Læserbrev

Vores forældede skolesystem dræber kreativiteten

Min læring og dannelse på en Rudolf Steiner-skole var meget bedre, end da jeg startede på almindeligt gymnasium. Vi bør gøre op med det store fokus på karakterer, så vi unge kan blive bedre dannet, skriver studerende Caroline Raundahl i dette debatindlæg
1. april 2019

Vores uddannelsessystem har en forældet tilgang til læring, hvor karakterer og præstationer er i fokus frem for selve eleven, læringen og processen. Min generation skal efterhånden slibes og rettes til, før vi kan klemmes ned i den kasse, der kaldes skole.

Det kan godt være, at man for et par generationer siden gjorde sit skolearbejde uden at undres, men det fungerer anderledes i dag. Som den unge generation skal vi netop turde sætte spørgsmålstegn ved status quo. For at få en gladere og stærkere ungdomsgeneration skal vi i en anden retning.

Det tager tid at bryde med en så fasttømret opfattelse af det gamle skolesystem. Det kræver en fælles enighed om og forståelse for, at der er brug for en anden opbygning af måden, man driver skole på.

Jeg kan huske min tid på Steiner-skolen.

Det var et sted, hvor jeg nød at blive undervist og tilbringe min tid. Her var der fokus på dybdegående læring, selvstændighed og på ’det hele menneske’. Vi blev set og opfattet som hele mennesker – der blev ikke blot talt til hovedet, men også til kroppen.

Undervisningen var alsidig med kreative og håndværksmæssige fag. Vi havde personlige og nære forhold til læreren, og hele skolen var en stor enhed, hvor alle havde kontakt med hinanden. Vi blev dannede mennesker, der ikke blev skåret til for at passe ned i skolekassen.

På gymnasiet oplever jeg det som alles kamp mod alle. Der er ikke en følelse af sammenhold eller fællesskab. Enhver kæmper sin egen kamp for at fremme sin egen sag. Skolen bliver gjort upersonlig, og stedet, hvor man som ung tilbringer det meste af sin tid, gøres ligegyldig.

Ungdomsårene skal være perioden, hvor vi folder os ud som mennesker. Som det er nu, falder vi sammen. Kreativiteten bliver kvalt i folkeskolen, motivationen dør hen med karaktererne i gymnasiet, og læringen bliver udskiftet med præstation på universitet.

Alt for længe har den dominerende opfattelse været, at klassisk skole og uddannelse er et must, eller at man skal have en videregående uddannelse for overhovedet at kunne blive til noget. Men det er der efterhånden utallige iværksættere og andre kreative hoveder, der har modbevist.

Et revideret syn på skolesystemet må efterhånden være på sin plads.

Caroline Raundahl er studerende

Som tidligere universitetslærer har Ebbe Folmann oplevet en kulturudvikling blandt de studerende, der er gået fra at være kritiske og problemorienterede til at have fokus på den bonusudløsende målstyring og høje karakterer. (Arkivfoto)
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer