Kronik

Giv alle adgang til gymnasiet – så kan man altid tage en erhvervsuddannelse bagefter

Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg
At være i tvivl er del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid. Ved at åbne op for fri adgang til gymnasiet giver vi flere unge mulighed for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet.

At være i tvivl er del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid. Ved at åbne op for fri adgang til gymnasiet giver vi flere unge mulighed for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet.

STINE LARSEN

17. april 2019

Jeg synes, vi bør lave frit optag til gymnasiet. Mange vil sikkert mene, at det er en kættersk tankegang.

Bør gymnasiet ikke kun være for de bogligt stærke elever? Hvad med de andre ungdomsuddannelser, hvis alle kan komme ind på gymnasiet? Vil det ikke blive dyrt for samfundet? – er blot nogle af de kritiske spørgsmål, jeg hører for mig.

Mens vi her til lands stadig kæmper med at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse (EUD) efter grundskolen, har de knækket koden i Norge, hvor 50 procent af eleverne vælger EUD mod 19 procent i Danmark.

Alle kan fortælle, hvad halvdelen af alle unge i Norge vælger, men ingen kan fortælle hvorfor, så mit bud må blive et kvalificeret gæt. Jeg tror, det skyldes, at alle i Norge har ret til at komme i gymnasiet efter grundskolen, mens dette ikke er tilfældet hos os.

For at opnå samme resultat som i Norge – at få flere unge til at vælge EUD – er vi under den nuværende regering gået den modsatte vej.

Ulogiske adgangskrav

I 8. klasse skal alle elever i Danmark stadig vurderes parat til en ungdomsuddannelse. Ydermere er nyeste krav fra i år, at elever i 9. klasse, der vil i gymnasiet, som minimum skal have et gennemsnit på fem i årskarakter samt i de lovbundne prøver til afgangseksamen.

Intentionen er, at et karakterkrav og muligheden for ikke at bestå eksamen skal få flere elever til at vælge en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet, f.eks. EUX, HF eller EUD.

Spørgsmålet er dog, om stramningerne får de unge til at vælge anderledes? Vil flere ikke blot prøve lykken i en 10. klasse, hvor 75 procent efterfølgende starter på gymnasiet? Og mon ikke vi vil se, at karakterniveauet for eleverne i udskolingen vil stige de kommende år på de danske skoler – hvis ikke det allerede er steget i år? For hvilken skole har lyst til at blive kendt som skolen, hvor mange elever i 9. klasse har under fem i gennemsnit?

På lang sigt tvivler jeg på, at karaktergennemsnittet som adgangskrav vil få den store betydning, og så er vi lige vidt.

Et andet problem er, at den nye HF-uddannelse, som er det alternativ, man har lavet til gymnasiet, er forkert tænkt efter min mening. HF er nu tiltænkt de elever, der ikke vil på universitetet, men som vil uddanne sig til professionsbachelor som f.eks. sygeplejerske, skolelærer, bibliotekar eller lignende.

Uddannelsen giver derfor ikke som udgangspunkt adgang til universitetet.

Problemet er, at elever i 8. og 9. klasse ofte ikke aner, hvad de vil, men ved, hvad de ikke vil. Én ting, de ikke vil, er at lukke døre. Så når HF eksempelvis afskærer dem muligheden for at komme på universitetet, bliver den ikke valgt. For de unge og deres forældre bliver HF altså opfattet som en form for fattigmandsgymnasium, som måske smager af fugl, men ikke er det.

Samtidig undrer en del unge sig også over, at man skal have 4.0 i gennemsnit i de lovbundne prøver i 9. klasse for at komme ind på HF, mens man kun skal bruge 2.0 i dansk og matematik fra afgangsprøverne i 10. klasse for at få adgang. Er devisen så, at jo flere år man har gået i grundskole, jo lavere karakterer skal man have for at komme ind på HF?

For tidligt valg

Regeringen vil sige, det bliver dyrt for samfundet, hvis alle unge har ret til at komme i gymnasiet, modtage SU og først indtræde på arbejdsmarkedet tre år senere, men den påstand giver ikke mening, når man ser nærmere på, hvordan det er i dag.

Inden mange unge starter på EUD, har de været gennem forskellige afklaringstilbud som f.eks produktionsskoler. Flere har afbrudte uddannelser bag sig og en stadig større gruppe har en studentereksamen med i hånden.

Reelt kommer kun 22 procent af de elever, der starter på EUD, direkte fra grundskolen. Gennemsnitsalderen ved start er derfor knap 25 år, hvilket også er med til at cementere mange unge og forældres opfattelse af EUD som en ‘voksenuddannelse’.

Mange forældre synes også, det er på grænsen til vanvid, at deres børn skal tage stilling til, hvad de vil i 8. klasse og svarer ofte retorisk med modspørgsmålet: »Vidste du da, hvad du ville, da du var 14 år?«, når de bliver informeret om parathedsvurderingen til forældremøder og skole-hjem-samtaler i 8. klasse.

Forældre og lærere tænker, det er fair nok, elever i 8. klasse ikke aner, hvad de vil efter 9. klasse. At være i tvivl er en del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid.

Men da tid er en mangelvare, fordi eleven er tvunget til at tage et uddannelsesvalg ved første parathedsvurdering i 8. klasse, gør den unge det samme som 75 procent af alle unge i Danmark og vælger gymnasiet. Ofte ikke på grund af interesse, men fordi der er prestige i at gå i gymnasiet, fordi gymnasiet bliver forbundet med ungdomsliv, og fordi det udskyder valgprocessen tre år i de unges optik.

Regeringens argumenter om pensionsopsparing og arbejdsudbud hører voksenlivet til og preller derfor af på de unge. Forældrene kan godt forstå regeringens argumenter, men føler ikke, det er deres ansvar at vejlede egne børn ud fra, hvad der er godt for konkurrencestaten.

Tværtimod tænker de fleste forældre, at deres børn skal have lov at være unge lidt endnu, og da gymnasiet både symboliserer ungdomsliv og prestige, er mange forældre yderst positive over for dette valg. Så kan de unge altid vælge en EUD efter gymnasiet, er holdningen.

Vent med erhvervsuddannelsen 

Undersøgelser viser, at mange unge ser mod erhvervsuddannelserne, når de bliver lidt ældre. Men når de i første omgang fravælger dem efter grundskolen, er det, fordi det at vælge en EUD for en 15-årig føles som at påtage sig en identitet, man ikke er klar til.

Og ja, der er da også langt fra at begynde ude på en byggeplads med granvoksne mænd som 16-årig til at sidde og analysere Herman Bang i 1.g med jævnaldrende.

Faktisk er det absurd, at systemet sælger erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser, når det som tidligere nævnt kun er en minoritet, som kommer direkte fra grundskolen.

At være i midten af 20’erne er ungt, men hvis vi ser det med en 16-årigs øjne, tager billedet sig anderledes ud. Hvor den unge på 16 år bor hjemme, bliver vækket af mor om morgenen og får vasket sit tøj, har den unge på 24 år egen bolig og måske endda også kæreste, børn og kummefryser.

Som jeg startede med at skrive, ved vi ikke, hvorfor 50 procent af de unge i Norge vælger EUD.

Min påstand er, at de nordpå har afmystificeret det at gå i gymnasiet ved at give alle adgang. Gør vi det samme her, tror jeg, vi vil opleve samme udvikling på sigt. Jeg tænker også, at det valg, man træffer som 18-årig, er langt mere kvalificeret end det ‘valg’, man træffer som 14-årig.

Et mere kvalificeret valg burde også minimere risikoen for frafald, som er et problem, mange ungdomsuddannelser døjer med i dag.

Endelig mener jeg, de fleste arbejdspladser vil få mere ud af at have unge, der har et par år mere på bagen, i praktik. De vil ofte ikke blot have et kørekort, men også kunne arbejde mere selvstændigt og træffe mere selvstændige beslutninger.

Vejledningen og vejledernes rolle i udskolingen vil selvfølgelig skulle omtænkes.

Hvor vejlederens rolle i dag primært er at få gjort ikkeparate elever parate, ville vejlederens rolle, hvis der var fri adgang, skulle ses som vejleder for alle elever. Som en sparringspartner, der både kan rådgive, informere og få alle – ikke kun de ikkeparate elever – til at reflektere over egne styrker og kompetencer undervejs i processen mod at tage det endelige valg.

Jens Lauge Johannesen, cand.mag. og uddannelsesvejleder

Tømrerlærlinge på Herningsholm Erhvervsskole.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • ingemaje lange
  • Lars Løfgren
  • Flemming Berger
  • Lillian Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Werner Gass
  • Morten Lind
  • Henning Kjær
  • Torben Skov
Jens Flø, ingemaje lange, Lars Løfgren, Flemming Berger, Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Morten Lind, Henning Kjær og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

En fjerdedel af en ungdomsårgang tager ikke en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen, frafaldet fra de erhvervsfaglige uddannelser er blevet endnu større, og flere falder i dag fra både gymnasium og HF.
Unge mangler ikke motivation; de ligger under for et urimeligt pres om, at de SKAL træffe et valg, mens de endnu langt fra er formede som mennesker. I dag udvikler unge sig gennem en meget længere periode, end de gjorde tidligere. Man skal først blive nogen, før man kan blive noget.
At aftvinge dem et valg efter 9 års skolegang er urimeligt og umuligt og nærmer sig de absurde. Hvorfor ikke tage konsekvensen af den forlængede ungdom og indføre tolv års enhedsskole med mulighed for til- og fravalg af praktiske og boglige fag gennem de sidste tre år. Det virker andre steder i verden.

Mads Meltorn, Caroline Lillelund, Michael Christiansen, Per Torbensen, arne tørsleff, Kim Houmøller og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

ja, gymnasiet bør være for alle efter 9. klasse. Ud med 10. klasse. Ind med 'tvunget' 12 års skolegang og en ny brugbar kobling til erhvervsuddannelserne. Vi har brug for allround orienterede håndværkere, sundhedsarbejdere osv., flere der 'bygger ovenpå' deres erhvervsbachelor eksamen, at snobberiet omkring uddannelse holder op, at VUC, HF og andre 'korte' alternativer opprioriteres for de unge og voksne der har brug for andre veje til opkvalificering.

Jens Flø, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Caroline Lillelund, Gert Romme, Carl Chr Søndergård og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, vi skal ikke koble til nogle erhvervsuddannelser i skolevæsenet, vi skal sørge for, at unge bliver vidende, selvstændige og kritiske overfor autoriteter. Det er vores eneste chance, hvis vi ikke igen skal ende i et samfund, der er styret af de besiddende.
Desværre går det netop i den gale retning med det i disse år. Folk forstår ikke den kamp, de er midt i - og hvor meget, der allerede er rullet tilbage og mistet.

Erik Jensen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad kommer først - hønen eller ægget ? Eller er det bare en borgerliggørelse af dem der arbejder med hænderne.

Frode Sørensen

Med den arbejdsmiljøpolitik, der føres i Danmark, kan man moralsk ikke opfordre unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Det arbejdsmiljøforlig, som er ved at blive indgået, bygger på udgiftsneutrale forslag. Man vil ikke bruge af fonden for et bedre arbejdsmiljø på 1,25 mia. kr.
Beskæftigelsesministre vil ikke forbyde kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er årligt 1600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i Danmark. Ifølge ILO dør i Danmark 2000 årligt af snigende sygdomme p.g.a. dårligt arbejdsmiljø. Og det er ikke noget problem, og ingen er ansvarlig.
Senest har Dansk Arbejdsgiverforening ifølge Altinget.dk meldt ud, at det er den enkelte ansattes personlige ansvar at komme levende og rask fra lønarbejdet i Danmark.

Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

Den norske ‘videregående skole’ består af en boglig del som det danske gymnasium, og en erhvervsfaglig/lærlinge del. Der er karakterkrav hvis man skal i den ‘boglige’ del (almenfag), og der er ca. 60% af en årgang som velger den del. De bedste gymnasier har ganske høje karakter krav, og det bevirket en social segregering.

Herligt at læse et perspektiv fra en fagperson, der ved hvad han taler om i modsætning til de sædvanlige afkoblede politikeres snak ud fra deres tågede paradigmer og synsninger.

ingemaje lange, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal gymnasiet være en del af den helt ordinære skolegang. Det er den vel efterhånden også i de fleste andre sammenlignelige lande. Og så kan de unge vælge frit, og en erhvervsfaglig uddannelse bliver da ikke ringere af, at eleven har fået lidt mere ind mellem ørene.

I øvrigt tog jeg en videregående uddannelsen i en voksen alder. Og det havde jeg formentlig ikke gjort, hvis jeg først skulle fixe gymnasiet.

Lars Løfgren, Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en socialisering, Torben K. L. Jensen, at udbrede til de mange, hvad der ellers kun er forbeholdt de få.

Henning Wettendorff

Det er vist ikke helt den norske model - at gå i gymnasiet først og så tage en erhvervsuddannelse bagefter. Det er dog logisk nok i et land som Danmark, der i forvejen har noget nær europæisk aldersrekord for erhvervsuddannede. Og tilsvarende rekord for andelen af småbørn der starter i vuggestue.
På den måde lever man trygt i samfundets favn i 2-3 årtier.

Jørgen Wind-Willassen

Gymnasiet i Danmark kan IKKE sammenlignes med videregående skole i Norge.
Videregående skole i Norge rummer både erhvervsuddannelser og en teoretisk gymnasielignende uddannelse.
Hvis alle lukkes ind i gymnasiet fortsætter vi ud af det spor vi har kørt på længe - sænkning af det faglige niveau.
Det kan man så mene er en omkostning vi må leve med.
Men gavnlig for landets evne til at uddanne højt kvalificeret arbejdskraft er det næppe.

Henrik Rasmussen, Else Marie Arevad, Henning Wettendorff, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Lars N. Jensen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Er der nogen der har tænkt på at fri adgang til gymnasiet formentlig vil lokke en helt del til som hverken er særlig motiverede eller har særligt gode anlæg for at lære om differentialligninger, koralharmonisering og moralfilosofi, men som synes at festerne er fede og ikke lige har nogen bedre ideer

Og overvejer nogen hvad det vil betyde for de bogligst dygtigste unge hvis gymnasieklasserne får en endnu højere andel af relativt bogligt svage? I forvejen tvinger vi de dygtigste til at gå i klasse med de svageste i 10 år (formentlig længere end nogen lande uden for norden) hvilket selvfølgelig har sociale fordele (sammenhængskraften!) men som altså også har en skyggeside: de klogeste hoveder keder sig gudsjammerligt og lærer slet ikke så meget som de kunne hvis de blev stimulere en smule mere. Jeg kan levende huske det fra min egen skoletid og det er kun blevet værre med de lange skoledage som mest går med at lærerne prøver at få dem der ikke rigtig er klar til skolen til at være stille.

For mig var det en kæmpe lettelse at komme i gymnasiet, at blive undervist på et højere niveau og blive fri for dem som alligevel ikke rigtig gad. Jeg synes faktisk også de dygtigste og mest motiverede blandt dagens unge fortjener den oplevelse efter 10 år i fællesskabets tjeneste i folkeskolen.

Steffen Gliese

Næ, der er ingen grund til at tro, at niveauet skal sænkes, hvis man er indstillet på, at det ikke sker.
Der er en alt for debilt-dogmatisk tro på, at udsvingene i 'intelligens' er så enorme. Paradoksalt nok synes jeg tit, at det er et synspunkt, der forfægtes af dem, man så ikke har så stor tiltro til.
Hvorfor skulle kloge børn kede sig i skolen? De har gjort, hvad der blev krævet af dem, nu kan de læse for deres fornøjelses skyld, f.eks. Som vi andre gjorde.

Trond Meiring, Hans Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Steffen Gliese
"Hvorfor skulle kloge børn kede sig i skolen?"
For eksempel fordi de ikke FÅR LOV til at læse for deres fornøjelses skyld, men skal høre læreren gennemgå noget for femte gang, som de for længst har forstået.
Jeg siger ikke det BEHØVER at være sådan for i den bedste af alle verdener formår lærerne selvfølgelig at differentiere undervisningen så alle bliver stimuleret og inspireret.
Jeg siger blot at i den VIRKELIGE verden - den vi faktisk lever i - sker det meget, meget ofte.
Enhedsskolen har en pris.

Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Tilstrømningen til erhvervsuddannelserne kommer til at vende helt af sig selv, når det går op for flertallet af de boglige elever i kraft af deres ældre søskende, som ender med et forspildt ufaglært akademikerliv eller som uudnyttede arbejdsløse med humanistisk og kulturel uddannelsesbaggrund. Samtidig med at lønnen for faglært arbejdskraft i enkelte sektorer kommer til at stige helt vildt som følge af knapheden, kommer det i fjerneste fremtid til at fremstå mere attraktivt at være arbejdsmand, fordi man næsten kommer til at tjene en løn på linje med ledere i den offentlige sektor, hvis udviklingen fortsætter med mangel på hænder.

Hvordan præges vores udvikling i dag af det faktum, at flere tager en gymnasiel uddannelse ? Togdriften ? Postvæsenet ? Bankerne ? IT systemerne ? Skattevæsenet ? Regeringen ? Journalistikken ?

Vores uddannelsessystem udklækker en masse mennesker med store udgifter til uddannelse, livsløn og pension med meget ringe tilbagebetaling til samfundet generelt. Det fungerer bare ikke.

Gennemsnittet for faglig læring og forståelse er devalueret i en sådan grad, at mange samfundsopgaver ikke længere kan løses af de nye generationer.

Vi burde prioritere eksakt naturvidenskabelig viden og forståelse frem for at give alle en lang og lukrativ uddannelse inden for hobbyorienteret forskning, som kun tilfredsstiller det enkelte individ. Dertil er de næste generationers udfordringer meget større, end vi forestillede os i den her generation.

Vi er på vej mod investeringer i trillionklassen på basis af manglende naturvidenskabelig forståelse af vores klimasituation, og det kommer til at fylde i vores fremtidige historieskrivning, så nej. Vi skal reservere de højere uddannelser mod den del af os, der vil være i stand til at skabe en forskel - for os allesammen.

Henrik Rasmussen

Undervisningen og fagsammensætningen i folkeskolen er langt hen ad vejen tilrettelagt de bogligt stærke elever.
Vores børn bliver da også ved afslutningen af grundskolen erklæret egnet/måske egnet til netop gymnasiet (vi formulerer det nogle gange anderledes, men det er jo det der ligger i luften). Ergo er alt andet 2. prioritet/for de ikke egnede/taberne. Det ved de elever som lærer" ved at gøre" eller som bare ikke er bogligt stærke udmærket!
Jeg er faglærer på en erhvervsuddannelse og har mødt masser af elever der er lettede over at slippe væk fra folkeskolen/gymnasiet og har flere gange mødt kommentarer af typen "jeg vidste ikke at det kunne være sjovt at gå i skole!", "For første gang vågner jeg om morgenen og glæder mig til at komme i skole" osv. Så at gøre grundskolen 12 årig tror jeg ikke er løsningen.
Derimod kunne man tage højde for at de unge har forskellige interesser og måder at lære på og tilrettelægge undervisningen og fagsammensætningen i grundskolen efter det.

Gymnasiet for alle, er absolut ikke vejen frem, hvis vi vil have flere til at vælge de trængte håndværk og manuelle fag. At sidde på sin flade og læse, skrive, lytte og diskuterer i 13 år, får ikke de unge til at springe ud som murersvende.

De gamle tanker om enhedsskolen, har netop ført til den skævvridning vi slås med i dag, specifikt fordi det vi forbinder med rigtig uddannelse, desværre er boglig uddannelse. Og boglig dannelse er netop hvad gymnasierne står for.

Der skal nytænkning til, og ikke "mere af samme slags"

Steffen Gliese

At der er så mange unge, der tager gymnasiet, skyldes, at de kan - i modsætning til tidligere bliver de ikke afskåret fra at vælge.
Forestiller de to forrige kommentatorer sig, at man skal tvinge de unge til at tage andre uddannelser, om de har lyst eller ej?
Og mht. skolens 'favorisering' af det boglige, så er det, fordi skolen skal lære børn færdigheder og viden, som ikke fås andre steder, medmindre man aktivt opsøger dem.
Derimod er det jo ikke givet, at børnene har lyst til at følge en boglig vej udover det, som man skønnes at have behov for at kunne og vide - det synes dog imidlertid at være tilfældet i langt større grad, end man tidligere havde anset for muligt.

Henrik Rasmussen

Hej Steffen.
Jeg forstår ikke spørgsmålet om tvang...
At elever er blevet undervist i noget er ikke ensbetydende med at de har lært det.
Nogle elever går derfor ud af grundskolen med 02 i dansk og matematik (dem møder jeg mange af). Det er dem jeg taler om. Skal de også i gymnasiet selvom de ikke har lyst?