Læserbrev

Børn skal læse bøger og skrive i hånden - sådan får vi stærke læsere

Analog skrive- og læsetræning forbedrer børns evne til at forstå, skimme og dybdelæse tekster. Derfor må vi ikke glemme bogen, papiret og blyanten til fordel for skærmene, skriver læsevejleder i dette debatindlæg
Debat
26. april 2019

Eleverne i 9. klasse er bænket ved bordene i klassen. De ser lidt overbærende på mig, da jeg præsenterer skriveopgaven. I dag skal den ikke foregå med tasteri på computeren, men derimod med den gode gamle bog, blyant, blok og viskelæder. Emil ryster lidt på hovedet.

»Vi lever i den digitale tidsalder,« siger han, og kammeraterne nikker. Emil er ikke nogen god læser, men han er veltalende.

Hans holdning repræsenterer ikke blot kammeraternes, men i høj grad også statens tanke om digitalisering som den gode vej frem. Og det bekymrer en læsevejleder som mig.

For at komme i arbejde er det vigtigste redskab, at man kan læse og skrive. Det er det ultimativt bedste våben mod arbejdsløshed. Undersøgelser viser, at børn bremses i at få en ungdomsuddannelse, hvis de ikke opfylder kravet om et gennemsnit på fem ved folkeskolens afgangsprøve.

Evnen til at læse er ikke medfødt. Den er en kompliceret hjerneaktivitet, som kræver tid, systematik og nærvær. Hvordan det lille barn kommer til at lære at læse afhænger derfor i høj grad af miljø og kultur. For eksempel er røre-gøre-bøger ikke kun for sjov, men vækker barnets sanseapparat aktivt og giver lyst til læsning.

Når barnet for første gang skal introduceres til læsningen, er det i en hyggestund med mor eller far. Barnet lytter til lydene, som følger bogstaverne, fantaserer og samtaler. Det bygger et aktivt ordforråd, meddigter og udvikler engagement og motivation til selv at ville læse senere.

Når eleverne i skolen over tid knækker læsekoden, er det derfor meget vigtigt, at analoge materialer og skriveaktiviteter er tilgængelige. Analog læsning og skrivning skal nemlig øves hele livet igennem. Og i stedet for at copy-paste fra Google tvinger blyanten Emil og klassekammeraterne til at forholde sig til det, de læser i bogen og skriver på papiret.

For eleverne er apps og spil på iPad’en underholdende, men desværre også envejslæring, der ikke kræver samme nærvær, aktivitet og engagement som bogen. 

Aktive læsere er stærke læsere. De forholder sig kritisk til det, de læser, og lurer ganske hurtigt, hvad teksten vil dem. De stærke læsere forstår både formen og indholdet. Stærke læsere kan skimme, informationssøge eller dybdelæse en tekst. Timer af øvelse ligger bag. For det kommer nemlig ikke af sig selv.

Der bør være adgang til ressourcer, tid og bøger på skolerne. Det dur ikke at udfase analoge materialer og erstatte dem med digitale læringsplatforme, hvis eleverne skal være gode læsere.

Emil læner sig tilbage og ser på mig. »O.k. så,« siger han. Min forklaring ramte plet. Han nikker anerkendende og tager fat i blyanten.

Rie Klepke, læsevejleder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Det er svært at blive uenig med Rie Klepke.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Enig.

Jeg ved såmænd ikke, om man bliver et bedre menneske af at skrive i hånden. Men det jeg ved, det er, at man i mange situationer må kunne skrive i hånden, for man har jo ikke altid pc og printer på sig.

I øvrigt tror jeg, mange helst er fri for min håndskrift, som jeg end ikke selv kan læse. Så på dette område kan jeg godt gå for at være mediciner.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Gert Rolle: Det er ikke for at blive et bedre menneske, man skal skrive i hånden. Det er for at blive en bedre læser.
Idet man former bogstaverne med hånden, bliver de lagret på en anden måde i hukommelsen - man kan fornemme dem også med musklerne og de små fingerbevægelser.
Dengang, man skrev sammenhængende skrift i hånden, var det en måde at kontrollere sin stavning på, når man ikke har sikker på et ord, at prøve at skrive det på et kladdepapir og fornemme, hvad der var rigtigt.
Det er muligt, at man så udvikler andre, lige så effektive fejlkontroller, når man skriver på computer - i hvert fald har man jo den maskinelle kontrol til hjælp, og det ER en stor gevinst.
Det er også uendeligt meget nemmere at flytte rundt og gøre teksten bedre, så det er ikke naskibstorm, jeg er ude i.
Men når man skal lære det - når børn skal lære afkodningen af de skrevne bogstaver - der er håndarbejdet vigtigt. Det er ikke "gammeldags" og unyttigt at skrive i hånden - selvom alle voksne bruger computer. Det er et vigtigt led i at lære at læse og skrive.