Kronik

Buddhismen er en måde at bekæmpe følelsers negative indflydelse på vores liv

Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden, skriver buddhist Lars Steiniche i dette debatindlæg
Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur? Arkivfoto

Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur? Arkivfoto

Martin Lehmann

5. april 2019

Buddhismen har et godt brand. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har foretaget i 2013, er danskerne vilde med buddhisme. Kun kristendommen scorer lidt højere, når vi skal pege på, hvilken religion der har størst betydning for menneskeheden.

Og det virker til at være mere i tråd med tidsånden at have en buddhafigur stående i sin havestue end at have et krucifiks hængende. Det er ikke svært at få øje på det overfladiske i dette. For hvad ved vi danskere egentlig om buddhismen?

Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur?

Hvad kan buddhisme egentlig? Er der nogen substans i buddhismen ud over de lidt flagrende positive budskaber? Og kan Buddhas ældgamle lære sættes i relation til en moderne virkelighed? Det giver den amerikanske forfatter og psykolog Robert Wright et interessant bud på i sin internationale bestseller: Why Buddhism Is True.

Følelserne driver os

Robert Wright er fortaler for evolutionspsykologien, som fortæller, at vores følelser er drivkraften bag alt, vi foretager os. Mennesket er gennem den naturlige udvælgelse blevet designet til at gøre ting, som kan sikre, at vores gener lever videre i den næste generation. Det er ting som at spise, have sex, søge andre menneskers anerkendelse og skaffe sig af med fjender.

Følelsernes funktion er altså at styre vores adfærd hen mod disse mål. Det, der føles rart, skal man efterstræbe, mens man skal undgå det, der føles dårligt.

I vores grundlæggende design er der ikke forskel på mennesker og andre levende væsener. Vi er alle drevet af følelser. Men ifølge Wright er der, set fra det moderne menneskes synsvinkel, to problemer med de såkaldte følelsesmoduler, som vi fra naturens side er udstyret med.

Det første problem er, at vi fra naturens side er skabt til at føre vores gener videre – men ikke til at være lykkelige. Evolutionen har indrettet os sådan, at den lyst, vi forestiller os, altid er lidt større end den tilfredstillelse, vi reelt opnår. Kagen smager altså bedre i vores fantasi, end når vi sætter tænderne i den. Det er smart fra evolutionens side, da det får os til altid at stræbe efter mere.

Men for det enkelte menneske er det ikke så smart, da det efterlader os i en tilstand af frustration.

Skabt til et andet liv

Det andet problem er, at de følelsesmoduler, som evolutionen har udstyret os med, er skabt til et liv som jæger-samler og ikke til et liv i den moderne virkelighed. I det miljø, hvor jæger-samler-mennesket levede, var det eksempelvis svært at få fat i sukker og fedt.

Derfor var det smart, at mennesket blev udstyret med en umættelig trang til fedt og sukker. Men i den moderne virkelighed bugner ethvert supermarked med varer fyldt med fedt og sukker. Her er umættelig trang til fedt og sukker ikke længere hensigtsmæssig.

For jæger-samler-mennesket var vreden smart til at sikre prompte reaktioner på trusler. Men for nutidsmennesket, der f.eks. sidder i sin bil på vej til arbejde, er denne vrede til fare både for en selv og for andre trafikanter.

I det miljø som jæger-samler-mennesket levede i, var det altafgørende at opnå anerkendelse fra de mennesker, man levede sammen med. I den moderne virkelighed, hvor vi konstant bliver konfronteret med nye mennesker, er selvsamme behov for anerkendelse en af de væsentligste årsager til angst.

Giften i vores liv

Buddhas mål var at bekæmpe lidelse. Når buddhismen skal pege på den dybereliggende årsag til lidelse, peger den på tre ting, der er gift i vores liv: Begær, aversion og uvidenhed. Begær og aversion er to måder at se vores følelser på. Følelser kan enten være positive eller negative – de handler enten om noget, vi gerne vil have, eller om noget, vi gerne vil undgå. Den tredje gift, uvidenhed, handler først og fremmest om jeg’et, som buddhismen hævder er en illusion. Det vender vi tilbage til.

Wrights problematisering af følelsesmodulerne og buddhismens tre gifte er to forskellige måder at beskrive vores følelsers betydning for vores lykke på. 2.500 år før evolutionspsykologien gav sin udlægning af den hedonistiske trædemølle, beskrev buddhismen den faktisk i detaljer. Men hvordan bærer man sig ad med at komme ud af trædemøllen? Det hænger sammen med kritikken af jeg’et.

I en sine prædikener gennemgår Buddha systematisk de forskellige dele, vi mennesker består af: Krop, følelser, perception, tanker og bevidsthed. Han spørger, om disse dele er noget, vi har kontrol over. Har vi kontrol over vores krop? Kan vi bestemme, hvordan den ser ud, og hvad den kan? Har vi kontrol over vores følelser – kan vi bestemme, hvad vi føler i et givent øjeblik? Har vi kontrol over vores sanser? Har vi kontrol over vores tanker? Har vi kontrol over vores bevidsthed?

Svaret på alle disse spørgsmål er et rungende nej. For alt det, der udgør et jeg, er ting, vi ikke har kontrol over.

Buddhismens kritik af jeg’et falder fint i tråd med Wrights beskrivelse af følelsesmodulerne.

Ifølge Wright er det en illusion, når vi tror, vi er i kontrol. Vores bevidsthed kan give os en følelse af kontrol, men i virkeligheden er bevidsthed ikke det, der styrer, det er snarere at betragte som et lærred, hvor følelsernes film fremvises. Følelsesmodulerne er i en evig indbyrdes kappestrid om at nå frem i lyset. Der er ikke noget chefmodul – det er én kaotisk alle mod alle-kamp.

Når vi på et givent tidspunkt er bevidste om noget, er det produktet af det følelsesmodul, der har vundet kampen. Det følelsesmodul som havde de stærkeste følelser bag sig. Følelser er således drivkraften bag alle vores tanker og alle vores handlinger – vel at mærke uden at vi hverken er bevidste om, at det sker, eller hvordan det sker.

Opnå kontrol

Vores eneste mulighed for kontrol over os selv og vores liv er derfor at finde en metode til at få kontrol over følelserne. En sådan metode har buddhismen brugt 2.500 år på at udvikle. Wright giver i sin bog et konkret eksempel på en metode til at få kontrol over vores følelser, som er inspireret af buddhistisk meditation. Metoden hedder RAIN.

R står for recognition – erkendelse: Hov, der dukkede en følelse af vrede op i mig.

A står for acceptance – accept: Forsøg ikke at fortrænge eller benægte vreden – det vil alligevel ikke lykkes – men accepter, at den er der.

I står for investigation – undersøgelse: Find ud af, hvor i kroppen vreden sidder. Mærk, hvordan den er.

N står for nonattacment – ikketilknytning: Se på følelsen udefra. Lad være med at identificere dig med følelsen og lad være med at forfølge de tanker, som følelsen afføder. Du er ikke din følelse. Når vi identificerer os med en følelse og lader os forføre af de tanker, som følelsen skaber, forstærker vi den.

Ved at bruge en metode som RAIN, skaber vi en distance til følelsen, hvorved den lidt efter lidt mister sin styrke og sin magt over os.

Buddhismen er relevant i det omfang, den kan det, den hævder at kunne.

Buddhismen er – blandt andre ting – en metode til at bekæmpe den negative indflydelse, som følelser kan have på vores liv. Følelser som had, nag, misundelse og vrede er ikke blot en trussel mod det enkelte menneskes lykke – de er en trussel mod menneskeheden som helhed.

Hvis buddhismens metoder faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden.

Lars Steiniche, privatpraktiserende buddhist og cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Schøtt
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørn Andersen
David Zennaro, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Fint at Inf. tager sådan en kronik ind. Der er ingen tvivl om, at buddhismen bl.a. som meditationsform har mere at sige moderne mennesker end kristendommen. Der er ikke de forståelsesproblemer, som hærger kristendommen fx relationen mellem Jesus og Kristus eller treenigheden. Hvis vi havde haft Jesusdom i stedet for, ville buddhismen fremstå mindre attraktiv, for man må ikke glemme, at nirvana er et mysterium for de uindviede. Religionerne har det med at gemme sig i slør på slør.
Buddhismen som beskrevet her er lige at gå til, hvis man undtager det praktiske arbejde, der ligger i at få kontrol over sine følelser. Meditation er et arbejde, man påtager sig.
Der behøver ikke opstå konkurrence mellem de to såkaldte religioner (ingen af dem vil kaldes religioner). Det ordner sig selv efterhånden. Nogle er til mysteriekult, andre til regelret, personlig træning. Der kan opstå et spørgsmål om, hvad staten skal støtte. Svaret er nemt: Staten skal ikke blande sig.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Toft og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Buddha eller et krucifiks? For nogle et rimeligt valg at lade at krucifiks stå for kristendom, skønt det nok sjældent er Jellingestenens "kong Kristus" de har i tankerne; men for andre er krucifikset måske et lidt ærgerligt valg af symbol for kernen i kristendommen, hvis den blev befriet for en god del kirkeligheds negative aspekter? - siger et folkekirkemedlem med respekt for det meget gode, medmenneskelige arbejde der OGSÅ gøres i Folkekirkens regi.

Der er to - mindst - sider ved Buddhismen. Dels den her beskrevne, som på manger måder dækker den spirituelle side, og som en praktisk metode til at få ryddet op i den indre møgbunke. Og hvem kan ikke trænge til det - de fleste af os. Selv har jeg på et tidspunkt haft stor nytte af buddhsitiske meditationer.
Men så er der en anden - mere beskidt side, som buddhister helst ikke taler om, nemlig de mange magtdyr, der både kan opholde sig i klostre, meditere længe og dybt - hvor efter de går ud og begår de værste uhyrligheder: Myanmars generaler og deres progromer på Rohingaerne, den buddhistiske magtelite på Sri Lanka, og deres undertrykkelse af tamilerne. De siamesiske generalers mange statskup og forfølgelse af oppositionelle.
I Japan smeltede zen buddishe og kejserlig imperialisme sammen i 20'erne og 30'erne og endte i 2. verdenskrig hvor der ikke var megen buddhistisk tolerance og næstekærlighed at hente.
Her til lands har vi en ledende lama som Ole Nydahl, der mest af alt minder om en jægersoldat, og som i sin anti-muslimske stræben har slået pjalterne sammen med Hedegård-banden.
I det hele taget er det tankevækkende, at en del fremtrædende danske buddhister befinder sig på højrefløjen. og åbent lægger afstand til vore muslimske medborgere.
Dén side af - eller tolkning - af buddhismen burde jo nok også have været nævnt i ovenstående.

David Zennaro, Steffen Gliese, Jonathan Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Heinild

Beslut dig for at opnå kontrol over dig selv - Hvorfor lade sig styre?
Lær at genkende de negative tanker - De er ofte selvforstærkende og destruktive.
Beskæftig dig lidt med dem, når de dukker op - Men lad dem så ligge, til fordel for andre og bedre tanker.
Det virker - Det er opskriften på et bedre liv.

Niels-Simon Larsen

Mht buddhismen er der meget at undre sig over plus minus. Hvorfor var det ikke buddhisterne, der opfandt velfærdsstaten, de havde et par tusinde år til det? Selvom buddhisterne ikke har hærget i verden i samme udstrækning som visse religiøse retninger, har de aldrig haft et forbud mod at være brutal.
Brutaliteten har udfoldet sig i stor udstrækning inden for religionerne, så hvorfor egentlig være religiøs, hvis det da ikke lige er for at få lov at være brutal? Hvis første bud i de religiøse love havde været et forbud mod brutalitet krig fx, havde verden set anderledes ud. Der er lidt anbefalinger om at venden den anden kind til og at sky det onde, men det blev overset i farten.

Når det er sagt bliver jeg altid forundret over de buddhistiske grundtekster. De er opbygget på en fantastisk klar måde og svære at modsige. Buddha skulle have sagt, at han ikke havde gemt noget i en lukket hånd. Kun nirvana vil jeg sige, for jeg har ikke forstået det endnu, så det har jeg tilgode.

Niels-Simon Larsen - "Hvorfor var det ikke buddhisterne, der opfandt velfærdsstaten"
Mit bud er, at det er fordi buddhister anser velfærdsstaten for at være en illusion, et blændværk.
Til en vis grad, er jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

"...Hvis buddhismens metoder faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden...."

Buddhismen/Buddha er/var meget klar i sit udtryk. Og dermed temmelig skræmmende for en borger i dagens samfund:
Man påtager sig selv ansvaret for ikke bare sit eget liv, men også næstens. Og det gør man ud fra egen erfaring; ikke fordi det er pålagt via dogmatiske prædikener.
Buddha sagde: "I skal ikke tage mine ord for pålydende. Tro ikke ordene fordi jeg udtaler dem. Men gå hjem og efterprøv, lev ordene i jeres eget liv. I vil derved erfare ordenes værdi".

Og det er netop her kronikkens afsluttende ord står deres prøve:
Potentialet er til stede. Spørgsmålet er hvor meget man VIL sagen.
Et sted står der:
"....To study the Buddha-way is to study oneself.
To study oneself is to forget oneself.
To forget oneself is to be enlightened by the myriad dharmas.
To be enlightened by the myriad dharmas is to bring about the dropping away of body and mind of both oneself and others......".

Johnny Hedegaard::
Ville egentlig komme med en kommentar-er buddhist- men lader lige være, for du har udtrykt en del af det jeg også opfatter, så jeg venter lidt.

Oliver Sejler

Buddhismens filosofi bygger på opdagelser gjort i meditation. Meditations formål er at se vores egen natur og dermed menneskets og verdens natur. Vi kan kalde os buddhister og studere buddhismens principper, forstå dem intellektuelt, tænde røgelse og gå med træperle-armbånd. Uden en daglig meditationspraksis og en reel dybere oplevelse af buddhismens principper i meditation - og ikke bare en intellektuel forståelse - er alle de ting ikke bare ligegyldige men direkte modstridende buddhismens natur, da det at kalde sig buddhist i så fald bare bliver endnu et mærkat og endnu et forsøg på at skabe en identitet og styrke egoet fremfor at se virkeligheden i øjnene.

Buddhisme bliver et brand som ironisk nok modarbejder de ting, buddhismen prædiker.

Man kan fortælle sig selv, at fred, harmoni og godhed er det rigtige. Man kan endda tvinge sig selv til at efterleve det, lige indtil spændingerne i en bliver for meget. Jeg husker en kronik i Information om en kvinde, der gik amok på en anden efter en times undervisning i balance og zen, fordi hun trådte henover hendes yogamåtte.

Formålet med buddhisme er snarere at opdage gennem meditation, at godhed, venlighed, empati, intelligens, viljen til at leve i harmoni med andre menneske, evnen til at elske os selv - alle de ting er grundlæggende kvaliteter som er i alle mennesker, når vi ikke er distraheret af tanker og de forskellige følelser, vi lader os styre af det meste af tiden.

Meditations gode effekter er velunderbygget af forskningen, og der kommer fortsat mere evidens for, at det rent fysiologisk ændrer hjernen. Der er masser af gode kilder i form af bøger og sågar apps, der kan hjælpe én igang med en praksis ganske gratis.

Jeg har mediteret dagligt i flere år og søger rådgivning om livet i bøger skrevet af munke fra Tibet og Nepal. Det har ændret mit liv signifikant. Men jeg har ikke noget behov for at kalde mig selv buddhist eller pynte lejligheden med Buddha-figurer, da det bare er med til at udbrede forvirring om, hvad buddhisme rent faktisk er. Det er ikke en religion med doktriner, det er en psykologisk kortlægning af menneskelig natur

David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg, Jørn Andersen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Oliver:
Du har også ret og det du skriver er så en beskrivelse af din vej i dette liv og med brug af buddhistiske læren sætninger til testning,
Der er ikke noget galt i symboler som buddha figurer for vi mennesker har forskellige tilgange.
Vi har vær især et valg og forsøg på indsigt i lidelsens årsag og virkninger, man kan læse og man kan meditere eller begge dele-nok det mest almindelige, eller man kan bruge bl.a. teksterne i den otte foldige vej i næsten alt hvad vi foretager os,hvis det er det man vil. Men det er vel også ok at kalde sig buddhist, hvis man har valgt tilflugten, men vi skal nok hver især undlade bedømmelse af vores eget ikke selv eller andre medmenneskers sted på vejen omkring det at være "rigtig" budhist,for det har ingen patent på. Men ejg vil nu mene at det er godt athave en gruppe og nogle mere uddannede mennesker at diskutere og udvikle sig samen med. Men buddhismen skal der ikke reklameres med og "mission" er ikke en del, så hver enkelt må selv søge og overveje og det kan jo aldrig skade at bruge det man vil. Mindfullnes er jo blevet rigtig disciplin uanset.

Niels Duus Nielsen

Buddhismen er den eneste åndelige lære, som passer fod i hose med min ellers meget materialistiske verdensanskuelse. Så jeg er nok også en slags buddhist.

Men nu må vi jo ikke i al begejstringen glemme, at der også findes dumme svin blandt buddhister, forfølgelsen af muslimer i Myanmar er et eksempel på, at ikke alle buddhister søger at mindske lidelsen i verden. Til forsvar for den buddhistiske lære vil jeg så hævde, at det nok ikke så meget er den religiøse lære i sig selv, som det er den organiserede religiøse udøvelse, der er den egentlige synder. Organiseret religion er næsten altid noget lort, som degenererer til kult og forsøg på ensretning af anderledes tænkende.

Jens Thaarup Nyberg, Arne Lund og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg har et dobbelt forhold til buddhismen.
Jeg mediterer hver dag og vil ikke undvære det. For det andet ser jeg også buddhismen svigte menneskene (især kvinderne), for hvis Buddha sagde, sky det onde, gør det gode og rens sindet, så må det vel betyde, at man skal gøre det, der er godt i det daglige. Her springer de udøvende buddhister mærkeligt nok fra og overlader de små mennesker til deres skæbne. Jeg ved godt, at Buddha havde et andet perspektiv, men i virkeligheden overlod han os til lidelsen, 2500 års lidelse, værsgo og spis.
Jeg ved også, at ‘gøre det gode’ betyder for en buddhist at følge vejen, der fører til nirvana og undervise andre i det, men det er inkonsekvent at undlade at gøre hverdagen bedre for andre (velfærdssamfundet). Jeg ved også, at kulturbuddhister er mennesker, der både følger ‘vejen’ og betaler skat osv osv.
Vi har en pudsig parallel i den kristne udgangsbøn - at forbedre mig i et helligt liv og levned. Ikke et verdsligt liv, men et bøns- og andagtsliv. Hvorfor ikke verdsligt liv? Nej, for det kan kirken som kristen kirke ikke give nogen bud på. Enhver kan forestille sig folkekirkens præster blive enige om noget som helst. De religiøse grupper, hvad enten de nu er det ene eller det andet, har altid bøjet sig for magten, for ikke at sige slikket den. Hvis de selv har haft magten, har de bare leveret en anden form for tyranni. Der skal ikke råbes hurra for buddhismen, men roder man i skarnbunken er der alligevel perler imellem.

Jeg vil påstå, at man ikke kan være buddhist uden at være socialist. Det betyder ikke, at man skal være medlem af Enhedslisten eller et andet socialistlignende parti, men hvis man ikke engagerer sig, bør man føle et problem.

Jonathan Larsen

“Her til lands har vi en ledende lama som Ole Nydahl, der mest af alt minder om en jægersoldat, og som i sin anti-muslimske stræben har slået pjalterne sammen med Hedegård-banden.” Fuldstændig enig. Har oplevet Ole Nydahl og jeg oplevede et vredt, bange lille menneske der prædikede had. En meget skæmmende oplevelse. Efter, at have set og mødt ham har jeg fået antipati mod buddhismen, også selvom jeg godt, ved han kun repræsenterer en retning af denne filosofi, religion, tro eller hvad det er. Jeg ved godt, han kun er en af mange, men ham glemmer jeg aldrig. Han er en skør og pissefarlig mand.

Niels-Simon Larsen

Ole Nydahl har et ego, som han altid polerer. Endnu et eksempel på, at vi aldrig skal have præstedømme eller buddhadømme, men bare almindelig folkestyre og så undgå at blive alt for egoistiske. Vi har stadig meget at øve os på.

Johnny Hedegaard

Niels-Simon Larsen
06. april, 2019 - 19:20
".......... overlader de små mennesker til deres skæbne. Jeg ved godt, at Buddha havde et andet perspektiv, men i virkeligheden overlod han os til lidelsen, 2500 års lidelse, værsgo og spis....."

De Fire Ædle Sandheder er netop en manual i at erkende, at lidelsen eksisterer, og når det er erkendt, følger man manualen og undgår lidelsen.
Den Ædle Ottefoldige Vej er sammen med førnævnte fælles for alle buddhistiske retninger.
Den første af De Seks Paramita'er er Dana Paramita: Gavmildhed.
Endvidere er medfølelse et vigtigt element i læren.

Efter min mening er vi derfor ikke overladt til lidelsen; vi har fået en manual til at undgå den.

Udfordringen ligger i at efterleve den. At efterleve den vil betyde, at man tager hele sin livsførelse op til seriøs eftersyn. Og her vil de fleste konstatere, at de bliver konfronteret i deres komfortzone. Trygheden, vanerne bliver udfordret. Det kræver noget af MIG. JEG skal VÆLGE. Endnu værre: Vælge noget FRA.

Og JA, der er både rådne og brådne kar overalt i hvor der går fagforening, politik, kirke og styret religion i den.

Buddhismen er ikke nødvendigvis den største gave til menneskeheden. Men det er en meget fin gave.

Et andet godt bud på en god læremester er Jesus. Mage til ego-løs, fordringsløs, gavmild, rummelig, overbærende person skal man lede længe efter.

Man kunne jo også bare efterleve De Ti Bud.

Jonathan Larsen, Niels-Simon Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund:
Nu skal vi så huske at Buddha levede i en anden tid og i øvrigt er alle berørt af den kultur de er i.
Buddhismen er ikke en politisk bevægelse, men hvis man skal tage belæringerne alvorligt undgår man ikke at tage stilling. Her i landet er der flere buddhistiske ledere som er kvinder og der skelnes ikke herhjemme omkring det.

Runa Lystlund

Viggo Okholm
Jeg er ikke velbevandret i Buddhas lære, men jeg så flere udsendelser om buddhismen og kvinder i buddhismens historie i Kina, på DRK. De var ganske interessante. Kvinderne havde få rettigheder. Jeg har haft en kvindelig kineser og ligeledes har jeg haft japanere af begge køn ansat. Begge folk var meget flittige og samvittighedsfulde mennesker.

Siden 1.g har jeg haft bogen om Vejen (Taoismen) Lao-tse. Den har jeg haft stor glæde af. Men jeg har også haft glæde af at læse Hávamál, som siges at være fra omkring 800 efter Kristi fødsel. Kan læses i den ældre Edda.

Selv har jeg dyrket joga. Da jeg fik mine børn kunne jeg holde smerten nede ganske længe ved brug af åndedrætsøvelser. Det er egentlig ganske interessant, at åndedrætsøvelser og koncentration kan reducere smerter.

Her et par links til artikler om emnet
Den første et Lars Hedegård -interview med Ole Nydahl: Buddha møder Holger Danske
Trykkefrihedsselskabets website 6. april 2007 https://www.trykkefrihed.dk/buddha-moder-holger-danske.htm
Samt en art jeg skrev til Demos' nyhedsbrev: "Er landet i fare": p. 13-15
file:///C:/Users/kreta3007/Downloads/Nyhedsbrev-nr.-93.-%C3%A5rstal-2007-Emne-Kunstst%C3%B8tte-til-holocaust-ben%C3%A6gter.-Dansk-Folkepartis-dobbeltstrategi.-Russisk-efter%C3%A5r-Nynazistisk-vold-i-Rusland.-Blekingegadebanden-den-danske-celle.-Dansk-Front-opl%C3%B8st.pdf

Lad mig gentage: Dette er kun én side af buddhismen. Der findes heldigvis også andre mere humane sider af den. Uheldigt, at det så er den temmelig militante version, der har vundet udbredelse her i landet.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Gambopas bog, Befrielsens juvel, Forlaget Løvens Brøl, skrevet i 1100-tallet er den bedste bog om buddhismen, jeg har læst. Fantastisk pædagogisk opbygget. Der er også marxisten Egon Bondys, Buddha.

Der er, som alle ved, ikke den gode ting, der ikke kan misbruges. Derfor er det så svært at have med de ‘indre’ forhold at gøre, og hvad skal man kalde dem? Hvornår er man religiøs? Kristen? Buddhist? Ikke engang formaliteterne kan vi blive enige om. Kender jeg en eneste kristen, buddhist, socialist i Danmark? Nej, det skulle da lige være mig selv, og her vil der straks løbe protester ind fra andre. Det eneste, vi kan blive enige om, er nok, hvad en socialdemokrat er, for det er det rene ingenting, og det er vi næsten alle i en eller anden aftapning.

Jeg tror, buddhismen har en gavnlig indvirkning på os. Den giver ro. I næste omgang kan man så spørge, om det er det, vi fortjener at få, når vi lever sådan nogle stressede lorteliv? Vi skulle da hellere lave samfundet om, så vi ikke blev stressede. Vi bygger monstersygehuse, men det skulle der da slet ikke være behov for, så hvad er det for noget pjat? Den gode side af kommunismen viste os, at det gjaldt om at eliminere årsagerne til de uretfærdige forhold, men da vi er mestre i at forvanske alting til deres modsætning, gik det eksperiment også galt.

Lever vi et forbryderisk liv, som vi gør i vores del af verden, skal vi under ingen omstændigheder kunne finde ro. Derfor kan buddhismen også bruges til at gøre verden ‘værre’. Billedlig talt er vi bødler, der går hjem og mediterer efter dagens myrderier. Det er derfor jeg mener, at søgning efter indre ro ikke kan stå alene. Der skal kobles en politisk bestræbelse på at lave retfærdige samfundsforhold. Den ægte buddhisme og den ægte kommunisme er den ideelle personlighedsmodel og samfundsmodel.

Johnny Hedegaard

Runa Lystlund
07. april, 2019 - 01:23
"Jeg er ikke velbevandret i Buddhas lære, men jeg så flere udsendelser om buddhismen......" -

For gentagelsens skyld:
Buddha udtalte, at man skal ikke tage hans ord for gode varer. For at vurdere værdien af læren, hans ord, skal man gå hjem og selv efterleve/-prøve ordene. Først dér kan man udtale, hvorvidt de "virker" eller ej. Dvs. - det er ikke ORDENE, der "virker" - det er din og min handling på ordene, der virker. Gøre ordene til sine egne, og ikke noget en anden har sagt.

Man kan måske (lidt langt ude, måske) sammenligne med at læse en kogebog fra ende til anden uden at tilberede een eneste af retterne, for derefter at bedømme og udtale sig om retternes evt. velsmag eller mangel på samme.

Selv om buddhisme er en kollektiv sag, hvor sanghaen/det religiøse fællesskab spiller en meget stor rolle, er det en særdeles individuel, personlig udviklingsvej.
ALT hænger sammen, ALT er sammensat af "noget udenom", og hvordan "spiller" JEG med hér.
JEG er afhængig af omgivelserne. Omgivelserne er afhængig af mig.

Det handler ikke om hvad "de andre" gør, men hvad du/jeg selv gør.

Eller som Løgstrup sagde:
"Du har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at du holder en del af dets liv i din hånd..........."

Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Oliver Sejler

Arne Lund - Ole Nydahls tolkning af buddhismen er næppe en side af buddhismen, men derimod bare hans (forkerte) tolkning.

Ole Nydahl og hans kult - lad os bare kalde det, hvad det er - er netop et klasse eksempel på, hvorfor meditation er en nødvendig del af at praktisere buddhisme.

Det ligger i den menneskelige natur at (mis)tolke på ting, tage dem og konceptualisere dem og gøre dem til vor egne, præcis som Ole Nydahl har gjort med buddhismen og som andre har gjort med kristendommen og islam.

En buddhistisk munk fra Tibet, Chögyam Trungpa, har skrevet en hel bog om den tendens, som han kalder 'spirituel materialisme'.

Den bog skrev han i øvrigt i 70'erne, da han som én af de første introducerede buddhisme til vesten.

'Cutting Through Spiritual Materialism' hedder bogen, der forklarer, at man 'skærer igennem' spirituel materialisme ved at meditere og hele tiden være obs på sit eget ego

Runa Lystlund

Johnny Hedegaard.
En religion, en isme eller en filosofisk retning vil altid være afhængig af det samfund og samfundsform/orden vi lever i og frem for alt vil det være afhængigt af fortolkningen af "ordet" eller befolkningens videreformidling af "ordet" eller en bestemt begrebsverden.

I det buddhistiske Kina var buddishmen mandens ord. Kvinden var ikke indtænkt i begrebet. Det er muligvis anderledes i dag og dog varierer det fra land til land og fra generation til generation.

Oliver Sejler - Du mener, at Ole Nydahl tolker buddhismen, som fanden læser Biblen. Den bog kan som bekendt læses på temmelig mange måder, og alle hævder, at deres tolkning er den rette.
Med de eksempler jeg nævner i DEMOs-artiklen, da er jeg ikke i tvivl om, at Ole Nydahls tolkning er lige så valid som andre og mere fredelige tolkninger, og det er en tolkning, der har relativ stor udbredelse kloden rundt bl.a. hos de mange, der ser buddhismen som en kriger-religion, der ligner visse muslimers tolkning af Islam som et aggressivt kriger-redskab- . .
Personlig ved jeg godt hvad det er for en tolkning jeg foretrækker.

af buddhismen er næppe en side af buddhismen, men derimod bare hans (forkerte) tolkning". jeg mener, at sådan kan buddhismen OGSÅ være.

Hvis nogen i øvrigt har lyst til at undersøge en slags sammensmeltning af kristendom om buddhisme - som omvendte mig fra at være næsten-ateist til at være 'kristen' (dvs. kristen i en radikalt anden forstand end der normalt forståes ved ordet) - kan jeg anbefale at studere den danske mystiker Martinus Thomsens litteratur.

Martinus præsenterer desuden også et verdensbillede, som for mig er foreneligt med min rationelle, videnskabelige tilgang til verden.

Jens Thaarup Nyberg

" Buddhas mål var at bekæmpe lidelse. Når buddhismen skal pege på den dybereliggende årsag til lidelse, peger den på tre ting, der er gift i vores liv: Begær, aversion og uvidenhed. Begær og aversion er to måder at se vores følelser på. Følelser kan enten være positive eller negative – de handler enten om noget, vi gerne vil have, eller om noget, vi gerne vil undgå. Den tredje gift, uvidenhed, handler først og fremmest om jeg’et, som buddhismen hævder er en illusion."

Well, mon ikke uvidenhed er den dybest liggende årsag til lidelse.

"I en sine prædikener gennemgår Buddha systematisk de forskellige dele, vi mennesker består af: Krop, følelser, perception, tanker og bevidsthed. Han spørger, om disse dele er noget, vi har kontrol over."
Øh ? - der hvor jeg kommer fra, består vi ikke af noget, men er det vi gør.
Men det vidste Buddha så ikke.

Jens Thaarup Nyberg

Erik Hansen
Ja, de bengalske muslimer i Arakan, kunne lære noget af buddhister, hinduer kristne etc., f. eks. den indre jihad, kampen med de onde drifter.