fra Tyrkiet eller Danmark gør; det vi ved har betydning for, hvor hurtigt hjernen udvikler sig, og hvor man scorer i f.eks. en IQ-test! Det har også en betydning for høj man bliver! Kigger man f.eks. på billeder af jyske knægte i 1850'erne, ja så var ofte op 5-6 centimeter højere end de sjællandske bondekarle - netop på grund af frodige muld i f.eks. Østjylland, mens jordene (torpene) på Sjælland synes at være mere lerede ig klæge - så det vi spiser har altså også en betydning for, hvor godt vi klarer os - i skolen og i livet generelt!

@ Mads Jakobsen og andre

Kigger man på, hvordan folk i Korea generelt er i forhold til højde, er der ingen tvivl om, at koreanerne generelt er mindre end gennemsnittet ift. f.eks. de 1,80 eller 1,85 som danske mænd er i højden - i gennemsnit altså!

Kigger man på højden for franske mænd f.eks. eller for græske mænd eller italienske mænd synes den også at ligge et godt stykke under gennemsnittet for f.eks. svenske, norske, eller danske mænd; især svenskerne og danskerne synes allerede i middelalderen/vikingetiden at have været omkring 1,80 i gennemsnit! Og det må have været et frygteligt syn at skue/se for f.eks. englænderne, eller franskmændene, når der kom en så stor mand væltende med hævet sværd og skjold, but I digress...

Højden på sorte afro-amerikanere er helt sikkert en af grundene til, at der er flere afro-amerikanere i baseball, i USA, end koreanere - en anden grund, og for mig at se, måske den væsentligste er den her:

I stort set alle inner-city projects i USA er der en basketball-bane, hvor de her sorte afro-amerikanere render hele dagen, i weekenden, og hele tiden, efter skole, og træner, træner og træner - og spiller, og spiller, spiller basketball hele tiden; desuden ser en hel masse unge afroamericans, at en del af dem bruger baseball til at komme ud af de her inner city projects - det motiverer dem meget til selv at prøve den vej! :)

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider