Klumme

Georg Metz: Det nye i tiden er den konsekvente nedbrydning af retsstatens ånd og bogstav

Et sort hul – forstået som en politisk mentalitet overvejende på højrefløjen i flere vestlige lande – flår de demokratiske institutioner fra hinanden og efterlader resterne i arrogant og varigt fordærv
Et sort hul – forstået som en politisk mentalitet overvejende på højrefløjen i flere vestlige lande  – flår de demokratiske institutioner fra hinanden og efterlader resterne i arrogant og varigt fordærv

Ritzau

17. april 2019

Alt i nærmiljøet 54 millioner lysår borte suges ned i det sorte hul. Et hul i tid og rum af mageløs tyngdekraft, hvori selv kærligheden kommer til kort, og intet af betydning vistnok undslipper.

Forsøg på forståelse af hullets uendelige indskrænkning til final singularitet fordrer alverdens geniers forenede tankekraft. Måske forgæves.

Men fra blot at være en beregnet størrelse har hullet pludselig taget form af noget, man køber hos amerikanske bagere. Hvad hullet kan bruges til for andre end Einsteins børnebørn af faget begrænser sig foreløbig til det metaforiske.

I gamle dage, længe før menneskene lærte at tolke de hellige skrifter med forbehold for vidtløftighederne, manifesterede bevidstheden om myterne sig i sandheders konkrete sandhed. Paradis var håndgribeligt østen for solen vesten for Valby Bakke.

Columbus mente at have fundet denne velsignelsesrige plet som en ø i Caribien, men han havde for travlt med at komme hjem til sit iberiske sponsorat og gik ikke i land. De fleste mente dog mere luftigt, at Himlen lå i himlen et sted bag skyer og stjerner.

Den opfattelse er næppe helt forladt i troen på det evige liv.

Efter avisforsiderne forleden må det ligge klart at Edens Have i hvert fald ikke befinder sig i nærområdet til galaksen M 87.

Såfremt Vorherre i et øjebliks distraktion havde anbragt sit paradis her i sikker afstand fra den planlagte menneskehed, ville hele historien med dyr og planter minus Adam og Eva, hele molevitten med kundskabens træ i blomsterfloret høvle ned i hullet med et langt forstrakt plop. Og så havde Paradis for alvor været tabt.

End ikke lyset undslipper det sorte huls tyngde, hvor også tiden går i stå i singulariteten. Einstein havde igen ret: Tiden krummer for til sidst at standse.

Dog kan tiden ikke gå baglæns, dét mangler fortsat. Men det hævdede Einstein heller ikke, skønt man af og til og ved særlige anledninger kan få den tanke.

Som når Mads Fuglede udtaler sig om politik, eller når DF’s kulturordfører åbner munden, Den Talende Amagerhylde der snart forlanger Far til Fire forbudt som propaganda for københavnske samlivsformer, eller Inger Støjberg som med stædig stampen i gulvet på stedet endnu en gang lyver og optræder som selve det imploderende mørke.

Efter det sorte hul nu er foreviget og bevist, lyder selvsagt spørgsmålet: hvad er der så hinsides hullet?

Bussen kører tur-retur

Denne utaknemmelige reaktion på bedriften at fotografere indgangen til tidens ophør kommer så sikket som nattefrost i det danske forår, fordi menneskene umuligt kan forestille sig en bogstavelig endestation.

Bussen kører ikke videre, siger de. Men bogstaveligt talt passer det ikke, den kører tur-retur.

Derfor vil den kvikke mene, at for enden af singulariteten, i selve punktet, hvor alt er hørt op, må der være en udgang i lysets og tidens tilbagegang, hvor Mads Fuglede, Martin Henriksen, Kim Christiansen med bodega og omvej og Den Talende Amagerhylde bliver skyllet ud i spejlvendte varianter.

Kan det mon tænkes, at punktet i bunden af hullets tragt, hvori alt således er ophørt, alligevel snyder den absolutte fordring på ingenting og vider sig ud på den anden side i et andet, et kontrært univers, en modverden, et alternativ, hvor de levende væsener ikke nødvendigvis behøver ligne Uffe Elbæk, den tanke er trods alt for overvældende, men hvor ting og tid og hele historien forudsættes modsat. Hvor lammet æder løven, og spejlets omvendthed er naturens lov. Som hos Lewis Caroll, der foregreb relativiteten som ophav til den genialske forfatters tids- og rumrejsende Alice.

Altings særpræg i denne anden verden kunne netop være den specielle: at tiden gik den modsatte vej, og folkene dér gabte kæberne af led, mens de kedede sig ned i intetheden og gik i deres mor igen. Hvilken fred!

Fantasiens grænse nået

Kun fantasien sætter grænser for os i vor egen rette verden, hvor en hel nation: en race af øboere, som Churchill kaldte sine umulige landsmænd, ikke evner eller ønsker at tale sig til rette ansigt til ansigt med et selvskabt truende sammenbrud, et kaos som flere og flere ikke ønsker bliver realitet, men et farligt fåtal af rene tosser ser som deres eneste chance.

Eller hvor verdens mægtigste mand er en mentalt forstyrret patologisk løgnhals.

Eller hvor et tidligere så uhæmmet brutalt forfulgt folkefærd i Guds oprindeligt eget land, hvor det flyder med mælk, honning, it-industri og halvdårlig rødvin, netop har genvalgt en kynisk leder, hvis mål yderligere er at undertrykke en mishandlet minoritet.

Men fantasiens grænser er trods alt ved at være nået med den omsiggribende afvikling af ret og rimelighed, mens verdens hidtil største stykke blødt brød blev portrætteret som i gamle dage hos fotografen i Stella Nova.

Et særligt træk markerer sig i højtidsdagene, når stadig flere ledende politikere ifører sig dobbeltrolle som både magthaver og opposition, vel at bemærke undergravende mod deres egne institutioner.

Dette gælder det lyvende læs i USA, der til stadighed bekæmper sit eget lands sikkerhedstjenester, dets uafhængige embedsmænd, samt de dommere der ikke dømmer som læsset forlanger; det gælder Israel hvor den genvalgte statsminister truet af korruptionsanklager bekæmper sit eget politi og landets højesteret; og det gælder Inger Støjberg og hendes regeringschef – og Mads Fuglede – der ved at tie og samtykke i frygt for DF gerne ser den tilsidesatte Ombudsmand forsvinde ned i doughnottens hul og drukne i marmeladen.

Det nye i tiden er den konsekvente ovenfra nedbrydning af retsstatens ånd og bogstav.

Et sort hul – som en politisk mentalitet overvejende på højre fløj i flere lande i de vestlige systemer – flår de demokratiske institutioner fra hinanden og efterlader resterne i arrogant og varigt fordærv.

Bortset fra den slags småting om truslerne mod demokratiets fundament ønskes på randen af hullet en glædelig påske.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lasse Semler
  • Anker Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Karen Møller Grothe
  • Alvin Jensen
  • Hanne Ribens
  • Jane Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Henrik Leffers
  • Steffen Gliese
  • Malan Helge
  • Morten Wieth
  • Katrine Damm
  • Torben Ethelfeld
  • Olaf Tehrani
  • Tom Andreæ
  • Espen Bøgh
  • Gert Romme
  • Niels Makholm
  • Anders Graae
  • Ervin Lazar
  • Marianne Stockmarr
  • Carsten Mortensen
  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
  • Tino Rozzo
  • Frede Jørgensen
  • Torben K L Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Christian Mondrup
  • Lars Koch
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Niels Duus Nielsen
Lasse Semler, Anker Nielsen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Karen Møller Grothe, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Jane Jensen, Anders Reinholdt, Henrik Leffers, Steffen Gliese, Malan Helge, Morten Wieth, Katrine Damm, Torben Ethelfeld, Olaf Tehrani, Tom Andreæ, Espen Bøgh, Gert Romme, Niels Makholm, Anders Graae, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Carsten Mortensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Poul Anker Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Christian Mondrup, Lars Koch, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen, Kurt Nielsen, Grethe Preisler og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tonny Helleskov

yp-, yp- ypperligt - dét bør man også høre

Trond Meiring, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Ole Frank, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Kendte nok til udtrykket "Det talende jakkesæt", men "Den talende Amagerhylde" overgår det milevidt.

Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Trond Meiring og Ole Frank anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Flotte observationer med et persongalleri der genialt sammenfalder med en opbevaringsplads for prydgenstande. En tale der ville være en præst værdig, hvis disse eller kunne udtale sig skarpt. Eller en radioudsendelse, hvis ikke disse ikke frygtede en økonomisk mundkurv eller udflytning. God påske.

Olav Bo Hessellund, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad er så det tydeligste symptom på det politiske hul ? Forslag udbedes.
Christiansborg-ghettoen ?
Ghettohysteriet ?
Pensionsalder ?
De mange partier ?
Afstemningen slutter aldrig.

@ Leo Nygaard,

Som bekendt er alt relativt. Og i øvrigt dybt afhængigt af øjnene, der ser det.

Derfor holder jeg meget af matematik, for matematik er egentlig blot et entydigt kommunikationsmiddel, som alle kan forstå, og kun kan tolke på en eneste måde.

Men det betyder også, at du kan vælge blandt dine egen parametre. Og derefter med fuld ret påstå, at du har fundet sandheden i dit spørgsmål.

Runa Lystlund

Sorte huller kunne egentlig bare være enorme gab, der komprimerer alt, men om der opstår noget ved ind og udgangen er uvist, det er som som at fortælle, at der liv efter døden. At der er liv efter døden ved vi ikke. Er der nogen af jer, der kender en, der har været død og kom bevisligt tilbage for at fortælle om "efterlivet."

Muellers rapport er måske bare endnu et eksempel på et sort hul.

Det sorte hul stortrives i al bitterheden, selvretfærdigheden, hadet og klynken over den forlængst bristede drøm, men endelig får hullet kvalme og kaster stille og roligt op, og efter ligegyldighedens stærkt komprimerede evighed er det altsammen ganske så ubetydeligt og væk som nu

Fysisk videnskabeligt må man undre sig over "det sorte hul", som videnskaben altid har beskrevet som en singularitet på størrelse med et knappenåls hoved, der ikke kunne ses, men præsenteres som et mægtigt stort "sort hul", som videnskaben må komme med en ny forklaring på, hvori forskellen er!

Aldrig tidligere har vi oplevet så mange politiske sorte huller som for tiden, - "de politiske lovløse sorte huller", der har fundet en vej rundt om lovligheden - alene ved brug af demokratisk flertal imod demokratiet, hvor de har skabt den lovløse stats rammer de kan bevæge sig indenfor med deres ulovligheder af enhver art.

Snart er det på tide vi river den gamle retsbygning på Nytorv ned, eller i det mindste ændrer teksten fra; "med lov skal land bygges" til "med ulovlighed skal land bygges", eller i det mindste, at det sidste ord ændres til "nedrives eller splittes", som man ny føler for!

Ulovlighederne begyndte med Anders Fogh Rasmussen i Schlütter regeringen, der måtte gå af grundet såkaldt "kreativ bogføring", grundet en beslutning ARF traf om ikke at skaffe lovlighed via folketinget for sine handlinger.

Sidenhen da AFR tiltrådte som statsminister for regeringen V og K, hvor han genoptog ulovlighederne, med sine ministre om både Irakkrigen, og LLR med overbetalingen(finansieringen) af de private hospitaler med statsmen penge på 1 mia. årligt, - hvorved det ikke var private der selv finansierede de private sygehuse, og samtidig slap disse private sygehuse af med deres dårlige operationer, ved at sende deres patienter over til de offentlige sygehuse, så de kunne rette op på de private sygehuses sjuskerier.

Det simple flertal imod lovlighed er blevet og bliver fortsat brugt til flertallets ulovligheder som blot fortsætter, og ligner magtmæssigt til forveksling den kommunistiske måde at køre sit "demokrati" på, men kaldes sig selv liberalt i Danmark, og indenfor lovens rammer, og samtidig kræves og forventes det at borgerne ikke overtræder lovene.

Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Olav Bo Hessellund, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
christian christensen

Det er vist meget længe siden, at den verden, som Georg Metz dyrker, er forsvundet. "Retsstaten" har i alt fald ikke længere noget voldsmonopol, når det er reaktionen fra diverse grupperinger i samfundet og ikke politiet, som bestemmer om Paludan må demonstrere forskellige steder i landet.

Steffen Gliese

Næ, Christian Christensen, det er snarere et spørgsmål om, hvorfor tålmodigheden med gentagne overtrædelser af diverse beskyttelsesparagraffer er blevet strakt så langt. Hele denne perverse idé med at ytringsfriheden er kommet til at betyde, at man går i fare, hvor man går, for nedrigheder, har aldrig været udbredt i Danmark, heldigvis. Desværre er den jo så blevet det af et mere og mere infamt hetzende flertal.

Hans Larsen, Jens Erik Starup, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Anders Reinholdt, Lars Løfgren og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Der har jo bredt sig en kultur (vestfra) hvor holdningen er, at hvis det ikke er decideret ulovligt, så er det ikke noget at komme efter.
Se bare Mueller rapporten.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Frisendal, det er et herskende princip i lovgivning, at det, der ikke udtrykkeligt er tilladt staten, er forbudt, mens det, der ikke udtrykkeligt er forbudt for borgeren, er tilladt.

Jens Erik Starup, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Torben Skov og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Steffen, det forstår jeg godt. Men hvis det, der er tilladt, tillader dig ustraffet at lave uetiske handlinger, er der så noget at komme efter? Der er tusindvis af eksempler...

Steffen Gliese

Nej, selvfølgelig ikke. Her forekommer det mig dog, at det store problem ligger i det faktum, at vi er endt i at betragte også virksomheder som 'personer'.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter von Staffeldt

Tak til George Metz for at holde hovedet koldt, hjertet varmt og blækket flydende.

Hallberg Borg, Hans Larsen, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I så fald, Anne Mette Jørgensen, burde han være formand for partiet. Jeg har nu altid forestillet mig, at han nok var radikal eller sf'er.