Kronik

Glæd dig over rotterne, myggene og mågerne

Den såkaldte skadedyrsbekæmpelse er både irrationel og uansvarlig. Vi må droppe ubehaget og anerkende, at byens dyr faktisk er travlt beskæftiget med at holde byen grøn og pæn, skriver Kristian Alex Larsen i dette debatindlæg
Rotter, insekter og mange andre dyr dræbes med det formål at undgå smitte og ødelæggelser. Vi har hverken øje for dyrenes ret til at leve, deres skønhed eller det, at de gavner os mennesker. Grunden til, at der er så mange af dem i vores omgivelser, er jo, at dyrene lever af vores rester.

Rotter, insekter og mange andre dyr dræbes med det formål at undgå smitte og ødelæggelser. Vi har hverken øje for dyrenes ret til at leve, deres skønhed eller det, at de gavner os mennesker. Grunden til, at der er så mange af dem i vores omgivelser, er jo, at dyrene lever af vores rester.

10. april 2019

For nylig reddede brandvæsenet i den tyske by Bensheim en tyk rotte, der sad fast i et kloakdæksel. Det komiske billede af rotten gik verden rundt. Rotter bekæmpes med rund hånd, men denne rotte blev reddet og sat fri, og hvem ved, måske blev den spiddet i en fælde lidt efter.

Vi har et underligt selvmodsigende forhold til dyrevelfærd. Vi sætter himmel og jord i bevægelse for at hjælpe dyr i nød og bruger samtidig store summer på at udrydde andre.

Skadedyrsbekæmpelsen, som den kaldes, er både irrationel og uansvarlig. Der er grundlæggende intet skadeligt ved dyr, men de påvirker os på forskellige måder, ligesom vi påvirker dem. Hvis man skal pege på en art, der virkelig skader sine omgivelser, må det være os mennesker.

Rotter, insekter og mange andre dyr dræbes kort sagt med det udtrykte formål at undgå smitte og ødelæggelser. Men ubehag ved dyr er muligvis en endnu vigtigere bevæggrund, som når man i danske byer bekæmper måger på grund af deres lyde. Man retfærdiggør det ved at kalde måger og duer for flyvende rotter.

Vi har hverken øje for dyrenes ret til at leve, deres skønhed eller det, at de gavner os mennesker. Grunden til, at der er så mange af dem i vores omgivelser, er jo, at dyrene lever af vores rester.

Dyr gør gavn

En undersøgelse fra New York viser, at insekter spiser og nedbryder tonsvis af chips, brød, kiks m.m., der smides på gader og i parker – næsten halvdelen af det, andre arter konsumerer. Lagde man vægten af alle disse dyr sammen med vægten af deres afføring, fik man måske en fornemmelse af hvor meget føde, de kan finde i byen. Bydyrene udgør en kæmpe hær af ubetalte affaldsindsamlere og kompostproducenter.

Restproduktet, dyrenes afføring, optages hurtigt i naturen, blandt andet fordi andre dyr æder det. Når afføringen optages i naturen, tilføres næringsstoffer, som planterne har brug for. Byens dyr er med andre ord travlt beskæftiget med at holde byen grøn og pæn.

I dag er der ikke længere så mange mennesker, der arbejder dagligt med at fjerne affald fra offentlige områder.

I min studietid var jeg om sommeren gårdmandsafløser i almene boligområder. Hver dag gik jeg en runde og samlede affald omkring bygningerne, og hver dag var der nok til at fylde min spand. Noget af det var biologisk nedbrydeligt, andet ikke. En del af affaldet var ikke lige til at fjerne, fordi det lå under buske og andre utilgængelige steder, men dyrene klarer det nemt, fordi er små og fleksible.

Uden bydyrene til at tage skraldet ville vores omgivelser være mere ulækre, grimme, stinkende og smittefarlige – ikke mindre. Og dyrene tager både det spiselige og uspiselige. Fuglene forer for eksempel deres reder med cigaretskodder, hvilket desværre også ser ud til at forøge risikoen for, at fugleungerne fødes med kromosomfejl og -afvigelser.

Når rotter og kakerlakker opfattes som snavsede, er det, fordi de opsøger vores snavs. Bydyrene sparer os for at ansætte folk til at fjerne skidtet, investere i nye maskiner og bruge endnu større mængder af kemiske midler til at neutralisere affaldet for at undgå farlige og ubehagelige virkninger i form af biologiske gifte, sygdomme, lugte m.v. – kemi, der i sig selv har en forurenende virkning på miljøet.

Uansvarlig bekæmpelse

Dyrebekæmpelsen er også irrationel, fordi den ikke virker efter hensigten. Vi prøver at holde antallet af dyr nede, men dyrene tilpasser sig og finder veje uden om vores brutale metoder.

Det sker ved, at de udvikler immunforsvar imod mange af bekæmpelsesmidlerne, men også ved at de lurer os. Hvis bestanden af en art bliver mindre, tager andre arter som regel over. Dyrene konkurrerer jo med hinanden om de samme ressourcer. Færre måger betyder flere duer og omvendt. Færre fugle betyder flere myg og fluer.

De gifte, vi afliver dyrene med, påfører dem store lidelser. I nogle lande forekommer det, at løsgående hunde og katte aflives med rottegift. Hvem ville kunne holde ud at betragte en forgiftet hunds dødskamp?

Hvorfor fortjener en døende rotte ikke den samme medfølelse?

Rotten er indrettet på samme måde som andre pattedyr – herunder mennesker. Det er de samme mekanismer i hjernen og i nerve- og hormonsystemet, der går i gang, når giften virker i kroppen. De samme smerter, de samme kramper, den samme angst. Vi handler uansvarligt over for dyrene, når vi bevidst påfører dem lidelser.

Vi handler også uansvarligt, fordi giftene ophobes i vores omgivelser. Mus dør seks til ti dage efter, at de har indtaget gift og bliver i deres svækkede tilstand ofte ædt af rovdyr. Derfor har 99 procent af de danske rovdyr rottegift i kroppen, ifølge en undersøgelse Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Problemet rammer naturligvis også huskattene.

Der sælges i Danmark 3-400 ton muse- og rottegift om året. Men også andre miljøgifte ophobes i bydyrene. Studier viser for eksempel, at måger indeholder DDT, flammehæmmere og meget andet godt, der blandt andet påvirker ungernes kønsorganer og forplantningsevne. Insekticider som f.eks. DDT gjorde i løbet af ganske få år stor og varig skade på hele Jordens natur.

Det primære argument for at bekæmpe bydyr er, at de spreder sygdomme. Rotter og mus anses for eksempel for farlige, fordi de spreder bakteriesygdommen leptospirose. Ifølge sundhed.dk bliver omkring ti mennesker i Danmark ramt af sygdommen hvert år, og det er primært personer, der arbejder med kloakker og vandløb. Under alle omstændigheder er det langt færre end de ca. 175 årligt, der rammes af den smitte, som kommer fra vores egne colibakterier og fra bakterier og parasitter fra såkaldte nytte- og kæledyr.

Dyrebekæmpelsen i sig selv skaber usundhed, for når mus og rotter forgiftes, forrådner de under huset, hvilket mange mennesker har oplevet som en ubehagelig stank. Det gælder også deres unger, som dør af sult. Myg bliver mange steder bekæmpet på grund af malaria, men problemets årsag er grundlæggende, at mennesker bosætter sig i nærhed af våde områder, hvor myggene lever.

Sameksistens

Ansvarlighed er at acceptere, at dyrene er, hvor de er, blandt andet fordi nogle af dem er tilpasset menneskenes levevis. De er ikke kun omkring os, de er en del af os, og vi kan slet ikke undvære dem.

At mange synes, bydyrene er ulækre, har noget med os selv at gøre – ikke med dyrene. Mange af bydyrene har fulgt menneskene siden vores fjerneste fortid. Det gælder ikke kun lus og lopper, men også mus, hunde, krager osv. Det er naturens orden, og mennesket har også hægtet sig på en række dyr, som er blevet jagtet og udnyttet på forskellig vis.

Nogle gange er sameksistensen af mere indirekte art. Nedgangen i bestanden af bier truer f.eks. landbrugets produktivitet, hvilket STEP-projektet nedsat af EU-Kommissionen dokumenterer. Mange andre dyrearter har formentlig også en positiv betydning for vores trivsel, som vi ikke gør os klart.

Vi mennesker skal selvfølgelig ikke bare overgive os som guf for dyr, men vi bør regulere dyrenes påvirkning af os på en rationel og ansvarlig måde. Vi kan f.eks. tilpasse vores adfærd ved at spise vores mad op, aflukke maddepoter, fjerne affald og madrester, sætte net omkring køkkenhaven, lukke de steder, hvor dyr gerne vil opholde sig, fange dyrene og sætte dem ud andre steder, hvor de ikke er til gene, og ikke mindst anerkende dyrene som værdifulde levende væsener i deres egen ret.

Hvis du ikke har gjort det før, så prøv at tage dig tid til at betragte dyrelivet omkring dig.

Hver art lever i sit eget univers med andre væsener, herunder os som deres omgivelser. De har travlt med at samle føde, med deres relationer og med at lave lyde til hinanden. Nyd dem, som de nyder godt af dig. Hvis de ikke var der, ville vi mennesker være ensomme.

Kristian Alex Larsen, SSP-konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Erik Karlsen
  • Jens Falkenberg
  • Ida Larsson
  • Jens Wolff
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Palle Yndal-Olsen
  • John Hansen
  • Frede Jørgensen
  • Ole Frank
  • Dina Hald
  • Ida Julin
  • Katrine Damm
  • Jakob Dahl
  • Henrik Leffers
  • Torben K L Jensen
  • Gaderummet Regnbuen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anders Graae
  • Palle Pendul
  • Ervin Lazar
  • Hanne Pedersen
  • Jens Trapp
  • Torben Skov
  • Peter Beck-Lauritzen
lars søgaard-jensen, Erik Karlsen, Jens Falkenberg, Ida Larsson, Jens Wolff, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, John Hansen, Frede Jørgensen, Ole Frank, Dina Hald, Ida Julin, Katrine Damm, Jakob Dahl, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Gaderummet Regnbuen, Gert Romme, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Palle Pendul, Ervin Lazar, Hanne Pedersen, Jens Trapp, Torben Skov og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Håber vi mennesker snart indser, at vi er dybt afhængige af denne symbiose med alle andre dyr. Dyr skal behandles med respekt. By the way; dyrene var forresten her før os, selvopstyltede homo sapiens. Jeg er sikker på dyrene også har ligeså mange kvaliteter, som os, vi fatter det bare ikke.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, John Hansen, Gert Romme og David Engelby anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Muse- og rottegift burde forbydes. Det er dyrplageri.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Jens Falkenberg, søren ploug, Jens Wolff, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Henrik Leffers, Elsebeth Christiansen, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Mange af bydyrene har fulgt menneskene siden vores fjerneste fortid. Det gælder ikke kun lus og lopper, men også mus, hunde, krager osv."

Jeg er generelt enig med forfatteren, men der er og bliver et grænseproblem. Hvor trækkes grænsen mellem skadedyr, nyttedyr og ligegyldige (neutrale) dyr?

Her, hvor jeg bor, har vi flere gange været angrebet af væggelus, som vi så ubarmhjertigt udrydder så hurtigt som muligt. Jeg kan godt på et teoretisk plan anerkende, at også væggelus har en ret til at leve, men selv om jeg hælder imod buddhismens respekt for alt levende, finder jeg en vis, ond fryd ved at slå væggelusene ihjel.

Jeg er som sagt enig i kronikkens overordnede pointe, men der er altså en grænse. Personligt trækker jeg denne grænse ved hovedlus, fladlus, væggelus og fnat. Ikke alle naturens skabninger nyder godt af min velvilje. Jeg håber selvfølgelig, at de ikke lider en smertefuld død, når jeg eller "rottemanden" slår dem ihjel, men dø, det skal de sgu!

Karsten Aaen, Danny Hedegaard, Katrine Damm og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Selv flåter, som har siddet og snyltet på mit blod, tager jeg af med en flåttang og sætter ud i haven. Sommeren er sæson for søvnløse nætter, for jeg klasker ikke myggen, jeg venter tålmodigt til jeg har fanget den med et glas, så jeg kan lukke den ud af vinduet.

Man kommer let til at negligere et andet liv, når det afviger for meget fra at ligne ens eget. Det gjorde jeg selv før i tiden. Især er det let at komme til at tænke: jo mindre et væsen er, jo mindre betyder dets liv. Men myggen er jo kun lille for mig; for mikroben er den enorm. Og hvad giver mig ret til at dømme om, at lige præcis min størrelse skulle være en særligt gældende reference?

Flåten og myggen - og alle de andre dyr - er ligeså vel hele verdener oplevet indefra som jeg selv er. Og jeg vil trods alt hellere påtage mig lidt irritation og evt. en let hovedpine næste dag, end jeg vil udslette en hel verden.

Karsten Aaen, Morten Lind, Ole Frank og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tor Brandt, vi har talt om dette tidligere, og jeg forsøger da også at undgå at dræbe fluer - naturens små skraldemænd m/k , fordi de jo bare er irriterende, men ellers ikke gør en kat fortræd.

Men væggelus udgør faktisk et reelt eksistentielt problem, da de ikke ligesom flåter og tæger bare kan finde sig et andet dyr at suge blod fra. Hvis jeg fanger en væggelus og smider den ud af vinduet, vil den enten kravle ind igen, eller finde et andet menneske at angribe, eller afgå ved sultedøden. For væggelus lever af menneskeblod, og kan ikke overleve ved at angribe en hund eller en kat.

Og da jeg ikke accepterer at blive spist levende af små dyr, slår jeg dem sgu ihjel. Og tager straffen i det hinsides, hvis der er et hinsides. Måske bliver jeg genfødt som væggelus?

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, søren ploug, Steffen Gliese, Morten Lind og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Og rotterne? Har prøvet at have rotter i mit kolonihavehus, mus tager jeg med nogenlunde sindsro, men rotter, der går grænsen!

Jeg tænke, at rotter vel også har en plads i fødekæden, men...?

Niels Duus Nielsen

Katrine Damm, det er sjovt med rotter, for mig tilhører de kategorien "nuttede dyr". Men det er nok fordi en af mine barndomsvenner havde en tam rotte. Den var enormt sød.

:-)

Jeg synes så faktisk også, at de kan se ret nuttede ud Niels Duus Nielsen, 'nuttetheden' kan så fortage sig, når de er flyttet ind i ens hus og skider i komfurskuffen ; ( Og det selvom her også boede to katte.

søren ploug, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen:

Min kommentar var ikke møntet på dig og væggelusene, men snarere på alle dem, som dræber, så snart de føler sig blot en lille smule generet.

Jeg har heldigvis selv været forskånet for at have rigtige problemer som f.eks. væggelus. Jeg har da givetvis også en grænse for, hvor langt jeg vil kunne strække mig, når det kommer til stykket, men hvor den grænse går, har jeg endnu til gode at finde ud af.

Mht. karmaen, så bliver man vel kun plaget, for så vidt man selv tidligere har plaget andre, så det kan man jo starte med at tænke over ;-)

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

For det første forstår jeg ikke en fra SSP snakker om biodiversitet??????? den fanget jeg aldrig.

Kan forstår at skribenten, ikke forstår problemstilling, Leptospirose er ikke bare en sygdom, pt som jeg har forstået der, er der faktisk ikke en kure, der er kune forebyggende.
Som skribenten selv skriver og må være indforstået med, er det arbejde regie, og i beskyttede forhold, for det meste er kloakarbejder vaccineret imod Leptospirose, men hvis det skulle være sådan at rotte frit skulle have love a trives alle steder, ville sandsynligheden andre kan få Leptospirose blive forhøjet. især hvis de ikke har vaccine.

så det med logikken er ikke helt på plads.

det med at sætte en "spirituel/relationel mellem dyr og mennesker" sammenhæng med at
"Hver art lever i sit eget univers med andre væsener, herunder os som deres omgivelser. De har travlt med at samle føde, med deres relationer og med at lave lyde til hinanden. Nyd dem, som de nyder godt af dig. Hvis de ikke var der, ville vi mennesker være ensomme."
og sætte dem sammen med en giver ikke mening. natur er lige så god som den er ond.
at de sætte i forbindelse med "skadedyr" og gennem det bliver sitmaitere til at være "farligt" ja det så en anden diskurs. men det rigtigste er at få italesat det.

men den påstand om at se den anden vej når man ved at grunden til de skadedyr er de smittekilder, det er uansvarligt, præcis den sammen tematik som forældre der ikke vaccinere deres børn.

Katrine Damm, søren ploug, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Fin artikel. Nogen gange er man dog nødt til at gøre noget ved dyrebestande. Men det skal gøres miljøvenligt og så skønsomt så muligt overfor dyrene:

Jeg vil sende en varm anbefaling til alle herinde til at søge på "The Minkman" på Youtube. Han bruger mink og hunde til at bekæmpe rotter. Rotterne lider langt mindre med denne metode end alle andre traditionelle midler man bruger til at udrydde rotter.

Jeg hader myg og flåt. Til gengæld nærer jeg dyb beundring for rotter. Deres intelligens. Deres opportunisme og evne til at tilpasse sig svære forhold. Måger er også seje.
Derudover bør alle levende væsner respekteres og så vidt muligt lades i fred.

Torben, jeg har kun en gammel kat tilbage, men det hænder faktisk stadig, at det gamle kræ snupser sig en blodfyldt edderkop og smasker godt og grundigt med blod i mundvigene, og jeg opilner faktisk, er ikke vild med edderkopper, men dem katten ikke gider æde, prøver jeg at lempe ud. Men beware;)

Så må naturen jo gå sin ganske grumme gang, Torben, men der kan også ske det, at jeg klasker dem - jeg har meldt tydeligt ud, at det kan være forbundet med overhængende livsfare, hvis man som rotte eller edderkop møffer sig ind i mit hus;)

Martin Sørensen

Nogen gange er man bare glad for at bo langt langt langt væk fra storbyen,..... i må med glæde ha jeres nusse rotter. her hvor jeg bor blver de stadigt bekæmpet og holdt nede. og helst med, den mest effektive, rotte dræber nemlig danske svenske gårdhunde eller fox terrier som der er mange gange hurtigere end rotterne, og klogere end det ellers kloge dyr, ja enig vi kan aldrig udtryde rotterne, men bekæmpes skal de, for det er et skadedyr, som der vil ødelægge vores eksistens hvis vi lod den få frit spil.

så hyg jer med jeres rotter i storbyen.......

Martin Sørensen

PS faktisk er man de fleste steder gået over til mere økologiske bekæmbelses midler væk fra gift, da giften gør mere skade en gavn, med spyde i vores kloaker, med, hunde som jeg beskrev før. med katte, faktisk er vildkatte en ganske fin ting. der holder både rotter og mus nede, der bør være en bestand af vindkatte, i alle byer. til at holde det kravl væk. rotter er en smittebære, og derfor skal den bekæmpes, jeg har ALDRIG hørt noget så useriøst storby vrøvl som at man bør sameksistere med skadedyr. men her fra og til gift er der en anden debat her har kronikøren en pointe,