Boligspekulanter tromler os små iværksættere med tårnhøje huslejestigninger

I Rantzausgade på Nørrebro i København har jeg en frisørforretning. Her har jeg været vidne til den positive udvikling, som gaden har gennemgået – en udvikling, der er foregået med næsten eksplosiv fart. Gaden har tidligere mest været kendt for bandeskyderier og kummerlige trafikale forhold, men nu bliver både gaden og bydelen fremhævet i flere nationale og internationale rejsemedier.

En sådan udvikling får markedsværdien til at stige, og dermed bliver boligspekulanternes interesse vakt. De har øjnet muligheden for hurtigt tjente skillinger, og i Rantzausgade har hele fem ejendomme skiftet ejer de seneste år, uden at lejerne selv er blevet tilbudt at købe ejendommene.

Konsekvenserne for gadens butiksliv er iøjefaldende, for når markedsværdien stiger, og særligt når ejendommen får ny ejer, bliver lejen for erhvervslejerne sat op. En af gadens kiosker fik eksempelvis varslet en huslejestigning på 50 procent efter et sådant ejerskifte. Kiosken valgte at gå rettens vej, men de tabte, og nu står lokalet tomt.

Kiosken er kun ét eksempel, der er rigeligt med andre at tage af: En landskendt antikvar leder lige nu efter andre og billigere lokaler andetsteds i byen, en blomsterhandler måtte tidligere på året dreje nøglen om, og samme skæbne overgik et spirituelt fitnesscenter. Og flere lider.

Når markedsværdien stiger, findes der i dag ingen sikring mod pludselige og urimeligt høje huslejestigninger for erhvervslejere. Stigninger på 30-50 procent er ikke unormalt.

De private boliglejere er beskyttet af en lovgivning, der trods alt betyder, at udlejer skal lave forbedringer eller indgå nye lejeaftaler, inden lejen kan hæves. Tilsvarende regler og sikring findes ikke for erhvervslejere.

Mangel på regulering

Tomme erhvervslejemål er ikke kun et københavnsk problem. Ifølge Lone Rasmussen, der er Markedschef for Dansk Erhverv, er udbuddet af ledige butikslokaler steget med 120.000 m² det seneste år.

Herhjemme er det bl.a. investeringsfonde og kapitalforvaltere som den amerikanske kapitalfond Blackstone, der assisteres af selskabet 360 North, som opkøber ejendomme. Deres praksis er at få ryddet lejemålet for så at lave minimale forbedringer og derefter sætte huslejen op til det dobbelte eller mere. Blackstone/360 North har ifølge deres egen hjemmeside købt mere end 160 udlejningsejendomme i Københavnsområdet, og ifølge Finanswatch har Blackstone/360 North også udvist interesse for ejendomme i Aarhus.

Hvis ikke vi gør noget nu, vil vi om få år stå med et yderst omfattende problem – både for de private boliglejere og for de små erhvervsdrivende og iværksætteriet.

Allerede nu finder vi triste gader uden små lokale butikker, for skomageren, specialforretningen og blikkenslageren er hårdt ramt af manglen på regulering af erhvervslejemålene. Det er tæt på umuligt at lave et holdbart budget, når huslejen for forretningen kan blive ubetalelig, hvis blot ejendommen skifter ejer.

Uden et holdbart budget vanskeliggøres lånemulighederne og muligheden for at finde investorer, og iværksætteriet bliver kvalt, inden det overhovedet kommer i gang. Siden størstedelen af alt iværksætteri foregår i små kontorfællesskaber og små erhvervslejemål, er det her, vi må sætte ind, hvis vi for alvor vil satse på og understøtte iværksætteri.

Lavere leje virker

Jægersborggade i København er et glimrende eksempel på, at man kan lykkes med det, som jeg efterspørger. Tidligere var Jægersborggade primært berygtet som hjemsted for rockere og hashhandel, men i dag er gaden en sand perle i hjertet af Nørrebro. Stort set hele gaden er ejet af den samme andelsforening, og derfor har det været muligt at lave en fælles erhvervsstrategi. Andelsforeningen har holdt huslejen lav, væsentligt under markedsværdien, og lavet regelsæt for, hvor mange af den samme type erhvervslejemål, der må være.

Eksempelvis ønskede jeg selv for år tilbage at åbne en frisør i gaden, da der var ledige erhvervslokaler, men foreningens bestyrelse takkede nej. Der var nemlig allerede en frisør, og selv om den lå i den anden ende af gaden, ønskede de at værne om de eksisterende butikker og ikke skabe unødig konkurrence. Den diversitet i butikstyper, som dermed sikres, hjælper kvarteret til at bibeholde den charme og nærhed, der skaber tryghed og liv i bybilledet. Dét er godt for samfundsøkonomien, for servicebranchen og for turismen.

Et blandt mange gode eksempler er Coffee Collective, som netop blev grundlagt i Jægersborggade. De importerer først kaffebønnerne, som vi ikke selv kan producere. Dernæst giver de produktet ’the Danish touch’ ved at tilføre det dét, som vi er gode til: bearbejdning, design, kvalitet, købmandskab, nærhed. Endelig eksporterer de produktet ud i verden igen – nu som et dansk produkt med dansk kvalitetsstempel. Resultatet er kåret til intet mindre end verdens bedste kaffe. Det er da en succeshistorie af dimensioner.

Loft over husleje

Hvis vi vil have flere af den slags eventyr, er vi nødt til at gøre vilkårene bedre for netop de små erhvervsdrivende og iværksætterne, og der skal lovgivning til:

Der skal laves et loft over husleje for erhvervslejemål – både i nybyggeri og eksisterende byggeri.

Der skal stilles krav til bygherrer og grundejere om, at eksempelvis 25 procent af erhvervslejemålene bliver holdt billige – også under markedsværdi, hvis dette er nødvendigt, på samme måde som man har gjort i Jægersborggade.

Når der bygges store erhvervslejemål, skal der også gøres plads til små erhvervslejemål, så diversiteten sikres.

Der bør også ydes hjælp til de små erhvervsdrivende, således at de får lettere ved at organisere sig, og dialogen mellem de folkevalgte og de små erhvervsdrivende lettes.

Plads til alle

Foruden sikringen af små billige erhvervslejemål er der også behov for offentlige opsøgende enheder, der hjælper iværksættere og små erhvervsdrivende med de udfordringer, de har. Dette gælder særligt ved ændringer af fysiske rammer i gade- og bybillede, byggerier af stor- og butikscentre osv.

I Skjern har man en ordning, der minder om dette, for her lavede kommunen en handleplan i 2017, der skulle fremme samarbejdet med erhvervslivet. Et af tiltagene er, at kommunen opsøger virksomhederne og hjælper dem med at vokse sig større. På den måde sikrer kommunen sig flere arbejdspladser, og produktionen bliver fastholdt i landet, hvilket er til gavn for alle. Tiltaget er sådan en succes, at TV 2 Nyhederne tidligere på året valgte at lave et feel good-indslag om sagen.

I Skjern drejer det sig primært om de store virksomheder, men jeg er sikker på, at det vil skabe samme positive effekt, hvis man bruger samme metode i forhold til de små erhvervsdrivende.

Flere steder i landet bygger man storcentre uden for byerne og skaber på den måde et scenarie, hvor man skal vælge mellem handelsgade/bymidte eller storcenter. Det har man undgået i bl.a. Hillerød, hvor man valgte at bygge Bilka midt inde i byen, og på Frederiksberg, hvor man har placeret Frederiksberg Centret midt på en handelsgade. Begge steder har disse placeringer understøttet det eksisterende byliv.

For at opnå den slags harmoni i bybilledet er vi nødt til at gøre noget så gammeldags som at tale med hinanden – og lytte med respekt til dem, der står med hænderne i bolledejen til daglig. Hvis vi gør det, kan vi både sikre udvikling og iværksætteri og have plads til de eksisterende erhvervsdrivende – vi kan sikre, at vi får et ’både-og’ og ikke et ’enten-eller’.

Sebastian Rimon Eskerod, frisør på Nørrebro og repræsentant for Erhvervsfællesskabet Rantzausgade.