Kommentar

Giv kvinderne en chance for at revolutionere økonomien og tage den tilbage

Endnu en undersøgelse slår fast, at økonomi ikke er et sted for kvinder. De er underpræsenterede, bliver behandlet dårligt, og der bliver ikke lyttet til deres nye ideer. Men måske er det deres input, der skal til for at skabe regulære systemforandringer, skriver journalist Mette-Line Thorup i dette debatindlæg
Janet Yellen, den første kvindelige centralbankdirektør i USA’s historie, hører til den eksklusive skare, der forudsagde finanskrisen før 2008. Hun har nu kastet sig ind i kampen mod diskriminering af kvinder i den økonomiske sektor.

Janet Yellen, den første kvindelige centralbankdirektør i USA’s historie, hører til den eksklusive skare, der forudsagde finanskrisen før 2008. Hun har nu kastet sig ind i kampen mod diskriminering af kvinder i den økonomiske sektor.

Jonathan Ernst

5. april 2019

Økonomer og økonomisk videnskab hylder dynamik og konkurrence. Til gengæld skal man lede længe efter en mere konservativ disciplin end den økonomiske.

Det konkluderer det førende liberale tidsskrift The Economist i deres forrige nummer på baggrund af endnu en undersøgelse, der peger på, at kvinder ikke bare er voldsomt underrepræsenterede i den økonomiske videnskab og finansielle verden. De er også uønskede.

Det har undersøgelser vist i årtier. Økonomi er ikke sted for kvinder. Og The Economist refererede endnu en, der bekræfter billedet: Den er udarbejdet af American Economic Association (AEA), en femtedel af organisationens 45.000 nuværende og tidligere medlemmer har deltaget, og den viser, at 48 procent af de adspurgte kvinder siger, at de har oplevet diskrimination på arbejdspladsen på grund af deres køn mod tre procent af mændene. 46 procent af kvinderne har undladt at dele en idé eller stille et spørgsmål på en konference af frygt for at blive uretfærdigt behandlet sammenlignet med 18 procent af mændene.

The Economist konkluderer i en ledende artikel: »Som et resultat (af manglende rekruttering af kvinder, red.) har økonomisk videnskab færre gode ideer, end det burde være tilfældet, og lider under skæve synsvinkler.«

Blind plet

Det er næppe revolutionerende tanker, det markedsliberale magasin udfolder. Men det er tankevækkende, at det er her, at man skal blive mindet om den kvindelige vinkel i økonomien. Eller rettere den blinde plet.

En blind plet, der også optrådte i Informations store satsning »Vi tager økonomien tilbage«, der løb hen over efteråret og med mere end 90 artikler havde som ambition at etablere en indsigt i økonomisk teori, »som sikrer bred folkelig indflydelse på diskussionen om økonomiens veje og vildveje og baner vejen for regulære systemforandringer i en globaliseret økonomi«.

Og som denne klumme afslører – en blindhed jeg også selv lider af – eftersom klummen her er skrevet flere måneder på bagkant af serien.

Ikke at jeg tror, at kvinder optræder anderledes end mænd, når de indtager indflydelsesrige positioner i den økonomiske og politiske tænkning eller når magtens top. Eller at kvindelige økonomer nødvendigvis er bedre end mænd til at gøre op med Finansministeriets regnemodeller.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Janet Yellen, den første kvindelige centralbankdirektør i USA’s historie, hører til den eksklusive skare, der forudsagde finanskrisen før 2008. På et møde i 2007 sagde hun, dengang formand for San Francisco Fed, til sine kolleger: 

»Jeg føler, der er en 600 pund stor gorilla i rummet, og det er ejendomsmarkedet.«

Yellen har nu kastet sig ind i kampen mod diskriminering af kvinder i den økonomiske sektor bl.a. på baggrund af føromtalte AEA-undersøgelse.

Feministiske økonomer

Når det drejer sig om systemforandringer i økonomien, er det desuden oplagt at undersøge om f.eks. de feministiske økonomer har et perspektiv, der burde inddrages.

Det kan være, man ville nå frem til, at det ikke gør den store forskel. Jeg tror det ikke, og det gør de unge økonomistuderende i det voksende internationale netværk Rethinking Economics, der bl.a. arbejder for et økonomistudium med mere pluralisme, heller ikke. Sidste år lancerede de #MoreWomenInEcon for at højne kvinders repræsentation og fremme deres videnskabelige arbejde.

Manglen på kvinder betyder ifølge Rethinking Economics, at der er en utilsigtet kønsblindhed i økonomisk videnskab. Den medfører for eksempel, at værdien af omsorgs- og husligt arbejde ikke indregnes i BNP, og at nye alternative regnemodeller ikke nyder fremme.

En søster-ngo til Rethinking Economics, der arbejder med at udbrede folks indsigt i økonomisk videnskab, skriver på deres hjemmeside, at feministiske økonomer »spiller en central rolle i at gentænke økonomien«.

Hvis vi skal opbygge en økonomisk disciplin, der reflekterer bredere forestillinger om økonomi end de neoklassiske mainstreamøkonomer og gør op med økonomien som værdifri, er feministisk økonomisk tænkning altså et sted, hvor man allerede i en årrække har været i gang med at hakke i den konservative økonomiske disciplins fundament.

Det er ikke bare blindt, men måske også dumt ikke at tage kvinderne med i betragtning, når økonomien skal tages tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

Kate Raworth er et godt eksempel på en kvinde, der gentænker økonomien på imponerende vis.

Anina Weber, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er udarbejdet adskillige rapporter gennem tiderne samt skrevet nogle lærerbøger om kvinder som ledere. Men man kan jo blot se på de virksomheder, som ledes af kvinder. De har en helt anden og langt mere dynamisk udvikling, og samtidig har de en loyal og menneskelig personaleledelse.

Jeg mener ikke, at det kun er kvinder, der skal være ledere, men de klarer sig i hvert rigtigt godt på grund af en helt anden tænkning, Og de bør i hvert fald have 50% af alle pladserne i selskabsbestyrelser.

Anina Weber, Rikke Nielsen, Vibeke Døssing og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

@Gert Romme. Jeg er sikker på at det skrevet i en god hensigt. Men hvordan synes du dette lyder.

Der er udarbejdet adskillige rapporter gennem tiderne samt skrevet nogle lærerbøger om mænd som ledere. Men man kan jo blot se på de virksomheder, som ledes af mænd. De har en helt anden og langt mere dynamisk udvikling, og samtidig har de en loyal og menneskelig personaleledelse.

Jeg mener ikke, at det kun er mænd, der skal være ledere, men de klarer sig i hvert rigtigt godt på grund af en helt anden tænkning, Og de bør i hvert fald have 50% af alle pladserne i selskabsbestyrelser.

Griskheden præger økonomien. Er kvinder mindre griske end mænd ;-)
Hvem har de største materielle ambitioner.
Er dette ikke bare en del af den evindelige ligestillings og kvote debat.

Lad nu bare bundliniens sorte tal afgøre det spørgsmål,
eller hva`
hvis ikke kvinder kan skabe profit er der ikke plads til dem,
ligesom der ikke er plads til mænd der ikke skaber profit,
så kvinder må bare opfør sig som mænd der skaber profit
eller mænd må opføre som kvinder der skaber profit,
for profit skal der til på bundlinien

Rikke Nielsen

Christian Larsen

Enig, det er enormt nedladende, at der overhovedet skal skrives om kvinders lederegenskaber - det viser et generaliserende kvindesyn.

For selvfølgelig er der kvinder i gruppen af kvinder, der er gode ledere - ligesom der er mænd i gruppen af mænd, der er gode ledere.

Opdelingen i kvinde- og mandegrupper duer ikke i den sammenhæng - og deri befinder problemet sig.

@ Christian Larsen,

Du har din erfaring med kvinder som ledere, og jeg har min.

Jeg var nautisk navigatør, og havde en officers karriere i Søværnet, hvorfor jeg først at læste på handelshøjskole i en "voksen alder". Og ved slutningen af min erhvervsøkonomiske uddannelse fortsatte jeg med MBA, der er en USA-baseret økonomisk lederuddannelse. På MBA var vi det første hold, hvor man havde inddraget demokratisk ledelse, og uddannelsen benyttede man en meget omfattende research fra USA omkring kvindelige beslutninger i organisationer, som også blev suppleret med en langt mindre dansk fra Ortofon, der arbejdede i selvstyrende grupper. Da jeg nogle år senere gennemførte Diplom-leder-uddannelsen indgik faglitteratur i bogform omkring samme emne.

Min praktiske erfaring har jeg fra ansættelser som alt-mulig-mand i stort fransk og senere i et stort Lombardisk dækkoncerner. Og i Frankrig, der er et udpræget klassesamfund kunne meget dygtige kvinder højst nå op som direktionssekretærer. Medens mange kvinder i Milano reelt havde opnået leder-funktioner. Og herfra har jeg min praktiske erfaring.

Da du tilsyneladende har andre teoretiske og praktiske erfaringer med kvindelige beslutninger, syntes jeg, at du skal fremlægge dem her.

Jeg synes, at overskriften er ynkelig: "Giv kvinderne en chance for at revolutionere økonomien og tage den tilbage".

Alle mennesker - som i ALLE - der har velfunderede synspunkter og argumenterer seriøst for dem, kæmper for sine idéer og yder et vægtigt bidrag, bliver hørt i vores meritokrati!

Kvinderne skal ikke have "en chance" bare fordi de er kvinder? Det er det samme som at sige: jeg ved ikke noget om ledelse, jeg ved ikke noget om økonomi, jeg er ikke villig til eller i stand til at kæmpe for mine idéer - men jeg skal have en chance som leder, som økonom, fordi jeg er kvinde.

Latterligt og gennemført useriøst!

De kvinder, der kan og vil, kommer frem i kraft af deres viden, engagement og indsats, ikke i kraft af at de er kvinder. Sådan fungerer et meritokrati.

Beretningen om Island og Islands eneste bank der ikke bukkede under finanskrisen, i et klip fra Michael Moore's dokumentar 'Where To Invade Next', besvarer vist nok alle postulater forekommende i kommentarsporet: 'Iceland's banks all failed except one run by women' https://www.youtube.com/watch?v=Pa3O0DNgqSw

Supplerende TED Talk by Halla Tómasdóttir, medstifteren af investeringsvirksomheden Auður Capital, succesfuldt overlevende finanskrisen: https://www.ted.com/talks/halla_tomasdottir/transcript (9 min).

Randi Christiansen

Permaculture: A Designers' Manual by Bill Mollison

"About the book:
Permaculture (permanent agriculture) is the conscious design and maintenance of agriculturally productive ecosystems which have the diversity, stability, and resilience of natural ecosystems. It is the harmonious integration of landscape and people providing their food, energy, shelter, and other material and non-material needs in a sustainable way. Without permanent agriculture there is no possibility of a stable social order. Permaculture design is a system of assembling conceptual, material, and strategic components in a pattern which functions to benefit life in all its forms. The philosophy behind permaculture is one of working with, rather than against, nature; of protracted and thoughtful observation rather than protracted and thoughtless action; of looking at systems in all their functions rather than asking only one yield of them; and of allowing systems to demonstrate their own evolutions."

Hvis man ikke forstår, at økonomi - af 'Oikonomos (Greek: οἰκονόμος, from oiko- 'house' and -nomos 'rule, law')' - handler om den 'gode, sande, skønne og retfærdige' (den græske firkant) administration af fællesejet - vi har en samvittighed, en hjertets intelligens, som bør kunne fortælle os, hvad det vil sige - er man ikke kompetent til at administrere fællesejet. Hvilket jo er en økonoms opgave.

Og hvis man ikke vover den grundlæggende systemkritik, som formår at afsløre magtens overgreb på og misbrug af fællesejet, er man ikke værdig til som økonom at bestride offentligt embede.

Henrik Brøndum

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan man skal indrette den økonomiske profession, men indenfor business er det en syg tanke at give nogen en chance. Man slås om pengene ude på markedet, og det kræver som regel en del enderlag før det begynder at gå godt. Lad os se nogen flere succes virksomheder grundlagt og drevet af kvinder, jeg skal gerne investere når de begynder at tjene penge.

Randi Christiansen

Hun var bare god til magtens spil carsten. Ligesom hillary og de andre kvindelige forrædere af det gode, sande, skønne og retfærdige.

Torben - Nielsen

Man kan ikke revolutionere noget som helst, hvis man først skal vente på, at nogle andre giver èn chancen. De er ikke flere barrierer for kvinder, end der er for mænd, men mænd venter ikke på, at man får chancen foræret, - mænd tager selv chancen.

Og løber dermed også en større risiko.

Men også større chance for gevinst.

Lær det, - eller accepter andenpladsen!!

Randi Christiansen

Torben og jens, I må op på en noget større klinge, hvis I vil forstå, hvad der sker. Det er i den herskende magts interesse at skabe splid - også imellem mænd og kvinder. Men en krukke kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem.

Randi Christiansen

Naturligvis jens, er det alt, du har at komme med. Har du aldrig bare sådan grundundret dig over, hvorfor denne planet, dette vort potentielle paradis, i stedet er en krigszone?

En klassiker er jo 'del og hersk'. Følg pengene - find de ansvarlige.

Torben - Nielsen

Det er ikke den herskende klasse, som sætter skel imellem mænd og kvinder, - det klarer feministerne helt alene selv.

Så længe, at energiske og handlekraftige kvinder bliver udskreget, som forrædere, af andre feministiske kvinder, holdes alle andre kvinder nede.

Og hvis der overhovedet er forskel på feministisk og maskulin økonomi, så vil jeg sige:

Smøg ærmerne op, kom i gang og bevis det!!

Og hvis der skabes resultater, - så kommer respekten og indflydelsen helt af sig selv.

Men hvis man vælger at sætte sig fornærmet hen i hjørnet og så bare kræve ind, ja så sker der ikke en skid.

Hvorimod, vælger man at tage fat, og vise retningen, så får man efterhånden også indflydelse og magt.

Feministerne vil jo gerne have at minimum 40% af bestyrelsesposterne skal være forbeholdt kvinder.

Åbenbart bare fordi de er kvinder, ikke fordi de er i stand til at tage fat, og vise resultater.

@ Allan Madsen, Jens Winther, Henrik Brøndum & Torben - Nielsen

Torben - Nielsen beskriver så rammende problemets selveste kerne, når han skriver (i går, 22:25): "men mænd venter ikke på, at man får chancen foræret, - mænd tager selv chancen. Og løber dermed også en større risiko. Men også større chance for gevinst."- eller for dundrende fiasko, som det er sket under sidste finanskrise, oder was?

At finanskrisen var udløst alene af testosterondrevet finansgymnastik, blokerende for rationelle beslutninger og løsninger, styrtende verdens økonomi i grus... skubbende millioner, hvis ikke milliarder mennesker i afgrundsdyb fattigdom, er måske ifølge Torben - Nielsen m.fl. en tilfældig, ubetydelig detalje? Bare mænd griber og fastholder en ubegrænset, ubetinget ret til at hæmningsløst at konkurrere med hinanden? Koste, hvad det koste vil?

Med hele verden som gidsler?

Med fremtiden som gidsel?

Med verdensfreden som gidsel!

Med klimaet som gidsel?

Ingen af de herrer turde tage handsken op, ved at forholde sig til eksemplet fra Island 2009, jeg tilbød i går https://www.information.dk/node/666203#comment-1359639 . I stedet fortsætter kommentarsporet ufortrødent i samme rille, som om bidragsydere er ude af stand til, rationelt at forholde sig til baggrunden for Janet Yellen's forslag! Det er jo det, artiklen handler om. Ikke om, at dømme efter indholdet af kommentarspor - hvor dumme kvinder anses for at være! Come on, sgu! Vær saglige!

@Anina Weber, sikke dog en gang overdrevet ævl! Virksomhedsledere, der ikke besidder en vis risikovillighed, er dårlige virksomhedsledere. Men at besidde en vis risikovillighed er ikke det samme som at være en gambler, langt fra.

Finanskrisen var ikke "udløst alene af testosterondrevet finansgymnastik" og den styrtede ikke "verdens økonomi i grus" og skubbede hverken milliarder eller millioner ud i afgrundsdyb fattigdom. Det er ganske enkelt ikke korrekt! At der var én (lille) islandsk bank, der ikke kollapsede skyldes ikke, at den var ledet af kvinder. Og at påstå, at de andre islandske banker kollapsede, fordi de var ledet at mænd er lige så meget noget vrøvl! Det er det samme som at påstå, at hvis Swedbank i Sverige havde været ledet af en svensk mand og ikke en dansk kvinde, så ville der ikke være sket hvidvask i Swedbank. Ingen af de andre svenske banker er taget i hvidvask - og de er alle ledet af mænd!

Tågesnak!

Jeg anser bestemt ikke kvinder for at være dumme - de er utvivlsomt lige så kloge som mænd. Men hvis en kvinde ikke har det drive og de ambitioner, det kræver at blive leder (eller økonom, for den sags skyld), så skal hun ikke være leder (eller økonom). Der er også mænd, der ikke har de fornødne egenskaber til at bliver leder (eller økonom), og de finder sig noget andet at tage sig til uden at brokke sig. Mandlige ledere er ikke blevet ledere fordi de er mænd, men fordi de har de egenskaber, det kræver. Der findes en del kvindelige ledere, og de er blevet ledere, fordi de har de nødvendige egenskaber.

Come selv on, sgu! Vær selv saglig!

Randi Christiansen

Jens, torben og henrik - jeres tilbedelse af det privatkapitalistiske udbyttersystem er kvalmende, jeres undvigemanøvrer ynkelige, og jeres manglende villje til at svare på min systemkritik kujonagtig.

Torben - Nielsen

Jeg tror, at når den ene part begynder at beskylde den anden part for at være kvalmende, ynkelig og kujonagtig, så er det ligesom at argumenterne er sluppet op. Så er der ingen grund til at debattere længere!!

Randi Christiansen

På et tidspunkt torben, bliver det bare meningsløst at tale til en lukket dør - og så kan man lige så godt smække med sin egen. Slam!