Kommentar

Danmarkshistoriens største privatisering er tilsyneladende blevet overset

Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
11. april 2019

Forestil dig, at alle supermarkeder i landet blev overtaget af et enkelt selskab, og at priserne på dagligvarer fløj i vejret. Der ville rejse sig en folkelig protest. Dette har faktisk fundet sted – bare i en anden sektor.

Finanssektoren i Danmark står i dag for 95 procent af pengeskabelsen. Eftersom det er den danske stat, som garanterer kronens værdi, tilhører pengesystemet den danske stat. Det vil sige, det tilhører borgerne. Så når skiftende regeringer har tilladt finanssektoren gratis at anvende dette system, er der tale om danmarkshistoriens største og mest oversete privatisering nogensinde.

Med fem procent af pengeskabelsen overladt til den danske stat – det vil sige Nationalbanken – svarer det til, at staten kun skaber de kontante penge, vi anvender. Dette medfører, at den danske stat er nødt til at låne penge af finanssektoren (pensionskasser og andre), for at staten kan dække sine udgifter. Cirka 35 procent af danske statsobligationer er således ejet af danske og udenlandske banker.

Ifølge Nationalbanken koster salg af statsobligationer p.t. den danske stat cirka 17 til 18 milliarder kroner årligt – et fald på cirka 20 milliarder kroner siden år 2000. Den danske stat betaler så at sige finanssektoren for at låne statens egne penge – en slags statslig subsidiering af finanssektoren.

Papirpenge

Finanssektoren skaber disse mange penge i form af kredit. Man siger, at et udlån skaber et indlån – ikke omvendt som mange synes at tro. Rådgivere fra Storbritanniens centralbank forklarer princippet

»Private banker skaber penge i form af indlån, når banken skaber nye lån. Når en bank yder et lån, består lånet ikke af tusindvis af pengesedler. Den krediterer låntagers bankkonto med et indskud af samme størrelse som lånet. I det øjeblik er der skabt nye penge.« 

Herefter bogfører banken udlånet som et aktiv for banken.

Når lånet er tilbagebetalt, forsvinder dette aktiv, men renten af gælden er stadigvæk et aktiv for banken. Banken har altså skabt en profit ved at skabe penge ud af ingenting, og det kan banken gøre, fordi staten stiller pengesystemet til rådighed for banken.

Ifølge sociolog Ole Bjergs bog Gode Penge flyder cirka 75 procent af de penge, som bankerne skaber på denne måde, ind i boligsektoren som køb og salg af primært allerede eksisterende boliger – altså uproduktiv spekulation. Siden 1995 er kvadratmeterprisen på boliger i Danmark steget med lidt over 300 procent – cirka 5 til 6 procent om året – en prisstigning, der ikke indgår i forbrugerprisindekset, fordi køb af bolig ikke regnes som forbrug, men som investering.

Siden finanskrisen brød ud, er danske lønninger gennemsnitligt steget med mindre end én procent om året. Hvilket er den svageste lønfremgang offentlige og private lønmodtagere har haft siden 1930’erne. Det vil sige at danske boligejere enten har været nødt til at optage flere lån eller til at spare på andet forbrug for at kunne betale deres boliglån.

I de største byer i Danmark udgør boligudgiften for hver fjerde indbygger (ejere og lejere) nu 40 procent af deres indkomstDanskerne er ifølge en OECD-undersøgelse verdens mest forgældede folk med en privat gæld, som svarer til cirka 310 procent af den disponible indkomst.

Når mængden af gæld overstiger mængden af de penge, som cirkulerer i en given økonomi, betyder det, at gælden aldrig vil blive indfriet.

Gældens magt

Den italienske sociolog Maurizio Lazzarato skriver i bogen The Indebted Man:

»Den form, som nutidens gæld antager, fremtræder som en tilsyneladende afregning (vi bevæger os fra en gæld til en anden), og som en uendelig udsættelse, hvor man er løbende forgældet, og gælden aldrig bliver indfriet – den skal aldrig indfris. Der udstedes ikke kredit, for at kreditten på et tidspunkt skal endegyldigt indfris. Den skal flyde i uendelighed.«

Gælden udgør en magtrelation, og i det øjeblik gælden indfris, ophæves magtrelationen. Med så stor en kontrol over pengemængden har finanssektoren ikke blot magt over gældsmennesket, men også over staters finans- og pengepolitik.

Gældsmennesket er tvunget ind i et hamsterhjul af uendelige afdrag på gæld, og det samme er mange virksomheder – i Danmark bedst eksemplificeret med landbruget, som nu har en gæld på 312 milliarder kroner. Gælden har naturligvis den effekt, at den skaber et opadgående pres på indkomster og produktivitet – det vil sige vækst.

Det rejser en lang række spørgsmål. Jeg nøjes med at nævne et: Den private pengeskabelse i form af gæld sætter så at sige turbo på væksten. Hvis grøn vækst er en myte, og hvis økonomisk vækst driver klimaforandringen, rejser det spørgsmålet, om vi kan få kontrol med klimaforandringen uden først at opnå kontrol med pengeskabelsen?

Endvidere: Giver det overhovedet mening – i lyset af gældens vækstimperativ – at opfordre til individuel handling, som for eksempel at nedsætte kødforbruget og undgå flyrejser?

Ivan Breinholt Leth, pensioneret finansiel rådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Charlotte Ardal
  • Flemming Berger
  • Benno Hansen
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Jakob Trägårdh
  • Ervin Lazar
  • Sven Christensen
  • Mads Berg
  • Lillian Larsen
  • Anders Reinholdt
  • Søren Andersen
  • Esben Lykke
  • Finn Jakobsen
  • Espen Bøgh
  • Jens Peder Nielsen
  • Troels Holm
  • Steffen Gliese
  • Randi Christiansen
  • Søren Roepstorff
  • Stig Bøg
  • Werner Gass
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Henrik Günther
  • Torben Skov
  • Henrik Olesen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Søren Hjernøe
  • Carsten Svendsen
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Søren Peter Langkjær Bojsen, Charlotte Ardal, Flemming Berger, Benno Hansen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Ervin Lazar, Sven Christensen, Mads Berg, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Søren Andersen, Esben Lykke, Finn Jakobsen, Espen Bøgh, Jens Peder Nielsen, Troels Holm, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Søren Roepstorff, Stig Bøg, Werner Gass, Jens Thaarup Nyberg, Henrik Günther, Torben Skov, Henrik Olesen, Svend Erik Sokkelund, Søren Hjernøe, Carsten Svendsen, Johnny Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære Ivan, tak for endnu engang at gøre opmærksom på gældsproblemet, der løber som en mørk flod under den tilsyneladende sunde økonomi, og på de langsigtede - og uigennemskuelige - konsekvenser for samfundet.
Godt at se dig igen på Information :-)

Christian Jungersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Charlotte Ardal, Flemming Berger, Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Søs Dalgaard Jensen, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Steen Obel, Henrik Olesen, Steffen Gliese, Werner Gass, Søren Hjernøe og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Danmarks pantsætning - under Erik Menved og Grev Gert i 1300-tallet - fremhæves med - god grund - i historieundervisningen som et afskrækkende eksempel.

Men den pantsætning der sker ad bagdøren - af boligkøberne - og binder dem til en ny version af tidligere tiders fæsteforhold - er ligeså farlig, og forårsager stigende gældsposter, fattigdom og hjemløshed.

Den er forstærket gemmem Boligforliget af 1966, der gav frit spil for liberal prisdannelse, og de efterfølgende ejerlejligheds- m. fl. love - og med liberaliseringen af banker og kreditforeninger fra 80erne og frem.

Bankers og kreditforeningers sikkerheds-masse i form af gæld og panter i boliger bliver til en autonom selvforstærkende faktor, der slår levevilkårene i stykker for den mindst bemidlede del af befolkningen.

Netop fordi denne faktor - gennem rentes rente - er selvforstærkende, bliver det igen og igen nødvendigt at gribe ind, for at genetablere de levende mennesker rettigheder til landets boliger.

Benta Victoria Gunnlögsson, Charlotte Ardal, Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Ivan Breinholt Leth, Troels Holm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Werner Gass, Henrik Olesen, Svend Erik Sokkelund, Søren Hjernøe, Sten Stenbæk og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar
Sten Stenbæk

Fint indlæg, selv om jeg gerne ville have nogle flere konkrete tal. Det bør dog også tilføjes at formuerne og gældskabelsen sammen er med til at hæve Gini koefficienten, og formuer går i arv og gæld går også undertiden indirekte i arv. I USA er 60% af alle formuer nu arvede. En ny feudalisme.

Charlotte Ardal, Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Sven Christensen, Anders Reinholdt, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Privat pengeskabelse er det historisk største fupnummer.
Pengenes værdi er i dag ren illussion der kun virker så længe vi tror på det.
Tænk hvad der kan ske når vi mister troen!

Benta Victoria Gunnlögsson, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Thomas Corydon, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Flertallet har ladet sig forlede til en materialistisk livsanskuelse, der er så begrænset, at den ikke tillader ret omsorg for materien, som er vores biotop/habitat, vores fysiske livsgrundlag - og dermed slet ikke for det immaterielle, den bagvedliggende bevidsthed, som determinerer skabelsen.

Det er en ond spiral, som lader mørket lukke sig om os, og som rammer alle. Selv de, der tror, at de med magt og penge er usårlige.

Men lyset er heldigvis ikke helt slukket, og en opvågnen for permakulturel omsorg er i gang. Det er spændende om og i så fald hvornår, de finansielle aktører vågner og opdager, at også de har et ansvar for helheden.

Vi er alle medskabere.

Charlotte Ardal, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Helle Bovenius, Torben Skov, Thomas Corydon og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og når folket har ladet sig forlede til denne materialistiske livsanskuelse, er det fordi, magten historisk har misbrugt sin magt til at undertrykke og udnytte folket.og holde det i fattigdom og lidelse. Folket er således lette ofre for bestikkelse bl.a. i form af lånebaseret forbrug.

Min familie tilhører den del af arbejderklassen, som efter ww2 ved hårdt og helbredsbelastende arbejde fik mulighed for at erhverve sig uddannelse og materielle goder. Enten kunne de ikke se, at de blev bestukket og snydt for deres fødselsret, deres andel af fællesejet eller - som min egen far - var så desillusioneret, at han ikke mente, at det nogensinde kunne blive anderledes.

Det kan det selvfølgelig også kun, hvis et flertal vågner til dåd og forstår, at de i fælleskab vil noget andet og vigtigst, at dette andet er : permakulturel miljø-og socioøkonomisk forvaltning af denne vidunderlige planet, som vi deler.

Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Helle Bovenius, Søren Hjernøe, Torben Skov, Thomas Corydon, Britta Hansen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Olesen

Tak for et stærkt indlæg om et dybt væsentligt emne, og jo ikke kun for danmarkshistorien.
En meget anbefalelsesværdig bog fra 2016 af prof. Mikkel Thorup om gældens væsen underbygger argumentationen meget fint:
http://klim.dk/bog/du_skylder.htm

Charlotte Ardal, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henrik Olesen
Din anbefaling kan jeg tilslutte mig. Dog fandt jeg kapitel 2 om 'gældsfortællinger' lidt kedelig og ikke særligt brugbart. Jeg er mest optaget af den yderst skrøbelige situation, som vores hovedløse politikere har bragt os i. Danmark er måske det mest finansialiserede samfund i verden? Med en privat gæld på 310 pct af den disponible indkomst og med 57 pct af boliglånene som afdragsfrie flexlån, vil en rentestigning på blot 1 pct, bevirke at mange huse vil gå på tvangsauktion. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad en højere rentestigning vil medføre. Banker vil krakke, interbankmarkedet vil fryse til, virksomheder vil lukke og ledigheden vil stige dramatisk.
I Danmark kan den finansielle sektor stort set gøre, som det passer den. Hvis vi ser bort fra, at hvidvaskning af kriminelle penge og rådgivning mht. skattely endnu ikke har fået retslige konsekvenser for de ansvarlige er de stigende gebyrer en udmærket indikator for, hvor langt banker kan gå i deres udplyndring af befolkningen, uden at politikerne reagerer. Siden finanskrisen i 2008 er danske bankers gebyrer steget med 53,4 pct. Den gennemsnitlige stigning i EU er 8,3 pct. Man kan empirisk eftervise, at de mest finansialiserede samfund (samfund med meget høj privat gæld) , er de samfund som rammes hårdets, når krisen bryder ud. Næste gang det sker, vil vi igen høre hylekoret af neoliberale påstå, at det offentlige underskud er årsagen til problemet. Muligvis vil man skære endnu mere ned på den offenlige sektor og dermed gøre problemet endnu værre.

Charlotte Ardal, Flemming Berger, Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Corydon, Sven Christensen, Steffen Gliese, Helle Bovenius, Søren Hjernøe, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tak Ivan for et meget oplysende og inspirerende indlæg holdt i enkle let forståelige rammer uden moderne smarte fremmedsprogede termer.

For landbruget gælder vist det het særlige, at landbruget er gode til altid at have sugerøret nede i statskassen af én eller anden årsag, så på den måde udsuges statskassen yderligere.

Et eksempel herpå er: "erstatning for ikke at må bruge sprøjtegift på markerne, som er skadelig for grundvandet", en helt vanvittig opfattelse!

Udretning af åer og vandløb, og sidenhen en tilbageførsel til åernes oprindelig forløb, - jo kræver ikke blot en erstatning for landbrugsjord, - først den ene vej og så den anden vej, altså i alt hele to gange erstatning til landbruget.

En ændring af situationen med bankernes pengeudstedelse, kan være at nationalbanken sætter en udlånsramme for forskellige sektorer, med vægt på sektorernes produktionsfremme, og omvendt mindre på passive forløb.

NB: jeg har tilladt mig at "sakse" dit indlæg til gentagen fremtidig læsning og påmindelse og sammenhængen.

Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Espen Bøgh
Velbekomme. Denne konstante holden hånden over landbruget kan give anledning til undren. F.eks. da den nuværende regering udarbejdede en klimaplan, var landbruget udelukket. Når landbruget har et årligt overskud på ca. 11 mia kroner, og når dette overskud stort set svarer til, hvad landbruget modtager i statsstøtte, kan man undre sig over, hvorfor der er så stor en bekymring for et erhverv, som er både urentabelt, dybt forgældet og miljømæssigt ikke bæredygtigt. Jeg har en mistanke om, at det slet ikke er landbruget, som man er mest bekymret for, men finanssektoren. Hvor mange banker går bankerot, når landbruget går på røven?

Erik Fuglsang, Charlotte Ardal, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Sven Christensen, Espen Bøgh, Helle Bovenius, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Randi Christiansen, Thomas Corydon og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

I dag kan selv den fattigste købe et hus på landet.

Så længe pengemængden, der altid skal ses i sammenhæng med volatiliteten, ikke bliver så stor at der opstår for høj inflation, idealet er pt. 2 pct om året, er det ligegyldigt om det er staten, centralbanken, privatbankerne eller solsortene der skruer op og ned for den. Afkastet på kapital investeret i finansielle virksomheder i Danmark, er lavere end i andre virksomheder.

Jeg er også finansiel rådgiver, og betaler gerne 1000 kr. per bogstav til den der kan finde en fornuftig sætning i Ivan Breinholt Leth skriverier. Der står faktisk ovenfor, at man kan tjene på at shorte landbrug og boligejendomme i de større danske byer. Gad vide om Ivan Breinholt Leth og Informations redaktion, der uopholdeligt bringer disse rygter til torvs, selv har gjort det?

Christian Larsen, Jens Thaarup Nyberg og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Thomas Corydon

Tak Ivan (og andre) for gode indlæg.
Som også Espen Bøgh er inde på: siden sidste finanskrise er der jo aldrig trykt så mange "penge" før - med en cheføkonoms ord (fra en af storbankerne for nogle år siden): det er det største eksperiment i historien - ja, og sammenholdt med alle de "penge" der tjenes på andre "penge" udaf ingenting af finanssektoren, må denne kontant-suppe da på et tidspunkt blive så tynd at vi ikke kan leve af den - det er da logik og kun et spørgsmål om lidt tid.
Forbandet være Reagan mht. til at "let the bull loose". Nu havde det store krak i 29 eftertrykkeligt - eller burde have - lært os at regulere denne sektor med vandtætte skodder mellem - bl.a. - ind- og udlån, men nej : det blev denne uholdbare casino, som forøvigt også er med til at skabe kolossal ulighed på alle planer.

Charlotte Ardal, Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Søren Hjernøe, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Henrik Brøndum; 12. 04, '19 - 07:47
"I dag kan selv den fattigste købe et hus på landet."

Var det ikke netop bl. a., hvad der ledte til krisen '08.
Selv om et hus på Lolland-Falster er ganske billigt, skal man vist ikke være folkepensionist eller på indvandrerydelse, når man køber/låner.

Christel Mayland Jensen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Henrik Brøndum; 12. 04, ’19 - 07:47
"Jeg er også finansiel rådgiver, og betaler gerne 1000 kr. per bogstav til den der kan finde en fornuftig sætning i Ivan Breinholt Leth skriverier."

Ivan Breinholt Leth, skriver, 12. 04. '19 - 01:19:
"Jeg har en mistanke om, at det slet ikke er landbruget, som man er mest bekymret for, men finanssektoren. Hvor mange banker går bankerot, når landbruget går på røven?"

og det er vel den fornuft man kan forvente.

At betale...

Christel Mayland Jensen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Thomas Corydon, du skriver "..siden sidste finanskrise er der jo aldrig trykt så mange "penge" før - med en cheføkonoms ord (fra en af storbankerne for nogle år siden): det er det største eksperiment i historien.." Den pengeudpumpning du her taler om, er jo ikke en udpumpning af penge skabt af forretningsbankerne, men derimod(!) en pengeudpumpning fra Centralbankerne, først og fremmest FED!

Altså den slags pengeskabelse, som fx Leth anser for helt uproblematisk og noget, som kan foregå helt uden begrænsninger - ja, faktisk mener Leth, at det burde være den eneste tilladte pengeskabelse!

Thomas Corydon

@Jens Winther: Hr. Leth mener vel den eneste ægte pengeskabelse er produktiv på en eller anden måde ? Du skriver (også) at du ikke orker at gendrive Hr. Leths påstande - men det bliver du nødt til punkt for punkt hvis jeg (og andre) skal tro dig. (til gengæld orker jeg ikke at læse din reaktion på Hr. Leths indlæg om Grækenland)
At 40 % af disponibel indkomst går til bolig er måske især skamløst og udemokratisk under vore himmelstrøg, hvor det er svært at være hjemløs. Svælget mellem over- og underDanmark , mellem ”have and have not” vil i sidste ende astedkomme den forudsagte borgerkrig. Man kan sige at så længe underDK stemmer blåt beder de selv om det nuværende system. Penge(-forvaltning) og sundhed er alt for vigtige til at overlade det til den dyriske kapitalisme – jamen så kald det bare socialisme - alle demokratisk indstillede borgere med hjertet på rette sted må da være en slags socialister.
Kapitalismen er sejlivet pga. den spiller så godt sammen med det dyriske – men måske er mennesket mere end et dyr ?....Der er andre områder der bør lægges ind under almenvellet (almenvældet?) – til gengæld kunne man godt lade politikerne smage noget af deres egen medicin ved at privatisere dem, sådan forstået at de politikere der tjener HELE Danmarks ve og vel bedst (gennemsnitsdansker-index) får lov at regere (kræver ligesom to stk. i konkurrencens helige navn)

Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Søren Hjernøe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hej Jens Winther
Sidst jeg debaterede med dig svarede du: "Ha Ha Ha Ha Ha Ha" Det glæder mig at din hoste er gået over, men det er bedrøveligt at du som sædvanlig ingen argumenter har. Men det skyldes muligvis, at du er ansat i en bank og bedriver parasitær spekulation for andre folks penge? Jeg faldt netop i går over en leder i Information af David Rehling. Han anfører, at bankernes gebyrer i Danmark er steget med 53,4 pct siden 2008 mod et gennemsnit på 8,3 pct i EU. Det kan man vel kalde parasitær virksomhed, der vil noget. Men det skyldes vel, at kapitalkravet til bankerne steg i kølvandet på krisen, og så besluttede banker og realkreditinstitutter at lade borgerne betale?
https://www.information.dk/indland/leder/2018/05/gebyrgribbe-stejlt-stig...

Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Thomas Corydon
12. april, 2019 - 10:49
Som jeg har anført i min artikel går 75 pct af bankernes og realkreditinstitutternes udlån til køb af boliger - for det meste af boliger som allerede eksisterer. Så vidt jeg husker, går 20 pct af udlånene til produktive investeringer. Som Magnus Barsøe skriver i sin bog Gud bevare afdragsfriheden, så er vores banker i dag 'boligbanker'. De tjener primært deres penge på at udlån til køb af boliger, og boligpriserne stiger år for år - langt mere end den officielle inflation. Det er tvivlsomt om en gennemsnitlig LO-arbejder længere er i stand til at bo i København, hvilken medvirker til en skævridning af landet. (Ifølge Barsøe er 25 pct af beboerne på Lolland i RKI.) Det er bemærkelsesværdigt, at borgere i dette land sagtens kan finde på, at brokke sig over, at de betaler for meget i skat. Men når deres boligudgift stiger til over 40 pct af deres disponible indkomst er der tavshed. Vi får dog trods alt noget for vores skattepenge. Hvad får vi ud af, at f.eks. en Thomas Borgen skal have en fratrædelsesgodtgørelse på over 20 mill?

Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
12. april, 2019 - 10:29
Du tolker. Kan du citere mig for det, som du påstår?

Ivan Breinholt Leth

Thomas Corydon
12. april, 2019 - 07:53
Velbekomme. De fleste af de penge som The Fed og ECB skabte i kølvandet på krisen havde en meget begrænset inflationær effekt. Det skyldes, at disse QE-penge primært gik til opkøb af bankernes værdipapirer. De flød altså kun i meget begrænset omfang ud i realøkonomien, og bevirkede derfor ikke en signifikant stigning i efterspørgslen efter varer.

Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henrik Brøndum
12. april, 2019 - 07:47
Hvis du er finansiel rådgiver, så ved du vel, at stigningen i boligpriserne er langt højere end den inflation, som fremgår af forbrugerprisindekset. Boligpriserne indgår ikke i forbrugerprisindekset. Som boliga.dk har beregnet er boligpriserne steget med 300 pct siden 1995. Kan vi få en kildehenvisning til din påstand om, at finansielle virksomheder i Danmark tjener mindre end andre virksomheder? Gerne over en periode på mindst 20 år. Danske bankers netprofit faldt ganske rigtigt i 2018 til ca. 31 mia, som følge af hvidvaskningsskandalen og lav rente, men det er ikke bankernes profitskabelse, som er det primære problem for mig og mange andre - f.eks. Foreningen gode Penge. Det er den magt, som bankerne har i kraft af, at de sidder på 95 pct af pengeskabelsen. Det har en række implikationer, hvoraf de to vigtigste er, at det er bankerne, som afgør, hvor penge skal flyde hen i økonomien, hvad der skal investeres i. Bankernes investeringer afgør i vid udstrækning, hvilket samfund vi skal leve i, og så kalder vi vores system demokratisk. Desuden er statens pengeskabelse begrænset til sølle 5 pct. Statens mulighed for at skabe penge til f.eks. velfærdsydelser er yderligere begrænset af diverse EU-aftaler. En del af den danske befolkning raser mod den offentlige sektors behandling af f.eks. syge og arbejdsløse, men det ser mest ud som, at de tror, at de evindelige besparelser skyldes en slags ondskabsfuldhed hos kommunale poltikere og at arbejdsprøvning af syge skyldes en slags sadistisk tilbøjeligheder hos socialrådgivere. Hensigten med min artikel er primært, at gøre opmærksom på en af de vigtigste årsager til, at statens finanspolitiske råderum er så begrænset, som det er. Hvor meget eller hvor lidt bankerne tjener er sekundært.

Charlotte Ardal, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon, Steffen Gliese, Torben Skov, Randi Christiansen og Søren Hjernøe anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Og så er det vel pasende at anføre, at det er pudsigt at frimarkedsideologer og selvforståede liberale som Henrik Brøndum og Jens Winther og mange andre i den lejr er indædte forsvarere af monopoler og prisaftaler:
"Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank enten ejer eller har et formaliseret forretningssamarbejde om alt fra forsikring, pension, ejendomsmæglerkæde, bank og realkrdit. Uden en bred politisk debat har bankerne over årene opslugt realkreditten og gjort bankerne til en form for duopol. Nykredit og Danske Bank sidder på omkring 74 pct af alle boliglån til private, et marked til lige over 1560 mia kroner." (Magnus Barsøe Gud bevare afdragsfriheden side 153. Barsøe henviser til Konkurrencerådets rapport "Konkurrencen på realkreditmarkedet" august 2017 s. 42)
"Markedet for private boliglån er nu så koncentreret, at to kreditinstitutter sidder på omkring tre fjerdedele af samtlige private boliglån. Tænk hvis to frisørkæder stod for 75 pct af samtlige klipninger i Danmark. Eller hvis to bilfabrikanter solgte tre ud af fire biler. Ville danskerne da få den billigste pris og bedste service? Næppe. Gebyrskruen strammes løbende om de forgældede boligejere, og der er ingen steder at løbe hen." (Barsøe side 134)
I de frie markeders navn afregulerede man bankerne og skabte et monopol - eller et oligopol. Danmark har allerede verdens højeste private gæld i forhold til den disponible indkomst, Hvis vi ikke vender den udvikling - som politikerne har det primære ansvar for, ikke bankerne - vil den næste finanskrise ramme Danmark særdeles hårdt. 57 pct af alle boliglån i Danmark består nu af afdragsfrie flexlån. En rentestigning på blot 1 pct vil få mange af disse husejere til at gå under vand.

Trond Meiring, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon, Sven Christensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Torben Skov, Randi Christiansen og Søren Hjernøe anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Det har en række implikationer, hvoraf de to vigtigste er, at det er bankerne, som afgør, hvor penge skal flyde hen i økonomien, hvad der skal investeres i. Bankernes investeringer afgør i vid udstrækning, hvilket samfund vi skal leve i, og så kalder vi vores system demokratisk."

Og hvordan er vi havnet der? Dumhed og/eller korruption?

Christel Mayland Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Thomas Corydon, du er undskyldt, for Leths skriblerier er altid både vidtløftige og usammenhængende. Som jeg forstår Leth (men han kan vel selv supplere), så mener han, at størstedelen af pengeskabelsen burde foregå i Nationalbankens kælder og træde i stedet for skatteopkrævning, idet en suveræn stat bare kan starte seddelpressen for at få penge til at betale for offentligt forbrug. Skatter er med denne Münchhausen-metode aldeles unødvendige.

Så nej, Leths "ægte" pengeskabelse er på ingen måde "produktiv".

Kapitalisme, som i nutidens version rettelig burde kaldes reguleret markedsøkonomi (for det er i praksis sådan dagens kapitalisme praktiseres), er sejlivet af den ene årsag, at det indtil nu er det eneste økonomiske system, der dokumenteret har kunnet fungere i synergi med frihed og udfoldelse af personligt initiativ og - lige så vigtigt - kunnet sikre opretholdelsen og finansieringen af social velfærd og fravær af fattigdom.

Hvis ikke du gider læse mine kommentarer på Leths Rapport fra under Sølvpapirshatten om Grækenland, hvorfor skulle jeg så bruge tid på at kommentere Leth for din skyld?

@Ivan Breinholt Leth, jeg kan glæde dig med, at der ikke var tale om syddom, men derimod om en både hjertelig og velbegrundet latter. Jeg har masser af argumenter, men kan konstatere, at du ikke modgår mine argumenter, men blot "svarer" ved at fremture med nye obskure påstande. Påstande, som jeg så igen-igen kan bruge tid på at tilbagevise med fagligt funderede argumenter.

Nej, Leth, jeg må så til gengæld skuffe dig med, at jeg ikke er ansat i en bank - gudfader bevares - men tværtimod er selvstændig virksomhedsejer, som gennem årtier har skabt samfundsmæssig udvikling, samfundsmæssige værdier, arbejdspladser og valutaindtjening. Hvad med dig...?

Og nej, jeg er ikke enøjet. Så jeg forsvarer aldeles ikke, at bankerne hæver gebyrer og rentemarginal. Men jeg har samtidig indsigt nok til at forstå, at finansiel regulering, som den pt. praktiseres af politikerne, ikke er samfundsnyttig, men en gavebod for bankerne. Dette i modsætning til de såkaldte "redningspakker", som visse kalder en gavebod for bankerne, men i stedet havde samme effekt som en finanspolitisk stramning gennemført mens samfundet var på vej ned i en lavkonjunktur. Klogt? Næh! Rimeligt? Nej! Samfundsgavnligt? På ingen måde. Derimod totalt talentløst. Statsselskabet Finansiel Stabilitet er lige så meget falsk varebetegnelse, som Finanstilsynet var det i årene under Henrik Bjerre Nielsens ledelse.

Thomas Corydon, 12. april, 2019 - 07:53

Jeg har tilladt mig at sakse lidt fra dit indlæg, da det fremstår som en selvstændig del for indtjening i den finansielle sektor, og forstår jeg dig korrekt, så handler det om disse forkætrede "derivater"!

Jeg hørte / læste følgende enkle forklaring på netop disse "derivater"; "det er penge der ikke investeres i en produktion af noget som helst forbrugsgode f.eks. legetøj, sko, bildæk eller hvilken som helst anden reel produktion, men derimod hægter sig på den container der fragter disse varer frem til bestemmelsesstedet, og som man så tjener penge på undervej", . lidt ligesom at spille på en gammel tipskupon 1, X og 2, - når varerne frem til tiden, og så han man altså enten tabt, ikke tabt eller vundet penge afhængig af udfaldet.

Ivan Breinholt Leth

Espen Bøgh
Et derivat er især karakteriseret ved, at dets underliggende værdi er andre værdipapirer som f.eks. aktier. Hvor en akties underliggende værdi ofte er konkret produktion, er et derivat en slags spillepolet (eller tipskupon). En investering i et derivat er ikke under alle omstændigheder skadelig spekulation. F.eks. er futures et derivat som oprindelig stammer fra fødevareproduktionen. Det er ikke andet end en aftale om fremtidig afsætning af f.eks. en høst til en bestemt pris. Derivater har udviklet sig til en myriade af spekulative investeringer, som ingen har overblik over. Jeg læste en gang et skøn over, at af nutidens derivater har kun 2 pct en underliggende værdi i form af varer, som f.eks. futures i landbrugssektoren.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
12. april, 2019 - 15:59
Det er særdeles uklart, hvad du mener med 'ægte' og 'uægte' penge. De penge som bankerne skaber er lige så 'ægte', som de penge staten skaber, så længe Nationalbanken garanterer for bankernes kreditpenge. Jeg kan forstå, at du synes, at det er helt i orden, at bankerne har denne garanti helt gratis. Jeg antager, at du så også synes, at den permanente statsgaranti som SIFI-bankerne har helt gratis er OK. Frie markeder er jo tydeligvis ikke din kop te. Kan du så svare på, hvorfor autoværksteder ikke også skal have statsgaranti for deres investeringer? Det er jo vitalt for samfundet, at bilerne kan køre. Den statsgaranti, som bankerne har fået helt gratis bevirker, at SIFI-bankerne kan låne penge billigere end andre banker. Da Finanstilsynet udpegede Spar Nord til SIFI-bank i 2017, jublede direktøren, Lasse Nyby. Banken kunne hente penge “billigere” og “markedsføre sig mod nye kunder”. Med “nye kunder” mente Nyby, at Spar Nord nu kunne få kunder fra regioner og kommuner, som åbenbart helst handler med SIFI-banker. Frie markeder eller hvad?
Kapitalismen garanterer “frihed og udfoldelse af personligt initiativ”. Det er netop min påstand, at bankernes næsten-monopol på pengeskabelse som kredit, virker meget begrænsende på boligejernes frihed. Mange af dem er så godt som stavsbundne. Derimod har bankerne tilsyneladende fuld frihed til at hæve gebyrer, som det passer dem. I 2016 hævede Nykredit bidragssatserne med mindst 10.000 kr om året. Det var direktørens ambition at børsnotere Nykredit, så man kunne komme i “det gode selskab” med f.eks. Realkredit Danmark (Danske Bank). For at gøre sig lækker overfor investorer, og for at direktøren kunne få aktier svarende til en million kroner, hævede man bidragssatserne. Sådan udplyndrer man almindelige boligejere helt lovligt for at skabe større indtægter til en lille klike af bankfolk. Der har været forsøgt at køre en retssag mod bankerne for, at de frit kan udplyndre boligejerne på denne måde. Retssagen blev tabt.
Jeg har ikke taget stilling til, hvordan en anden form for pengeskabelse skal foregå i praksis, og du kan ikke citere mig for det, som du påstår. Men jeg mener naturligvis, at den offentlige sektor skal have større finanspolitsik råderum. Det er det, som kaldes demokrati. Måske har du hørt om det? I så fald er det næppe på økonomistudiet. En forudsætning for demokrati er, at staten kan føre en selvstændig penge- og finanspolitik. Som forretningsmand må du vide, at uden penge i ryggen er løfter om at forbedre dit eller dat ikke andet end tom snak. Det er måske derfor, at vi p.t. har en regering, som nok har magt til at forbyde burkaer, men åbenbart ikke til, at vores gamle kan få en anstændig ældrepleje, eller til at de syge kan få lov til at være syge.?
Hvad med mig? Mit agri-business projekt i Tanzania kører i højeste gear. Vores forening introducerede i 2015 dyrkning af chia i Tanzania, så nu er Karagwe i Tanzania, det eneste sted i Afrika, hvor der dyrkes chia, og det eksporteres også til Danmark. Så hvis du køber økologiske chia-frø i en COOP butik er de muligvis fra Karagwe. Mit overrislingsprojekt i Kajulu i Kenya var i 1999 Afrikas største mekaniske overrislingsprojekt. Da den britiske landbrugsminister kom på besøg, havde han medbragt et filmhold fra BBC. Udsendelsen nåede ud til 15 millioner seere. Men min personlige karriere er altså irrelevant for dette emne, som er bankernes alt for store pemgeskabelse. Du snakker udenom som sædvanligt. Hold dig til sagen.
Iøvrigt glæder det mig, at du ikke stiller spørgsmålstegn ved de facts, som jeg lægger frem i min artikel. Det kan du ikke. Stort set det eneste du kan er, at skælde ud på personer, som ikke mener det samme som dig.

Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
12. april, 2019 - 15:59
At statslig pengeskabelse kan "træde i stedet for skatteopkrævning" er en syg ide, som udelukkende er fostret i dit hoved. Heller ikke Modern Monetary Theory har påstået noget så åndsvagt, så guderne må vide, hvor du har det fra. En statslig pengeskabelse skal altid matches af en afbalancerende opkrævning af skatter og afgifter, så inflationen ikke kommer ud af kontrol. Men det er måske for meget at forlange, at en uddannet økonom indenfor mainstream skal kunne indse det?

Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth, hallooooo: det er ikke mig - men dig - der har markedsført idéen om, at en suveræn stat ikke behøver opkræver skatter for at "finansiere" det offentlige forbrug!

Du aner ikke et klap om, hvad du taler om. Beklager de ret direkte ord, men det er et faktum! Prøv lige at læse min kommentar til din ævlende indlæg om artiklen "Skat kunne have reddet Sydeuropa fra krise" https://www.information.dk/debat/2017/05/skat-reddet-sydeuropa-krise#com...

Såkaldt Modern Monetary Theory er et stort blålys. Det er sikkert for meget forlangt, at en person uden økonomisk forståelse og fagviden skal kunne indse det...

Du taler om "dine" projekter, men er det dine virksomheder, dem du nævner? Dvs. spørgsmålet er: har DU investeret, har DU taget en forretningsmæssig risiko - eller er du bare "rådgiver" betalt på timebasis fra en eller anden offentligt finansieret ordning?

Steffen Gliese

Det er faktisk en anerkendt konsekvens af afskaffelsen af guldstandarden, at pengemængden alene er en pengepolitisk beslutning, men at ingen har turdet tage konsekvensen, fordi den skruestik, folk og samfund sættes i, hvis man vedbliver at lade som om, der stadig er en grænse, fordi det er lettere end at skulle træffe politiske beslutninger om forbrugets størrelse.

Randi Christiansen, Torben Skov, Thomas Corydon, Christel Mayland Jensen, Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther

Hold nu op med dit hallooo og dit ha ha ha ha. Dette er ikke en børnehaveklasse.

Så gentager jeg af hensyn til arveprins Knud, men det er sidste gang: En stat, som skaber sine egne penge, er nødt til at opkræve skatter og afgifter for at kontrollere inflationen. Den opkræver derfor ikke skatter og afgifter for at finansiere sit forbrug, men for at holde inflationen i ave. En sådan stat er indirekte afhængig af skatteopkrævning. Den opkræver skatter og afgifter for at skabe et råderum for sin egen finanspolitik. Hvis den ikke opkræver skatter, kan det medføre to forhold: Enten indskrænker den sit eget finanspolitiske råderum, eller også løber inflationen løbsk. For en pengepolitisk suveræn stat drejer det sig derfor altid om både at afstemme sin pengeskabelse efter værdien af dens samlede vareproduktion og at anvende skattepolitikken til at justere en evt. for stor statslig pengeskabelse. Jeg fatter ikke, at det er så svært at forstå. MMT ved du tydeligvis intet om. Som sædvanlig udtaler du dig ud i den blå luft om noget, som du ikke har den mindste viden om.

Alle de kritikker af MMT, som jeg har læst, handler om inflation. Man påstår, formentlig mod bedre
vidende, at MMT plæderer for, at staten bare blindt kan skabe ligeså mange penge, som den ønsker. Uanset hvor mange gange jeg påstår, at dette ikke er tilfældet – f.eks. med henvisning til Zimbabwe – så bliver jeg igen og igen konfronteret med de samme påstande. Det kan kun skyldes, at man ingen argumenter har. Man nægter at sætte sig ind i sagerne – formentlig pga. angst for at den næste præsident i USA kan 'risikere' at føre en MMT-orienteret økonomisk politik. Du benytter dig af trolde, når du argumenterer. Du opfinder en påstand, som jeg aldrig har fremsat, og så argumenterer du imod den. Du formoder, at jeg mener dit og dat, men det meste af det er grebet ud af luften. Det er ved at være lidt trættende.

Jeg er ikke grundliggende uenig i din analyse af Grækenland. Du opstiller igen en kunstig modsætning, og så argumenterer du op ad døre og ned ad stolper mod påstande, som jeg aldrig har fremsat. Hvis Grækenland ikke havde været så åndsvag at melde sig ind i EMU'en, ville den græske stats mulighed for at skabe penge til sit eget forbrug kun have været begrænset af hensynet til inflationen i stedet for af hensynet til de finansielle markeder. Der var ikke hyperinflation i Grækenland, før Grækenland blev medlem af EMU'en. Dvs. den græske stat havde allerede tilpasset sin skabelse af drachmer til inflationen.

Det, som den græske stat kunne gøre, hvis den rådede over sine egne penge var at forsøge at øge den græske økonomis produktivitet i stedet for at dele penge ud til bestikkelse af borgerne (klientelisme). Derefter kunne den øge pengemængden, hvis den ville øge den offentlige sektors udgifter. Den kunne også lade være. Pointen er, at når den har givet afkald på selv at skabe sine penge, og når den har skabt så stor en offentlig gæld, har den afskåret sig selv fra at foretage disse økonomiske og pengepolitiske valg. Det havde den sådan set også inden den blev medlem af EMU'en pga. græske politikeres stupiditet. I stedet for at opbygge et skattesystem der virker, i stedet for at sætte gang i økonomien med f.eks. offentlig-private enterprises delte korrupte græske poltikere penge og offentlige stillinger ud til borgerne – strategisk placeret bestikkelse af borgerne, som kunne skaffe stemmer – og som i et tredje verdens land anvendte politikerne staten som pengeautomat til deres egne konti i schweiziske banker. Christine Lagarde udleverede en liste til Syriza-regeringen over disse konti. Samtidig lod man stinkende rige grækere – hvoraf de fleste var skibsredere – frit udføre kapital af Grækenland. Rygtet siger, at politikerne fik penge af disse meget rige personer.

Grækenland har faktsik mange ressourcer, både i form af frugtbar landbrugsjord, mineraler, naturgas, olie, højt udviklet infrastruktur og en af verdens relativt set største handelsflåder. Der er et enormt potentiale for sol- og vindenergi. Hvis den græske stat havde interesseret sig bare en smule for græsk økonomi, kunne den – ligesom vi gjorde i Danmark – have subsidieret altenativ energi, og med de mange særdeles veluddannede ingeniører, som Grækenland har, kunne landet have været med i fronten af grøn energi. Min græske svoger er ingeniør, og der er intet i de græske ingeniøruddannelser som er mangelfuldt i forhold til andre europæiske lande. Men nu flygter den veluddannede klasse af grækere ud af landet, fordi man i årtier har haft regeringer (højre og venstre), som har forsømt at udnytte dette potentiale af veluddanede borgere – plus alle de andre potentialer.

At uduelige politikere har kørt Grækenland i sænk, kan ikke anvendes til at gendrive MMT, sådan som du åbenbart tror. Grækenland kunne have valgt anderledes. I stedet for at tilslutte sig euroen kunne man have valgt at benytte sig af sin penge- og finanspolitiske suverænitet til at udvikle landet. Det valgte man ikke. Man valgte at underlægge sig en centralbank, der ikke kan fungere som 'lender of last resort', mens man lånte penge og satte sin egen nationalbank ud af spil. Dermed valgte grækerne en situation, hvor hverken korruptionen eller det mangelfulde skattesystem er landets primære problem - men gælden. Man anbragte sig i lommen på finanskapitalen, lånte penge til et tysk renteniveau for at finansiere klientstaten og troede, at man bare kunne fortsætte business as usual, med penge, som man ikke selv var herre over. Man har anbragt sig i en situation, hvor en samlet offentlig indsats både mht. at forbedre landetes produktion, udnytte egne ressourcer optimalt, bekæmpe korruption og skabe en velfungerende offentlig sektor, der fungerer, herunder et skattesystem der fungerer, både er for sent og for lidt.

“Kreditorerne tog ikke notits af.... “ osv. skriver du. Jeg er enig. Kreditorerne foretog ikke den kreditvurdering, som man altid bør foretage, når man låner penge ud. De tyske og de franske banker, som på uansvarlig vis havde udlånt penge til denne korrupte stat blev bailed out og Troikaen tog over. Ved at inddrage IMF, forsøgte Merkel at skjule, at man havde brugt europæiske skatteyderes penge på at redde tyske og franske banker ud af deres egen sump, og så kørte propagandamaskinen om de dovne, uansvarlige grækere.

Det var den situation, som jeg skrev min kommentar ud fra den 22, maj. Grækenland HAR fået et skattesystem der fungerer. Syriza regeringen HAR fået ryddet op i korruptionen, men det er for sent. Det hjælper ikke Grækenland ud af gældsproblemet. Det er derfor, jeg fastholder, at Grækenlands primære problem i dag, ikke er korruption eller manglende skatteinddrivelse. Grækenlands problem er mangel på penge- og finanspolitisk suverænitet. Grækenlands skattesystem fungerer i dag formentlig langt bedre end det danske. Det fungerer så effektivt, at min græske kone har betalt skat i Grækenland i tre år nu pga. vores græske ejendomme. Det gjorde hun ikke før Syriza regeringen kom til. Men efter at hun havde opholdt sig 30 år i Danmark, fandt det nye græske system hende, og hun blev kontaktet gennem de danske skattemyndigheder.

Mht. til personlig risiko har jeg været så tæt på at komme hjem fra Afrika i en ligpose, som man overhovedet kan komme, når man ikke deltager i en krig. Men en trygheds middelklasse dansker, som dig har naturligvis ingen idé om, hvad det kan indebære af risici, at arbejde med opstart af egne projekter i Afrika. Du ved ikke en skid om risiko. Mens du har siddet og hygget dig foran fjerneren i andedammen med din lørdagskylling og dine Haribo lakridskonfekter, har jeg kæmpet for mit projekt – og for mine egne penge – med livet som indsats. Den eneste danske organisation, som har sendt mig til Afrika er Foreningen Karagwes Venner. Jeg var der i ca. 6 måneder sammenlagt, fik alle udgifter betalt men ingen løn. Projektet var finansieret af Danida. Jeg har boet og arbejdet sammenlagt 12 år i fem afrikanske lande, og bortset fra Karagwe, Tanzania har der ikke været en eneste dansk skattekrone involveret i mine aktiviteter i Afrika. Tryghedsdanskere som dig har meget svært ved at forestille sig, at danskere, som har arbejdet i Afrika ikke har været udsendt af hønisse-organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Danida, som betaler dem en skattefri løn, skaffer dem et par firhjulstrækkere og forsikrer dem i hoved og røv. Mellemfolkeligt Samvirke har ovenikøbet den frækhed at kalde sig for en NGO, selvom 98 procent af dens midler kommer fra staten. MS er på finansloven.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Skov, Thomas Corydon, Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Steffen Gliese
13. april, 2019 - 16:20
Afskaffelse af guldstandarden er en forudsætnig både for, at man har kunnet 'udlicitere' pengeskabelsen til den finansielle sektor, og for at staten kan føre en suveræn penge- og finanspolitik. Men økonomer og politkere har fortsat med ad nauseam at gentage fortællingen om, at der ikke er penge i 'statskassen'. Tænk hvis folk opdagede, at der ikke er nogen statskasse - eller hvis der en en sådan, at kan man droppe den i løbet af no time, hvis man vil. Og nu da den amerikanske venstrefløj er begyndt at tage MMT til sig, er argumentation drevet af frygt: Tænk hvis USA fik en præsident, som ville fortælle folk, at der ikke er nogen statskasse.
Da tidligere formand for The Fed - Ben Bernanke - i et interview direkte blev presset af en vaks journalist til at svare på spørgsmålet om de $800 mia til TARP (bail out programmet), var skatteydernes penge, svarede han nej - vi skabte disse penge 'by keystrokes'. Desvære var der ingen der tog notits af denne indrømmelse, men journalistens næste spørgsmål kunne have været: Kan vi også skabe penge til f.eks. et sundhedssystem for alle 'by keystrokes'? I Danmark kan vi kun drømme om journalister, som er i stand til at stille den slags spørgsmål. De vil hellere snakke om kriminelle indvandrere. For tænk hvis danskerne opdagede, at privatiseringen af pengeskabelsen er en af de væsentligste årsager til, at vi ikke har en ordentlig ældrepleje og at det offentlige fører klapjagt på syge mennesker. Vi har en regering, som har magt til at indføre et burkaforbud, men som ikke kan føre en selvstændig finanspolitik, fordi man har foræret økonomien til finanssektoren.
I USA er man nu ved at mobilisere en hær af økonomer, hvis opgave er at fremmane inflationsspøgelset. Alexandria Ocasio-Cortez vil køre den amerikanske økonomi i sænk, hvis hun og hendes kumpaner får magt. Det drejer sig om at skabe angst, men de der er mest angste er finanskapitalen. Hvis inflationen stiger med bare en procent, bliver deres enorme rentebærende kapital devalueret. Deres hovedpine er ikke klovnen Trump men Ocasio-Cortez.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Thomas Corydon, Randi Christiansen, Christel Mayland Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er altid en fornøjelse at se Jens Winthers arrogante bedreviden blive sat på plads med saglige argumenter, tak for det, Ivan Breinholt Leth.

:-)

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Skov, Trond Meiring, Thomas Corydon og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Christel Mayland Jensen

Det er bekræftende, at denne artikel overhovedet har set dagens lys, samt er blevet delt 1328 gange, bare herinde fra. Da jeg var til en række Gode Penge fordrag på CBS, Frederiksberg for nogle år siden, sad nogle af de ca. 300 tilskuere måbende, da realiteterne omkring pengeskabelsen og privatbankernes magt blev udrullet. Husker tydeligt en ældre herres udtalelse: "Jamen, har vi slet ikke guld for alle disse digitalt skabte penge i Nationalbanken?" Tak for artiklen Ivan Breinholt Leth, det ville være spændende hvis Klaus Riskær Pedersen, Carl Henrik Engelbrecht Rørbek, samt Mads Palsvig også gave deres besyv med.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Trond Meiring, Thomas Corydon og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ivan Breinholt Leth, 13. april, 2019 - 19:27 :

..., "fordi man har foræret økonomien til finanssektoren." - og nu kan man ikke tage den tilbage? Hvorfor egentlig ikke?

Du er sej ivan, tak for det. Med folk som dig er der stadig håb for menneskeheden

Ivan Breinholt Leth

Christel Mayland Jensen
Velbekomme. Jeg har læst alle de bøger, som foreningen Gode penge i Danmark har udgivet. Det kan man lære meget af. Deres løsninger ved jeg ikke, hvad jeg skal mene om, men et kapitalkrav på 100 til bankerne ville fuldstændig lukke for den private pengeskabelse og give staten 100 pct magt over statens penge.

Eva Schwanenflügel, Thomas Corydon og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Randi Christiansen
Velbekomme. Kan staten tage økonomien tilbage? Hvis vi ser på Island og hvidvaskningssagen i Danmark, så er SØIK angiveligt i gang med en undersøgelse, som kan tage flere år. De ansvarlige direktører har fået mange millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelser. Mere er der ikke sket. På Island tog det omkring en måned at retsforfølge og fængsle bankdirektører. Den islandske regering erklærede alle lån, som var udstedet til borgerne mellem 2010 og 2013 for ulovlige med en påstand om, at de var indgået på falske betingelser. Det som den islandske regering reelt gjorde var, at erklære bankernes kreditpenge ugyldige og sætte statens penge i stedet for. Mange borgere blev gældsfri og kunne starte forfra. Hvis du spørger økonomer og politikere i Danmark, om det er muligt at lægge pengeskabelsen ind under staten, vil de svare, at så bryder det hele sammen. Bankerne kan ikke allokere kapital til investering, produktionen vil gå i stå, ledigheden vil stige og kapitalen vil blive flyttte ud af landet. Island er ikke brudt sammen. Landet har betalt sin gæld til IMF, ledigheden og inflationen er lav og væksten er tilbage.

Staten kan til enhver tid øge sin pengeskabelse og indskrænke den private pengeskabelse, hvis den vil - også uden gennemgående reformer. Men det vil man ikke. Man har fået borgerne til at tro, at der ikke er penge i 'statskassen', og at vi derfor skal spare uanset om det går op eller ned. Ingen journalist spørger om, hvorfor vi tilsyneladende skal spare os ind i evigheden. Mens man har bundet sig selv på hænder og fødder med EU's vækst- og stabilitetspagt og finanspagten og ved at begrænse statens pengeskabelse til sølle 5 pct, selvom inflationen er lav, diskuterer borgerne og deres politikere om pengemanglen mon skyldes de mange indvandrere eller de flere plejekrævende ældre. Du kan selv se efter på Clemens politiske show 'Debatten', så ved du hvilke ligegyldigheder, man mundhugges om. Man holder den politiske gryde i kog og fjerner opmærksomheden fra de egentlige problemer.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Thomas Corydon, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Jens Thaarup Nyberg

Finanskrisen i USA var i bl.a. drevet af at man gav boliglån i kreditinstitutioner til nogen der ikke kunne betale dem tilbage, og lykkedes med at sælge disse lån til nogle meget risikovillige investorer i stort omfang. Fordi man sælger et meget billigt hus på landet behøver der jo ikke være et kreditforeningslån involveret. For øjeblikket er det svært at få et kreditforeningslån til de billigste ejendomme, og i den situation må sælger og køber selv finansiere handelen, f.eks. med en kontant udbetaling og et sælgerpantebrev. Det pt. billigeste hus i Danmark koster 75.000 kr. Huset ligger i Nakskov, det er meget ringe, men mon ikke sælger vil være nødt til acceptere f.eks. en udbetaling på 30.000 kr. og så afdrag på f.eks. 1.000 kr. om måneden i 5 år?

Ejerudgifterne er også ca. 1.000 kr. om måneden, så alt i alt kan huslejen holdes nede på omkring 3.000 kr. Der

Henrik Brøndum

@Henrik Brøndum

Ivan Breinholt Leth, skriver, 12. 04. ’19 - 01:19:
"Jeg har en mistanke om, at det slet ikke er landbruget, som man er mest bekymret for, men finanssektoren. Hvor mange banker går bankerot, når landbruget går på røven?"

Dommerkommiteen (det er mig) anerkender ikke en mistanke om hvad andre bekymrer sig for - eller et hypotetisk spørgsmål som fornuft. Fornuft indebærer i denne sammenhæng konsistent begrebsanvendelse og argumentation baseret på observationer.

Henrik Brøndum

@Ivan Breinholt Leth

Finansiel rådgiver er ikke en beskyttet titel, men jo jeg er klar over at boligpriserne ikke indgår i forbrugerprisindexet. Boligprisernes kan have udviklet sig til et for højt niveau og det kan være drevet af for lempelige finansieringsmuligheder for boligkøb - det er ikke det samme som privatbankernes bidrag til størrelsen af den primære og sekundære pengemængde. Jeg mener ikke boligpriserne er faretruende høje, men her gælder heldigvis at enhvers egen vurdering er den rigtige, markedet tager altid fejl, for nu at citerer verdens bedste kapitalist Warren Buffet. Om det er et problem for samfundet efter vores fornuftige Nationalbankdirektørs forslag til at stramme i de hotteste områder nu er blevet implementeret? Nej det mener jeg heller ikke.

Finansielle institutioners forrentning af egenkapitalen i forhold til andre virksomheder - her er et eksempel fra et enkelt år https://finansdanmark.dk/nyheder/2016/bankernes-resultater-halter-efter-... - jeg er debattør ikke forsker på området. Nu siger du at det alligevel ikke har betydning for de argument, er det så rimeligt at forlange af en meddebattør at bidrage med en så omfattende dokumentation?

Du siger tilsyneladende, at hovedproblemet er statens begrænsede finanspolitiske råderum, og det skyldes låneomkostninger der er genereret af privatisering af pengeskabelsen? Tilbage under krisen, kan der argumenteres for at EU-båndet, eller andre bånd på finanspolitiken var for snævert. Nu hvor der er fuld beskæftigelse, bør staten ikke underbudgettere - eller mener du virkelig det?

Er statens låneomkostninger for høje? Det er et specialistområde. Vi er vel pt. i en situation hvor nationalbankens indlånsrente er negativ. Investorer der giver staten 1.006.500 kr. får kun 1.000.000 kr. tilbage efter et år.

http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/...

Det er vel historisk godt for staten, men du mener det kunne være endnu bedre uden privatbankernes pengeskabende muligheder?

Endelig hævder du at den finansielle sektor medvirker til, at der investeres i "de forkerte" projekter set fra samfundets synsvinkel. Der må jeg spørge hvad det er for nogle projekter der ikke investeres i? Den dobbeltsporede jernbane til Bornholm? Selv de vildeste iværksættere opnår typisk finansiering i dag, måske ikke fra privatbanker, men så fra private investorer, crowdfunding, pensionskasser, familien etc.

Jeg må desværre fastholde, at der ingen fornuftige ord er i det du skriver. Norden herunder Danmark har verdens bedste regulerede kapitalisme, selvfølgelig med masser af forbedringsmuligheder. Der er områder som hvidvask af penge, psykisk sygdom, klimaændringer, et landbrug der levner for lidt plads til naturen, flygtninge, bandekriminalitet etc. men den principielle arbejdsdeling mellem nationalbank/privatbankerne med hensyn til pengeskabelsen og dens indflydelse på politik og private investeringsprojekter ligger meget langt nede på listen.

Randi Christiansen

"Du kan selv se efter på Clemens politiske show ’Debatten’, så ved du hvilke ligegyldigheder, man mundhugges om. Man holder den politiske gryde i kog og fjerner opmærksomheden fra de egentlige problemer."

Præcis ivan, og jeg fatter bare ikke det bagvedliggende rationale. Dumhed og/eller korruption? Har du et bud?

Randi Christiansen

Henrik brøndum@ : "Norden herunder Danmark har verdens bedste regulerede kapitalisme, ... "

Mon danmarks rigeste familier, som iflg børsen ! tllsammen har 60 mia i skattely, er helt enige i det?

Nå, men piketty har jo ihvertfald hinsides enhver tvivl påvist, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Så hvis nordens kapitalisme er den bedst regulerede, understreger det blot, at resten af verden er 'reguleret' af korrupte slyngler og kleptokrater.

Randi Christiansen

Ivan, jeg må hellere citere hele den sammenhæng, som jeg beder dig forklare årsagen til. Hvis det ellers er muligt.

"Staten kan til enhver tid øge sin pengeskabelse og indskrænke den private pengeskabelse, hvis den vil - også uden gennemgående reformer. Men det vil man ikke. Man har fået borgerne til at tro, at der ikke er penge i ’statskassen’, og at vi derfor skal spare uanset om det går op eller ned. Ingen journalist spørger om, hvorfor vi tilsyneladende skal spare os ind i evigheden. Mens man har bundet sig selv på hænder og fødder med EU’s vækst- og stabilitetspagt og finanspagten og ved at begrænse statens pengeskabelse til sølle 5 pct, selvom inflationen er lav, diskuterer borgerne og deres politikere om pengemanglen mon skyldes de mange indvandrere eller de flere plejekrævende ældre. Du kan selv se efter på Clemens politiske show ’Debatten’, så ved du hvilke ligegyldigheder, man mundhugges om. Man holder den politiske gryde i kog og fjerner opmærksomheden fra de egentlige problemer."

Randi Christiansen

Og henrik - det er tydeligt, at du ikke kan få øje på de lidelser, som almindelige, uformuende, hårdt arbejdende danskere i stigende grad må gennemgå, fordi skiftende regeringer ikke drager passende omsorg for dem. Men jeg ved, at den murer sammen med andre, der hele livet har haft fysisk og psykisk krævende arbejde og nu pludselig må se folkepensionsalderen udskudt til 67 +, ikke deler dit synspunkt om en velreguleret kapitalisme.

Samtidig med at de må se et fåtal i den danske befolkning skovle mio og mia ind i deres private portefølje, se politikere, som giver sig selv langt bedre løn-og pensionsforhold end de skatteborgere, de er ansat til at servicere - men selv kan skrubbe til lolland falster i et sikkert nærmest ubeboeligt hus, fordi deres hidtidige bolig er blevet eksklusivt, eftertragtet og derfor for dyrt for dem.

Føj i n'te

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth,

du skriver problemet "er den magt, som bankerne har i kraft af, at de sidder på 95 pct af pengeskabelsen. Det har en række implikationer, hvoraf de to vigtigste er, at det er bankerne, som afgør, hvor penge skal flyde hen i økonomien, hvad der skal investeres i." Forkert! At bankerne yder lån (og dermed skaber penge) indebærer ikke, at de bestemmer hvad pengene bruges til. Det gør derimod låntagerne (personer og virksomheder). Bankernes pengeskabelse (udlånsvolumen) bestemmes i øvrigt af efterspørgslen efter lån - ikke af bankerne.

"Man har bundet sig selv på hænder og fødder med EU’s vækst- og stabilitetspagt og finanspagten og ved at begrænse statens pengeskabelse til sølle 5 pct, selvom inflationen er lav..". Forkert! Inflationen er lav, fordi der føres en ansvarlig finanspolitik. De begrænsninger, som hensynet til en lav inflation lægger på statsligt overforbrug er de samme, uanset om man er MMT'er eller ej. Det afgørende er sammenhængen mellem produktionsværdien og forbruget. Og hvis forbruget er større end produktionen, fx fordi staten finansierer hele eller en del af sit forbrug via seddelpressen, så skabes der inflation.

"Hvis Grækenland ikke havde været så åndssvag at melde sig ind i EMU’en, ville den græske stats mulighed for at skabe penge til sit eget forbrug kun have været begrænset af hensynet til inflationen..". Ja, men den begrænsning havde været lige så snærende som stabilitetspagtens krav. For det afgørende problem i Grækenland var lav produktivitet og et privat og offentligt forbrug, der oversteg produktionen. Uden græsk deltagelse i EMU'en og EUR'en kunne Grækenland rigtig nok bare starte seddelpressen for at betale for det offentlige overforbrug. Men det ville skabe en spiral af inflation, stigende renter og devaluering af drachmen - ligesom vi i Danmark oplevede det i Anker Jørgensens sidste regeringsår.

"Det, som den græske stat kunne gøre, hvis den rådede over sine egne penge var at forsøge at øge den græske økonomis produktivitet.." Inderligt vrøvl! Nåh, ja, forsøge kan man altid.. HVIS den græske stat var i stand til at øge den græske produktivitet (det er vel det, du mener - begrebet økonomisk produktivitet er selvopfundet), så kunne den vel gøre det uanset om landet brugte drachmer eller Euro? Hvad i EMU'en ville forhindre det? Men realiteten er imidlertid, at det indenfor et tidsspan på under 15-20 år er så godt som umuligt for det offentlige at bidrage til den private sektors produktivitet, for den eneste måde, det offentlige kan bidrage, er gennem bedre uddannelse af landets borgere.

Og det er ret indlysende, at den græske offentlig sektor var larmende ineffektiv. Udbetalte 13 månedslønninger om året, betalte løn til ansatte, der ikke mødte på arbejde i årevis osv.

"Grækenland HAR fået et skattesystem der fungerer. Syriza regeringen HAR fået ryddet op i korruptionen, men det er for sent. Det hjælper ikke Grækenland ud af gældsproblemet. Det er derfor, jeg fastholder, at Grækenlands primære problem i dag, ikke er korruption eller manglende skatteinddrivelse. Grækenlands problem er mangel på penge- og finanspolitisk suverænitet." Forkert! Grækenlands problem er, at man gennem årtiers ubalance (overforbrug) har opsamlet en gigantisk udlandsgæld. Uanset om man har drachmer eller Euro er udlandsgæld et problem, som kun kan løses ved at få overskud på betalingsbalancen - og det får man kun gennem at den indenlandske produktion er større end det indenlandske forbrug. Grækerne kan trykke lige så mange drachmer de vil. Men de kan ikke betale udlandsgæld med drachmer - selv ikke, hvis udlandsgælden var nomineret i drachmer. Hvis kreditorerne modtog drachmer i afdrag, ville de sig straks henvende sig til den græske nationalbank for at få ombyttet drachmerne til udenlandsk valuta (tyske banker samler ikke på drachmer). Så kunne en "suveræn" stat bare devaluere og dermed reelt reducere gældens værdi. Tjah, men så stiger priserne på alle importerede varer i Grækenland (inflation). Det ville naturligvis være en måde at reducere det indenlandske forbrug på - hvis man kunne forhindre lønstigninger.. (surt for grækerne). Og kunne man ikke forhindre lønstigninger, så ville Grækenlands i forvejen elendige konkurrenceevne yderligere forringes.

Blålys, hr Leth!

@Christel Mayland Jensen, at der har kunnet samles 300 mennesker til et foredrag på CBS, og at nogle af disse mennesker kom med den opfattelse, at Nationalbankens guldbeholdninger matchede pengemængden, beviser blot, at de pågældende ikke har læst en ordentlig avis i talrige årtier! Men du kan sikkert også finde mennesker, der ikke kan forklare, hvordan en benzin-motor fungerer eller hvorfor man ikke kan behandle en influenza med penicillin.

@Randi Christiansen, din tillid til Ivan og hans idéer er rørende. Tror du også på kvaksalvere og konspirationsteoretikere?

@Randi Christensen, jeg blev rystet, da jeg så "Udenfor Borgen" forleden aften. Enhedslistens skatteordfører besværede sig længe og inderligt over "den stigende ulighed" og talte varmt for behovet for og retfærdigheden af formueskat og hårdere topskat.

Hun blev så stillet det ret enkle spørgsmål: Hvad er den gennemsnitlige formue blandt de 10% rigeste danskere? Hun svarede: 50 mDKK. Det rigtige svar er 5,4 mDKK! Når man har så lidt viden om formueforholdene, at man kan tage fejl med en faktor på op mod 10, så burde man ikke udtale sig om ulighed. Hun slap dog let. En blot nogenlunde opvakt journalist ville have stillet hende det logiske opfølgende spørgsmål: din enorme fejlopfattelse af de faktiske forhold giver dig vel anledning til at ændre dine synspunkter om ulighed og formueskat?

Randi Christiansen

Jens winther@ : "... indebærer ikke, at de bestemmer hvad pengene bruges til. Det gør derimod låntagerne (personer og virkomheder)." Ahr jens, den er for billig. Det er bankerne, der bestemmer, hvem de vil låne til og hvor meget, og dermed også hvem, hvad og hvor meget, der investeres i.

"Det, som den græske stat kunne gøre, hvis den rådede over sine egne penge var at forsøge at øge den græske økonomis produktivitet.." Inderligt vrøvl! Nåh, ja, forsøge kan man altid.. HVIS den græske stat var i stand til at øge den græske produktivitet (det er vel det, du mener - begrebet økonomisk produktivitet er selvopfundet), så kunne den vel gøre det uanset om landet brugte drachmer eller Euro? Hvad i EMU’en ville forhindre det?"

Velsagtens rentebyrden? Men det er selvfølgelig sandt, at i samme omfang, man er gældsat, befinder ens økonomiske suverænitet sig i kreditors lomme. Det er blot mit indtryk, at den græske uansvarlighed blev suppleret af långiveres ditto. I hvis ultimative interesse det har været at fange grækerne i en gældsfælde (som faktisk ligner de danske bønders) kan jeg kun gisne om - den sædvanlige cocktail af dumhed og korruption? Den rævekage, som grækerne er fanget i, skal jeg ikke kunne sige, hvordan de kommer ud af, men i det omfang der er tale om bondefangeri, mener jeg, at den græske stat som den islandske er i sin gode ret til at ekspropriere gælden.

"Men realiteten er imidlertid, at det indenfor et tidsspan på under 15-20 år er så godt som umuligt for det offentlige at bidrage til den private sektors produktivitet, for den eneste måde, det offentlige kan bidrage, er gennem bedre uddannelse af landets borgere."

Så også noget af en tilsnigelse at udelade resten af den offentlige infrastruktur, uden hvilken ingen privat sektor kan fungere - med mindre den offentlige infrastruktur privatiseres. Men du synes måske, at det er en god ide at gøre livsvigtige funktioner afhængige af private investorers ønsker om profit?

Med hensyn til enhedslistens skatteordfører er det selvfølgelig ikke smart, at hun ikke har sine fakta på plads. Det, hun og alle vi andre socialt intelligente væsener dog kan få øje på, er den stigende ulighed, som blandt andre piketty har dokumenteret - senest tydeligt illustreret ved min reference til børsens artikel om, at de rigeste familier i danmark har 60 mia i skattely - et faktum som du ubehændigt altid undlader at forholde dig til.

Min tillid til ivan breinholt leth er båret af hans tydelige og socialt bevidste forståelse for permakulturel miljø-og socioøkonomi. Hvorimod dine og henriks finansielle fiksfakserier ikke har bibragt vore samfund den nødvendige balance - tværtimod som nævnt stigende miljø-og socioøkonomisk ubalance. Dynamiske effekter kan vi ikke længere vente på, det er en basal omlægning af administrationen af vore fælles ressourcer, som må til, hvis vi som fællesskab skal kunne løse nutidens og fremtidens udfordringer. Heldigvis er der blandt især den yngre intelligentsia en gryende forståelse for at se det menneskelige samarbejde i en permakulturel kontekst.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Sider