I P3-nyhederne den 4. april hørte jeg, at Roja slår sig selv i hovedet med en hammer. Dog ikke i bogstavelig forstand. Men hun bebrejder dagligt sig selv, og Rojas historie minder mig om de unge, jeg møder i mit arbejde som lærer i et autismetilbud.
Roja fortæller om en undervisningstime, hvor hun mærker en velkendt følelse af kvalme overmande hende. Angsten kommer igen til at invadere og invalidere hende. Hun ved med sikkerhed, at hun om lidt forlader undervisningen for aldrig at vende tilbage. Hun har nemlig prøvet det før.
Helt præcist har Roja påbegyndt og ikke gennemført to ungdomsuddannelser. Hun har begge gange håbet, at det denne gang ville blive anderledes. For hver gang Roja har måttet stoppe på en påbegyndt uddannelse, har hun fundet en endnu større hammer frem til at smadre i hovedet på sig selv. Sidste gang slog hun sig selv helt ud.
Nu tror hun ikke længere på, at hun kan lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Roja har et handicap, der spænder ben for hende, hun har autisme med tillægsdiagnosen ADHD.
Unge med en autismediagnose har en forsinket udvikling. Man skal trække cirka en tredjedel af deres aktuelle alder fra for at få deres funktionsniveau. Det betyder, at en 18-årig med autisme vil kunne honorere det, som en 13-årig almindeligvis ville. Heldigvis forlanger samfundet ikke, at 13-årige skal tage en ungdomsuddannelse. Vi ved godt, at deres hjerner skal udvikles mere. Derfor er det tankevækkende, at vi så forlanger det af en ung med autisme.
Jeg mener, at vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, end det er i dag. Unge med et fysisk handicap eller en diagnose har netop brug for fleksibilitet og støtte for at kunne færdiggøre en uddannelse. De har også typisk brug for meget længere tid til skolearbejde og kan have brug for uddannelsespauser for at kunne færdiggøre en uddannelse. Typisk vil de også have brug for kortere skoledage end almindelige studerende, og de har brug for en tydelig og struktureret hverdag med kvalificeret støtte fra både undervisere og specialpædagoger.
Hvis vi får Roja og de andre unge med et fysisk eller psykisk handicap, der i dag ikke formår at færdiggøre en ungdomsuddannelse, til at lykkes, er der en stor samfundsmæssig gevinst at hente – både menneskeligt og økonomisk.
Bettina Scheibel, lærer i et autismetilbud
