Kronik

Dansk kønsligestilling sakker bagud, mens vi soler os i Nordens ligestillingssucces

Til en ligestillingskonference i FN solede Danmark sig i den skandinaviske ligestillingssucces. Men på netop dette område har Danmark ikke meget at fejre. Faktisk skulle man ikke tro, at Danmark hører til Norden, skriver FN-ungdomsdelegat i dette debatindlæg
I Danmark tager fædre ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt 30 dages barsel, mens mødre tager knap 300 dage. I vores nordiske nabolande har man ved lov øremærket en del af barslen til mændene. Arkivfoto

I Danmark tager fædre ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt 30 dages barsel, mens mødre tager knap 300 dage. I vores nordiske nabolande har man ved lov øremærket en del af barslen til mændene. Arkivfoto

Melissa Kühn Hjerrild

26. april 2019

Stater og ngo’er var i marts samlet i FN i New York for at diskutere, hvordan det går med ligestillingen i verden.

Under FN’s årlige Commission on the Status of Women vil et land som Danmark selvfølgelig gerne bryste sig af gode resultater, og kønsligestilling er da også en central dansk værdi ifølge regeringens Danmarkskanon. Men virkeligheden er en anden: Danmark er nemlig det sorte får i selskab med vores nordiske naboer, som er dem, vi bør sammenligne os med.

Det er svært at opgøre, hvordan det går med ligestillingen på verdensplan. World Economic Forum har forsøgt med sit Global Gender Gap Index, og indekset er på nuværende tidspunkt det mindst ringe globale mål for ligestilling, der findes. Fra første- til fjerdepladsen ligger Island, Norge, Sverige og Finland. Danmark indtager en pinlig 13.-plads, langt efter de fire nordiske højdespringere.

De lande, vi normalt sammenligner os med, er stukket af fra os, når det kommer til at sikre ligestilling i samfundet.

Forklaringen er, at man i alle andre nordiske lande har indset, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Skal man sikre ligestilling, der er til gavn for os alle, kræver det kollektiv handling, politisk vilje og lovgivningsmæssige initiativer. Ikke skåltaler og svælgen i tidligere tiders flotte resultater.

Arbejdsmarkedet er et helt centralt område at skabe ligestilling på og en katalysator for forandring i samfundet såvel som i hjemmet. Samtlige af vores nordiske naboer har derfor gjort indsatser for at skabe et ligestillet arbejdsmarked.

Fædres barsel

For det første har man i alle andre skandinaviske lande end Danmark indført øremærket barsel til begge forældre ved lov for at sikre, at også fædre går på barsel. Island tager førstepladsen og har indført tre måneders øremærket barselsorlov. Den progressive islandske statsminister, Katrín Jakobsdóttir, kunne til stående applaus fra FN-talerstolen fortælle, at man planlægger at skrue op for tiltaget og øremærke hele fem måneder til hver forælder i fremtiden.

Man skal ikke længere end en tur over Øresundsbroen, før man vil opleve, at også svenske fædre har fået barselsrettigheder: Allerede i 2002 indførte man to måneders øremærket barsel til hver forælder. Finland og Norge har også lovgivet sig til mere ligelig deling af barslen.

At Danmark er det eneste land i Norden, der ikke har lovgivning på området, var måske også årsagen til, at den danske ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen (V), forholdt sig mere eller mindre tavs under et temaarrangement om barsel med de nordiske ligestillingsministre i FN. Et arrangement, der skulle fremvise de blændende nordiske resultater for resten af verden.

Og Eva Kjer Hansen gjorde klogt i at holde sig i baggrunden: Danmark risikerer nemlig at blive udstillet som bagstræberisk i et sådant selskab. For i Danmark tager fædre ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt 30 dages barsel, mens mødre tager knap 300. Vores nordiske naboer ved, som der blandt arbejdsmarkeds- og kønsforskere er udbredt enighed om, at en mere lige fordeling af barslen mellem mor og far er den største murbrækker for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Nu kommer EU så Danmark til undsætning med et nyt direktiv, der skal sikre en mere lige fordeling af barslen. Det er pinligt, at vi i Danmark ikke selv har løst det ellers enkle problem, når nu det er lykkedes i vores nabolande.

Kønskvotering er et fyord

En anden årsag til, at de andre nordiske landes arbejdsmarked er mere ligestillede end vores, er, at ’kønskvotering’ ikke er et fyord på samme måde, som det er i Danmark. For mere end ti år siden indførte man eksempelvis i Norge regler om, at børsnoterede virksomheder skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelser.

I Norge ved man, at uden kvoter venter man bare passivt på, at kvinder får indflydelse på beslutningsprocesser og deltager mere i ledelse. Ifølge European Women’s Lobby vil det tage 50 år at få 40 procent kvinder i europæiske bestyrelser, hvis vi bare venter på det vil ske, som man gør i Danmark. 

Men den danske aversion mod kvoter er irrationel: Kvoter er ikke positiv diskrimination, men en måde at kompensere for de eksisterende barrierer, der forhindrer kvinder i at indtage poster i bestyrelser og ledelser. Det handler om at imødegå den bias, som danske ledere har, når de skal vælge bestyrelsesmedlemmer eller ledere.

Danmark indtager en himmelråbende 95.-plads på World Economic Forums Global Gender Gap Index, når det kommer til kvinders repræsentation på ledelsesgangene, og en så pinlig placering kan blandt andet ændres gennem kvotelovgivning. Hvad i alverden venter vi på?

Ligeløn om 215 år

Et tredje område, hvor vi i Danmark med fordel kunne lære af vores nordiske naboer, er i spørgsmålet om ligeløn.

Verden over er der forskel på, hvor meget mænd og kvinder tjener, men forskellene er mindst i Island, Norge og Finland. Island er et forbillede for mange lande, fordi regeringen i 2017 indførte et system, der pålægger virksomheder med over 25 medarbejdere at dokumentere, at de betaler lige løn for lige arbejde.

En sådan model er et opgør med lønforskelle på de arbejdspladser, hvor mænd og kvinder arbejder side om side, mens der skal andre metoder til at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det første skridt for at sikre ligeløn er åbenhed om de store lønforskelle, der eksisterer.

Skabte vi åbenhed om løn, ville det måske hjælpe os til at forstå og handle på lønforskellene: Løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er ifølge VIVE cirka 15 procent, og selv hvis man tager højde for, at mænd og kvinder tager forskellige uddannelser og varetager forskellige job, er lønforskellen stadig på omtrent syv procent.

Hvis vi bare ser til, kan vi godt nå i mål med ligelønnen. Vi skal bare vente 215 år. Så længe estimerer World Economic Forum det vil tage at opnå lige løn for lige arbejde, hvis vi vil undgå at skrue lidt på lovgivningen. Hvorfor vente i alle de år, når nu Island har fundet en model, der virker?

Hykleriske Danmark

Vi har førhen lovgivet os til ny kultur og nye normer på andre politiske områder i Danmark. I 1976 gjorde vi det lovpligtigt at køre med sikkerhedssele. I 1997 gjorde vi det ulovligt at slå børn. I 2007 forbød vi tobaksrygning på bland andet skoler. Hvorfor har vi så svært ved at lovgive os til ny kultur, når det kommer til kønnenes ligestilling?

I taler, debatter og deling af best practice om ligestilling i FN-regi lader vi os gerne associere med de lande, der er lykkedes med ligestillingen, mens ’øremærket barsel’, ’kvoter’ og ’ligeløn’ forbliver  fyord i den hjemlige politiske debat.

Resten af Norden høster i dag gevinsten for at have skabt mere ligestillede samfund, som den norske ligestillingsminister og forkvinde for Venstre i Norge, Trine Skei Grande, udtrykte sig fra talerstolen:

»Norge er et velstillet land – ikke alene på grund af olien, men på grund af kvindernes bidrag til arbejdsmarkedet.«

For ligestilling betaler sig: Det giver både resultater på bundlinjen og en massiv portion international respekt. En respekt, som Danmark gerne soler sig i, når muligheden byder sig ude i verden, selv om det desværre klinger ganske hult.

Man kan håbe, at det nye folketing, som vi inden længe skal til stemmeurnerne og vælge, vil gøre op med, at Danmark er Skandinaviens bagstræber. Skal vi ikke længere være det sorte får på ligestillingsområdet, skal der udvises politisk vilje og lovgivningsmæssige initiativer, så Danmark kan rykke op ad den internationale rangstige.

Anja Katrine Søndergaard er dansk ungdomsdelegat til FN

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristin Marie Lassen
  • Alvin Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
  • Hans Larsen
  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
  • Jørn Vilvig
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Kristin Marie Lassen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Gert Romme, Runa Lystlund, Jørn Vilvig, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Så skal vi igen høre på løgnehistorier om, at Danmark sakker agterud på ligestillingen. På Women's Liveability Index 2019 ligger Danmark på en 6. plads. På papiret er 40% af alle bestyrelsesmedlemmer kvinder, men det er Tordenskkjolds soldater, der render rundt med kaskettårn så guderne må forbarme sig. Der er intet bestyrelsesmedlem, mand eller kvinde der kan gøre sit arbejde ordentigt, hvis man bestrider for mange poster samtidigt. Lønddannelsen har med mange ting at gøre, bl.a. er der mange kvinder ansat i det offentlige i stillinger med en høj grad af jobsikkerhed, frihed til at skifte mellem fuldtid og deltid, fuld løn under barsel, barnets første og anden sygedag, omsorgsdage og øvdage. Hvordan gør man sådan noget op i penge? Mænd på den anden side er ofte ansat i det private erhvervsliv og har ringe jobsikkerhed, ikke fuld løn under barsel, ingen barnets sygedage og omsorgsdage i overenskomsten, ingen mulighed for at skifte mellem fuldtid og deltid, tvungen overarbejde mv.
Jeg er stolt af Danmark og den ligestilling vi har, at vi ikke har tvangskvotering og andre dårligdomme fra de andre nordiske lande.

Frank Hansen, Morten Simonsen, Emil Davidsen, Christian Larsen, Liv Pedersen, Jens Jensen, Niels Johannesen, ulrik mortensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jesper Oersted du skriver - "mange kvinder ansat i det offentlige i stillinger med en høj grad af jobsikkerhed, frihed til at skifte mellem fuldtid og deltid, fuld løn under barsel, barnets første og anden sygedag, omsorgsdage og øvdage. Hvordan gør man sådan noget op i penge? Mænd på den anden side er ofte ansat i det private erhvervsliv og har ringe jobsikkerhed, ikke fuld løn under barsel, ingen barnets sygedage og omsorgsdage i overenskomsten, ingen mulighed for at skifte mellem fuldtid og deltid, tvungen overarbejde mv."-

Du får det til at lyde som om at kvinderne har mange flere goder end mænd. Er det ikke mere et problem at arbejdsgiverne forventer at det er kvinderne, der tager barnets sygegade osv.... Jobsikringen i det offentlige er også svært at se i disse tider med konstante besparelser osv. Osv....
Ligeledes er flere job som fx sundhedsassistenter mv. kun til deltidsjob. eller blevet så stressende pga. besparelser at fx. mange sygeplejersker ikke kan holde til et fuldtidsjob.

Problemet kunne løses ved at give kvinder ansat i de såkaldte kvindefag løn på samme niveau, som mænd får i de såkaldte mandefag. Det var en stor fejl fra begyndelsen at kvindefagene blev lønfastsat til en lavere løn end mandefagene - Det SKAL der rettes op på og så Skal mænd eller andre samlevere have pligt/ret til at tage barsel og børns sygedage på samme vilkår som du mener kvinder har i dag. Samt ikke mindst skabe nogle gode arbejdsmiljøer så folk ikke går ned med stres og andre arbejdsskader.

Anna Olsen, Thomas Frankfurth, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Josephine Kaldan, Susanne Kaspersen, Mette Haagerup og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Ligestilling er åbenbart at tvinge mænd til barsel og reducere kvinders barsel.
Ligestilling er åbenbart at at skade de mindste børn istedet for at tage ansvar. (Debatten DR2 torsdag)
Lige ret og personligt ansvar og evner er åbenbart er åbenbart ikke nok. Der skal kvoterings tvang til.
Utroligt så mange kloge meningsdannere, der vil bestemme, hvordan andre skal leve deres liv.

Den trettende plads er ikke pinlig - det er kriterierne, der et pinlige.

Morten Simonsen, Christian Larsen, Liv Pedersen, Jens Christensen, Jens Jensen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Leo sikke en tillid til manden, når du åbenbart ikke tro at han kan tage hånd om de helt små. Hjemme hos os for snart mange år siden var det min mand der passede vort barn 14 dage efter fødslen. . Det set ikke ud til at ha' skadet hende.

Rikke Nielsen, Alvin Jensen og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar

Jeg gå fuldt ind for ligestilling
equality of opportunity.
Men IKKE
equality of outcome .

Hvorfor er totalitarisme en god ting når vi snakker om såkaldt ligestillingen??

Morten Simonsen, Liv Pedersen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

"Kønskvotering er et fyord"
nej Kønskvotering er ideologi og TVANG

"er lønforskellen stadig på omtrent syv procent"
taget fra rapporten. Der står – er på 4-7 pct

" Løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er ifølge VIVE cirka 15 procent"
igen taget fra rapporten. bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd på 10-15 pct

sorry, men At skribenten ikke vil tage det hele med siger da lidt om dagsorden

Og for slet ikke at snakke om at Pay gap vs Earnings gap
disse 2 begreber blive blandet meget samme og det er ikke en retvisende måde at føre en debat på. Med minde man har en dagsorden ikk!!

Morten Simonsen, Christian Larsen og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar

Dorte " "... du åbenbart ikke tro at han kan tage hånd om de helt små."
Det siger jeg da ikke ?
Jeg har tillid til at familien selv kan tage stilling til fordelingen mellem sig af en given barsel - helst 2 år - eller endnu bedre selv bestemme perioden gennem indførelse af Basisindkomst.
(som så samtidig er løsningen på tidligere tilbagetrækning - og flere andre forhold i "velfærds"samfundet)

Birte Pedersen

Jeg kan betro de Herrer og Damer at det eneste tidspunkt vi bliver ligelønnet er når vi bliver folkepensionister. Den enlige Kvinde og den enlige Mand får nøjagtig det samme i folkepension, det giver da stof til eftertanke skulle jeg mene!

Thomas Frankfurth, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Det kommer formentligt snart til at gå ned ad bakke for "ligestillingen" i Danmark. I hvert fald i den udstrækning at ligestillingen er baseret på en nedprioritering af fysisk produktion og øget beskæftigelse i administration, undervisning og omsorg. Beskæftigelse, lønninger og forhold i fysisk produktion er stærkt præget af de hidtil gode muligheder for outsourcing til fjernøsten. Når dette ændrer sig vil der ske en tilpasning af arbejdsmarkedet, der afspejler dette.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Danmarks placering i ligestillingen mellem mænd og kvinder i Skandinavien.

Men hvis nogen virkelig mener, det går godt i Danmark på denne område, så syntes jeg, de bør læse lidt på forholdene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestill...

Jeg syntes faktisk det er pinligt. Og det er pinligt, at mænd tjener mere end kvinder, der beviseligt er bedre uddannet. Ligesom det er pinligt, at kvinder i gennemsnit arbejder 1 time mere dagligt end mænd.

Er det virkelig dette, som nogen opfatter som god ligestilling?

Anna Olsen, Rikke Nielsen, Thomas Frankfurth, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Mette Haagerup, Ib Gram-Jensen, Thomas Tanghus og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
tal og statistiker sige meget meget lidt om årsag. Og det link du komme med er så dårligt sammensat at jeg vil sige at den handler om dagsorden og virtue signaling

Ligestilling er en svær ting,
specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt eller samme mål det kører efter. For mænd og kvinder er ikke ens fysisk ELLER psykisk.

Thomas Tanghus

Birthe: "...det eneste tidspunkt vi bliver ligelønnet er når vi bliver folkepensionister."

Men mænd har ofte en langt højere pension ud over folkepensionen.

Anna Olsen, Vivi Rindom, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Josephine Kaldan og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"at kvinder i gennemsnit arbejder 1 time mere dagligt end mænd"

Ifølge hvilket fantastisk regneskytte er dette et faktum?

@ Jens Jensen,

Jeg er økonom bl.a. med baggrund i teoretisk matematisk statistik. Og som andre økonomer er statistik et helt almindeligt arbejdsredskab, der bruges i dagligdagen.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du mener med dårligt sammensat statistik? - Eller hvad du mener, statistik er årsag til?

Men lad mig lige gøre opmærksom på, at den anviste link faktisk er data fra Danmarks Statistik, og, som du uden tvivl ved, eller burde vide, er alt hvad Danmarks Statistik beskæftiger sig med, taget ud af virkeligheden. Det er de helt reelle fakta, og således ikke noget, nogen har kunnet påvirke politisk eller på anden måde.

Og du kan genfinde tilsvarende datasæt i for en række relevante lande i EuroStat og OECD´s OutLook. Så der er altså muligheder nok, hvis man altså ønsker at kende fakta.

Og hvis du ønsker at se datasættene bag disse grafer, er det også muligt. Danmarks Statistiske årbog giver simpelt hen alle oplysninger med forudsætninger i undernoter.

Anna Olsen, Rikke Nielsen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Carsten Nørgaard og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
Tal er Tal. det behøves ikke at fortæller ikke noget om årsagen og sammenhæng
jeg vil ikke sige imod at Statistik er et godt redskab. MEN
der er mange måde man kan gøre et regnestykke op på.
Hvad man vægler at tag med og IKKE tag med i sin udregner,
og om der er nogle tal man ikke tag med fordi man ikke har dem

Og for slet ikke at snakke om hvordan man vælger at tolke regnestykket bagefter

"et er de helt reelle fakta, og således ikke noget, nogen har kunnet påvirke politisk eller på anden måd"
hvordan man sammensætter et tal og bag efter sætter det op, kan give et helt modsat indtryk af regnestykket resultater, så der er jeg dybt uenig

Så ja til at tal kan værre fakta.. men et STORT nej til at regnestykket resultater er fakta
hvis det giver mening.

Vis mig en arbejdsplads hvor kvinder og mænd ikke får det samme i løn for det samme arbejde og jeg skal vise dig en arbejdsplads der er slæbt i retten i løbet af 12 sekunder.

Martin Lund, Frede Jørgensen og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar

At potentielt kompentente mænd bliver tilsidesat på bestyrelsesposter bare, fordi de skal have x antal kvinder?
Det er at kaste mændene i afgrunden for at give plads til kvinderne...
Det kan ikke beskrives med andre ord end, at det er narcissistisk svineri.

Jeg er total PRO for "equal of opportunity", at et individ har al mulighed i verdenen til at kunne deltage. Det ser jeg kun som reel ligestilling og frihed i befolkning-
Men at give plads til andre er IKKE lig med at træde til siden!
ligestilling ER at kæmpe på lige fod!

Hvorfor ønsker kvinder virkeligt at blive behandlet efter den victorianske stil? at lade sig blive nedværdiget på den måde ved blive særbehandlet bare, fordi man har en vagina?
Jeg føler selv som ung karriere kvinde, at min værdi er i fare for at blive reduceret til bare mine kønsdele, at jeg er egnet pga. det....?
Jeg håber, at i nyder den bitresøde sejre,,, Feminister.

Det er komisk, hvordan "tvang" og at passe i "båse" førhen i tiden var de konservatives arv, mens nu har det hele vendt 180 grader om og blevet den såkaldte venstrefløjs kram, at tvinge andre i regler og nye "normer".

i mine øjne har vi allerede ligestilling
- vi, uafhængigt af køn, står lige for loven.... TJEK
- vi, uafhængigt af køn, kan arbejde med det, som vi ønsker og har evner til..... Tjek
hvad mere ønsker man?

Frank Hansen, Morten Simonsen, ulrik mortensen, Lars Steffensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
Jeg vil gerne uddybe mit svar.
"Så ja til at tal kan være fakta.. men et STORT nej til at regnestykkets resultater er fakta
hvis det giver mening."

Statistik og måden at læse det på
Eksempelvis såsom “glass ceiling”.
Statistikken siger, at der er en mindre andel af kvinder i topjob i forhold til mænd, hvilket er den “kolde nøgen fakta”. Heraf kan der tolkes på dette statistik fund, f.eks Feminister ser det som, at kvinder bliver holdt ned, fordi de er kvinder (glass ceiling).
Dette er en ideologisk måde at tolke statistik på.

For er jeg en mand, der ikke får en toppost, så er der 117 grunde til, at jeg ikke fik jobbet f.eks.
nepotisme, hård konkurrence, manglende kompetencer og villighed, uheldig osv.

(Liste af mine bias/tolkninger til, hvorfor MÅSKE der ikke er så mange kvinde i topjob)
kvinder har en del ting der KAN forklare, hvorfor de ikke få top job, som ikke er alene baseret på køn, men adfærd, valg og andre aspekter.
de vil ikke ofre så meget for at få det
de vil have mere ud af livet end bare arbejde
de har eller vil have børn osv
de vil ikke lægge det antal timer/år der skal til for at få topjobbet
de har andre prioriteter
Så kampen om top job er helt klart nemt at forklare, hvorfor der er en større del af mænd vs. kvinder

Men når feminister ser denne forskel, tolker de det som glass ceilling. fordi de ikke ønsker at tage flere grunde med deres udregninger

Men vil du have et samfund med tvang og social kontrol, for at det skal leve op til ens ideologi?
For man ser ikke feministerne kæmpe for kvotering etc i bundjobs eller jobs, som de ikke vil have.

Hvordan må det være at være kvinde og bare blive ansat pga. ens køn? Ikke pga. sine evner og kundskaber… Men pga ens kønsorgan?
For det forsvare feminister… så meget for ligestilling

P.S. jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle arbejdsgivere, der kun søger mænd eller kvinder på grund af bias, men signifikansen af denne andel er til en stor diskussion

Jens Christensen

@Gert Romme, spøjst nok - uanset din viden om statistik, som du refererer til - så viser statistikken i dit eget link, at kvinder i gns arbejder mellem 2 og 3 timer mindre om ugen end mænd, altså ikke en time mere, som du hævder foroven.

Mads Jakobsen

Er det ikke mærkeligt... der er alle disse her kvinder, og de skulle være lige så dygtige som mænd, og billigere i drift... men den eneste måde de kan komme frem i verden er ved at kvote sig ind, ved at tage en mands plads i en virksomhed som mænd allerede har bygget, så de kan gøre det som den mand allerede gør nu... og det skal vi sætte himmel og jord i bevægelse for at gennemtvinge fordi... hvad var problemet igen?

En vanvittig svær diskussion for hvor kommer interesser ind? og hvor kommer den enkeltes fordom og evne ind?
Vi har de biologiske og hermed nok visse følelsesmæssige forskelle psykologisk set og tak for det.
Fødsel og graviditet er altså kvinders lod,men hvis ikke de havde det lod-var vores klode nok snart kaput.
Vi mænd har kun fornøjelsen i første omgang uanset kvinder forhåbentlig selv ønsker det. Men de skal sgu da ikke straffes for det gennem mindre løn for samme arbejde eller fravalg i jobs fordi de i perioder af fysiske årsager må give slip.
Desværre måles vores værdi i kroner og vækst og ikke i menneskelig omsorg og kvalitet.
Så er der lige den med arbejdet,hvor kvinder arbejder mere. Her skal mændene sgu tage sig sammen for børn og husligt arbejde fra vask,rengøring,mad,indkøb o.s.v. lige så meget mænds ansvar som kvinders.Her er det selvfølgelig vigtigt at fordele efter evner og lyst,men det der skal laves skal altså laves for at en familie kan bestå.

Runa Lystlund

Som kvindelig leder oplever man end del mænd, der er direkte illoyale overfor kvindelige chefer. Disse mænd er ofte dem, der ikke er dygtige til deres arbejde. De kommer langt med at underminere deres dygtigere kollegaer, både mænd og kvinder.

Thomas Frankfurth, Alvin Jensen og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Min erfaring som leder og partner i et firma med 500 ansatte er, at kvinderne lægger flere timer på arbejdspladsen, de er flittigere og de er mere loyale end de fleste mænd.

En større del af mænd, har også større tendensen til at tage æren fra andre medarbejdere, både kvinder og mænd.

Runa Lystlund

I min uddannelse er kvinder akkurat ligeså dygtige som mænd, det gælder også de studerende som jeg har undervist.

Birte Pedersen

Thomas Olsen 17.07, du er et sludderhoved, jeg taler udelukkende om den pension vi alle har ret til når vi bliver Folkepensionister. Iøvrigt hedder jeg ikke Birthe, men Birte.

Runa Lystlund

Selvom jeg skabte de fleste opgaver i firmaet, havde jeg lavere løn end mændene.

Jens Christensen

Hvor dejligt - en leder med fastlåste idéer om det ene køns tydelige fortrinligheder sammenlignet med det andet køn.

Runa Lystlund

Selvom jeg skabte de fleste opgaver i firmaet, havde jeg lavere løn end mændene, dengang jeg var ansat.

Runa Lystlund

Jens Christensen.
Jeg har skam også haft dygtige og loyale mænd ansat, andet ville være sørgeligt.

@Runa Lystlund
anekdote er nemt nok at komme med. For jeg kan nemt finde noget ting der giver mig ret i min ideologi og nogle anekdote der siger mig imod.

jeg er ikke i tvivl om at mænd og kvinde bliver udsat for sexisme. For man kommer ikke uden om, at mænd og kvinder har deres problemstillinger i ligestillingen. Jeg kan kun sige, at jeg IKKE støtter en kønskamp, men jeg tror på, at man, i kraft af ens køn, NOGLE gange kan have nogle problemstillinger eller oplevelse og et syn på ting, om sine egne problemer eller dens andens køns problemstilling, som det modsatte køn ikke altid har.
Så. Kønsdebat, ja tak. Kønskamp, nej tak

Ps. Ens oplevelse er ikke det samme som sandhed

Viggo Okholm, Mads Jakobsen, Liv Pedersen, Thomas Frankfurth og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Fælles svar til flere.

1. Graferne i Danmarks Statistik angiver selvfølgelig arbejdstid for lønarbejde, men stort set alle har jo nogle arbejdstimer i hjemmet. Og her vise Nordisk Råds undersøgelse at kvinder i Norge, Sverige, Danmark og Åland har omkring 15 timer mere end mændene hver uge, hvilket i gennemsnit giver kvinderne flere arbejdstimer end mænd.

2. Graferne i Danmarks Statistik er baseret på repræsentative stikprøver af et univers, og den statistiske sikkerhed for resultatet af undersøgelsen er 99,5%.

3. En statistisk undersøgelse viser tidsaktuelle fakta og selvfølgelig ikke årsag. Men ærligt talt så er der vel ingen, der er i tvivl om, at kvindernes situation i samfundet er kulturelt betinget.

4. Videre kan jeg konstatere, at en enkelt slet ikke forstår statistik, og ikke ved, hvad det er. - Eller alternativ ikke vil forstå, da fakta åbenbart bryder med hans hjemmestrikkede opfattelse.

Rikke Nielsen

Danmark hænger desværre fast i en selvforståelse, der grundlæggende handler om, at mænd er mere værd end kvinder.

Så længe den selvforståelse hænger ved, er det umuligt at argumentere for, at det er positiv særbehandling af mænd, at de sidder solidt på samfundets magtpositioner.

Mads Jakobsen

"her vise Nordisk Råds undersøgelse at kvinder i Norge, Sverige, Danmark og Åland har omkring 15 timer mere end mændene hver uge"

Men det er arbejdsgiverne jo nok ligeglade med. Og med god grund. Så med mindre vi taler om tvungen kønskvotering af sokkevask, så er det her noget de stærke, uafhængige kvinder bør løse selv. Hvis de altså overhoved mener at det er et problem.

@Gert Romme
Vil tro at dit punkt 4 er rette imod mig.
Så la mig prøve at forklare så du måske kan forstå tal synd.
Hvis vi tag partiet venstre. hvor man gang på gang har kommet med deres "sande" statistiker
Hvor de undlod tal og satte tallen samme på en måde som gav et udfald som de ville have.
Eller også sagt på en andre måde
Når vi snakke arbejde tid. At man så kan tage tid med som man bruge i hjemmet.
og så læg det samme,for at får ens argument til at holde.

For det er dette jeg snakke om.. hvad man tag med og ikke tag med i ens regnestykker for at få det udfald man vil have. derfor er statistik ikke BARE fakta.

og punkt 3 "kvindernes situation i samfundet er kulturelt betinget.."
hvad med biologi?

@Rikke Nielsen
"Danmark hænger desværre fast i en selvforståelse, der grundlæggende handler om, at mænd er mere værd end kvinder."
Yep
Derfor mænd gør mere selvmord.
Derfor der er flere mænd der er hjemløse Osv Osv.
og man tag det ikke op, så hvad siger det om "positiv særbehandling af mænd"

Du ser kun op og slet ikke ned og så tag du en lille del der er på toppe og dømmer alle.
Dette klip siger alt..
https://www.youtube.com/watch?v=kZdZx7cA86Q

Og så for slet ikke at snakke om. Hvad med kvinders særbehandling??

@ Jens Jensen "Derfor mænd gør mere selvmord. Derfor der er flere mænd der er hjemløse Osv Osv.
og man tag det ikke op, så hvad siger det om 'positiv særbehandling af mænd'"

Fordi, Jens, "they would rather eat sand."

Rikke Nielsen

Jens Jensen
Ja, det tror jeg faktisk, du har ret i. Denne selvforståelse er jo også et pres på mænd. For de er jo ikke bedre.

Debatten, synes jeg, bærer præg af en del anekdoter og antagelser...
Og det er ikke kun lige denne debat, men kønsdebatten i sig selv!

Som endnu ung karriere kvinde skal jeg langt fra gøre mig klog på alt dette, det ville være hybris.
Men I hvert fald er der 4 ting, som jeg føler mig sikker på:

1: Kønsdynamikken og alle dens mangfoldige udfoldelse er multifaktoriel af allerhøjeste grad og kan ikke forsimples uden, at man skyder ved siden af... Og så kompliceres det hele af den inviduelle frihed og valg.
Jeg forstår, at nogle gange skal ting forsimples for at kunne opnå interventioner, men når ting fortolkes endimensionelt, så begynder det at lugte af en underliggende dagsorden, f.eks. at patriarkiet er skyldt i alt med kønslig uligehed. (en nøgle passer alle låse-logik)

2: Typisk dem, der råber højst (især af facistisk karakter), er sjældent sandfærdigt repræsentativt for den gruppe, som de ellers påstår, at de står for. (Se bare på vores politikere)

3: Hvis du får tudet ørerne fulde gang på gang med en påstand, så bliver denne til “virkelighed”. F.eks. hvis jeg hele mit liv får fortalt, at jeg er undertrykt, jamen hvorfor skulle jeg tro andet? uafhængigt om dette er sandt eller ej?

4: Vores samfund, den vestlige verden, er kun nået så langt humanistisk set (selvom der er stadigvæk væsentligt vej endnu), aka menneske rettigheder osv, fordi vi har valgt at prioritere individet! Vi har direkte tilskrevet et individ, som at have en værdi der ikke bør krænkes. Dertil har det givet frihed. Selvfølgelig et samfund skal have en balance mellem frihed og regler for at få det hele til at hænge sammen. Men Ideologisk tvang hører ikke hjemme her.

@Rikke Nielsen
Mænd er ikke bedre... Nej de er anderledes .
Der er nok af biomarkøre, der påviser, at vi (mænd) tænker og opfatter verden på en anden måde.

Hvor er Denne selvforståelse, at mænd er mere værd end kvinder, for jeg ser den ikke?
En grund jeg måske kan se, er at en del mænd kan lide at føle og værre kompetente.

At debatter ikke drejer sig om sandheden, men om kønskamp...
dette er jeg stærkt imod.
Den had og den stereotype måde at se tingene på og så samtidigt være imod
stereotyper... imod sexisme og så selv drive den i stor stil?
det er til at grine og græde over

Så. Kønsdebat, ja tak. Kønskamp, nej tak

Mads Jakobsen

Husk altid: mænds problemer er noget med deres selvforståelse, som de burde gøre noget ved, og kvinders problemer er noget med undertrykkelse, som mænd burde gøre noget ved. Fordi lighed.

Lars Steffensen, ulrik mortensen, Jens Christensen og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Mads Jakobsen, hvis det var så enkelt, at det kun var et spørgsmål om mænds selvforeståelse... kulturer er typisk mere komplicerede end som så...

Rikke Nielsen

Jens Jensen
"En grund jeg måske kan se, er at en del mænd kan lide at føle og værre kompetente."
Alle der har et arbejde vil gerne føle sig og være kompetente... også kvinder...

@Rikke Nielsen
"Alle der har et arbejde vil gerne føle sig og være kompetente... også kvinder.."
ja da.. det siger sig selv :)