Lasse Jensen, Informations faste mediekommentator, er en mand, jeg sætter stor pris på. Hans indsigt i medielandskabet gør ham værd at høre på. Men hans klumme den 10. april om Nina Munch-Perrins stiletter i TV Avisen forleden kalder på et svar.
TV Avisen er en institution i Danmark. Også da Lasse Jensen var en dygtig chef for den i 80’erne.
Når udsendelsen stadig er danskernes foretrukne og mest troværdige kilde til nyheder, skyldes det, at dygtige folk hele tiden har udviklet den. Journalistikken er fortsat i højsædet, og kvaliteten kan kun ganske få i og uden for Danmark matche. Det gør mig til en stolt nyhedsdirektør.
Jensen hæfter sig ved dækningen af de nye kinesiske pandaer i Zoo. Er det en væsentlig historie? Vel er det så. For en panda er ikke bare en panda, men har et væsentligt politisk ophæng. Jensen bruger fikst de nuttede dyr i sin pointe om forfladigelsen af journalistikken. Det gør det bare ikke rigtigt. Det svarer til at reducere skakdysten mellem legenderne Kasparov og Fischer til bare at være et hyggeligt brætspil.
Jensen spekulerer også i, at Nina Munch-Perrins sort-hvide tøj skulle have en særlig reference til pandaerne. Kilden til denne udlægning må alene være Jensens mavefornemmelse, for det er ganske enkelt ikke sandt.
Og jeg er ret sikker på, at stiletter er noget ældre end Sex and The City. For eksempel bed jeg selv mærke i, at det blev fremhævet i utallige fødselsdagsomtaler ved Alice Vestergaards 80-års-fødselsdag, at hun vakte opsigt som TV Avisens første kvindelige oplæser – iført stiletter.
Stiletter på kvindelige værter blev bemærket i 1965, og det bliver de åbenbart også i 2019. Det tror jeg, at kvindelige journalister fra Alice Vestergaard til Nina Munch-Perrin tager i stiv arm. Men det er lidt for fikst at bruge det som anledning til en forfaldsfortælling om mediebranchens deroute. Herregud, det er jo bare sko.
Totalteater er noget, en mediekommentator nok kunne finde et par eksempler på i den danske mediedebat netop nu. Men TV Avisen bidrager ikke til det. Tværtimod.
Sandy French er direktør for DR Nyheder
En kommentar til:
"Totalteater er noget, en mediekommentator nok kunne finde et par eksempler på i den danske mediedebat netop nu. Men TV Avisen bidrager ikke til det. Tværtimod".
Det er dog utroligt, at DRs nyhedsredaktør kan være så uvidende om, hvilke krav der skal opfyldes, for at brede dele af befolkningen gider at se på TV - avisen? Rammerne og formen betyder utrolig meget, hvis man f.eks. spørger en gymnasieklasse og præsenterer den for forskellige forslag, som jeg tidligere har prøvet at gøre.
Nyheder, der ikke præsenteres på en æstetisk tiltalende og underholdende måde, vælges fra. I den sammenhæng har de valgte styling - koncepter selvfølgelig også en betydning, ikke mindst når det drejer sig om nyhedsværten. I sammenhæng med det design, der er valgt til studiet, og den måde, man har valgt at iscenesætte præsentationen af nyhederne på.
Styling - koncepter er også udtryk for bestemte kulturelle værdier, og DR bliver derfor også nødt til at forholde sig til og stå ved de styling - koncepter, der vælges for deres nyhedsværter. Hvad er det for værdier og signaler, DR ønsker, at deres nyhedsværter skal give udtryk for? Her må det også fremgå rimelig klart for den enkelte vært, hvor vide rammer vedkommende har for selv at træffe valg.
Da Alice Vestergaard var på TV-avisen, var hun både nyhedsvært og reporter i marken.
Man kunne ikke se hendes fodtøj, når hun var nyhedsvært - måske skulle Sandy French dykke ned i DRs eget arkiv ????
Lasse Jensens klumme kalder på et svar, skriver Sandy French. Men "The answer is blowing in the wind", for der er lidet at hente i den leverede replik.
Det er så nemt Sandy French, det er såmænd bare at tænde for sin fladskærm og så kan man ved selvsyn konstatere, hvor forfladiget, populistisk og overfladisk den dækning er.
Ikke værdigt for DR.
Jeg kan ikke se, at kvinders fodtøj skulle være et problem, hvis de yder en kvalificeret journalistik. Jeg kan heller ikke se, at pænt og klædeligt tøj, forringer nyhedskvaliteten, både angående mænd og kvinder.
At klæde sig ordentligt og stilfuldt er ikke til skade for nogen, hvis indholdet er ordentligt.
Tiderne skifter og moden skifter. 68 ernes tøj var også mode. Det tøj var protest mod konformitet. Nu er protesten, at kvinder skal have lov til at klæde sig pænt, i brugt eller ikke brugt tøj.
I går så jeg to kvinder diskutere i Deadline. Det var vært Nynne Bjerre Christensen, der bar smukke blå sko med smalle hæle og professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen, som bar sorte sko med smalle hæle. Jeg kan ikke begribe, at deres påklædning måtte irritere nogen.
Det er dog utåleligt med al den vadmelsmode og minushæle, hvis danskere skal føle sig lødige.
Jeg har gentagne gange været på rejser med danske firmaer, hvor nogle af de danske mænd lignede noget, der var trukket op af en mudderpøl og stanken af sved var ikke til at tage fejl af. Det er op ad bakke ad lave kontrakter, men der er vel ikke nødvendigt at stinke af sved og ligne noget katten har trukket hjem. Det er for pokker ikke nødvendigt at ligne en losseplads. Uklædeligt tøj gør en hverken mere venstreorienteret eller fagligt kapabel.
det
Jeg glædede mig over Nynne Bjerre Christensens gode interview med Rebecca Adler-Nissen lige så meget som jeg også værdsætter det journalistiske niveau hos Lotte Folke Korsholm og Sten Nørskov. I Deadline såvel som TV-avisen er såvel studieomgivelser som studieværter stylet. Men når jeg en sjælden gang sætter mig for at se TV-avisen, bliver jeg hver gang mindet om, hvorfor jeg fravælger dette nyhedsprogram, hvor stylingen i min optik bliver det vigtigste "budskab". Der er efter min opfattelse ikke noget galt i "teater" som sådan. Megen billedkunst er iscenesat som teater og formdier, når den er bedst, både oplevelse og indsigt. Det gælder også TV-journalistik.
formdier -> formidler
Runa Lystlund - og andre, der har glemt, hvad Bech pointe egentlig er -
det er ikke stilletterne som sådan - det er det, at hun spankulerer rundt i studiet i dem, der giver støj.
Jeg hørte i øvrigt Nina Munch-Perrin svare igen på TV og forklare sit valg af sko m.m. Hendes svar handlede udelukkede om, hvordan hun følte, det var et mig-mig-mig svar - der var ingen overvejelser om, hvordan hvilke signaler hun sender, hvordan hun modtages af seerne. Højst mærkværdigt af en journalist, er arbejder på TV
Herdis Weins.
Din kritik vedrørende Nina Munch- Perrin er ok, fordi kvinden har svært ved at gå med disse gigahæle. Det er selvfølgelig ikke meningen at vi bekymrer os mere for, at hun falder eller træder skævt end, at vi kan koncentrere os om det hun fortæller. Hendes sko gør det svært for hende at gå. De er 1.5 -2 cm for høje. For høje hæle får kvinder til at gå som høner, hvis de ikke vrikker med numsen og det er måske alligevel for udfordrende i DR's TV avisen.
Jeg savner Dagen på DR2 med nyheder, hvor diverse mennesker blev indhentet og man hørte aktuelle nyheder eller hvor forgangne nyheder bleve skildret på en interessant måde. Her var der mange dygtige mediefolk, blandt andre Sten Nørskov m.fl. Nu hører vi nogle af dem på P1.
Nu er vi efterladt med Aften"showet", hvor DF ofte optræder. Værterne er skam meget søde, men lidt for sødladne og damebladsagtige for min smag. Men vi er alle forskellige og har forskellige præferencer. Aften"showet" sørger smart nok for at DF jævnligt interviewes, derfor er de ikke blevet nedlagt.
Jeg ser sjældent nyheder efter 7 og næsten aldrig TV Avisen kl. 9.30, fordi jeg arbejder gerne om aften, her er der fred og ro, derfor er de Ninas lilla sko forbigået min opmærksomhed. De sko kunne nemt anvendes i en krimi.
Ja, Herdis Weins - hvorfor skal vi overhovedet se, at studieværterne kan gå. Det er jo ikke interessant. Man får lyst til at råbe: Sæt jer så ned og forhold jer i ro!
Som jeg kommenterede andetsteds på inf.dk: "Ifølge Perrin (gyserprogrammet: Aftenshowet 8.4.) bestemmer hun det hele selv."
Jeg var målløs over de ganske tanketomme ord, der i det hele taget kom ud af Perrins mund i den udsendelse. Her gik jeg og troede, at hun - uanset denne spankuleren rundt på stiletterne - indeholdt noget andet og mere. Det kunne jeg så desværre ikke konstatere var tilfældet.
DR har åbenlyst valgt at kopiere TV2s dansende vært på nyhederne. Værterne bruger deres tid på at smile insisterende, imens de danser henover skærmen og gestikulerer med hænderne, præcis som vi ser Lars Løkke, der vinker og vrikker med hænderne som en anden Trump.
Kåre Quists pauser lige inden han lukker øjnene i, holder os i suspense og så endelig nikker til os og serverer pointen, så selv jeg forstår den, er møghamrende irriterende.
En dans på vaklende høje hæle henover skærmen og med vinkende hænder gør det heller ikke lettere at koncentrere sig om det, der burde være det vigtigste.
Er det fordi, man mener, indholdet ikke kan bære i sig selv?
Med al respekt for DR's nyhessdirektør, men hun stoler nok lidt for meget på en enkelt fødselsomtale om Alice Vestergaard, hvor der stod at hun "altid bar stilethæle". Som både kollega med - og chef for - Alice Vestergaard erindrer jeg ikke, at hun nogensinde bar stilethæle i studiet eller i marken. Måske lidt høje hæle, men ikke stilletter. Og, som en her på tråden korrekt noterer: På den tid sad TVA's "nyhedsoplæser" ned bag en pult og bevægede sig ikke rundt i studiet. Man kunne altså ikke se, hvad de havde af fodtøj. Den altid korrekt påklædte Sten Bostrup havde jakke og slips, men oftest lidt slidte cowboybukser på. Og det var ikke mine mavefornemmelser, der lavede en forbindelse mellem de sort-hvide pandaer og den sort-hvidt klædte Munck-Perrin. Det var mine øjne. Og ja, stilletter har altid været på mode i bestemte kredse, men mine mode-kyndige kilder fremhæver, at stilletter blev populære i langt bredere kredse efter "Sex and the City". De kalder det "Carrie-effekten"....
Herdis Weins, 11. april, 2019 - 11:55
"Runa Lystlund - og andre, der har glemt, hvad Bech pointe egentlig er -
det er ikke stilletterne som sådan - det er det, at hun spankulerer rundt i studiet i dem, der giver støj."
Skal det forstås således, at såfremt en nyhedsvært går rundt i studiet, må det være på flade sko, der ikke støjer?
Nu ser jeg sjældent nyheder, men nøjes med at lytte, og det, der irriterer mig mest er den indstuderede lattermildhed, som diverse oplæsere har lært sig at at indlejre i deres stemmeføring.
Hvad der oprindelig var bizarre intoneringer, som vandt indpas i reklameblokkene for at fremhæve den "positive" og glædeskabnde effekt ved vaskepulvere og managementkurser, er nu blevet en fast integreret del af det samlede lydbillede. Man kan høre, at oplæserne smiler, og man undrer sig uvilkårligt over, hvad det er for en vare, de forsøger at sælge.
Randi Christiansen -
nyhedsværter skal slet ikke spankulerer rundt - det i sig selv giver støj.
Aha herdis, så forstår jeg ikke, at fokus har været på stiletterne?
Og i øvrigt heller ikke, at grænsen for, hvad man må mene om stylingen i public service medier, åbenbart går ved koreograferingen?
Randi -
jeg tror vi snakker forbi hinanden. Bechs klumme undrede sig over ,at Ninna Munch-Perrin stavrede rundt i studiet på stiletter, når hun ikke så ud til at gå særligt godt i dem. Han konstaterede, at Nynne Bjerre også bar stilletter, men dog sad ned, så man ikke skulle være bange for, hun snublede. Og så undrede han sig over de sylespidse, høje sko, der for ham mere ligner fest-outfit.
Jeg har i hele mit arbejdsliv mest arbejdet med kvinder, hvor af de fleste har været velklædte på arbejde, men gemt stiletterne til fester, receptioner og lignende. Og jeg finder personligt stilletterne lige så upassende som tøfler i en nyhedsudsendelse. Da NM-P skulle forklare sig skovalg i Aftenshowet, gik den ud på, at for hende var afviklingen af nyhederne en fest, da det er kulminationen af det forudgående arbejde. Det var fandme en dum forklaring - jegvil sgu ikke inviteres til fest, når jeg vil se nyheder.