Folk

FOLK

20. april 2019

Gule Veste

Protestbevægelsen går i dag på gaderne i Frankrig for 23. lørdag i træk uden sans og samling. For få dage siden så det ellers ud til, at sorg over brandkatastrofen i Notre Dame skulle forene og forsone franskmænd af alle slags.

Milliardærdonorer

Men så gav franske milliardærer sig til at kappes om at donere gigantsummer til katedralens genopbygning. Utak blev dog verdens løn. Deres altruisme gik op i røg. Borgersind bør ikke udvises ved at udstille så umådelig rigdom.

Holch Povlsen

Heller ikke denne danske milliardær, ejeren af Bestseller-imperiet, er populær. Han er Skotlands største jordbesidder og vil genskabe vild natur på sin jord. Nu anbefaler en skotsk regeringskommission, at han tvinges til at frasælge den.

Jack Dorsey

Twitters topchef er også milliardær, men lever ifølge ugemagasinet The Week i askese med ekstrem selvkontrol og afkald på al luksus. Han bevæger sig til fods, selv i regn, spiser kun ét måltid i døgnet og begynder dagen med et iskoldt styrtebad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu