Kommentar

Vi skal have færre friskvarer på hylderne i supermarkederne

Datomærkninger, der fortæller forbrugeren, at han også kan spise maden efter udløbsdatoen, batter ikke i bæredygtighedens store billede. Problemet er strukturelt – vi er blevet forvænt til altid at kunne vælge en friskere vare, mener cand.mag. i filosofi Robert Holmquist i dette debatindlæg
Datomærkninger, der fortæller forbrugeren, at han også kan spise maden efter udløbsdatoen, batter ikke i bæredygtighedens store billede. Problemet er strukturelt – vi er blevet forvænt til altid at kunne vælge en friskere vare, mener cand.mag. i filosofi Robert Holmquist i dette debatindlæg

Laura Bisgaard Krogh

2. april 2019

Datomærkninger med formuleringer som »bedst før« og »mindst holdbar til« kender vi forbrugere til bevidstløshed – og det er denne ’bevidstløshed’, som der skal ruskes op i.

I debatten vedrørende datomærkning på fødevarer sættes der fokus på, at datomærkningerne skal være lettere at forstå̊. Derfor er der blevet introduceret en ny formulering, som skal ændre forbrugerens forhold til udløbsdatoer, så̊ madspild mindskes. Der skal nu stå for eksempel: »Bedst før – ofte god efter.«

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, bifalder debatten og den fokus på, hvordan vi bliver bevidst fødevarers holdbarhed, da der i dag råder en del forvirring hos forbrugeren om datomærkning. Ligeledes er interessen stor hos leverandører og interesseorganisationer for at tilskynde – såkaldt nudge – forbrugerne til at handle mere bæredygtigt.

Hele denne opstandelse over datomærkningens konsekvenser, både tilsigtede og utilsigtede, udspringer af en undersøgelse lavet af Landbrug & Fødevarer, Stop Spild af Mad og Forbrugerrådet. Og opstandelsen beror stort set kun på gode intentioner – men springet og kløften mellem teori og praksis findes et spadestik dybere.

For hvordan forbindes tanke og handling? Bæredygtighed er blevet et buzzword i de senere år, og er dermed et begreb, som gennemtrænger vores samfund mere og mere, og præger vores selvforståelse.

Et konkret område, hvor det overordnede begreb ’bæredygtighed’, slår mere igennem er med datomærkningen i supermarkederne rundt omkring i landet. Datomærkning i sig selv er der ikke noget nyt i – det har været der, siden supermarkederne gjorde deres omsiggribende indtog i vores spirende velfærdsstatssamfund, for godt og vel en menneskealder siden.

Tomme hylder

Det, der er det nye ved datomærkning, er kommunikationen omkring holdbarhed; dermed bagvedliggende og indirekte: bæredygtighed.

I forhold til dagligvareindkøb så centrerer bæredygtigheden sig i dag omkring begreberne ’madspild’ og til dels ’økologi’.

Det bæredygtige i at tilskynde til at undgå madspild er indlysende, men selv samme tilskyndelse afslører samtidig også̊ et åbenlyst problem: At vi til stadighed ikke er ressourcebevidste nok.

Hvordan kan datomærkning frembringe en øget ressourcebevidsthed hos den enkelte forbruger nede i supermarkedet? For det er i det lokale supermarked, at den enkelte forbrugers reelle bæredygtighed giver sit udslag.

Jeg er nok ikke den eneste, der vil have de mest friske varer og derfor griber ind efter mælken bagest i køledisken – vel vidende, at der med min bevidste handlen nok er i omegnen af en halv kasse mælk, der således havner i affaldscontaineren.

Dette afslører kløften mellem teori og praksis, holdning og vane: for jeg vil bæredygtighed, ligesom jeg vil friskhed og det bedste produkt i min indkøbskurv.

Tilskyndelsen til bæredygtighed og ressourcebevidsthed skal derfor gribes meget mere håndgribeligt an, samt angribes og løses et helt andet sted i den logistiske fødekæde, vores forbrugsvaner er underlagt. Det skal løses gennem struktureringen af vores supermarkeder.

Situationen er i dag, at ingen forbrugere i den vestlige verden vil handle i et supermarked, hvor hyldemeternes volume bringer associationerne hen på supermarkeder fanget bag jerntæppet under Den Kolde Krig – vel?

Overdrivelse fremmer forståelsen – siges det – og det understreger min pointe: at nedskalere opfyldningsvolumen i landets supermarkeder – af især friskvarer, som er lette ofre for madspild. Så på den måde vil opfyldningen af friskvarer gradueres på en helt anden måde og mere løbende end det finder sted praktisk og logistisk i vores supermarkeder i dag.

Her vil dem, som sidder på pengekasserne i supermarkedskoncernerne jo straks påpege, at det koster penge i form af flere ansatte til mere kontinuerlig opfyldning af friskvarer, hvilket vil forhøje prisen pr. enhed. Men er vi ikke villige til, at vores ressourcebevidsthed bliver vristet fri af vanens kløer for at fremme idealet og ønsket om mere bæredygtighed og mindre madspild.

Det er således samarbejdet – som en dansk supermarkedskæde jo også alluderer til i sit navn – mellem forbruger og leverandør, der skal være trædesten til en strukturel tilskyndelse, der øger ressourcebevidstheden hos os forbrugere, og øger bæredygtigheden hos leverandører.

Det vil i sidste ende være et positivt skridt for den økonomiske og bæredygtige bundlinje frem for den mere kortsigtede diskussion om datoanmærkning.

Robert Holmquist er cand.mag. i filosofi, vidensformidler, kommunikationsmedarbejder, Rudolf Steiner Skoleforeningen Midtsjælland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Anker Nielsen
Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Britta Hansen

Vigtig og god pointe.

Selv om det kan virke skuffende, at mennesker med en udpræget miljø- og klimabevidsthed, som har forstået, hvad det bevirker, stadig griber bagerst på hylden, så er det vist en kendsgerning, der også må bekæmpes strukturelt - her: Læg mindre varer op på hylden!

Det ville i øvrigt også modvirke det enorme danske plastikspild, der jo bl.a. retfærdiggøres ved, at ingen vil købe slappe agurker. I det øjeblik, der ikke konstant ligger 100 agurker på hylden lige frem til lukketid, men et mindre antal, som købes op, vil friskholdelsesargumentet falde fra hinanden.

Dog kan det have en effekt på mere transport af varer, hvilket også skal medtages og tilgodeses i spild-regnskabet.

Men, helt ærligt! Lad os nu alle tage fra først på hylden til at starte med!

Jeg syntes, det både er et problem og et enormt spild af fødemidler, at konsumenterne fravælger skæve agurker, tomater der ikke er ensfarved røde, og så videre. Jeg så på en tysk tv-kanal for nogle dage siden, at omkring 20-25% af alle grønsager, der kom frem til butikkerne, blev fravalgt af kunderne, og blev derfor henkastet i containeren.

Dette er er enormt spild af mad, håndtering og transport. Men en løsning kunne jo være, af grønsags-producenterne selv etablerede en form for forarbejdning af disse fødevarer, der så kunne sælges.

Desuden mener jeg også, at denne dato-mærkning "tager livet" af rigtigt mange fødevarer hjemme hos konsumenten, og gør det ganske unødigt. Og iflg. statistik drejer sig om mange kilo årligt hos den typiske husstand. Selvfølgelig skal man ikke spise gamle og fordærvede fødevarer. Men man kan altså bruge sin næse, sine øjne og sin sunde fornuft. Og fødemidler der ikke fejler noget, kan jo anvendes.

Men så er der altså også disse ekstremt billige produkter, der sendes halvvejen af jorden under ganske specielle forhold - f.eks. bananer. Forleden dag kunne man købe 1 kg. bananer i en stor tyske fødevarekæde for omkring 7,00 DKK, og enhver kan jo regne ud, at med klimapåvirkning og alle andre omkostninger, bliver der ikke meget tilbage til bønderne. Men i det hele taget at belste klimaet med at fragte fødevarer over lange afstande, udgør et enormt samfundsproblem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Den første fejl forfatteren begår, er at tror der er friske varer på hylderne. Det er der ikke, de ser bare sådan ud.

Britta Hansen

Heldigvis er der nogle, der har haft den samme tanke om skæve grøntsager og frugter, og har bygget forretningskoncepter op over denne idé:

Levering i hele Tyskland: https://etepetete-bio.de/boxen/?np=Retterboxen

I København kan man få levering af: https://www.eatgrim.dk/

Begge leverandører leverer i øko-kvalitet (og i Danmark findes der muligvis andre end den København-baserede leverandør).

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

En ting er forbrugerens higen efter friske fødevarer en anden transportvanerne ved indkøb. En af de tidligste Livs Cyclus Analyser for miljøpåvirkningen af mælk viste at koen var den største belastning, men forbrugerns transportvaner ved indkøb kom som den næststørste. Og med længere åbningstider i supermarkederne ser man flere og flere småindkøb og dermed stigende transportbelasting (ihvertfald når man bor i en mellemstor provisnby og Fakta ikke ligger 100m fra lejligheden).
Jeg tror på at jo mere af vores fødevareindkøb der bliver omlagt til on-line indkøb og levering via planlagte ruter, jo mindre spild og jo mindre miljøbelastning.

Kære Robert,

Tak for det relevante debatindlæg. Hos madspildsappen Too Good To Go står vi bag "bedst før, ofte god efter" initiativet, og som du også nævner, har vi fået rigtig positiv tilbagemelding fra fødevareindustrien - og heldigvis også fra forbrugerne. Det er et initiativ hvor en lang række producenter (vi arbejder på at flere kommer med) tilføjer "ofte god efter" til deres "bedst før" datomærkning. Det vil altså være en ny ordlyd forbrugerne vil møde hver gang de handler og vigtigst af alt når de står derhjemme og skal bruge maden/drikkevarerne. Det er netop, som du siger, et slag for at øge bevidstheden omkring de fødevarer vi omgiver os med, bruge sanserne og jo ikke bare bevidstløst smide dem ud, fordi der står en dato på. Du og alle andre kan læse meget mere om tiltaget her: https://toogoodtogo.dk/da/campaign/datomaerkning
Så vi er helt enige: For at komme madspild - og vores andre klimaproblemer - til livs må vi være bevidste omkring de valg vi tager. Vi er sikre på at tiltaget kommer til at gøre en forskel, eftersom mere end 50% af alt madspild foregår i hjemmet ( https://bit.ly/2s5BhNT ), og at op til 10% af al madspild direkte kan henføres til misforståede datomærkninger (https://bit.ly/2sZtRR5).

Vi håber at din ide bliver til handling fremfor bare ord - for handling er især noget der er brug for i kampen mod madspild - og mod klimasynderne generelt.