Læserbrev

»Vi bør ikke have så travlt med at formode folks seksualitet«

Det kan være en kamp at springe ud som ikke-hetero i Danmark, men det ville lette byrden, hvis vi ikke lod seksualitet fylde så meget, som vi gør, skriver Camilla Lise Løvgren i dette debatindlæg
24. april 2019

En søndag formiddag i maj for godt seks år siden gik noget op for mig.

Det gik op for mig, at jeg godt kan se, om en mand eller en kvinde er tiltrækkende. Men for at jeg kan føle reel seksuel tiltrækning, skal jeg kende personen først, og her bliver køn underordnet for mig.

Med andre ord: Jeg er biseksuel.

Når jeg siger det højt, er de fleste virkelig ligeglade. Men jeg bliver konsekvent mødt med en forudsætning om, at jeg kun er til mænd.

Seksualiteten er irrelevant

Jeg ved, at dét at springe ud er en kamp for mange – og af mange forskellige grunde. Det anerkender jeg fuldt ud, og de, som kæmper den kamp eller har gjort det, skal vide, at de er fantastiske og elskede uanset hvad.

Jeg er også fuldt ud klar over, at størstedelen af befolkningen er heteroseksuelle. Men hvis vi forsøgte at lægge mindre vægt på det, kunne det være, at vi ikke havde lige så mange mennesker, som fik ondt i maven over at skulle springe ud. For så længe vi har heteroseksualitet som norm, vil der være folk, der er nervøse for at fortælle, at de er andet end det.

Jeg skriver dette i håbet om, at folk ikke møder andre med en antagelse om deres seksualitet. Jeg har selv begået samme fejl til tider, og det er derfor ligeledes en påmindelse til mig selv om, at jeg skal huske at gøre det samme – at møde mennesket og gøre seksualitet irrelevant.

Målet for mig er, at seksualitet bliver noget, vi ikke altid skal snakke om. Men før vi kan nå til det punkt, er vi nok nødt til at snakke om det.

Der er lang vej endnu, før vi når derhen, hvor vi ikke forudsætter folks seksualitet. Men ligesom med så meget andet, skal vi starte et sted.

Og jeg starter her – med en opfordring til dig, der læser dette, om at lade være med at møde folk med en formodning om deres seksualitet. Mød dem i stedet med åbenhed og nysgerrighed, så seksualitet ikke længere skal forklares eller retfærdiggøres.

Camilla Lise Løvgren, psykologistuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Claus Bødtcher-Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Jacobsen

Kære Camilla Lise Løvgren,

Jeg kunne aldrig drømme om, at møde dig eller andre med 'en forventning om deres/jeres seksualitet'.

Jeg møder andre mennesker - i 'parringsøjemed' - med min seksualitet.

Det betyder - konkret - at jeg har lyst til at parre med mig med mennesker, som har lyst til at parre sig med mig. Bliver jeg i 'forførelses-fasen' opmærksom på, at min særegent udvalgte partner - det er gerne mental kapacitet, bryster og røv (med mindre jeg er beruset) som er afgørende kriterier - ikke spiller efter samme melodi, så er der i og for sig 'no harm done', om end en vis akavethed naturligvis nemt indfinder sig. Dog ikke værre end at voksne mennesker bør/burde kunne tackle netop dén form for momentær livskrise, som de modne mennesker, de er/burde være.

Stik mod dit ønske og din forhåbning vil jeg derfor fortsat tillade mig at gå ud fra, at hende den lækre med det store udsyn og de store bryster i baren, såmænd står og leder efter lige præcis en mand som mig. Sandsynligheden taler for, at hun svinger den vej, og hvis hun ikke gør - jamen så kan vi sikkert finde noget andet interessant at fordrive tiden med..

Hvem ved?

En lille hverdagsanekdote, som på en og samme tid har alting og ingenting med Camilla Lise Løvgrens særdeles psykologisk tonedøve ønske at gøre:

For år tilbage var to af mine gode venner i Boston. Musikere. Boheme-typer. En dag står de i 'subwayen' på vej hjem. Foran dem står to kvinder, hvoraf især den ene tiltrækker sig deres opmærksomhed: Dejlig var hun åbenbart at se på. "Hun er da helt klart knepbar", ytrer min ene ven frimodigt, vel vidende at ingen andre i vognen forstår et ord af, hvad han siger. "Helt klart", bidrager makkeren, vel vidende at ingen andre i vognen forstår et ord af, hvad han siger.

Men kvinden var naturligvis svensk, og forstod hvert et ord. Hvilket hun da også lod de to brødbetyngede ungersvende forstå. Og selvfølgelig boede hun så tilpas tæt på mine venner, at de også fremadrettet ofte måtte dele vogn, og hver gang stod de to knægte - sammen eller alene - med deres skam og stirrede ned i gulvbrædderne.

So there..

Claus Bødtcher-Hansen

23/apr/2019

Hej Camilla Lise Løvgren,
tak for et godt og relevant indlæg.

Mine tanker i relation til seksualitet og
samliv, sådan generelt:

Det overordnede formål med seks er Livets
fortsættelse, altså hvis ikke en han befrug-
ter en hun, fødes der ikke nye levende liv.

Og i forbindelse med en befrugtning kan der
ske mutationer.

Så intet levende væsen har selv valgt sin
fysiske krop og seksualitet, og ej heller
selv valgt sin seksuelle orientering.

Så når den fysiske seksualitet ikke stem-
mer over ens med den seksuelle orientering,
oplever vi det, vi kalder homo-seksualitet.

Det er sådan, jeg ser og forstår det, og jeg
kan jo blive klogere.

Venlig hilsen
Claus