Mandag bragte Ekstra Bladet et billede af to af TV-Avisens værter på strømpesokker. Kåre Quist havde Nina Munch-Perrins lilla stiletter i hånden, hun holdt Quists mere bastante blankpudsede sorte sko ud for sig.
De to nyhedsoplæsere havde ledsaget billedet med en kommentar om, at Politikens tv-anmelder Rasmus Bech gik i for små sko. Han havde et par dage forinden besværet sig over Munch-Perrins »sylespidse stilethæle« og mente, at hun så ud, som om hun var på vej til en natklub, mens hun »stavrede afsted fra den ene kameravinkel til den anden«.
Det skulle blive værre endnu. Bechs tv-klumme afstedkom det, der så malende kaldes en shitstorm på de sociale medier. Og da man troede, at stormen var drevet over, udtalte Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen til Berlingske, at hun aldrig havde »forbundet høje hæle med seriøsitet«, men at »man i tv-verdenen gerne vil have værter med såkaldt ’fuckability’, eller lækkerhed, og i den henseende ser høje hæle mere æggende ud end flade«. Fuckability betyder altså på jævnt dansk, at man ser bolleværdig ud. Shitstormen blæste op igen.
Skarpt designet
Nyhedsoplæsere er »værter« – ikke bare journalister, der præsenterer noget, som andre journalister har lavet. De er kanalens ansigter, kroppe – og altså også fødder. Nynne Bjerre Christensen beskriver, hvordan hun og andre værter har fast tilknyttede stylister, som vælger tøj- og hårstil. Værterne skal tilpasses programmet, dekorationen og skal samtidig være sig selv.
På amerikansk hedder en tv-nyhedsudsendelse et news-show. Det er altså også underholdning. Som på et teater, en velkoreograferet helhed. Gerne i overensstemmelse med den såkaldte tidsånd. Den æggende startfanfare, et skarpt designet studie og stylede værter og værtinder skal gå op i en højere enhed, der ofte fungerer som en lidt absurd kontrast til indholdets skandaler, katastrofer og konflikter. En slags kontrapunktisk dramaturgi.
Totalteater
Allerede torsdag aften tænkte jeg, at denne uges medieklumme skulle handle om Nina Munch-Perrins påklædning. Jeg skænkede ikke stilethælene en tanke – de er alle vegne og er vist kommet på mode efter tv-serien Sex and the City, har jeg ladet mig fortælle af modekyndige.
Hvis nogen skulle have overset det, var torsdagens absolutte topnyhed, at pandaparret Xing Er og Mao Sun ankom til København. Nyheden om, at Aarhus Universitetshospital ved en beklagelig regnefejl nu skulle spare 329 millioner kroner, kom i anden række efter pandaerne på TV-avisen. TV 2 NEWS sendte live i en uendelighed om de lejede kinesiske puttebjørnes ankomst til den 160 millioner kroner dyre Bjarke Ingels-designede pandagrotte.
Den højere enhed i moderne tv-nyhedsformidling opstod, fordi DR-stylisten havde klædt Nina Munch-Perrin i sort-hvide pandafarver. Hun gik nu i et med nyheden iført cremehvid bluse med pufærmer og sort krave, sorte bukser med bred hvid sidestribe, såkaldte galoner. Vistnok også højeste mode lige for tiden.
Hvad bliver det næste? tænkte jeg. Johannes Langkilde i regnbuetøj, når Copenhagen Pride er tophistorien? Poul Erik Skammelsen i landsholdstrøje, hvis Christian Eriksen scorer hattrick?
Men så stjal stiletterne overskrifterne og først, da jeg genså programmet, opdagede jeg, at den pandaklædte Munch-Perrin havde høje hæle på. Politikens tv-klummist havde bevæget sig ind i et helt andet, mere ømfindtligt univers. Hvorfor var hun på vej til en natklub, når mandlige studieværter i skarpe, mørke jakkesæt, kridhvide skjorter og elegante silkeslips med perfekt bundne Windsor-knuder ser ud, som om de skal til middagsselskab i et pænt borgerligt hjem?
For 40 år siden diskuterede nationen voldsomt, hvorfor TV-avisens Peter Olesen læste nyheder op med murerskjorte eller flerfarvet hønsestrik. Nu diskuterer vi stilethæle. Vi burde måske tænke nærmere over, hvorfor tv-nyhedsformidling i stigende grad er blevet et totalteater. Med eller uden stilethæle.
Gang i flueknepperiet i Pærekøbing, eller hur? . Der må være mange, der er misundelige på os her i smørhullet, fordi vi åbenbart ikke har andre problemer, at døje med. (Så sesi bort fra Støjberg, hverdagsracismen, partiernes korruption, finanssektorens griskhed, løgn, manipulationer, vælgerbedrag og andre petitesser).
Alligevel handler de højhælede sko om noget andet og mere, end hvorvidt studieværten skal på natklub, nemlig om tv-chefernes tro på, at den slags tiltrækker seere, og i det hele taget, hvad det er for en cool-businees-perfekt æstetisk opfattelse, der trives i de miljøer. Her er virkelig noget for MeToo, at komme efter - og såmænd også ligestillingsministeren med. For foruden det fotogene ydre, så må studieværterne heller ikke være alt for gamle. Både DR og TV2 fyrede kvindelige speakere fordi der var +50. Nå ja, og så er der de ansatte, der har holdninger, der ikke flugter med chefernes eller med Alex Ahrentsens, eller hvem der pt er med til at angive den ideologiske retning i de to medier.
Skal Politikens ellers udmærkede Rasmus Bech - som skrev Tv-anmeldelsen - bebrejdes noget, så er det, at han holdt sig til de høje hæle, og ikke så, at problemer er langt større end som så.
Fred være med de høje hæle. Når jeg ser dem tænker mest på- hvornår vælter hun?
Personligt har jeg det noget mere anstrengt med mænd i hvid skjorte - slips og jakke.
Måske et levn fra hippietidens striktrøjer som jeg ikke helt er kommet over/har forladt.
Stol aldrig på en mand i jakkesæt -var parolen.
Måske er der noget om det stadigvæk - hvis påklædningen er en del af et totalteater.
Det sjove, imo, er, at shitstormen ville have været en decideret lortebrun orkan, hvis vedkommende havde optrådt barfodet.
Den nævnte journalist må mangle noget at skrive om, hvis kvinder i nyhedsformidlingen med høje hæle er et problem. Det må da være det, der kommer ud i den øverste del af fysikken, der betyder noget.
Jeg tror, at kvindernes stylister anbefaler høje hæle, fordi det ser elegant ud og kvinderne ser tyndere ud, fordi de bliver højere. Jeg tro også de selv synes det ser godt ud og benene bliver smukkere.
Jeg er enig i, at kvinder over 50 og lidt frodige kvinder er et sjældent syn i TV. Dog havde Dagen et par stykker. Det var velgørende, ikke kun at se meget tynde kvinder.
Det er måske mere kvinders vægt, der står i vejen for at DR ikke bruger nogle af de gode kvindelige hoveder med lidt rundere former.
Man kan også spørge sig selv, hvorfor man lukker Dagen og ikke Aftenshowet, hvis det er oplysning man vil og ikke bare underholdning? Aftenshowets kvinder ligner tændstikker. Bevare mig vel, de er søde. Man kunne dog spørge, om vægt og udseende er vigtigere end talent for journalistik.
Denne diskussion viser samfundets stereotype syn på kvinder.
Måske er journalisten fra Politiken medlem af Indre Mission.
Så kunne man spørge, hvorfor går Kåre Kvist med blanke spidse sko? Min mor ville nok sige, at det bestemt ikke kan være sundt for hans fødder. Jeg har meget lige tæer på grund min mors skovalg.
Der må være noget andet end høje hæle, der interesserer mandlige journalister. Hvis ikke, så er der noget galt med deres uddannelse og vægtning af nyheder.
Smukke kvinder sælger varen. Det er ikke længere indholdet, der konkurreres på, men formen. Jeg husker for mange år siden, da vi pludselig fik adgang til alverdens nyhedsshows i diverse TV-pakker, at italienerne havde en forkærlighed for billedskønne og barmfagre blondiner som nyhedsoplæsere. De er skøre, de romere, tænkte jeg dengang, men nu, 30 år senere, er der italienske tilstande overalt i TV-verdenen.
Arne Lund, jeg er bange for, at "den slags" faktisk tiltrækker seere. Jeg føler mig selv tiltrukket af smukke kvinder i smart tøj, i så høj grad, at jeg faktisk ofte må lukke øjnene for ikke helt at lade mig forblænde af en smuk nyhedsvært.
Lasse Jensens konstatering af, at nyheder er blevet et show, der først og fremmest skal underholde, er spot on. Det er derfor, at mange af os finder vore nyheder andre steder end på TV. Og når vi har trang til at se kvinder med "fuckability", går vi på Netflix og lader os forføre af de gudeskønne skuespillerinder, som bevisligt kan gøre selv det dårligste plot til god underholdning, i hvert fald for os heteroseksuelle mænd.
Problemet er langt større end høje hæle. Når nyheder er underholdning, vælges de kedeligste nyheder selvfølgelig fra. Ellers zapper seerne jo bare over på en anden kanal for at se, hvad denne anden kanals smukke nyhedsoplæser har at underholde med. Ligesom i popverdenen behøver du ikke at kunne synge, bare du ser godt ud. Sex appeal er i vore dage vigtigere end professionalisme.
Da et vekselererfirma i London for nogle år siden "tvang" kvindelige ansatte til høje hæle, var det også nyhedsstof på DR. Men DR's nye stil med "bolleværdige" nyhedsværter med stilethæle og blankpudsede sko peger på lidt af et paradigmeskift.
Mon ikke det er på tide at omdøbe TV-Avisen til netop Nyhedsshow - så kunne paraderne sænkes. Så ville sømandsskjorten og vandet i håret passe sig bedre bedre hvis nyhederne drejer sig om bådflygtninge.
Tjah, Politiken skriver om 'høje hæle', og Informations Mette Line Thorup (30. marts) om 'En filosof, en blondine og en finansminister' (gæt hvilket køn de tre personer har - Nemlig: mand, kvinde, mand). Omtalen af de høje hæle er ikke mere kønsdiskriminerende end artiklen om 'blondinen'. Og Information har - trods min klage på blondinens vegne - ikke engang beklaget!
Venlig hilsen
Agnete la Cour (eller hvorfor ikke 'brunetten'? Som kvinde har man vel hverken navn eller titel)?
Stiletten - du kan ikke løbe hurtigt, men den er god at forsvare sig med ...
@Agnete La Cour, omtalte artikel var ironisk i sin beskrivelse af arketyperne. Det forstod du simpelthen ikke? Er du blondine?
@Randi Christiansen, man kan sagtens løbe hurtigt i stiletter.
https://www.youtube.com/watch?v=s6cFBhRht7M
Altså Bente Feinberg, Lotte Wæver, Hanne Sommer og Anne Jericow var da way back nogle smukke oplæsere. Deres fodtøj så man vist ikke. Måske var de barfodede?
Jens Peter Hansen -
de kvinder, du omtaler, var speakerpiger, ikke nyhedsværter. Det er ikke helt det samme.
Jeg undrer mig i det hele taget over, at man er gået over til at værten skal spankulere rundt i studiet. Tidligere sad eller stod de ved et bord - det gav mere ro. Jo mere man kan se af deres påklædning, jo mere de bevæger sig rundt - jo mere visuel støj giver det. Måske er målet, at vi til sidst helt skal lade være med at bemærke, hvad der rent faktisk bliver sagt ? Så diskuterer vi ikke regeringens sidste idiotiske pressemøde, men værternes påklædning og frisurer.
@Herdis Weins, ønsker du radiomonopolets lyksalige tid tilbage, hvor blot stemmen var det, der kunne distrahere den stakkels modtager af information? Så kunne man gokke til den, stemmen, og fantasere om manden/kvinden bag.
Jeg tror nok mere, at vi bør bevæge os i den retning, at modtageren af information bliver voksen og er i stand til at afkode det leverede budskab uden at lade sig distrahere afl høje hæle, noble stemmer eller lækkert hår.
Har du da prøvet anders?
Jeg ved udmærket, at man kan løbe i sko med høje hæle, endog også pænt hurtigt, jeg har sågar spillet fodbold på hæl, godt nok kilehæl men alligevel - det bliver nu aldrig det samme som uden stiletten.
Et sådant et par høje hæle øger jo risikoen for ulykker - måske arbejdstilsynet følger op med nogle nye regler her ;-) https://www.youtube.com/watch?v=_0eINGyJHz8
Jeg synes Lasse Jensen har en vigtig pointe om form vs indhold.
Jeg kan selv snart ikke holde ud at se især 18:30-nyhederne på DR1 pga. deres "trailere" (for indholdet i selve udsendelsen) som bliver længere og længere, deres overforbrug af voxpop hvor man altid lige skal have et klip med almindelige danskeres (ligegyldige) mening eller reaktion på emne for indslag og ikke mindst deres mere og mere tandløse journalistik, hvor de af frygt for DF ikke går til biddet i interview af magthaverne. Det er sgu trist og forkasteligt.
Nyhederne er et show og jeg er også stor fan af X-faktor, for i mine øjne kan det der foregår på tv ikke blive lækkert nok. Se til Italien, de ved noget om at sælge varen med dejlige damer - og sikkert også mænd. I øvrigt er jeg ved at blive træt af (især dårlige) nyheder, som jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på. Derfor kan jeg godt finde på at se fx Nyhederne med lyden slået fra, mens jeg prøver at gætte hvad et indslag handler om. Det er en måde at aktivere mig selv på. Hvis billederne virker dragende nok tænder jeg for lyden igen. Høje hæle er i den sammenhænge et velkomment krydderi, mellem indslagene. Når jeg vil vide noget om hvad der rør sig i verden - også den hjemlige andedam, læser jeg overskrifterne i Information eller googler indtil jeg føler mig orienteret. Fornemmer jeg at der er gang i noget vigtigt tænder jeg for musikradioen, der sender de jo nyheder hele tiden, når de ikke sender reklamer.
Ak, stiletter på TV-avisen i DR hvor forfærdeligt skrev mandschauvinister Rasmus Bech, og afslørede sig selv som sådan, - for ikke et eneste ord om de mandlige nyhedsværters stive påklædning - sort jakke sæt, fine blanke sko, og hvide skjorte med fin fin slipseknude,. - NEJ, det der faldt manden for brystet ved KVINDEN, Nina Munch-Perrins i de høje hæle.
- Nå, men så blev der vist et billede af "hovedpersonen" for det var han jo blevet, en ubarberet trold, der nærmest lignede en bums der var på vej hen i en flaskecontainer for at lede efter en flaske der var en lille sjat i.
- Jo..., han var den helt rigtige til at skrive den historie!
Næh ikke det samme, men tv ER da stadig ikke besat med gamle mænd og koner,men fotogene fyre og kønne piger. Så hvad er forskellen?
Man har efterhånden fundet ud af, at rygning er usundt og som konsekvent heraf forbudt TV-værter at ryge, medens de er på skærmen.
At høje hæle og/eller spidse sko ødelægger fødderne er åbenbart lige meget, så derfor forlanger DR at deres journalister bærer åbenlyst skadeligt fodtøj.
...jeg undres ...
https://www.seoghoer.dk/nyheder/gaet-en-knyst
Randi og Herdis - Mht. at sidde ned. Erindrer én af Pedro Aldomovars spanske film om medierne. Her sås speakerne sidde ned - hvad der var under bordet så vi ikke i første omgang, men det viste sig at her blev nødtørften forrettet, eller (hvis speakeren var en mand) fik sig et blowjob.
Her til lands blev TV.-avisen anno dazumal sendt fra Vestehavets soppekant.
Bedaget TV i monopolets dage? - no way, og langt mere fantasifuldt end de studieværtinder, der i dag vakler rundt på høje hæle og ligner en tommestok, der er ved at blive lukket op/i.
Anders Sørensen
Har du prøvet at løbe på brosten med stiletter? Det kræver sin mand.
Stilletter er flotte og sexede - men derudover er de sundhedsskadelige og upraktiske uanset om man transporterer sig rundt til fods, på cykel eller i bil. Og de udstråler lige så lidt seriøsitet som mænd, der er iført cowboystøvler.
Selv er jeg altid, når jeg til fest eller receptioner med glæde er steget på stilletterne, først skiftet til dem lige uden før døren, fordi jeg er ankommet i bedre fodtøj og har haft dem med i en pose i tasken. Ligeledes skifter jeg tilbage, når festen/receptionen er forbi - altså lige undtagen de (mange) gange, hvor en dejlig mand har udtrykt ønske om at forsætte festen under mere private former :-)
Herdis, de er kun sundhedsskadelige, hvis man har dem på for længe.
Randi -
det er jo lige det, jeg mener :-)
Arbejder man med formidling, f.eks. som underviser, anbefales man diskret påklædning. Hvorfor?
Fordi opmærksomheden er 90 % på det, man ser - og altså kun 10 % på det man hører.
Måske er det derfor, at de mandlige tv-værter har lov til klæde sig diskret. På en måde der ikke tager opmærksomheden fra det, de siger. De skal nok høres, mens de kvindelige skal op på stiletter, skrues ned i for små, lårkorte kjoler, iføres stumpebukser og gerne også være nedringede. For de skal ses. Og bliver det desto mere, hvis også tøjfarver og -mønstre støjer i billedet.
Kan det tænkes, at det er mindre vigtigt, hvad der kommer ud af munden på kvinderne? Og om nogen hører det? Eller tænker man sig bare ikke om? Ligesom nogle ifører sig farver, der passer dårligt til deres flotte hårfarve.
Hvad enten man kalder det show eller ej, er tv landets største scene, og der vil man naturligvis gerne tage sig så godt ud som muligt. Her har stylisterne ikke altid en heldig hånd. Jeg fristes til at nævne navne ... og nu gør jeg det. F.eks. lotte folke kårsholm - altså, bestemmer hun selv eller hvad? Nogen gange er det som om, stilen bare skal være anderledes, og så er det ligemeget, om det er klædeligt. Og det er da godt, at jakob rosenkrands endelig fik en anden frisure end det tintin hår, som alle på et tidspunkt gik rundt og dummede sig i.
Når man ser på modebilledet, er der nogen besynderlige tendenser - og især sko er så jävle grimme, at man skulle tro, det var løgn. Ikke nok med at de er fuldstændig uden for ortopædisk rækkevidde, de er også grimme. Er grimhedens æstetik en trend?
Nå, tilbage til stiletterne - de hører ikke hjemme i et seriøst program. Punktum. Og især ikke når det er tydeligt, at designet ikke er gangbart. Hvilket det kunne være, hvis man spurgte mig. Men det gør man ikke, selvom jeg har prøvet at råbe alle verdens skodesignere op. Lyset tændt, ingen hjemme, hvor har man parkeret hjernen.
Og jeg ved godt, at der er kvinder, som har forsøgt sig udi kunsten at designe komfortable modesko, de er bare ikke rigtig lykkedes. Mor elsker stiletter, men mor kan ikke få lov til at designe dem, så de er til at gå i.
Ifølge Perrin (gyserprogrammet: Aftenshowet 8.4.) bestemmer hun det hele selv. Nynne derimod har/havde ifølge hende selv en stylist. Mht. Lotte Folke ser jeg stilforvirring. Om hun og stylisten skiftes til at bestemme, er ikke til at sige.
Apropos mænds TinTin-hår kan man se denne udsendelse på DR3:
Dansk dokumentar fra 2019.
Q´s Barbershop ligger i hjertet af Vollsmose, et populært hænge-ud sted for byens unge somaliere. Salonens ejer Qasim er selv fra Somalia, og han sørger for at de unge i Vollsmose har stil. Hos Q's kan du få en Usher, en Flat Top, en Houseparty eller en Will Smith med low fade i siden. Men du kan også få råd om de store spørgsmål i livet såsom kærlighed, parforhold eller uddannelse, og hvis der er brug for det, hjælper Qasim også gerne med danskprøven imens han trimmer og styler. For uanset om du er flygtning, kriminel eller stræber, så skal frisuren være knivskarp.
Tilgængelighed:
Se med oplæste undertekster
Varighed:
1 time
Genre:
Dokumentar
Kan ses indtil:
30. september 2020
Program sendt:
DR3,10. april 2019
Produktion:
DANMARK, 2019
Jeg er sikker på at Rasmus Bech havde andet end stilletter i tankerne da han skrev sin klumme. At kalde ham "chauvenist" eller noget andet grimt kan kun skyldes at man er en dårlig læser.
Henrik Ljungberg
A pro pos omtale af Lotte Folke Kaarsholm her i kommentarsporet, så er Lotte Folke Kaarsholm en vidunderlig begavet æstetisk original. Hun har så god jordforbindelse til sine egne dybder, at hun ikke behøver en stereotyp feminin kopi for at føle sig godt tilpas. Lad os hylde originalerne. Kopier er der nok af.
Dina, nu er det jo ikke fordi, jeg går ind for smagsdommeri - selvom det jo f.eks. ekserseres med større eller mindre held ved optagelse til akademiet for de til tider meget uskønne kunster - men når det er sagt, så er der visse æstetiske grundregler - det gyldne snit f.eks. - som gælder. På samme måde som man ikke diskuterer, hvad der er op eller ned.
Naturligvis har enhver sin frie ret til at gebærde sig form og farvemæssigt, som man vil. Ligeledes har vi andre, som skal se på, vores frie ret til at kommentere. Og lotte, som jo er en flot kvinde, virker som om, hun ikke rigtig har fat på, hvordan modens tendenser anvendes. Så hvad der kunne have været en fornøjelse at se på, bliver i stedet ofte til det modsatte. Sry lotte.
Det falder mig netop ind, at det måske er hendes hensigt? Så hun er fri for hanhundene ... sejt nok.
Er vi ikke langt væk fra hvad der stod i Rasmus Bechs klumme? Er denne tråd holdbar som debatforum?
Læs igen: Hvad er Bechs ærinde?
Henrik Ljungberg
Eller også er det jer marianne/henrik, der ikke kan se pointen : hvad betyder fremtrædelsen i vores alle sammens totalteater?
Tjah.
Sundhedsmagasinet, (et DR-program) sendte d. 19 marts udsendelsen "Smid stiletterne".
Det handlede om kvinder, der skulle opereres, fordi de havde fået varige skader af at gå med stiletter.
Måske skulle man anskue netop denne beklædningsgenstand fra den synsvinkel?
Det er sikkert forbudt at ryge og drikke i udsendelserne ... af hensyn til arbejdsmiljøet og folkesundheden. ;o)
Annemette, jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage, at stiletter kun giver skader, hvis man har dem på for længe. En hælhøjde på op til 11 cm er ligefrem ifølge kvindelig italiensk urolog - og min personlige erfaring - aflastende for bækkenpartiet - prøv det.
Men det er klart, at resten af skoens opbygning også må være optimal - og her halter det ;-) i både dyre og billige sko.
Jeg genlæser lige gamle artikler, som særligt har optaget mig - således de artikler, som er kønsdiskriminerende eller drejer sig om kønsdiskrimination. Og så til dig, Anders Sørensen.
4. april skrev jeg: "Tjah, Politiken skriver om ’høje hæle’, og Informations Mette Line Thorup (30. marts) om ’En filosof, en blondine og en finansminister’ (gæt hvilket køn de tre personer har - Nemlig: mand, kvinde, mand). Omtalen af de høje hæle er ikke mere kønsdiskriminerende end artiklen om ’blondinen’. Og Information har - trods min klage på blondinens vegne - ikke engang beklaget!
Venlig hilsen
Agnete la Cour (eller hvorfor ikke ’brunetten’? Som kvinde har man vel hverken navn eller titel)?"
Nej Anders Sørensen, jeg er ikke blondine, jeg er som skrevet 'brunette' - artiklen var ikke et angreb på mig, men på kvindekønnet. Er det svært at forstå for dig? Hvis Mette Line Thorups artikel var en 'joke', ville det nok være smart, om hun selv skrev et forsvar for den - specielt da, når en af avisens læsere klager. Jeg har da læst hendes artikler siden - men med kølig distance.