Kronik

Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland

Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg
En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.

En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.

Sille Veilmark

Debat
27. april 2019

Klimakrisen er alvorlig og ikke bare et diffust, fremtidigt anliggende. Det er så småt begyndt at dæmre for selv de mere klimaskeptiske politikere – om end der dog er langt fra begyndende erkendelse til faktisk handling. Men med udsigt til valg, trækker politikerne i deres grønne klæder og strøer om sig med fine hensigtserklæringer om vedvarende energi og elbiler til folket. Andre politikerne har fanget, at vi også står i en anden krise: biodiversitetskrisen.

Vores vilde insekter forsvinder nemlig. Tyske undersøgelser har vist, at omtrent 80 procent af insektbiomassen er forsvundet siden 1980’erne. Alle, der har kørt en tur en sommerdag i 80’erne, ved, at bilruden efterfølgende var fuld af smattede insekter. Det er den ikke længere, og man skal være ganske heldig for bare at ramme et enkelt insekt på en tur fra Kolding til Køge.

Men det er ikke kun insekter, der forsvinder, også pattedyr som oddere, hasselmus, skovmår, flere arter af flagermus, samt hver tredje fugleart i landet er truede. Når dyr og planter forsvinder, er det primært, fordi der ikke er levesteder til dem. Mennesket optager stort set al pladsen, og natur er blevet til sådan noget, man kan have der, hvor der ikke lige skal være noget andet.

Et tredje problem, der begynder at dukke op, er kemi i drikkevandet. I Ingeniøren kunne man d. 9. april læse, at GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) nu finder rester af sprøjtemidler i fire ud af ti af landets drikkevandsboringer.

Ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin, kender vi ikke konsekvensen af forskellige pesticidrester, når de bliver blandet sammen i drikkevandet. Sagen er desuden, at vi kun undersøger drikkevandet for en brøkdel af de stoffer, der potentielt kan være i det. Derfor kan vi også forvente endnu flere stoffer fremover. Disse emner bliver meget sjældent diskuteret politisk. Ikke desto mindre er der især én ting, der kunne afhjælpe alle tre anliggender samtidigt – hvis det blot gøres på den rigtige måde. Nemlig ændringer i arealanvendelsen her i landet.

Halveret landbrugsland

Danmark deler verdensrekorden i opdyrket land med Bangladesh – næsten 60 procent af vores areal er opdyrket. I Tyskland er ca. 30 procent opdyrket og i Sverige er det under ti procent. Det er altså ikke nogen naturlov, at vi skal have så meget landbrug, om end man skulle tro det, når det gang på gang bliver fastslået, at vi er et landbrugsland. Før vi opdyrkede landet, var langt det meste af Danmark dækket af skov. Måske er det på tide at tage skridt hen mod disse tilstande igen?

Min opfordring til politikerne, der har fanget alvoren af de ovennævnte problematikker, er at indføre regulering, der ændrer arealanvendelsen i landet, så landbrugsarealet halveres fra de ca. 60 procent til 30 procent. Dette vil give rum for, at landets skov og naturareal kan fordobles fra ca. 22 procent i dag til 45 procent. Samtidig skal der fastsættes en grænse for, hvor mange dyreenheder, der må produceres i landet – igen svarende til en halvering af den nuværende produktion.

En halvering af landbrugsarealet vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne. Jeg er dog ikke ude efter plantageagtige skove med én træart i lige linjer – men nærmere diverse naturskove sammensat af mange arter og aldre og med adskillige lysåbne arealer ind imellem.

Ingeniøren har tidligere bragt en artikel om træernes evne til at optage CO2, hvor det blev fastslået, at bøg kan optage 481 ton CO2/hektar over 100 år. Baseret på dette vil 1,3 mio. hektar kunne optage over 6 mio. ton pr. hektar pr. år. Nu skal det dog som nævnt ikke kun være bøgetræer, men mange arter og med lysåbne arealer imellem, og derfor bliver det reelle regnestykke lidt mere kompliceret. Tallet er altså et overslag, men et forsøg på at konkretisere potentialet.

Samtidig vil en halvering af landbrugsproduktionen – inklusive en halvering af dyreholdet – alt andet lige også reducere landbrugets klimabidrag. Også dette tal vil helt sikkert kunne estimeres bedre af relevante forskere. I 2017 var Danmarks samlede udledning af CO2 på 107 mio. ton. Heraf udgør landbruget omtrent en femtedel. Hvis dette halveres, og arealet springer i skov, der binder CO2, vil landets CO2-udslip altså potentielt reduceres med 16 procent.

Omlægning til diverse naturskove og lysåbne arealer vil samtidig give et væld af levesteder til alle de arter, der nu er i fare for at uddø. Ikke mindst er omlægning fra mark til skov/natur en af de absolut bedste måder at sikre rent drikkevand på i fremtiden.

En underskudsforretning

Her kan man allerede høre ramaskrigene, for så tjener vi jo færre penge og får mindre velfærd osv. Men er landbruget nu også så god en forretning? Ifølge Danmarks Statistik svarede overskuddet i dansk landbrug i årene 2012 til 2016 næsten præcist til den landbrugsstøtte, de fik i samme periode. Ikke ligefrem kendetegnet for et levedygtigt, liberalt erhverv.

Dertil kommer, at det går lige op, fordi ingen medregner alle de mange penge vi skal bruge på at rydde op efter landbruget i forhold til bl.a. pesticidforurening af drikkevand samt overgødskning af natur, vandløb, søer og farvande.

Nu tænker du måske, at vi bliver sultne med et halvt så stort landbrug. Men nej, sultne behøver vi heller ikke blive, for dansk landbrug producerer allerede flere gange forbruget af landbrugsvarer herhjemme. Et opkald til Landbrug & Fødevarer informerede mig om, at fødevareklyngen i alt eksporterer ca. 75 procent af produktionen herhjemme, for griseproduktionen alene er dette tal ca. 90 procent.

Støtte til naturomlægning

Flere bønder har haft problemer på grund af de seneste års ekstreme sommervejr – meget vådt i 2017 og meget tørt i 2018. Ingen ved, hvad der følger de næste år, men vi ved, at ekstreme hændelser bliver langt mere hyppige. Klimaforandringerne rammer også bønderne, så hvad hvis de i stedet kunne få støtte til gradvist at omlægge til naturrig skov og lysåbne arealer.

Det vil sandsynligvis være relevant med en form for jordfordeling, ligesom grundbetalingen (tidligere kaldet hektarstøtten) skal ændres, så man kan få støtte, selv om man har natur/skov og ikke landbrugsproduktion på sin jord. Der vil ganske givet også være en masse andre juridiske ting, der skal justeres for at få kabalen til at gå op. Måske er det besværligt, men det er ikke umuligt.

Der vil endda være en ekstra bonus. Vi har stadig problemer med iltsvind i de danske fjorde og kystnære farvande. En gradvis halvering af landbrugsarealet kan være redskabet, der muliggør den nødvendige forbedring af vores vandmiljø, til glæde for livet i vandløbene, søerne og fjordene, samt alle, der færdes der.

Lige nu er vi et landbrugsland, men spørgsmålet er, hvad vi vil være i fremtiden? Naturrig skov rimer måske ikke umiddelbart på kortsigtet økonomisk vækst. Men til gengæld rimer det på bæredygtighed og mulighed for liv til de fremtidige generationer.

Pia Lund Nielsen er ph.d. og biolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Evald Mehlsen.

Det var vist mig der foreslog grave flis ned.
Men dette "grave ned" skulle ikke forståes bogstaveligt.
Jeg kunne også havde skrevet "givet jorden tilbage til sig selv". Men det fylder jo noget mere at skrive , så derfor sparede jeg på skriveblækken og skrev "grave ned" som i sidste ende skulle vise sig blive meget længere (ha-ha).

Det korte af det lange, når træer vokser op af jorden tager de en masse fra jorden med sig op.
Flyttes træerne så efterfølgende fra stedet, kommer før eller siden til at mangle "ingredienser" i jorden til nye træer.

Peter Jacobsen

Niels, hvis landbrugseksporten udgør ca. 13 procent, vil en halvering betyde, at vi går glip af 6-7 procent. Vil det virkelig have så stor en betydning for handelsbalancen, at Danmark nærmest går fallit?
Landbrug incl. skovbrug og fiskeri bidrager med en bruttoværditilvækst på ca. 1 procent i forhold til vores samlede BNP (kilde: Danmarks Statistik). Finanskrisen gav en nedgang på ca. 5 procent, så under halvdelen af 1 procent lyder ikke så slemt. Og hvor bliver eksportindtægten egentlig af? Det lader ikke til at gavne samfundet.

Mens vi har debatteret, er der kommet nye videnskabelige oplysninger, fra så godt som alle forskere,
det store problem er racer/arter uddør.
Diversiteten indskrænkes så hastigt at selve problemet med opvarmning fortrænges en anelse.

Husker for nogle år siden amerikanske Dana Gunders, projektforsker indenfor fødevarer og landbrug og blogger for "Natural Resources Defense Council, skrev:

Mennesker over hele jorden bruger tid, jord, vand, energi og masser af andre ressourcer til at dyrke, lagre, bearbejde og transportere mad - bare for at se halvdelen af denne mad bliver smidt ud.
I USA i dag forbliver omk 40% af al mad uspist. Af forskellige årsager.
På landbrugene efterlades afgrøderne måske uhøstet på markerne, fordi prisen for afgrøden er for lav til, at landmændene kan få dækket blot omkostningerne ved at høste. På distributionscentrene kan lagre gå til spilde.
Detailbutikkerne køber tit for store mængder fødevarer ind i håb om på hylderne at skabe en illusion om overflod, der kan øge salget.

Gunders bemærkede derefter, at "de ressourcer, der bruges til at dyrke mad, som aldrig nogensinde bliver spist, udgør en stor belastning for miljøet, da de står for hele 25% af vandforsyningen, 4% af olieforbruget og næsten 23% af metangasudslippet i USA, når madaffaldet lander på lossepladserne.
Kun omk 3% af madaffaldet i USA komposteres".

Det giver ikke mere mening tale om økonomien i forbindelse med landbruget.

Frank Theodorsen

Skal vi så måske importere mere kød fra udlandet istedet for at støtte dansk landbrug❓❓❓kommer aldrig til at leve af plantekost men holder mig til de daglige 500 g + kød☝️☝️

Sider