Kommentar

Franske milliardærers støtte til Notre Dame er en skamløs fortrængning af den sociale virkelighed

De franske milliardærers støtte til en kirke i brand er en skamløs fortrængning af den virkelige brand i det franske samfund, som de selv har været med til at anstifte
Notre Dame brændte 15. april.

Notre Dame brændte 15. april.

Philippe Lopez

27. april 2019

Paris er lige blevet kåret til den dyreste by i verden at leve i. Længe har den været regnet for en af de smukkeste byer i verden, og når man går rundt i den franske hovedstad omgivet af vidunderlige bygningsværker, diskret luksus, kulturhistoriske monumenter og elegante parisere, der har professionelle til at ordne deres negle, kan man slet ikke forstå, hvad de Gule Veste er så vrede over. Set fra Paris er verden skøn og fredelig.

Engang var de larmende og beskidte metropoler det sted, hvor de moderne samfunds modsætninger blev udstillet. Alt for mange mennesker var på alt for kort tid flyttet til de industrialiserede storbyer. Fattige, arbejdere, hjemløse og tiggere prægede i 1800-tallet gadebilledet i Paris, hvor de blev regnet for farlige, fordi de spredte sygdomme og gjorde overklasserne urolige, fordi de var uregerlige. Man vidste ikke, hvad de kunne finde på. Det var det Paris, som var scenen for Victor Hugos klassiker De Elendige (1862).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Mads Berg
  • ingemaje lange
  • Anker Nielsen
  • Christel Mayland Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Runa Lystlund
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Torben K L Jensen
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Ib Gram-Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
Merete Jung-Jensen, Mads Berg, ingemaje lange, Anker Nielsen, Christel Mayland Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Runa Lystlund, Gert Romme, Carsten Mortensen, Torben K L Jensen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Ib Gram-Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Maria Francisca Torrezão, Bjarne Bisgaard Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Gram-Jensen

Man kan ikke være uenig, men Lykkeberg har åbenbart overset en plet i glansbilledet Paris, som det ellers er svært ikke at få øje på: de hjemløse, der sidder og ligger i gaderne. Bidragene til Notre Dame virker ekstra grelle, når man har oplevet, hvor overraskede og overvældende taknemmelige hjemløse blev, når man gav dem en 5-euro. Den reaktion sagde alt om, hvor oversete de er i en by, hvor andre er så absurd rige.

Vivi Bech, Anne Mette Jørgensen, John Liebach, Torsten Jordt, Rolf Andersen, David Joelsen, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Per Torbensen, Torben Skov, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Dorte Haun Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Bodil Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, lars søgaard-jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/apr/2019

Hej Rune Lykkeberg,
tak for en god og meget relevant
beskrivelse af den totale, økonomi-
ske ulighed i det franske samfund.

Venlig hilsen
Claus

Vivi Bech, Anne Mette Jørgensen, John Liebach og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Hvordan mon Paris ville se ud i dag, hvis ‘de gule veste’ havde kunnet bestemme byplanen?

Thomas Andersen, Anne Mette Jørgensen, Else Marie Arevad, Erik Fuglsang, jens peter hansen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det skal med til historien om filantropernes gavmilde gaveregn over Notre Dame kirken, at flere af dem i begyndelsen betingede sig 90% skat tilbage.
Også dét har vækket harme.
Dertil er den glade giver forpligtet på samfundets taknemmelighed, som man ofte ser ved plaketter og statuer af donoren foran bygninger.
En mulighed for indflydelse på politikerne, samt brandet ved at udvise 'samfundssind' er også indkalkuleret.

Det ramaskriget bunder i, er årelang uretfærdighed og ulige fordeling af samfundskagen.
Det er i virkeligheden fællesskabets milliarder man donerer.

Kim Houmøller, Claus Nielsen, Vivi Bech, Vivi Rindom, Anne Mette Jørgensen, John Liebach, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Dorte Haun Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Bodil Rasmussen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel, 27. april, 2019 - 20:18

Kære Eva, hvis jeg husker rigtigt fra det jeg læste / hørte i medierne, så var den kun én af disse velgørere der havde henvendt sig til regeringen med forslag om samtidig, at hæve grænsen fra
60 % til 90 % som de kunne trække fra i skat i forbindelse med deres "altruiske gavmildhed" i forbindelse med deres donationer til genopbygning af Notre Dame kirken.
(altruisme = uegennyttighed)

I så tilfælde ville deres "generøse bidrag" kun andrage 10 % reelt, når 90 % kunne trækkes fra på skattebilletten.

- Man forstår hvorfor det har skabt forargelse.

Anne Mette Jørgensen, Else Marie Arevad, John Liebach, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, Per Torbensen, Torben Skov, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Bodil Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Demokrati og aristokrati

Allerede Platon og Aristoteles funderede over, hvad der mon ville være den bedste styreform og var stort set enige om, at et rent demokrati var en uting. Med lidt forskellig vægt hævdede de en blandingsform af demokrati og aristokrati.

Hvorfor? Fordi det rene demokrati efter deres opfattelse hurtigt ville ende med, at enhver var sig selv nærmest, og at hensynet til det almene vel - og fællesskabets værdier - ville blive fortrængt af egoisme. Lyder det fjernt og abstrakt? Nej, i vore dage er det blot blevet erstattet af en modsætning mellem en fællesskabsorienteret republikanisme og en individorienteret liberalisme. Mere konkret finder vi konservatisme og socialisme som varianter af den republikanske tankegang, og liberalisme som - ja, som individualistisk liberalisme.

Vi er i dag så inficeret af den liberalistiske tankegang, at vi tænker emancipation som et individuelt for slet ikke at tale om et individualistisk projekt. Så enhver kigger på sin egen interesse, først og fremmest. Hvis det indebærer en fuldstændig, kvantitativ lighed og en dertil hørende fordeling af al rigdom, så må konsekvensen jo være, at vi tømmer alle museer for kunst, afskaffer al kunststøtte, sælger alle kirker og slotte, erstatter alle storborgerlige palæer (herunder Amalienborg) med socialt byggeri, afhænder teatre og koncertsale - og fordeler provenuet i lige store portioner til landets borgere, eller måske især til de mindst bemidlede.

Sikke en fest, vi ville få! Ligesom hvis vi tømte adelens vinkældre. Men så er det også slut. Bagefter ville vi få et fladt, trivielt, kulturløst samfund uden blik for "en af de smukkeste byer i verden, og når man går rundt i den franske hovedstad omgivet af vidunderlige bygningsværker, diskret luksus, kulturhistoriske monumenter og elegante parisere". Det vil være slut. Eiffeltårnet vil måske stadigvæk stå der, fordi Coca Cola har overtaget det og gjort det en pengemaskine, som de nu kulturløse parisere får en andel af.

HOLD NU OP!

Det er en af det moderne demokratis værste svøber, at kultur viger for penge. At kapitallogikken trænger så dybt ind i selv almindelige mennesker, at de er villige til at afskrive en fælles, historisk kulturarv for at få smør på brødet i 340 dage. En fælles, historisk kulturarv, som et ubegribeligt stort antal mennesker har brugt mange århundreder på at skabe - og som gør det interessant for både lokale franskmænd/damer og os andre at besøge Frankrig.

Hvis det ender, som de gule veste indikerer i deres absurde sammenligning mellem deres (i øvrigt berettigede) løn-og pensionskrav og milliardærernes annoncerede filantropi, så er vi tilbage ved den laveste fællesnævner. Hvis du er fattig, kan du ikke yde noget; hvis du er rig, er du kriminel, hvis du yder noget.

Hvis det ender sådan, har vi det pøbelvælde, som Platon og Aristoteles advarede imod.

Thomas Andersen, Jens Winther, John Liebach, Ole Frank, Henrik Brøndum, Per Torbensen, Dorte Haun Nielsen, Frank Hansen, jens peter hansen, Jørn Andersen, Christian De Thurah og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hej Mihail, du får min anbefaling med et enkelt forbehold: De gule veste gør da ret i at gøre opmærksom på komikken i, at der ikke er råd til sociale goder, men åbenbart masser af råd til kulturelle goder.

For mig at se sætter kritikken fokus på filantropien som begreb, for i mine øjne er og bliver det en uting, at samfundets problemer søges løst ved hjælp af almisser og krummer fra de riges bord. Jeg tror ikke, at der er mange gule veste, der har noget imod at Notre Dame bliver restaureret, blot ser de gerne, at også deres protester bliver hørt.

Kultur er vigtigt, men katedraler er nu engang placeret lavere i behovspyramiden end brød og benzinpriser.

Anders Reinholdt, Anne Mette Jørgensen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, John Liebach, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Henrik Brøndum, Per Torbensen, Dorte Haun Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Jørgen Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der er jo altid et dilemma med de store mæcener. Som afholdsfolket sagde om Glyptoteket."Det er bygget af tusindvis af kvinder og børns gråd".

Claus Nielsen, Vivi Bech, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jesper Lerche, John Liebach, Erik Fuglsang, Henrik Brøndum, Torben Skov, Søren Clausen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Frank Hansen og patrick scholer anbefalede denne kommentar

Ligesom Paris nu får en nyopført Notre Dame de Paris, fik Danmark faktisk en ny opera på Holmen i 2005.

Og man kan diskutere, hvem der betaler disse "goder", og jeg vil godt fastslå, at jeg ved det ikke - hverken i København eller i Paris.

Men - det er altså helt normal praksis, at en virksomhed fratrækker sine omkostninger på sit skatteregnskab, - det vil sige, lader regningen gå videre til borgerne.

Og ligesom med operaen, burde Notre Dame de Paris måske genopføres af det offentlige, da man åbenbart ikke har en dækkende forsikring. For den 800 år gamle katedral besøgtes hvert år af omkring 13.000.000 besøgende, og er derfor et enormt trækplaster for de turister, som Paris har så mange af.

Noget andet er så, at også at villigheden til at donere penge fra de styrtende rige, viser at der er noget helt galt i samfundet - ligesom i Danmark, når nogle med enorme arbejdsfrie betalings-midler kan betale, medens fattige borgere har svært ved at få pengen til at slå til.

Og så har jeg slet ikke berørt de omkring 30.000 hjemløse, der hutler sig igennem tilværelsen i Paris. Som sover under broerne om natten, og som finder noget at sælge om dagen. Det er mennesker, der lever hele deres liv på gaden, og som også slutter deres liv på gaden. Sidste år samlede den frivillige organisation, ”Les Morts de la Rue” (Dem der dør på gaden) 497 døde op og fik begravet, Og en gang om året holder man en mindeceremoni for alle disse, der er glemt af omverdenen, og bliver ikke savnet, på Fontaine des Innocents i Paris.

Dette er en helt anden slags realisme end De Gule Veste, der egentlig blot er en samling protestbevægelser under samme "hat". Og dette skulle hele det franske samfund skamme sig over - både offentlige myndigheder, borgerne og De Gule Veste men ikke mindst de ansvarlige politikere samt de styrtende rige.

Per Torbensen, Claus Nielsen, Mihail Larsen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, John Liebach, Erik Fuglsang og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Private midler kan ejerne da donere til -lige hvem de vil.
Altså hvis det er beskattede midler der er tjent lovligt.
Artiklens undertone er lidt skræmmende, da Lykkeberg normalt plejer at være ædrueligt i analysen.
Det lover ikke godt for Informations kurs i fremtiden.

Claus Nielsen, Rikke Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Indsaml asken fra Notre Dame og sælg en portion á 100 Euro. Det kan nok blive til en hel del. Snydes der går pengene alligevel i den rigtige kasse. At virksomheder kan fradrage/unddrage sig betaling til fælleskassen gælder jo for alle.

Rikke Nielsen, Erik Fuglsang og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Det er da fint, hvis miłliardærer giver millioner til genopbygning af bedehuset, men det er ikke i orden, hvis de kan trække beløbet fra i skat og overlader omkostningerne til de underbetalte, der er smidt ud af storbyen.

John Liebach, Per Torbensen, Jan Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Lidt skatteteknik og moral:

Uanset hvem der "trækker fra" er skatteprocenten jo aldrig 100. (I modsætning til værdien af fradraget, der er mellem 60 og 90 i denne sag, men også kan komme op på 100 "fuldt fradrag").

Virksomheden L'Oreal bør principielt ikke kunne fratrække et milliardbeløb til at genopbygge Notre Dame, da denne omkostning ikke medvirker til at erhverve eller vedligeholde deres indkomst.

Privatpersoner kan normalt fratrække et beløb til velgørenhed. Jeg mener det bør begrænses af to grunde.

1 Beskeden fra Jesus: "Du skal ikke blæse i basun når du giver til de fattige."

2 Ineffektivt: NGO'er, godgørenhedsorganisationer etc. er ineffektive i forhold til stat og marked.

Smid en mønt i kirkebøssen, en god flaske Whisky til spritteren eller en seddel til krøblingen på gaden i et uland, når du har mere end du synes du selv bør bruge. At Frankrig har for mange hjemløse, for høj indkomstulighed etc. er altså ikke virksomhedsejernes og andre velhaveres ansvar, men politikernes.

Per Torbensen, Claus Nielsen, René Arestrup, Mihail Larsen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar

EU's store frelserfigur Præsident Emmanuel Macron's œuvre optager efterhånden en position et sted mellem et maleri af George W Bush og hans mere politiske arbejde........

Gad vide om de stakkels franskmænd også ville have meldt sig ud af EU, havde de fået chancen?

I forbindelse med disse rigmænds "generøse" bidrag til genopbygningen af Notre Dame kirken, bør vi måske erindre os selv om Anatole France ord; "Loven, som er lige for alle, forbyder såvel rige som fattige at sove under broerne, at tigge på gaden"!

- Ikke fordi det gør nogen forskel på om deter Frankrig eller Danmark, for politiken er den samme.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og John Liebach anbefalede denne kommentar

@ Jan Jensen,

Nu tillægger du næsten Emmanuel Macron ansvaret for en udvikling der, er startet længe før hans tid.

Da jeg, for efterhånden en del år siden, var ansat som alt-mulig-mand inden for afsætning hos en stor fransk virksomheds hovedkontor, var situationen under broerne om natten præcis den samme. Og det den politiske dimension gjorde ved problemet, var også præcis det samme - altså slet ingen ting ud over et ligegyldigt forbud. Og nu skal jeg ikke tage Emmanuel Macron i forsvar, men Frankrig er et demokrati på godt og ond, og der sidder altså politikere, der er så konservative, at man slet ikke kender til den slags i Danmark.

Skal man forstå Frankrig, bliver man nødt til at forholde sig til, at Frankrig er et klassesamfund i et omfang, som ingen dansker vil kunne forstå. Og det er meget længe siden, man ligefrem kappede hovedet af de "højeste" for at gøre alle lige, men nu "vokser" kapitalens forstokkede politikere igen helt vildt.

Claus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Lars F. Jensen

Er det ikke en ide at få lidt proportioner ind i beløbene. Ligeledes er det vel både rimeligt og lidt nødvendigt, at man har en grundlæggende forståelse af skattesystemer, når man vil debattere skat.

Befolkningen i Frankrig er på 68 mio og det beløb, der er tilsagn om er et engangsbeløb på knap €1 mia. Det svarer til et engangbeløb på knap €15pr borger (110 kr/pr borger)
Det løser altså ingen fattigdomsproblemer i hele Frankrig selv om det samlede beløb lyder stort. Både skal der bruges langt flere penge og de skal bruges hvert eneste år.

Som Henrik Brøndum også skriver, er et skattefradrag ikke det samme som at man ikke betaler det meste selv.
I Frankrig er selskabsskatten fremadrettet 28%. Det angives, at bidrag som her til almenvellet kan fradrages med 60%. det betyder at giver man €100, så kan man fradrage €60 og spare 28% heraf i skal eller €16,8. Selskabet betaler således netto €83,2.
Selv med ønsket om 90% fradrag, der næppe er nogen fransk realitet, vil selskabet skulle betale ca €75 selv.

Så når Espen Bøgh skriver at de kun betaler 10%, så er han udenfor al forståelse og realitet.

Man kan fint overveje om det giver mening med fradrag til private almennyttige bidrag, personligt er jeg i almindelighed ikke ganske overbevist.

Men det giver ingen mening at undlade at få de konkrete og rigtige forhold på bordet, før man skriver her.

Lars :)

Frank Hansen, Niels Johannesen, Jens Winther, Mihail Larsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Romme, jeg mener ikke jeg på noget tidspunkt nævner Macron's ansvar for udviklingen i den franske samfundsindretning. Jeg pointerer blot, at modsat, hvad, vores grænseløst forelskede medier har sat os i udsigt om Macron og hans neoliberale valgløfter - det være sig om Frankrig eller minsandten hele EU, så har hans hidtidige virke været noget tynd-arm.....

Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man burde egentlig spørge sig selv om hvorfor ikke den überrige katolske kirke træder til og med et lille greb i den nærmest bundløse lomme udbedrer skaderne på den nedbrændte dame?

Niels Johannesen, Anne Mette Jørgensen, Erik Winberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Lidt aflad for århundreders skørlevned, pædofili, kætterbrændinger, korstog, etc ville være på sin plads !!

P.G. Olsen, Anne Mette Jørgensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Jeg ved godt den katolske kirke hører med i autohade objekterne. Men er den mon så rig? Som jeg forstår det er cølibatet en moderne opfindelse fra ca. det sjette århundrede, der mest er begrundet i den højere løn der nødvendigvis må betales en præst med kone og børn. Man fik simpelthen øje på et arbejdskraftudbud af mænd der alligevel ikke havde den store succes hos damerne, og tilbød dem et lavtlønnet men ganske prestigefuldt job. Ganske smart. Er økonomien væsentlig bedre i dag? Jeg tvivler.

Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum

Den katolske kirke er hovedrig. Og det har ikke ret meget at gøre med cølibat.

Rune, det er på tide at du besøger Paris, og også udenfor alle turist stederne, så fin og velpoleret er byen heller ikke.

Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Ok har den Katolske Kirke over 1 milliard medlemmer, er en formue på f.eks. 1.000 milliarder da et beskedent beløb?

Lars F. Jensen

@Eva Schwanenflügel
"Den katolske kirke er hovedrig. ...
Læs bl.a. her om Mussolinis millioner :"

At henvise til en artikel om at den katolske kirke ejer for 5 mia. KRONER og kalde det at være "hovedrig" - Ja jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Det viser kun en helt og aldeles mangel på proportionssans.

Der er over 1,1 mia katolikker i verden, så 5 mia kroner er ca en værdi på 4 1/2 krone pr. medlem - det er det rene ingenting.

Jeg tror nu bestemt den katolske kirke har mange flere penge på verdensplan. Det vil være helt nødvendigt for at drive kirker og meningheder for 1.1 mia mennesker. Det er imidlertid ikke let at dokumentere noget, der ligner at den er hovedrig.

Hold jer dog alle til dokument viden og bidrag ikke til spredning af tvivlsomme og direkte fejlagtige informationer.

Lars :)

PS! Det er ikke fordi jeg har det mindste til overs for de overbefolkende katolikker, men informationer skal altså være både rigtige og retvisende.

Anne Mette Jørgensen

I forholder Jer alle til en masse tal om indkomst, skatteunddragelse og vise versa.
Jeg er tal analfabet At i ved hvor mange penge der er i skattely og hvor meget vatikanet ejer tjener jer til ære.
Men uanset, så lever vi selv i Kim ougs verden i et virvar af ulighed.
Jeg har dog kun roser til Rune Lykkebergs leder.
Faktisk har de seneste år gjort mig tvivlsom om Lykkebergs ståsted.
Nu viste han mig hvor han står og jeg takker,Det er jo evnende ligegyldigt om det er en 1 millird eller 50. Nej selvfølgelig ikke, men essensen er den samme.
Ps. Jeg troede indtil i dag at London var den dyreste by.

Afstandene i vores Europa er ikke store. Fra Danmark til Paris er der kun 1.200 km og 1.900 km til Roma. Men mange af disse indlæg bærer præg af en lille viden og forståelse omkring forholdene i Sydeuropa.

Man kan fastslå, at Vatikanstaten eller "Den Hellige Stol" er hovedrig, medens mange af den tilbeder er ur-fattige. Man kan også fastslå, at "Den hellige stol" er et samfund i samfundene, der rummer alle politiske holdninger.

- Der er således grupper af kardinaler, der i fuld alvor mener, at holocaust og industriel masseudryddelse aldrig har fundet sted, og at nazisterne egentlig var en underkendt gode. Og disse grupper taler helt åbent om det, medens de får bøder og må forflyttes til andre lande i en uendelighed. Andre grupper af kardinaler er dybt konservative, og klar til at støtte enhver reaktionær diktator, medens andre igen nærmest er socialister.

- "Stolen" har også fine, fornemme og rolige omgivelser, hvor man kan genopdrage sine kardinaler. Præsterne ofrer man ikke så meget på.

- Videre rummer "Stolen" også fagforeninger i forskellige lande, hvilket gør, at de faglige foreninger får svært ved at kræve deres ret, da de katolske fagforeninger nærmest fungere som Danmarks kristne fagforeninger.

- Og så har "Stolen" også en række ekstremist-organisationer - nærmest terror-celler - i en række lande, der med alle midler kæmper for hele eller dele af den katolske livsopfattelse. Altså imod andre religioner, imod abort og så videre.

- Endelig skal man ikke være blind for, at "Stolen" i mange lande driver de sociale organisationer, som vi opfatter som en selvfølge, og som landene selv skulle tilbyde. - F.eks. skoler, børnepasning,
lagehjælp og pleje, hospitaler, hjemmehjælp til ældre, alderdomshjem - og så videre. Man skal ikke længere end til Tyskland for at se hvad "Stolen" udretter. "Stolen" følger altså borgerne fra fødsel til død, og har derfor en enorm indflydelse på dem.

Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det er da fint for pariserne og franskmændene, at private fonde vil betale for genopbygningen af Notre Dame, så skatteyderne slipper! Den katolske kirke bør naturligvis også bidrage og gør det forhåbentlig. Hvad angår Frankrigs fattige og hjemløse, så er det et politisk problem, som ikke kan løses af enkeltdonationer fra milliardører.

Ib Jørgensen

Man skal passe på med overfortolkninger, men hele denne hype omkring Notre Dame kan ses som udslag af den tendens til tilbagevenden til religionerne, erkendt i samfundsvidenskaberne, som bl.a. Habermas har rakt en lillefinger. Et udtryk for manglende tro på det sekulære samfunds evne til at levere adækvate livstolkninger og normativitet.

Leo Nygaard

Lykkeberg glemmer at beskrive, hvem der skulle betale, hvis ikke disse donatorer.
Skatteborgerne, naturligvis. Og det ville være skattepolitik.
Enøjet venstresnoet fis. Skudt helt forbi skiven, Lykkeberg.