Kronik

Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland

Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg
En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.

En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.

Sille Veilmark

27. april 2019

Klimakrisen er alvorlig og ikke bare et diffust, fremtidigt anliggende. Det er så småt begyndt at dæmre for selv de mere klimaskeptiske politikere – om end der dog er langt fra begyndende erkendelse til faktisk handling. Men med udsigt til valg, trækker politikerne i deres grønne klæder og strøer om sig med fine hensigtserklæringer om vedvarende energi og elbiler til folket. Andre politikerne har fanget, at vi også står i en anden krise: biodiversitetskrisen.

Vores vilde insekter forsvinder nemlig. Tyske undersøgelser har vist, at omtrent 80 procent af insektbiomassen er forsvundet siden 1980’erne. Alle, der har kørt en tur en sommerdag i 80’erne, ved, at bilruden efterfølgende var fuld af smattede insekter. Det er den ikke længere, og man skal være ganske heldig for bare at ramme et enkelt insekt på en tur fra Kolding til Køge.

Men det er ikke kun insekter, der forsvinder, også pattedyr som oddere, hasselmus, skovmår, flere arter af flagermus, samt hver tredje fugleart i landet er truede. Når dyr og planter forsvinder, er det primært, fordi der ikke er levesteder til dem. Mennesket optager stort set al pladsen, og natur er blevet til sådan noget, man kan have der, hvor der ikke lige skal være noget andet.

Et tredje problem, der begynder at dukke op, er kemi i drikkevandet. I Ingeniøren kunne man d. 9. april læse, at GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) nu finder rester af sprøjtemidler i fire ud af ti af landets drikkevandsboringer.

Ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin, kender vi ikke konsekvensen af forskellige pesticidrester, når de bliver blandet sammen i drikkevandet. Sagen er desuden, at vi kun undersøger drikkevandet for en brøkdel af de stoffer, der potentielt kan være i det. Derfor kan vi også forvente endnu flere stoffer fremover. Disse emner bliver meget sjældent diskuteret politisk. Ikke desto mindre er der især én ting, der kunne afhjælpe alle tre anliggender samtidigt – hvis det blot gøres på den rigtige måde. Nemlig ændringer i arealanvendelsen her i landet.

Halveret landbrugsland

Danmark deler verdensrekorden i opdyrket land med Bangladesh – næsten 60 procent af vores areal er opdyrket. I Tyskland er ca. 30 procent opdyrket og i Sverige er det under ti procent. Det er altså ikke nogen naturlov, at vi skal have så meget landbrug, om end man skulle tro det, når det gang på gang bliver fastslået, at vi er et landbrugsland. Før vi opdyrkede landet, var langt det meste af Danmark dækket af skov. Måske er det på tide at tage skridt hen mod disse tilstande igen?

Min opfordring til politikerne, der har fanget alvoren af de ovennævnte problematikker, er at indføre regulering, der ændrer arealanvendelsen i landet, så landbrugsarealet halveres fra de ca. 60 procent til 30 procent. Dette vil give rum for, at landets skov og naturareal kan fordobles fra ca. 22 procent i dag til 45 procent. Samtidig skal der fastsættes en grænse for, hvor mange dyreenheder, der må produceres i landet – igen svarende til en halvering af den nuværende produktion.

En halvering af landbrugsarealet vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne. Jeg er dog ikke ude efter plantageagtige skove med én træart i lige linjer – men nærmere diverse naturskove sammensat af mange arter og aldre og med adskillige lysåbne arealer ind imellem.

Ingeniøren har tidligere bragt en artikel om træernes evne til at optage CO2, hvor det blev fastslået, at bøg kan optage 481 ton CO2/hektar over 100 år. Baseret på dette vil 1,3 mio. hektar kunne optage over 6 mio. ton pr. hektar pr. år. Nu skal det dog som nævnt ikke kun være bøgetræer, men mange arter og med lysåbne arealer imellem, og derfor bliver det reelle regnestykke lidt mere kompliceret. Tallet er altså et overslag, men et forsøg på at konkretisere potentialet.

Samtidig vil en halvering af landbrugsproduktionen – inklusive en halvering af dyreholdet – alt andet lige også reducere landbrugets klimabidrag. Også dette tal vil helt sikkert kunne estimeres bedre af relevante forskere. I 2017 var Danmarks samlede udledning af CO2 på 107 mio. ton. Heraf udgør landbruget omtrent en femtedel. Hvis dette halveres, og arealet springer i skov, der binder CO2, vil landets CO2-udslip altså potentielt reduceres med 16 procent.

Omlægning til diverse naturskove og lysåbne arealer vil samtidig give et væld af levesteder til alle de arter, der nu er i fare for at uddø. Ikke mindst er omlægning fra mark til skov/natur en af de absolut bedste måder at sikre rent drikkevand på i fremtiden.

En underskudsforretning

Her kan man allerede høre ramaskrigene, for så tjener vi jo færre penge og får mindre velfærd osv. Men er landbruget nu også så god en forretning? Ifølge Danmarks Statistik svarede overskuddet i dansk landbrug i årene 2012 til 2016 næsten præcist til den landbrugsstøtte, de fik i samme periode. Ikke ligefrem kendetegnet for et levedygtigt, liberalt erhverv.

Dertil kommer, at det går lige op, fordi ingen medregner alle de mange penge vi skal bruge på at rydde op efter landbruget i forhold til bl.a. pesticidforurening af drikkevand samt overgødskning af natur, vandløb, søer og farvande.

Nu tænker du måske, at vi bliver sultne med et halvt så stort landbrug. Men nej, sultne behøver vi heller ikke blive, for dansk landbrug producerer allerede flere gange forbruget af landbrugsvarer herhjemme. Et opkald til Landbrug & Fødevarer informerede mig om, at fødevareklyngen i alt eksporterer ca. 75 procent af produktionen herhjemme, for griseproduktionen alene er dette tal ca. 90 procent.

Støtte til naturomlægning

Flere bønder har haft problemer på grund af de seneste års ekstreme sommervejr – meget vådt i 2017 og meget tørt i 2018. Ingen ved, hvad der følger de næste år, men vi ved, at ekstreme hændelser bliver langt mere hyppige. Klimaforandringerne rammer også bønderne, så hvad hvis de i stedet kunne få støtte til gradvist at omlægge til naturrig skov og lysåbne arealer.

Det vil sandsynligvis være relevant med en form for jordfordeling, ligesom grundbetalingen (tidligere kaldet hektarstøtten) skal ændres, så man kan få støtte, selv om man har natur/skov og ikke landbrugsproduktion på sin jord. Der vil ganske givet også være en masse andre juridiske ting, der skal justeres for at få kabalen til at gå op. Måske er det besværligt, men det er ikke umuligt.

Der vil endda være en ekstra bonus. Vi har stadig problemer med iltsvind i de danske fjorde og kystnære farvande. En gradvis halvering af landbrugsarealet kan være redskabet, der muliggør den nødvendige forbedring af vores vandmiljø, til glæde for livet i vandløbene, søerne og fjordene, samt alle, der færdes der.

Lige nu er vi et landbrugsland, men spørgsmålet er, hvad vi vil være i fremtiden? Naturrig skov rimer måske ikke umiddelbart på kortsigtet økonomisk vækst. Men til gengæld rimer det på bæredygtighed og mulighed for liv til de fremtidige generationer.

Pia Lund Nielsen er ph.d. og biolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Anker Nielsen
  • Emil Davidsen
  • Viggo Helth
  • Christel Gruner-Olesen
  • Jette Rydbjerg
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Niels Bent Johansen
  • Andreas Lykke Jensen
  • Anders Graae
  • Bjarne Jensen
  • Hilbert Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Erik Fuglsang
  • Kristian Spangsbo
  • Anders Reinholdt
  • Viggo Okholm
  • Henrik Leffers
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Hans Larsen
  • Ole Frank
  • Esben Lykke
  • Britta Hansen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Skov
  • Dina Hald
  • Hanne Pedersen
  • Helle Lorenzen
  • Ervin Lazar
  • Thomas Hansen
  • Jørn Vilvig
  • Peter Knap
  • Jørn Andersen
Palle Yndal-Olsen, Anker Nielsen, Emil Davidsen, Viggo Helth, Christel Gruner-Olesen, Jette Rydbjerg, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Bent Johansen, Andreas Lykke Jensen, Anders Graae, Bjarne Jensen, Hilbert Larsen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Kristian Spangsbo, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Hans Larsen, Ole Frank, Esben Lykke, Britta Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Dina Hald, Hanne Pedersen, Helle Lorenzen, Ervin Lazar, Thomas Hansen, Jørn Vilvig, Peter Knap og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Juul

Det fremgår ikke om det øgede skovareal skal andvendes fornuftigt til gavn for klima,biodiversitet og samfund. Eller om det kun drejer sig om intensive habitats forvaltning.
Træ kan erstatte beton,metal og mursten,alle produkter der er CO2 tunge at fremstille...I stedet for at andvende træprodukter kan man lade skovarealet være urørt og binde CO2 i stående vedmasse .Problemet med urørtskov er at det i længden ikke er effektiv ,hvis man vil suge meget CO2 ud af atmosfæren fra det samme skovområde.Gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2,som frigives når døde træer rådner.
Selv om begrebet urørt skov føles bæredygtigt,grønt og fornuftigt, er det det ikke på alle parameter.

Mona Blenstrup, Peder Bahne, Anders Skot-Hansen, Britta Hansen, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Michael Christiansen

Idéen er super og løser mange miljøproblemer. Desuden har vi brug for naturen men naturen har ikke brug for os

Torben Arendal, Mona Blenstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Hilbert Larsen, Carl Plesner, Søren Bro, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Birte Pedersen, Ole Frank, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Hanne Pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Umiddelbart lyder artiklens argumentation rigtig, men løsningen med mere skov i DK er en lokal løsning på et problem, der er globalt. Vi kan sagtens reducere vores landbrugsareal og plante skov i stedet, og vi kan også sagtens leve med en mindre fødevareeksport. Men hvis fødevareeksporten reduceres, betyder det vel blot, at produktionen stiger andre steder, hvor man så måske må inddrage større arealer til dyrkning. Og så er vi - globalt set- lige vidt.

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen, Rikke Nielsen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Drømmen om at reducere vores vold mod naturen - og i nogen grad at vende tilbage til oprindelig natur - er vidunderlig smuk.
Gid den må fænge.
Prisen er overkommelig.

Erik Kanstrup, Naja Abelsen, Fam. Tejsner, Torben Arendal, Benta Victoria Gunnlögsson, Nicolai Halken Skytte, Jørn Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Liselotte Paulsen, Jakob Dahl, Hilbert Larsen, Carl Plesner, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, Ole Frank, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Et fint indspark i miljødebatten. Kortsigtede politikere, med en fire-årig tidshorisont, skal vi ikke sætte vores lid til. Argumentet for lønsomhed i landbruget; overskud og tilskud, gør jo at vores landbrugsdrift er ren hobby og fritidsaktivitet! Det kan meget vel reduceres, og når udbud falder, må prisen nødvendigvis stige, ref. kapitalistisk tankegang. Det kunne give økonomi til mere økologisk og mere profitabelt produktion, en fordel for miljøet og grundvandet. Og gerne lidt flere vildsvin og ulve i de større skove! Win-win.

Naja Abelsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Nicolai Halken Skytte, Klaus Lundahl Engelholt, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Hilbert Larsen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Kristian Spangsbo, Birte Pedersen, Ole Frank, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det kan da kun være på tide vi får mindsket griseproduktionen.
Jeg mener vi slagter 25mio svin om året og på den måde er med til forsørge den store verden med svinekød.
Lad os lige studse lidt over det:
Hvis vi slagter 25mio svin om året må det betyde der konstant og hele tiden befinder sig min 25mio svin i danske stalde, da nye kuld hele tiden er under opvækst.

Umiddelbart vil jeg mene, at includerer vi svinene svarer det til vi "CO2-forbruger", som var vi en befolkning på 30mio mennesker her i lille Danmark.

Naja Abelsen, Mona Blenstrup, Nicolai Halken Skytte, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Thomas Tanghus, Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Der er ikke kun brug for mere skov. Der er i allerhøjeste grad også brug for afgræsning af åbne arealer. Det er foreneligt med økologisk kød- og uld produktion. Så lad os få decimeret den enorme svineproduktion.

Naja Abelsen, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Nicolai Halken Skytte, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Hilbert Larsen, Søren Bro, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

I andre erhverv må man omskole sig, finde andet arbejde når det man producerer ikke længere er det der skal bruges. Hidtil har vi skatteydere betalt bøndernes hobbyvirksomhed, nu må de selv til at forsørge sig. Der er konstant en høj hylen fra DA og DI som sagtens kan bruge mange flere hænder, så det er bare i gang med at finde et erhverv så de tidligere bønder kan forsørge sig selv. Jamen de ejer jo jorden, men det er intet problem - staten eksproprierer bare den nødvendige jord, det er der fint råd til når kontanthjælpen til landbruget ikke længere er 10 mia. skattekroner om året, og der vil blive sparet penge på miljø- og sundhedsområdet.

Så er der problemet med partierne, der lever af landbruget, Venstre, LA og DF, men der gælder jo bare samme løsning, de må finde noget andet de kan forsørge sig ved - lige nu er partierne små så det er ikke så mange det drejer sig om - kun en brøkdel af de 450 kontanthjælpsmodtagere samme partier har fået i arbejde ved at gøre 65.000 børn fattige.

Naja Abelsen, Mona Blenstrup, Signe Hansen, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Hilbert Larsen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Rasmus Knaus.

Ærgerlig med den store gæld i landbruget, som primært stammer fra den kraftige opskruning af prisen på landbrugsjord vi var vidner til i nullerne og som jo dybest set kunne havde været undgået, hvis man dengang havde stået fast på reglen om bopælspligt og hvert landbrug højst kunne tillægge fem landbrugsejendomme.

Frem til 90ërne kunne en landmand leve af gård med 30-60hk jord og halvtidsarbejde ude.
Den vej blev både redskaber, dyr og ejendom financieret, og en rimelig levestandart som lå et stykke over bønder i resten af Europa.
Da jordpriserne gik amok kom landbrugene uden for rækkevidde fra de landmænd der traditionelt hidtil havde dyrket dem, og blev til kæmpedrifter igangholdt af billig østeuropæisk arbejdskraft, sprøjtemidler, kunstig gødning og stor udnyttelse ad diverse tilskudsordninger, hvilket jo i sidste ende betyder det os skatteydere der har financieret cirkusset.

Naja Abelsen, Torben Arendal, Mona Blenstrup, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Hilbert Larsen, Helene Kristensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Britta Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ps.
Den ekstra skattebyrde landbruget har været for os skatteydere, gennem de sidste 20år, skal vi lige huske lægge oven i prisen på alt det billige svine og kyllingekød.

Naja Abelsen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Erik Fuglsang, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Johansen, Hilbert Larsen, Hans Larsen, Helene Kristensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Britta Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Den foreslåede omlægning ville i hvert fald være noget, der har fortjent betegnelsen 'paradigmeskifte'!

Naja Abelsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Mogens Holme, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Landbruget er, ligesom fiskeri, en primær sektor, der fremskaffer råvarer til videre forarbejdning, Men landbruget har så stor skades-virkning og så lille indtjening, at jeg også er tilhænger af ideen om at droppe storlandbruget. Men spørgsmålet er der stadig, - hvad Danmark skal leve af?

Tiderne med olie og gas blev, grundet uprofessionelle og udygtige politikere, aldrig udnyttet til gavn for samfundet. Fiskeriet er nærmest totalskadet. Danmark har ingen mineraler, der kan udnyttes. Og sælger man grus og sten fra havene, for det er en mangel over hele Europa, er det som at tisse i bukserne, og det varmer kun kort.

Derfor må man nok droppe den primære sektor, se nærmere på mulighederne i den sekundære sektor - altså forarbejdning af andres råvarer. Og præcis på dette område skal Danmark have en vældig rationel fordel, for at kunne klare sig mod lande med lave løn om produktions-omkostninger.

Men så er der altså den sekundære sektor - at leve af det, som hjernen kan producere. Og dette er faktisk en reel mulighed - og måske også den eneste som Danmark reelt har. Men dette kræver både forskning og uddannelse, og det bekæmper skiftende regeringer. Iflg. regeringen og Socialdemokratiet skal universiteterne spare penge, og borgerne skal tage en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for en lang videregående.

Så spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, står stadig åbent.

Naja Abelsen, Kim Houmøller, Torben Skov, Mogens Holme, Ole Frank, Helene Kristensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Helen Kristensen:
Jeg har anbefalet artiklen fordi den ser på en mulig løsning over tid og udvikling,men som i andre erhverv og leveveje og ejendomsretten så er det bare ikke sådan lige. For at springe i det: vi har fået en ghettoplan som siger ingen på lav indkomst eller af anden etnisk herkomst uden for EU må bo så mange et bestemt sted. I princippet burde man vel så rive velhaverkvarterer ned med en eksproperation så der blev plads til lejeboliger der. Tror du den går? Det jeg vil sige er at din holdning til landbrugs problematikken er for letkøbt og direkte arrogant som jeg læser dig.Undskyld hvis jeg træder for hårdt!

Kristian Spangsbo

@Gert Romme
...mit forslag vil være det, jeg under en hat vil kalde "bæredygtig teknologi". Det kunne være energiproduktion, IT teknologi som "den hjælpende hånd" (f.eks. inden for sundhed og pleje), intelligent transport, sundhed og byggeri...

Lad os få en ordenlig og redelig diskussion om, hvor og hvordan vores fremtid skal se ud med teknologi der er til gavn for os - og for naturen og miljøet...

Gert Romme.
Du spørger hvad vi skal leve af.

Her en firekantet model, som måske kan åbne op for ideerne:

Vi har et samfund. Lad os kalde det for "A".
I det samfund er tre personer. Vi kalder dem a, b og c :
a har 100kr.
b har ingen penge men vil gerne arbejde.
c har heller ingen penge men vil også gerne arbejde.

a betaler b 100kr for nogle af de kartofler b har dyrket.
b betaler c 100kr for nogle af de grøntsager c selv har dyrket.
c betaler a 100kr for nogle af de frugter a selv har dyrket.
Det 100kr har omsat for 400kr. de har alle fået kartofler, grøntsager og frugt.

Vi har et andet samfund. Lad os kalde det for "B".
I det samfund er tre personer vi kan kalde for 1, 2 og 3.
1 har 100kr
2 har ingen penge men vil gerne arbejde
3 har heller ingen penge og vil også gerne arbejde.

1 vil ikke af med sine penge. Gemmer dem under hovedpuden (eller sætter dem i en fond der investerer i udlandet)
2 er fattig fordi han ingen penge har.
3 er fattig fordi han ingen penge har.

Der er tale om to identiske samfund som i udgangspunktet er lige rige.
I det ene samfund får de mad på bordet.
I det andet er 2/3 af befolkningen fattige.

Carsten Nørgaard, Naja Abelsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Vigga Okholm. Det er vel ikke mere arrogant, end at det landbrugsejede Danish Crown lukkede slagterier i Danmark, og mange mange slagteriarbejdere stod uden forsørgelse. Disse arbejdere måtte omskole sig, finde andet arbejde, så de kunne tjene penge (forsørge sig selv) og betale skat så de fortsat kunne holde rumpen oppe på et konstant underskudsgivende landbrug.

Carsten Wienholtz, Naja Abelsen, Mona Blenstrup, Egon Stich, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej Niels Vall der er konstant det halve, nemlig godt 12. mio i følge Danmarks Statistik. Jo man kan godt reducere landbrugsarealet og plante skov, men at sammenligne Danmark med Sverige når det kommer til dyrket jord er simpelthen for dumt. Enorme strækninger er så klippe- og stenfyldte at det på det nærmeste ikke er muligt at dyrke jorden. En stor del er klimatisk så kold at agerbrug stort set er umulig. Hvis landbruget skal lægges om så kræver det at en masse mennesker mekanisk skal rive ukrudtet op og se udbyttet falde drastistisk da køerne jo også skal aflives pga af metanen og kunstgødning er no go. For 200 år siden kunne landet brødføde ca. en mio. hvis gennemsnitslevealder var omkring de 50. Da var skovmængden 20 % af hvad den er nu. Det er perspektivet for et økologisk landbrug, med få dyr og intet kunstgødning og nok så megen sædskifte, ærter og lucerne som kvælstofsgivende planter. Det kan selvfølgelig lade sig gøre. Så stop for formeringen og ud med hakkejernet.

Ingen nok så god ide kan konkurrere med det samtidige globale selvmord som vejen til et bedre miljø.

Konsekvenserne af en lukning af det mest effektive og miljøskånsomme landbrug globalt til dato, viser hvor langt ude i sumpen, klimadiskussionen har bevæget sig. Vi har skeletter i grundvandet fra starten på den kemiske industri, men at kaste alle erfaringerne herfra ud af vinduet er dumt.

Hvis vi plantede markerne til i skov, hvor stort et CO2 optag ville vi så miste fra de afgrøder, som står der i dag ? Det ville sjovt nok være et tab i samme størrelsesorden som husdyrenes kulstof-bøvser og -prutter. De stammer jo alle netop derfra.

Hvis vi erstattede eksport med import af fødevarer, ville vi få masser af frie hænder til... produktion af MMT måske ?

Under alle omstændigheder lugter skov noget bedre end gylle.

Carsten Wienholtz, Naja Abelsen, Fam. Tejsner, Christel Gruner-Olesen og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar

60% af det danske areal bruges til landbrugsproduktion (som der står i artiklen).
80% af dette areal bruges til at producere foder til husdyr.
Yderligere bruges et areal svarende til Sjælland, Fyn og Lolland/Falster på produktion af soja til brug i svineproduktionen. Befinder sig hovedsageligt i Sydamerika.
90% af den danske svineproduktion eksporteres.
Økologisk produktion har et højere CO2 udslip pr. hektar end konventionelt landbrug, men eftersom økologisk kød er væsentligt dyrere end konventionelt køber en økologisk familie væsentligt mindre kød.

Carsten Wienholtz, Naja Abelsen, Torben Arendal og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

@Gert Romme
Jeg kan ikke se hvad dit spørgsmål om hvad Danmark skal leve af har noget at gøre med mere eller mindre landbrug. Vi lever jo netop IKKE af landbruget – tvært imod koster landbruget landet penge - i hvert fald på sigt (følgeudgifter pga. miljøskader mv.) – og samtidig forpester det landet med gylle- og møgstank.
Livet på landet ville blive langt mere attraktivt også for turister, hvis husdyrproduktionen blev skåret ned.

Desværre er og har landbruget altid været en hellig ko for politikerne – lige så grotesk som deres nøleri over for klima- og biodiversitetsproblemerne.

Naja Abelsen, Mogens Holme, Niels Bent Johansen, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis jeg har forstået det ret, er landbruget vigtigt for vores handelsbalance. Så hvis vi nedlægger landbruget, skal vi finde på noget andet at sælge til udlandet. Jeg er stor tilhænger af at nedlægge industrilandbrugene, men hvis det skal sin gang på jord, skal vi nok udtænke et alternativ. Så vidt jeg husker er det 16% af eksporten, vi taler om, og det er faktisk slet ikke så lidt. Vi kan selvfølgelig også bare undvære biler og fladskærme, men er det realistisk?

Sabine Stosiek, Naja Abelsen, Viggo Okholm og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

By/Land konflikten raser.

Der var så dejligt derude på landet, men det lugter fælt, og det sviner. Insekterne er udryddede, og vores grundvand er kræftfremkaldende.

Køerne bøvser og prutter atmosfæren fuld af methan og CO2, så vi får langvarig sommertørke med konstante skybrud og styrtregn. Vi tjener ingenting derude på landet, fordi hele Mortens cirkus Korch er iliveholdt af støtte og tilskud.

Dyremishandling og rendyrket ondskab florerer frit, og nogle indbyggere slår dyr ihjel for sjov i deres fritid.

Luk lortet og spis salat fra køkkenhaven.

Jeg er født i en mindre by men har boet på landet, siden jeg flyttede hjemmefra og ud på diverse nedlagte landbrug, ud mellem aktive landbofolk. Den ovenstående tekst er min parodi på byens syn på det folk, jeg bor iblandt, og det var tættere på sandheden i 1970erne men meget langt fra i 2019.

Byens kritik af landbruget har en lang historik, og alt andet lige, har den kritik været med til at forme en fødevareproduktion i dag, som jeg oprigtigt tror er en af verdens bedste på samtlige væsentlige parametre.

Sammen kan vi godt skabe en forskel til det bedre, men at halvere vores produktion herude på landet vil være helt forkert efter min bedste overbevisning og hardcore videnskabelig evidens. Flyt ikke dansk landbrug ud i verden til et sted, der skal starte forfra.

Landbrugets andel af menneskehedens udledning af klimagasser er vildt opskruet i dagens debat. Man glemmer at indregne husdyrenes foders optag af CO2 direkte frai klimaregnskabet.

Torben Skov.

Tror jeg kan tolke dit sidste indlæg til, det for dyrttjent penge vi får eksporteret os til med landbruget?
Og i såfald enig med dig.

Ja det lyder jo ret klogt alt sammen.
Så bare lige et par hurtige spørgsmål til Pia Lund Nielsen:
Kender du Danmark ? Har du nogensinde besøgt Danmark og talt med danske landmænd og politikere?

Hvis du havde, ville du vide at det danske samfund er gennem korrupt og at den eneste branche der overgår landbruget i samfundskadelig fusk og bedrag, er finans- og bankbranchen - der fastholder landbruget i sin dødspiral grundet ekstrem uansvarlighed i bankernes spekulations- og udlånspolitik.

Carsten Wienholtz, Naja Abelsen, Mogens Holme, Egon Stich og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis Sverige skal være forbillede så bemærk at Trelleborg kommune har en opdyrkningsprocent på 83 og Osby ligeledes i Skåne har en på 5. I Osby har de sten og klippegrund. I Norrland er der en opdyrkningsprocent på 0,8. Sverige er 12 gange så stort som DK, men har ikke engang dobbelt så mange indbyggere. Store arealer er dækket af skov, mod nord dog også af sump og næsten træløse vidder. For min skyld må man lade det hele springe i skov. Naturskov som hele tiden skal passes og plejes, da den naturlige skov kræver en enorm menneskelig og mekanisk indsats for ikke at blive for mørk og derfor slet ikke kommer til at ligne en naturskov. De sidste kødædere kan så få oksekød fra USA og svinekød fra Polen og Ukraine. Biologerne kan ansættes til at skrive om de manglende bevillinger til kratrydning, afbrænding af heder og det skotske højlandskvægs sundhedstilstand i naturskovene. Forhåbentlig fiser deden ikke af men holder skovene lyse, uden at prutte, og holder de skræmte storbymasser langt væk.

jens peter hansen.

Jeg kan godt lide dit senar.
Fint hvis storbyborgerne holder sig på afstand fra skovene. Det vil nok betyde mindre plastic og sixpack der ligger og flydder, og den renset luft fra skoven får storby-folket alligevel gavn af.
En anden gode bliver prisen på juletræ vil falde. Og kunne der opnås enighed om en gammel vej skal oprives og tilplantes for hver ny vej der lægges bliver der også god sigt til stjernerne, så også prisen på juletræs-stjerne kan holdes nede.

Mona Blenstrup

vi mangler plads her til lands. Andre lande har meget mere plads. Så hvis forholdene er i orden, ville det være gavnligt at flytte en del produktion ud af Danmark.

Mona Blenstrup.

Eller overlade til et andet land at producere til os.
På den måde kan vi samtidig hjælpe en ringere stillet nation.

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

"Men, men. Som i mange andre miljømæssige sammenhænge er landbruget en undtagelse. Her er der højere lækage af sparet CO2-udslip. Vismændene udreder det således: »Den relativt høje lækagerate for landbruget afspejler bl.a., at forbruget af fødevarer er relativt ufølsomt over for ændringer i indkomst og priser. Når landbrugsproduktionen mindskes i Danmark som følge af regulering, vil landbrugsproduktionen og dertil hørende udledninger derfor stige relativt meget i udlandet.«"
Fra www.information.dk/indland/2019/04/vismaend-dansk-co2-nedbringelse-faar-...

Nils Bøjden

Vi kunne også sætte max grænse på 12m2 pr person i beboelse og så rive resten ned og sætte skov af på de nu ubebyggede områder. Det vil også sætte energi forbruget ned pr person til opvarmning og er derfor en særdeles klimavenlig foranstaltning.

Evald Mehlsen

@ Christian De Thurah

Det er det de borgerlige henholder sig til i debatten. Alle venter på alle opefter i det globale hierarki.

En Catch 22 situation.

Nogen skal jo begynde og enhver rejse begynder jo som bekendt med det første skridt. Gør man ingenting, udelukker man på forhånd de ideer der kunne have vist vejen til et kvantespring, for måske er der stadig upåagtede løsninger der blot venter på at blive opdaget. Hvem ved? Man kan jo kun forsøge og heldet opsøger man jo.

Landbruget er under alle omstændigheder en pestilens en forårsdag på cykelsadlen, hvor man indhyllet i en fæl stank af svinepis og ammoniak gisper efter en mundfuld frisk luft på den anden side af de vidtstrakte rapsmarker som folk finder fotogene men som reelt er bogstavelig talt drænet for al andent liv.

Trond Meiring, Carsten Wienholtz, Naja Abelsen, Hilbert Larsen, Anders Reinholdt, nils valla og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Ja vi skaber fødevareforskning på de eksisterende brug og optimerer på alle regnskaber; klima, miljø og økonomi. Så kan markerne godt ligge i udlandet for min skyld

Peder Bahne

...men at sætte halvdelen af vores lokale marker i skov vil samle CO2 op, men hvis vore børnebørn ikke gider grave de døde træer langt ned i jorden, er vi lige vidt

Peder Bahne.
Kommunerne har gartnere til at beskære byens træer langs alleerne og parkeringspladserne.
Disse gartnere plus en mængde arbejdsløse (ha-ha) kan benyttes til skære døde træer i flig og nedgrave fligen i skoven så ikke der skal tilføres skoven "gødning" udefra.

Torben Skov

De næringsholdige dele af et træ er bark og blade/nåle. Veddet er kun co2 og vand plus en rest sporstoffer.

Evald Mehlsen

@ Niels Duus Nielsen

Snævert betragtet er landbruget en indtægtskilde. EUs bidrag på 8-9 milliarder modregnet giver sektoren efter gældende normer næppe overskud. Landbrugspolitikken er forældet.

Venstre er altså stadig et parti for svinebønder der holder naturen i skak med høgreben. Landbrugets mekanisering sejrede i navnlig 1960erne gennem tab af naturområder. Værket Det Tabte Land af Kjeld Hansen dokumenterer forløbet.

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Naja Abelsen, Niels Bent Johansen og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar
Young-suk No

En ny landbrugs manifest
1. Fra monokultur til diversitet
2. Fra industrial produktion til økologisk landbrug
3. Fra svine produktion til diverse husdyr landbrug
4. Fra færre landmænd til flere små landmænd
5. Fra livløse landliv til bedre livskvalitet ud på landet
6. Fra udpint jord til levende jord
7. Fra nu-her-eksport landbrug til dansk landbrug for fremtiden

John Jørgensen

Hvor er det fint at artiklen forsøger at se på helheden: Klima, Natur, Sundhed, Økonomi. En del tyder dog på at landbrug faktisk er den bedste vej til at løse de fleste af problemerne: Et topeffektivt landbrug som går en tredie vej giver en række fordele: Arbejde til landmand og virksomheder. Mulighed for plads til natur fordi der dyrkes effektivt. Minimalt tab af gødning, kemi og jord; til luft og vand. Og endelig et massivt optag af CO2 som lagres i jorden: Klima helbredende. Meget mere effektivt end at plante ny skov. Også for naturen. Se feks www.conservationagriculture.dk

John Jørgensen.
Jeg er enig med, det bare kunne fungere så godt med nuværende struktur men, det fungerer ikke.
Landbrugets indtjening har haft for stor prioritet (måske fordi gods/gård-ejerne er rigeligt repræsenteret i politik).
Grundvandet stinker. biodiversiteten svinder. Gode tegn på noget er galt.

Trond Meiring, Per Christiansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Naja Abelsen

Meget enig med Young-suk No.
Og der er en 3. mellemløsning: at omlægge dele af landbruget til skovhavebrug, som vil give plads til både menneskers afgrøder og det vilde dyreliv, og gøre os mere selvforsynende.
Og sundere, fordi der kan dyrkes mange flere forskellige afgrøder.
Nogle spørger hvad vi så skal leve af; en del af landbrugsrevolutionen er jo netop at gøre flere mennesker selvforsynende med spiselige afgrøder, hønsehold, en enkelt gris og ged, eller to.
Og med vores høje levestandard, kan vi sagtens prioritere klogere og redde både os selv og kloden og leve et godt liv, uden oceaner af indendørsplads og unødvendigt tingeltangel.
Jeg bliver så glad når jeg ser de mange mennesker, der i deres fritid lever som vikinger og middelaldermennesker; rigtig mange vil gerne lave deres husgeråd, klæder, og redskaber selv, der skal ikke megen omstilling til for dem. Og kan de, kan de fleste af os.

Evald Mehlsen

@ Peder Bahne

Træer dør og formuldes gennem naturlig nedbrydning, hvorfra nyt liv opstår. Selvfølgelig skal de ikke graves ned. Biodiversitet i en nøddeskal. Naturen skal gives frit løb. Danmark danner i dag par med Bangladesh i land under plov. En topplacering ingen vist misunder os.

Niels Duus Nielsen

Evald Mehlsen,jeg er ret sikker på, at du har ret i, at landbruget i sig selv, altså uden støtte, er en underskudsforretning. Mit argument er så, at det politisk er besluttet, at det ikke gør så meget, at landbruget giver underskud, så længe det bidrager til indtjeningen af den udenlandske valuta, som vi skal bruge til at betale importen med.

Hvis vi nedlægger landbruget - hvilket jeg som sagt synes er en god ide, i hvert fald for industrilandbrugets vedkommende - får vi et underskud på betalingsbalancen, hvis ikke vi finder på noget andet at sælge til udlandet. Det er derfor, jeg optræder som djævelens advokat: Jeg ser gerne en total afskaffelse af dette dyrplageri, og forsøger derfor at forberede os på de modargumenter, vi vil blive udsat for, hvis vi vil gøre alvor af denne plan. Vi kan leve med et underskud på handelsbalancen i en periode, men den danske valuta er ikke stærk nok til, at vi kan forvente ubegrænset kredit.

Sider