Klumme

Erklær kapitalismen død, før den dødsdømmer os alle

Det kapitalistiske system er inkompatibelt med opretholdelsen af de planetariske forudsætninger for liv og trivsel. Derfor er det på tide, at vi designer et nyt system, skriver George Monbiot i dette debatindlæg
30. april 2019

I det meste af mit voksne liv har jeg skånselsløst kritiseret ’koncernkapitalisme’, ’forbrugerkapitalisme’, ’gangsterkapitalisme’ osv.

I dag forstår jeg, at der ikke er brug for sammensatte navneord.

I modsætning til andre, som uden skam har forkastet kapitalisme helt, var dette svært for mig. Primært fordi jeg ikke kunne få øje på holdbare alternativer. Modsat visse antikapitalister har jeg aldrig kunnet se noget tillokkende ved statskommunisme.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg indset to ting: For det første, at det er systemet snarere end nogen bestemt variant af dette, der har sat os på katastrofekurs.

For det andet, at man udmærket kan påpege, at kapitalismen fører til undergang, uden at være forpligtet til at fremlægge alternative modeller.

Ingen god kapitalisme

Kapitalismens iboende undergangskurs stammer blandt andet fra dogmet om evig vækst. Kapitalismen kollapser uden vækst. Og dog ved vi, at grænseløs vækst på en begrænset planet utvivlsomt vil udløse miljø- og klimasammenbrud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Lillian Larsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Morten Lind
  • Jes Enevoldsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Espen Bøgh
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Estrup
  • Werner Gass
  • Torben Skov
  • Peter Knap
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
Claus Bødtcher-Hansen, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Morten Lind, Jes Enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Gert Romme, Espen Bøgh, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Christian Estrup, Werner Gass, Torben Skov, Peter Knap, Ebbe Wagner Smitt, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Og dog er løsningen forræderisk simpel, Torben K L Jensen:

Kapitalismen i dens nuværende form bygger på en række grundantagelser om mennesket, som ikke med nødvendighed er sande:

- At menneskets grundlæggende drift er egoistisk/egoisme
- At konkurrence bærer de bedste mennesker frem
- At materiel velstand er det primære parameter i udmålingen af menneskelig trivsel
- At det ikke kan være anderledes

Disse 'sandheder' forstærkes og udbasuneres i vores kultur. På trods af al menneskelig hverdagserfaring, fristes man til at tilføje.

Tag det tragiske eksempel med Holch-Povlsen: Hvad manifesterer sig der, hvis ikke menneskets sande natur? Fakkeltog mod godsejeren, men ikke for at brænde ham og hans ned til grunden. Tværtimod i en dybt human manifestation af medlidenhed. Fordi det utænkelige og mest ubærligt smertelige er sket for et medmenneske.

Og mon ikke, selv fanget i den mest grænseløse og altings-forandrende sorg, familien Holch-Povlsen har mærket den spontane varme og det lys, som i det dybeste mørke er strømmet dem i møde?

Hvad er milliarder af kroner, målt op mod en sådan menneskelig manifestation?

De af os, som til daglig kæmper i lyset mod mørket, og som til tider falder i mørket, mens vi stræber efter lyset..Vi ved en form for besked..:

Der er intet ved siden af mennesket - andet end da måske et andet menneske.

Den fremstrakte hånd, den hjælpende hånd..En og den samme.

Hvis blot man tør give sig lov.

Well, som sagt lever vi i en kultur, hvor det modsatte billede dyrkes som et idol:

Styrke, nådesløshed, amoral, solipsisme.

Løsningen er forræderisk simpel:

Vend den herskende kultur ryggen:

Terrence Malick - Culture is not your friend!
https://www.youtube.com/watch?v=4-tY6hmKcms

Erik Fuglsang, Benta Victoria Gunnlögsson, Tue Romanow, Jesper Sano Højdal, Mette Haagerup, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Torben Jensen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Steen Piper, Eva Schwanenflügel, Christian Estrup, Werner Gass, Torben Skov og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar

En skam, at man ikke kan sende denne artikel til ikke-abonnenter.

Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

'Kapitalismen' er blevet stråmand for ikke-socialismen og er oprindelig bare udtryk for at vi handler/bytter med hinanden på tværs af familier, stammer, grænser, hav og land på et frit marked.

Socialismen er ideen om at centralisere og raffinere magten, som så får til opgave at fordele jordisk gods på retfærdigste vis. Efter de mange forsøg på implementering med de resulterende rædsler, en urørlig elite og den udbredte armod blandt jævne medborgere, skulle man tro, vi alle blev klogere, men nej. Hvis socialismen ikke lader sig realisere, kunne vi måske bombe kapitalismen for i det mindste, at holde 'kampen' kørende.

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen og Martin Lund anbefalede denne kommentar

I diskussionen om kapitalisme dukker der spørgsmålene:
Er menneskets mere til kapitalistisk eller socialistisk?
Hvad er vi mere tilbøjelig til; marked, profit og privat ejendomsret eller solidaritet, omfordeling og fælleseje?
Hvad er det der gør at nogen er mere socialistisk og andre er kapitalistisk?
Er det en social konstruktion eller naturgivent?
Hvorfor er kapitalismen fortsat det dominerende økonomisk system på trods af dets kriser og ødelæggende effekt på det menneskelige og på naturen?
Er det fordi vækst og udviking stadig forbundet med kapitalismen?
Hvis vi skal rede Jorden fra miljøkatastrofen og afskaffe fattigdom i verden, er vi nød til at omfavne kapitalismen og gør den til så grøn og social ansvarlig som muligt?

Selv om hele min baggrund og kompetence egentlig grunder i afsætningsøkonomi kan jeg i nogen grad give George Monbiot ganske ret.

Desværre har vestens politikere tilladt det kapitalistiske system at blive mere og mere aggressivt og påtrængende gennem de sidste 15-20 år. Og samtidig har de (politikerne) endda også banet vejen for denne grådige aggressivitet gennem deres konstante serier af lovændringer, der forringer borgernes situation.

Men disse politikere har også ganske tydeligt har vist os alle, at deres præference absolut ikke mere er hos borgerne og samfundene, men udelukkende ligger hos storkapitalen, der gavner diverse pengekasser og skattefrie fonde - bl.a. Løkkefonden.

Benta Victoria Gunnlögsson, Anne-Marie Krogsbøll, Jesper Sano Højdal, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Søren Dam Nielsen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Her er en tusind krone seddel. Bare et stykke papir, men symbol på kapitalisme.
Værdien fremkommer i, hvordan den er tjent, og hvordan den bliver brugt.
Godt skal belønnes. Dårligt skal beskattes.
Godt og dårligt afgøres af verdens ledere, valgt af verdens befolkning.

Brug denne recept på klima og retfærdighed.

Kapitalisme og kommunisme er blot 2 alen af et stykke, og dertil følges begge af korruption som smøremiddel, og så er enhver tale om "pamperi" falsk tale, - ordet er plat og ikke fint nok!

Kapitalen har såmænd sine gode sider i et samfund, men kan og vil ikke gøre det uden at få penge for det, - javist, er kapitalen god til at producere kaffestel, teskeer, knallerter, biler og mange andre brugsgenstande, men dens politiske teser, er falske for et samfund, som de kun vil være i for at tjenes penge uhæmmet og ubegrænset.

Kapitalen er i dag ikke i samfundet, for samfundet skyld, men kun for egen overlevelse, som den tror kan overleve uanset hvad, og at samfundet er en klods om benet på kapitalismen.

Kapitalismen skal fratages at dyrke politik ved "køkkendøren" sådan som vi kender og benævner den "lobbyisme" der finder sted overalt i Europa, og nødvendigheden herfor, ligger i kapitalen ikke har anden samfundsinteresse end sig selv nu om dage.

En begrænsning af lobbyismen vil automatisk fjerne dens indflydelse på lovgivningen i såvel de enkelte lande, som i EU og lovgivningen her.

EU var hurtige med at optage kapitalens ønsker om rettigheder; "Kapitalens frie bevægelighed, og dertil arbejdskraftens frie bevægelighed", - men det har knebet gevaldigt med pligterne til kapitalen fra EUs side, og ligeledes samordningerne omkring løn og rettigheder, som kapitalen skal fælge i de enkelte lande efter landenes lovgivning, og de sociale mål der fandtes i landene.

Men EU har da heldigvis været optaget af langt vigtigere spørgsmål for EUs lande; "mængden af tobak i lakridspiberne, lige agurker og firkantede tomater", og mange andre vigtigere spørgsmål for borgerne og deres velstand og velfærd.

Sådan blev det til "der var frit slag i bolledejen" for kapitalen i hele EU, som så kunne boltre sig, som var det hele "hjemmebane" med politisk accept!

I dag boltrer kapitalen sig med deres produktion i hele Asien, med Kina som den største "fabrikshal" i verden, men ser vi på hvordan det fungerer, så er det yderst skræmmende, for her ladet det til kapitalen mantra har udviklet sig til maskine niveau omkring menneskelig arbejdskraft.

Et maskine som et produktion gode er så enkel, den kræver ikke forsikring i nævneværdig grad, kun lidt reparation af og til, og når den er afskrevet og udslidt, skal den ikke have pension, men giver lige lidt ekstra i kassen ved salg som gammelt skrot, og så køber man en ny maskine.

Alt det besværlige med arbejdere i den vestlige verden, overenskomst, sygedagpenge, pension osv. osv. har kapitalen heldigvis ikke i Kina, - her er det ud hvis medarbejderen ikke kan mere, pension må medarbejderne selv betale til af den usle løn de får, udeblivelse ved sygdom erstattes ved antagelse af én af de mange udenfor fabriksporten.

Her er alle "unødvendige omkostninger" der hæmmer fortjenesten skåret væk af ren og skær grådighed hos kapitalen, og sammenligningen med kapitalens nye mantra om maskine niveau for mennesker er en realitet, - i det fjerne ganske vist, men hvornår kommer det til vesten.

- Tja, måske er det her allerede, og med EU velsignelse, kigger man bare på de billige flyselskaber som f.eks. Ryan Air, så genfinder vi takterne om nedladenheden overfor menneskelig arbejdskraft og de penge man vil betale herfor i så ringe en andel, at grådigheden er bibeholdt med EUs velsignelse, og lidt hjælp fra Irland regering ved ekstrem lav beskatning.

Når Irland nu er fremme er det nok værd at erindre sig, at landet var på randen af konkurs for knap 10 år siden, og EU hjalp Irland - i EU solidaritet, med et lån på 550 mia. EURO, som de ganske rigtigt har betalt tilbage, men undervej tilbød Irland Apple en skatteprocent på 0,05 % af deres overskud, hvis Apple flyttede deres hjemsted til Irland, så kunne Apple tjene alle deres penge i resten af EU uden at betale skat i disse lande, og i stedet trække dem til hjemstedet i Irland med den lave skatteprocent.

Det var ikke nogen solidarisk gengældelse som Irland udviste sine andre EU medlemmer med denne handling, som tak for redningen fra konkurs, - tværtimod, - men EUs fine politikere kritiserede end ikke Irland med er eneste ord, og tog heller ikke vedlære heraf, og ændrede noget politisk i den anledning.

Når der politisk udvises sådan en svaghed overfor fællesskabet(EU), og samtidig tillader kapitalen indflydelse på de førte politiker i EU via al den lobbyisme som kapitalen står for i EU, så demokratiet underløbet af kapitalen, - der hersker egenrådigt, og valg til Eu kun er et bagtæppe til et teaterstykke der kaldes demokrati, der opføres med jævne mellemrum.

- Derfor vil Eu også afgå ved døden før eller siden, når den lader kapitalen bestemmer politikken, sådan som det sker i dag.

PS: For ikke så længe siden læste jeg "vi har et fedme problem" i vesten, og efterfølgende læste jeg også at hvis man blot spiste et par "pølsehorn" skulle man motionere(løbe) i omkring 55 minutter for at modvirke fødeindtaget, da vore fødevarer i virkeligheden indeholdt alt for meget maskeret fede stof i vore madvarer.

Spørgsmålet er vel snarere om vi reelt har et fedmeproblem, - eller vi i virkeligheden har et kapitalistisk ødevareproblem skabt af manglende politisk styring mod bedre sundhed?

Jørgen Falck og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

George Monbiot blæser til kulturkamp, pennen skal bevise at den er stærkere end sværdet, for kapitalisterne kan altid mobilisere flere våben. Det er sådan landet ligger, og selv om jeg umiddelbart er pessimistisk, ser jeg ingen andre udveje. Vi skal ud at vinde "hearts and minds".

På mange måder har vi allerede vundet, da store dele af den danske befolkning faktisk bekymrer sig om klimaet, og ønsker, at det næste valg skal handle om, hvad vi skal gøre for ikke at indergrave vores egen eksistens. Men igen er politikerne fodslæbende - de taler stadig om vækst, som om verden ville gå under hvis der ikke var vækst, og ser ikke, at væksten også vil få verden til at gå inder. Man kunne parafrasere Kierkegaard:

Hvis vi vækster, går verden under, hvis vi ikke vækster, går verden også under; summa summarum: Verden går under.

Det er før set, at en kniv på struben har fået menneskeheden til at ændre retning; da Romerriget langsomt og næsten umærkeligt gik under blev forestillinger om brændende byer og massedød grundlaget for den hermetisk-magiske tænkning, som under den kristne overflade udviklede sig til en naturfilosofi, som næsten 1000 år senere blev til det, vi kalder naturvidenskaberne.

Jeg ledte i flere år i Corpus Hermeticom for at finde det magiske grundlag for denne tænkning, og indså til sidst, at det hele tiden havde været lige for næsen af mig i Poimanders tale: Truslen om det totale kaos og den totale ødelæggelse af civiliseret liv skræmte livet af folk, i en grad, så de så sig nødsaget til at erklære guderne for døde, hvilket fik dem til - og dette er vigtigt - at påtage sig ansvaret selv. Den magiske tænkning, hvis mål er at forme verden med sin vilje, var forløberen for den videnskabelige tænkning, som indtil videre står for den hidtil mest effektive form for viljestyret effektivitet.

Desværre tog det 1000 år, fra forfaldet blev tydeligt, til man fandt på en løsning, for kun de færreste turde påtage sig dette ansvar, og tog derfor til takke med Kirkens trøst. Og desværre blev den løsning, man fandt, hurtigt spændt for den kapitalistiske vogn, så naturvidenskaberne i dag er dybt impliceret i forfaldet.

Men alting går hurtigere i vore dage - måske kan vi både nå at erkende civilisationens forfald og finde et nyt grundlag at være civiliserede på, før det er for sent? Det er kun 100 år siden, at Nietzsche så, at Guden igen var død, og de fleste civiliserede mennesker i den oplyste del af verden tror ikke længere på guder. Så spørgsmålet er, om vi er parate til at påtage os ansvaret for vore egne liv, eller om vi lader os skræmme af de utallige muligheder, der viser sog, når ens hverdag ikke længere er styret og tilrettelagt af den kapitalistiske produktionsmådes iboende krav om disciplin, ig trygheden ved at vide, at der altid er en mellemleder, der er parat til at fortælle dig, hvordan du skal bruge din tid? Det er ensomt at være fri, for der er ingen andre end dig til at veslutte, hvad du nu skal gøre. Det var hermetikernes store åbenbaring, som fik dem til at bryde med slavesamfundet og grundlægge en helt ny adfærdsforståelse, hvis arv vi stadig trækker på.

Håbet er lysegrønt, og netop klimakrisen er for mig at se et af de spørgsmål, hvor man ikke skal være lyseslukker ved at promovere sin til kynisme grænsende pessimistiske realisme. Men det bliver op ad bakke, i hvert fald indtil vi hyrer nogle mere visionære politikere end dem, vi har.

Anne-Marie Krogsbøll, Torsten Jacobsen, Søren Dam Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

tldr: Kapitalismen er som ideologi defaitistisk - systemet, ikke menneskelig vilje, afgør, hvad der skal ske. Hvis vi ønsker selv at have en vis kontrol med vores egen skæbne, bliver vi nødt til at forlade denne blinde skæbnetro. Det er ikke nemt, men det er ikke umuligt.

PS: Indskyld de mange slå- og stavefejl, men jeg blev sgu ramt af en mindre åbenbaring, og så kan det jo ikke gå hurtigt nok

PPS: Og kom så ikke og sig, at metafysik er spild af tid: Jeg har lige påvist, at en metafysisk detalje kan være civilisationsskabende. Er verden skæbnebestemt eller ej? Skal vi bare lægge os ned og dø uden kamp, fordi det står skrevet i stjernerne? Eller skal vi forkaste alle guder, inklusive Mammon, og tage magten over vore egne liv?

Trut, siger trompeten, eller var det en dommedagsbasun?

Anne-Marie Krogsbøll, Torsten Jacobsen, Karsten Lundsby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg prøvede at sætte mig ind i de flestes rationale - hvilket er grunden til man endnu ikke kan hverken afskaffe kapitalismen.

Der mangler jo hverken kritikken af kapitalismen eller erfaringer med kapitalismens ødelæggende sider. Men ikke desto mindre har det ikke ført til hverken at ændre på den eller erstatte med noget alternativ system. Nu endda Kina har omfavnet kapitalismen. Hvordan kommer vi videre herfra?

Anne-Marie Krogsbøll, Rikke Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Prioriteringer bliver nødvendige hvis målene skal nås - det evindelige menneskelige paradoks om hensynet til helheden eller til individet og den eneste (foreløbige) løsning er socialisme med et menneskeligt ansigt for lige meget hvad man gør vil der altid være glimt af den barmhjertige samaritaner - noget der altid vil være en del af store vigtige omvæltninger (havde næsten lyst til at nævne dr. Zivago) - Men vi er i tidsnød så det eneste man kan gøre er at tilslutte sig den nye kinesiske silkevej med statskapitalisme og hele baduljen. Gældsfælde ? Hellere en kinesisk end en kapitalistisk fra IMF. Gæld mister ligesom om sin betydning når man står i vand til halsen.

Jeg finder en vis fred i tanken om, at kapitalister og grådige røvhuller også ender 2 m under jorden. Selvom deres penge kan bevirke, at de kan købe beskyttelse når klimakatastrofen raser, så ender de alligevel tilsidst der hvor deres skide penge ikke er noget værd, da der ikke vil være noget eller nogen at købe. Det må være meget smerteligt at sidde der på små bjerge af guld og se verden forgå. Og måske forstår de tilsidst, at det er deres skyld det hele.... ☠ ☠

Anne-Marie Krogsbøll og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

I Danmark har vi en kapitalisme med stor andel af omfordeling.

Dette er en udgave af kapitalismen, der er unik, da den i sig indeholder omsorgen for individet uden at lefle for mindste fællesnævner (lighedstyranniet)

At vi så er ved at smide det hele over bord bla. via den manglende kontrol med skat og vintegrationsydelser, er så en helt anden alvorlig problemstilling.

Jeg tvivler dog på, der findes en bedre model end den, vi har i Danmark.

Touhami Bennour

Jeg tør sige at kapitalismen er det system, der passer bedst i den verden og for lang tid endnu. Det er ikke et spørgsmål om "intelligens". Platon eller Aristoteles er ligeså intelligente som Hegel eller Sartre, men de er forskelllige alligevel, de stiller ikke de samme spørgsmål fordi verden forandre sig. Verden slos ikke med de samme problemer og spørgsmål, nogle er meget gamle andre nye, men de er ikke gamle nok. Den måde man ser verden på bestemmer hvordan man tænker. " Der er spørgsmålet". Det er noget for "Darwin". Darwin kan bedst analysere "hvordan man ser verden på". man siger vi tænker rationalt osv, men i realitet vi tænker meget let rationelt eller ligefrem bruger vi mystiken. De mest det vi siger hænger ikke sammen og derfor mytologisk stadig væk. Den replik fra Marie Antoinette kan siges i dag; for det første det er nemmere at bage kage i kapitalismen og vi ved i dag at kager er usundt. Altså den viden vi bruger og hvordan vi tilegner den nye viden bestemmer hvordan vi lever. Meget hænger ikke sammen og det har ikke noget at gøre med "demokratiet". Mellem Marie Antoinette og bageren af i dag gemmer sig "Darwin" Et eksempel : jeg frekventerer en "kafe" hvor man spørge folk hvad de hedder så kan man kalde på dem bagefter. Jeg siger et eller andet men aldrig det rigtig navn. Jeg har ikke interesse i det og jeg kender personen ikke. I en Bank jeg har interesse at sige mit rigtigt navn men i en kafe? ingen interesse. Det hænger sammen og er ulovligt. jeg kan bliver ved...

@ Rikke Nielsen,

Omtalte omfordeling har faktisk været meget bedre. I øvrigt er den danske omfordeling er i hvert fald ikke særlig imponerende i forhold til en række andre sammenlignelige lande.

Og gennem de senere år har der fundet en utrolig social skævvridning sted i Danmark, hvor lønmodtagerne er blevet markant fattigere, medens dem der virkelig har noget, er blevet langt rigere.

Jeg syntes i hvert fald ikke, det er for tidligt at forlange en mere jævn fordeling af fordelene i Danmark, for både arbejdsgivere og lønmodtagere har brug for hinanden, og arbejdsgiverne har formentlig mest:
- Lønmodtagere arbejder for de velhavende på deres arbejdspladser, og værdiforbedre dere varer.
- Lønmodtagere køber derefter de velhavendes varer, der giver de rige, deres fordel.

Hvis lønmodtagerne stoppede med at arbejde eller stoppede med at købe, ville de velhavende ikke kunne tjene penge. Og derfor bør lønmodtagerne have en større andel af de værdier, de genererer.

Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Gert Romme
Jeg tror godt, du kan læse dig frem til, at jeg er en utrolig stor modstander af integrationsydelsen.
Så jeg forsøger ikke at gøre tilstandene i Danmark rosenrøde.

Men
Den dyreste udgift for ethvert firma i Danmark er lønomkostningerne.

Rikke Nielsen

Gert Romme
Jeg tror godt, du kan læse dig frem til, at jeg er en utrolig stor modstander af integrationsydelsen.
Så jeg forsøger ikke at gøre tilstandene i Danmark rosenrøde.

Men overordnet set er modellen med omfordeling i et ellers kapitalistisk nok den sammme model sammenlignelige lande benytter sig af. Der er så et par parametre, der trænger til at blive skruet på.

F.eks. at få styr på skatteindkrævningen, da dette er kernen omfordelinngen.

Den dyreste udgift for ethvert firma i Danmark er lønomkostningerne.

Niels Duus Nielsen

Gert Romme: "Hvis lønmodtagerne stoppede med at arbejde eller stoppede med at købe, ville de velhavende ikke kunne tjene penge."

Det er så sandt, som det er skrevet. Problemet er bare, at hvis vi holder op med at købe, vil vi før eller siden dø af sult, da alle fødevarer produceres efter den kapitalistiske model. Så de velhavende har krammet på os. Det er lykkedes dem at indrette samfundet således, at selv om et stort flertal blev enige om at boycotte kapitalismen og al dens væsen, ville det ikke kunne lade sig gøre i ret lang tid. Marx talte om "privatiseringen af fælleden", og betragtede denne private overtagelse af fællesarealerne som en forudsætning for udbytningen, for hvis man bare kunne dyrke sin mad selv, ville det jo være nemt nok at være revolutionær.

Arbejderbevægelsen fik så for 150 år siden den ide at sætte borgerskabet fra bestillingen og overtage produktionsmidlerne selv. Mig bekendt arbejder den stadig på sagen. Socialdemokraterne anvendte demokratiske midler, i mange år med stor effekt, men efterhånden som arbejderklassen blev rigere, begyndte dele af den at blive formuende, hvorfor den forlod arbejderklassen og blev til småborgerlig middelklasse, "med foden under eget bord". Samtidig blev de fleste skodjobs udliciteret til udlandet, og store dele af resten er i færd med at blive automatiseret og overtaget af robotter

Borgerskabet i Danmark har således formået at gøre et flertal af danskerne til småborgere. Ret imponerende, må jeg indrømme. Den klassiske klasseanalyse er dermed blevet ubrugelig, med mindre man inddrager globaliseringen, for så bliver det igen tydeligt, at et mindretal lukrerer på et stort flertals blod, sved og tårer. Forskellen fra i gamle dage er, at vor tids arbejderklasse bor i Sydøstasien, så det er nemt for en gennemsnitsdansker at glemme alt om, hvor varerne kommer fra. Ude af øje, ude af sind.

Derfor betragtes "flygtningekrisen" ikke som et led i klassekampen, selv om den retteligt burde ses som sådan. Der er jo tale om en folkevandring af arbejdsløse arbejdere, som er truet på livet i deres hjemlande på grund af krig, tørke og/eller arbejdsløsked, og som derfor søger til de rige lande i håbet om selv at blive småborgere.

Det er ikke nok at erklære kapitalismen for død, vi bliver nødt til at slå den ihjel, før den slår os ihjel. Erklæringer nytter ikke noget, der skal handling til. Den største hurdle lige nu er befolkningens selvforståelse som selvejere - folk ser sig selv som ejere af deres egne boliger, på trods af, at det for de fleste vedkommende er bankerne, der ejer boligerne.

Hvis flertallet er korrupt, bliver det svært at komme korruptionen til livs med demokratiske midler. Og så længe vi er tvunget til at købe vores mad af kapitalisterne, bliver det svært at boyvitte kapitalisterne. Det er meget, meget svært ikke at blive pessimist.