Kommentar

Børn får ikke den naturvidenskabelige dannelse, der skal ruste dem til at løse klimakrisen

Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg
Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg

Kristine Kiilerich

9. april 2019

Børns naturvidenskabelig dannelse er vigtigere end nogensinde før. Det er nødvendigt, at børn så tidligt som muligt introduceres til naturen, dens processer, kredsløb og love.

Uden denne grundlæggende forståelse for, hvordan planeten Jorden fungerer, kan vi ikke stille krav om, at de på længere sigt skal være ansvarlige for at skabe innovative løsninger, der kan afhjælpe de problematikker, de globale klimaforandringer skaber.

Som pædagog har jeg derfor et stort ansvar for, at børnene allerede i børnehaven lærer om naturen og dens dynamikker – både i henhold til dagtilbudsloven, men også menneskeligt.

Gennem flere år har jeg praktiseret at arbejde med disse emner med børnene. Min erfaring er, at børn med deres legende tilgang og nysgerrighed er i stand til at forstå selv komplekse naturvidenskabelige spørgsmål. Der er altså håb for fremtiden – eller er der?

Jeg mener nemlig, at flere faktorer spænder ben for, at der for alvor kan arbejdes med børnenes naturvidenskabelige dannelse i de danske daginstitutioner.

At lære om solen

At jeg sammen med mine kolleger kan arbejde struktureret og fordybet med at skabe læringsrum, der tilgodeser det naturvidenskabelige, skyldes, at jeg er heldig at have noget så sjældent som gode arbejdsforhold.

Jeg arbejder i en daginstitution, hvor pædagogikken er baseret på begreber som ’ting over tid’ og ’at se nøje efter’ – noget, der er af stor relevans, når det handler om at forstå naturen.

Helt konkret kan vi fordybe os i det samme emne over et halvt år, hvilket er nødvendigt, hvis børnene for alvor skal tilegne sig den viden og det sprog, de opnår om emnet.

Så når vi beskæftiger os med solsystemet i et halvt år, bliver vi ikke blot bevidste om, at Jorden er en ud af flere planeter. Vi har også tid til at observere og eksperimentere med, hvilken betydning solen har på vores omgivelser.

Når Peter på fire år så efterfølgende formår at forklare en jævnaldrende dreng, hvordan solen er drivkraften for, at det regner, og at regnen er nødvendig for de radiser, vi har sået, så ved vi, at vi er lykkedes med børnenes naturvidenskabelige dannelse.

Det er dog langt fra alle pædagoger, der er så heldigt stillet som jeg. For selv om børneminister Mai Mercado (K) ikke vil indrømme det, så ved jeg, at mine kolleger rundt om i de danske daginstitutioner er presset til det yderste på grund af lave normeringer.

Jeg er derfor ikke det mindste i tvivl om, hvor på den pædagogiske prioriteringsliste den naturvidenskabelig dannelse ligger – helt i bunden.

For hvilken ansvarlig pædagog tager sig tiden til at lægge sig i skovbunden og observere en myretue, hvis hun er bagud med sprogarbejdet, hvis hun på fjerde dag mangler en kollega på grund af sygdom eller blot har en børnegruppe med forskellige behov?

Hvis jeg stod i den situation, ville jeg også uden at tøve fravælge arbejdet med læreplanstemaet »natur, udeliv og science«, som det så flot hedder i lovgivningen.

Jeg vil måske gå så vidt som til at tænke, at det var en gratis omgang. Godt nok skal arbejdet med natur, udeliv og ’science’ dokumenteres, men det er trods alt vigtigere at sikre børnenes trivsel.

Prioriter naturvidenskaben

Jeg vil ydermere vove den påstand, at den naturvidenskabelige dannelses bundplacering desuden fastholdes af en berøringsangst for emnet. For det er nok de færreste pædagoger, der især brillerede i fysik-, biologi- og matematiktimerne. Og at skulle formidle et emne, der ligger en fjernt, og som man måske oven i købet er usikker på, er udfordrende.

En udfordring, der for mange vil kræve efteruddannelse og tid til at kunne udvikle de læringsmiljøer, der er nødvendige for at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde med natur, udeliv og science.

Det er nemlig ikke nok blot at slippe børnene fri i naturen. Børnene har brug for faciliterende og engagerede pædagoger, hvis vi for alvor ønsker at give dem den naturvidenskabelige ballast.

Det er paradoksalt, at vi i dag har en lovgivning, der pålægger dagtilbuddene at arbejde med naturen og dens indvirkning på os mennesker og den klode, vi lever på, og samtidig har en virkelighed, der knap nok skaber mulighed for, at pædagogerne kan sikre børnenes trivsel.

De børn, der i øjeblikket befinder sig i daginstitutionerne, bliver den første generation, for hvem kampen mod klimaforandringer ikke er noget, de skal lære at forholde sig til, men noget de får med fra begyndelsen af livet. Det er nu, vi skal give flere ressourcer til daginstitutionerne.

Medmindre vi har samvittigheden til både at bære ansvaret for klimaforandringerne og samtidig fratage de kommende generationer muligheden for at opnå den dannelse, der er en nødvendig for at ændre klodens tilstand.

Dorte Børgesen er pædagog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peder Bahne
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Werner Gass
Peder Bahne, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Viggo Okholm og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

De skal først lære at være børn og voksne skal forstå at netop det der er det vigtigste.
At børn og voksne er komplementære størrelser.

Torben Bruhn Andersen, Anders Reinholdt, Bjørn Pedersen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Shit, jeg gad ikke have en voksenpædagog som dig. Du lyder som en, der ikke rigtig gider arbejde med børn, og som en, der hellere ville "noget mere", men ikke rigtig nåede det.

Børn skal IKKE fra barnsben lære om planetens snarlige undergang, klimaets evindeligt triste tilstand og fotosyntesens ubønhørlighed. Børn skal læses eventyr, være børn, sige og lære åndssvage ting, tro på julemanden og klatre i træer, der er små.

Dine mindreværdskomplekser må aldrig gøre børnene til gidsler i en verden, der har brug for børn, der TROR. Ikke på Jesus, ikke på Julemand eller Muhammed - men på, at noget andet end den øjeblikkelige virkelighed findes.

Thomas Østergaard, Torben Bruhn Andersen, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Anders Sørensen: Læs lige artiklen engang mere og tæl til 10. Jeg kan stort set kun være enig i artiklen og i øvrigt har børn vel brug for voksne som ved noget og interesserer sig for livet som det nu er som både er lige nu og fremover.
Jeg tror ikke Dorte er kedelig, men levende og netop gerne vil gå i dybden når børnene spørger og oplever.og jeg kan ikke forestille hende som dommedags prædikant ud fra det jeg læser
I min tid i faget valgte vi et år (jeg var leder) at have emnet fra "hul til hul"et helt år, så kan du så selv konkludere,hvad der ligger i det...

Mikkel Ellersgaard Sørensen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Anders Sørensen: Læs lige artiklen engang mere og tæl til 10. Jeg kan stort set kun være enig i artiklen og i øvrigt har børn vel brug for voksne som ved noget og interesserer sig for livet som det nu er som både er lige nu og fremover.
Jeg tror ikke Dorte er kedelig, men levende og netop gerne vil gå i dybden når børnene spørger og oplever.og jeg kan ikke forestille hende som dommedags prædikant ud fra det jeg læser
I min tid i faget valgte vi et år (jeg var leder) at have emnet fra "hul til hul"et helt år, så kan du så selv konkludere,hvad der ligger i det...

Torben K L Jensen, kan hører du ikke forstå begrebet, det nemlig lige præcis det modsatte.
science er nemlig lige præcis at følge børn interesser / spor for hyposter så de afprøver dem og dannelse sker. kommer af John Dewey. "learning by doing" og der i skaber rammer ud fra børnenes interesser (Zone for nærmeste udvikling, på egen præmis).

det der er der ikke penge til, dokumentation fylder alt.

det faktisk meget simpel. det handler om didaktik.

men hvis du ikke tro på mig, kan du jo læse lidt op på terminologien.

Runa Lystlund

Jeg er ikke enig med Dorte Børgesen. Jeg har selv haft børn i børnehave og selv om pædagoger kunne tænke sig mere tid og der er for få pædagoger, er det muligt at fortælle børn om naturen og hvordan vi passer på den. Det er også muligt at gå ture ud i naturen. Der skal ikke meget til at vække børns interesse.

Spørgsmålet er om en vist antal pædagoger ser flere forhindringer end muligheder i deres job. Spørgsmålet er om deres undervisningsinstitutioner glemmer at bidrage til deres kreative side under studiet.

Runa Lystlund

Jeg er ikke enig med Dorte Børgesen. Jeg har selv haft børn i børnehave og selv om pædagoger kunne tænke sig mere tid og der er for få pædagoger, er det muligt at fortælle børn om naturen og hvordan vi passer på den. Det er også muligt at gå ture ud i naturen. Der skal ikke meget til at vække børns interesse.

Spørgsmålet er om et vist antal pædagoger ser flere forhindringer end muligheder i deres job. Spørgsmålet er om deres undervisningsinstitutioner glemmer at bidrage til deres kreative side under studiet.

Ja Runa du kommer så inde kerne, for problemet er ens egen position som pædagog, i forhold til normer og værdier, i og med at du skal være imødekommende over for alt. men det jo ikke virkeligheden, mange vil ikke tag en regnorm op eller noget klam, selv om der er læring i det.

" tredje klar tendens i undersøgelsen er, at de studerende og pædagogerne bruger deres egne følelser og sympatier som springbræt i arbejdet med science. Det betyder fx, at en pædagog, der ikke kan lide at røre ved fisk, typisk vil fravælge, at børnene skal dissekere eller bare røre ved en rigtig fisk i forbindelse med et tema om fisk."

for skal alle pædagog så være en standardisering af praksis?, er er et didaktisk dilemma.

Torben K L Jensen

Rolf - Jeg går ud fra at du opfatter Niels Bohr som en videnskabsmand - det var ham der brugte ordet "komplementær" som "hinandens forudsætninger" - noget der blev understreget i hans valg af mærke da han fik elefantordnen - Ying og Yang.

Jørgen Wind-Willassen

Naturvidenskabelig dannelse - ja tak.
Klimahysteri - nej tak.
Har netop foræret mit 4-årige barnebarn en hjemmelavet bog om - at måle.
Det er dannelse. Lær at vi kan måle og vi kan forstå verden gennem at måle.
Det skal vi når der bages kage.
Når vi skal med toget.
Når vi skal have tøj på om vinteren.
Når vi skal bygge et legehus.
Se det er naturvidenskabelig dannelse og det kan nemt komme til børnene gennem leg.
De komplicerede sammenhænge skal nok vente lidt - koen skal jo ikke glemme den var kalv engang.
Det kræver IKKE en kandidat uddannelse- blot almindelig -DANNELSE - hos de voksne.

Torben K L Jensen i børns tematik er det ofte "ofte er science noget, der foregår spontant, hvor pædagogerne følger børnenes spor."" altså den viden der giver mening for individet og ikke dig.
det meget simpel. Så det terminologi Torben, du kan ikke komme uden om det.