Klumme

Ingen steder har #MeToo haft så stor gennemslagskraft som i Sverige

#MeToo har efterladt svenske medier handlingslammende og skyldbetyngede efter kampagnens presseetiske overgreb
Forrige uge blev det svenske Dramatens direktør Eirik Stubø tvunget til at gå af efter anklager om et sexistisk arbejdsmiljø.

Forrige uge blev det svenske Dramatens direktør Eirik Stubø tvunget til at gå af efter anklager om et sexistisk arbejdsmiljø.

Ritzau Scanpix

Debat
20. april 2019

Den væsentligste forklaring er, at #MeToo har haft meget tynde døre at sparke ind; feminismen står klippestærkt i Sverige.

Og mediesituationen er anderledes end i resten af Norden; tre-fire aktører sætter dagsordenen i et hvilket som helst spørgsmål. Dertil er Sverige udpræget trendfølsom: Sociale medier dirigerer de traditionelle medier.

Under #MeToo dømte alle store mediehuse navngivne personer for uetisk adfærd, blandt andet Aftonbladets undersøgelse af direktøren for Stockholms Kulturhus, herunder en tekst, jeg selv havde skrevet.

De fleste domme ramte en journalist på Aftonbladet, Fredrik Virtanen. En kvinde anklagede ham på Instagram for at være voldtægtsmand, på trods af at han ikke havde nogen dom. Fire uger senere var han arbejdsløs – en straf uden tidsbegrænsning.

Uanset hvilken avis man slog op i, stod skueprocesserne mod Virtanen i fuldt flor. Kvinder postede noget på Twitter, som højrepopulister samlede op, fordi Virtanen var venstreorienteret.

Kort efter blev kvinderne interviewet anonymt i de store liberale aviser, hvor de uimodsagt og som eneste kilde fik mulighed for at sprede deres anklager yderligere. Artiklerne blev delt med lynets hastighed.

Der gik nogle dage, og så forsøgte venstrepressen at overtrumfe alle andre, eftersom den var nødt til at vise, at den var mest feministisk.

Længst gik avisen Arbetaren, som sammenlignede Virtanen med ’Kapten Klänning’, en politichef, der havde profileret sig på ligestillingsspørgsmål, inden han blev idømt seks års fængsel for voldtægt.

Arbetaren begrundede offentliggørelsen med, at alt-right-højrefløjen ikke skulle kunne anklage dem for at lægge låg på sagen. Nogle timer senere lå Arbetarens artikel øverst i den nazistiske bevægelse Nordfronts feed.

Sådan ser bagvaskelsens kredsløb ud. Når Instagram-feministerne, højrepopulisterne, sortskjorterne, de liberale avismonstre og venstrefløjen går i samlet aktion og lader, som om de kæmper for en sag, der er større end dem selv, er det vanskeligt at blive stående.

Ny #MeToo-bølge

Grænsen mellem undersøgende journalistik og kampagne er blevet flydende. Det Svenske Akademi faldt tungt, da medierne forvandlede sig til væbnere for den permanente sekretær Sara Danius. Os, der forsøgte at problematisere sagen, blev opfattet som kvindehadere.

I foråret i år var det tid til endnu en omgang #MeToo i Sverige. Denne gang havde medierne lært noget; man navngav ikke længere – til den middelalderlige Twitter-mobbers store raseri. Men kampen mellem det gode og det onde fortsætter med samme unuancerede logik.

Forrige uge blev Dramatens direktør Eirik Stubø tvunget til at gå af efter anklager om et sexistisk arbejdsmiljø. Dramaten har i sandhed meget snavs på fingrene. Det meste har Stubø ganske vist arvet, men det er ingen undskyldning.

Problemet er, når de svenske kultursider med høtyve og dirrende underlæbe bilder sig ind, at de ved alt, der bør gøres. Arbejdspladskonflikter, som handler om andre ting (læs: kunstneriske fiaskoer) stemples som udtryk for en kvindefjendsk chefstruktur.

Som sædvanlig var krisehåndteringen præget af hastværk. Dramatens ledelse afsatte Stubø i håbet om, at stormen straks ville aftage. Men så enkelt er det aldrig.

I weekenden skrev Lars Norén et ætsende brev til ledelsen: »Jeg foragter jer«.

Først da vovede 46 kendte skuespillere og instruktører at udsende en erklæring med deres syn på Stubø. Men det var for sent.

Måske skal man bare sige tillykke til Stubø. Skal man tro Lars Noréns dagbøger, mistrivedes han i det svenske meningshegemoni:

»Han sammenlignede det med, når man opdager en tumor på kroppen, som man ignorerer, og at man, når den tre år senere har bredt sig, fortsætter med at lade som ingenting, og når andre gør opmærksom på den, betragter man dem som fjender.«

Om nogle dage udkommer Virtanens bog Utan nåd på det norske forlag Gloria. Spørgsmålet er, hvordan svenske kulturredaktioner kommer til at håndtere den, eftersom alle sidder tilsølede tilbage efter de presseetiske overgreb.

Aftonbladet gør det eneste mulige: Vi sender bogen til Danmark for at få den anmeldt.

© Åsa Linderborg og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Som så mange andre gode ideer og bevægelser er #MeToo blevet ødelagt af fundamentalister.

Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, ingemaje lange og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

#MeToo i Sverige slæber mindst et lig efter sig.

lars søgaard-jensen

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er flere anbefalinger af klummen. Samtidig savner jeg at flere fortalere for for den proces, der kørte for 1-2 år siden, da den kombinerede "folkelige anklagende og dømmende" instans i form af #MeToo optod, står frem med lidt selvransagelse. Tonen var dengang næsten aggressiv når enkelte forsøgte at problematisere en proces hvor kun den ene part høres, og en proces hvor dommen uden bevisførelse alene gives på basis af anklagerens udsagn! At denne middelalderlige proces kunne få alvorligelige konsekvenser var oplagt fra starten af; men dengang var det som om målet helligede midlerne.

Niels Duus Nielsen, Jens Christensen, Hans Aagaard, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Ferling, John Poulsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Ja. En heks på bålet er godt. Flere hekse er bedre. Det er utroligt så hurtigt medierne spillede med i det spil.

Henrik Ljungberg

lars søgaard-jensen, Kim Houmøller, Hans Larsen, Tuomas Sihvonen, Per Torbensen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@lars søgaard-jensen

Ikke flere anbefalinger. Det er jo for så vidt prisværdigt, når en tidligere fortaler for #MeToo og anden pressehetz i den grad strækker våben. Jeg blev lidt mistænkelig, er denne overvældende selvransagelse et taktisk træk? Jeg er modstander af disse standretter, forsøger at ignorere dem. Så må jeg vel også ignorere deres selvransagelse?

Det er umådeligt sent at selvransagelsen kommer.

Sådan går det nok, når en kollektiv fortrængning brister.
Al den indestængte energi fosser ud.
Sådan gik det også, da f eks incest-problemet kom op til overfladen. Da var der også en heksejagt.
Da hustruvold kom op til overfladen.
Det er absolut ikke sympatisk eller i orden.
Man skal bare også huske, hvor mange ofre, der blev tiet ihjel, før fortrængningen gik i opløsning