Kommentar

Hvis vi vil forhindre kommende flygtningestrømme, må vi øge hjælpen i nærområderne

Flygtningene i nærområderne skal have hjælp til at skabe sig en tilværelse, og i den proces vil det klæde Danmark at tage initiativ til en fælles EU-indsats, skriver de Radikales europaparlamentariker, Morten Helveg Petersen, i dette debatindlæg
Spidskandidaten til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen, skriver i dette debatindlæg, at vi ikke længere kan lade nærområder som Libanon vente. Danmark bør vise vejen og tage initiativ til en ny europæisk strategi for nærområderne. Billedet er fra en af Libanons utallige flygtningelejre i Bekaa-dal, der grænser op til Syrien.

Spidskandidaten til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen, skriver i dette debatindlæg, at vi ikke længere kan lade nærområder som Libanon vente. Danmark bør vise vejen og tage initiativ til en ny europæisk strategi for nærområderne. Billedet er fra en af Libanons utallige flygtningelejre i Bekaa-dal, der grænser op til Syrien.

Asger Ladefoged

25. april 2019

Den har varet så lang tid, at vi nærmest har glemt den, krigen og den humanitære katastrofe i Syrien. I nabolandet Libanon, et land på størrelse med Danmark, har de taget imod en million flygtninge. De er stødt til den halve million palæstinensiske flygtninge, der har boet i landet i årtier.

På Christiansborg er flertallet enige om, at 500 kvoteflygtninge vil få det danske samfund til at knække over. I Libanon er det allerede sket.

Når det drejer sig om at hjælpe flygtninge i nærområderne, er det blandt andet i Saida syd for Beirut, det foregår. I Saida venter flygtninge. I Saida forsøger de at tilegne sig færdigheder og finde sig et arbejde, så de en dag er klar til at vende hjem; fysisk, økonomisk og mentalt. Flygtningene her har aldrig overvejet at drage videre og slet ikke så langt væk som til Danmark.

Uden for Saida i Darb Al Sin ligger en lille flygtningelejr med 40 familier. Triste, livstrætte skure ligger klos op ad en ildelugtende, grumset flod. En mand fortæller mig, at et større regnskyl for nylig har taget en del af skrænten op til lejren.

Det er farligt for børnene at løbe hen over det smalle stykke jord mellem lejren og floden. Men det er her, de leger, for der er ikke andre steder. Manden og hans familie er flygtet fra Idlib i Syrien. De har boet her siden 2012, og de venter. Det er stadig for farligt at vende hjem.

Handlingslammet Europa

I nærheden ligger en bygning, der oprindeligt skulle have huset et universitet. Byggeriet er langtfra færdigt. Man kan se stålskelettet stikke ud af taget, og der mangler vinduer og helt basale installationer. Men her bor 1.300 syriske flygtninge med lange udsigter til at kunne vende hjem.

I modsætning til i Libanon er migrationsudfordringen i Europa ikke uoverstigelig. Men vi har brug for handling. Vi har brug for politisk lederskab. Det har vi ikke haft i de seneste i hvert fald tre, snart fire år, hvor løsninger på flygtninge- og migrantsituationen er blevet udskudt og udskudt på topmøde efter topmøde. Der er sket for lidt, og det har taget for lang tid.

Selv oplever jeg hver eneste dag i mit arbejde i Europa-Parlamentet, hvordan frygten for migration har forgiftet politikken i hele Europa. Viljen til at samarbejde om fælles løsninger er svag, mange steder grænsende til ikkeeksisterende.

Derfor leverer Europa ingen svar på den kæmpe udfordring, som migrationen udgør. Og derfor er migrationen stadig den største trussel mod det fællesskab og den solidaritet, som har skabt fred og fremgang i Europa siden kul- og stålunionens begyndelse.

Der er ingen udsigt til forandring, for i dag har politikere mere at vinde ved at splitte end ved at samle. Og mere at vinde ved at råbe ad EU end ved at byde ind med løsninger.

Dansk initiativ

Når man kører rundt i Beirut, vidner skudhullerne i bygningerne om en krigerisk historie. Byen er stadig en krudttønde. Der skal ingenting til, før mindre episoder eskalerer og udløser større konfrontationer.

Røde Kors driver også en blodbank i Beirut, hvor der doneres til gavn for både lokale og syriske flygtninge. Mens jeg ligger på briksen og donerer mit, fortæller sygeplejeren, at de skal være opmærksomme på at dele sol og vind lige. Hvis der udbydes ydelser til kun flygtninge, skaber det gnidninger. Alt for mange har alt for lidt.

Behovet for hjælp er enormt. Det vil tage lang tid, før Syrien er genopbygget i en grad, der gør det muligt for flygtningene at vende hjem.

Derfor er vores bistand til nærområderne også nødt til at være langsigtet, hvis vi vil undgå at flygtninge og migranter søger mod Europa. Vi kommer til at skulle investere langt mere i nærområderne, også i Afrika. Det er en udfordring for Europas fremtid, som fordrer en ny og langt mere strategisk tilgang.

Derfor nytter det heller ikke noget, at EU’s medlemslande (det gælder også Danmark) stædigt fastholder, at EU’s budget ikke må stige. For hvordan i alverden skal vi forebygge og hjælpe mennesker på flugt i nærområderne uden at investere?

Det handler ikke kun om flere penge. EU’s medlemslande er også nødt til at bidrage mere til bistands- og genopbygningsindsatsen i nærområderne. Danmark kunne vise vejen og tage initiativ til en ny europæisk strategi for indsatsen i nærområderne. Hvor vi trak på den stærke danske tradition for høj ulandsbistand kombineret med bidrag til freds- og stabiliseringsinitiativer.

Det ville være befriende at se Danmark tage et initiativ på EU-niveau i stedet for at vente på, at andre tager ansvar. Det gør man så rigeligt allerede i nærområder som Libanon.

Venter på andre.

Morten Helveg Petersen er medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til EP-valget for det Radikale Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu