Klumme

Joseph E. Stiglitz: Det mest gruopvækkende er Trumps angreb på samfundets bærende søjler

Trumps angreb på landets sandhedssøgende institutioner sætter amerikanernes velstand og demokratiets fremtid på spil. Et dystopia, som kun science fictions-forfattere kunne forudsige, er under opsejling, skriver Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg
Et dystopia, som kun science fictions-forfattere kunne forudsige, er under opsejling. Det burde give os kuldegysninger at tænke på, hvem ’vinderne’ i denne verden er, og hvem eller hvad vi selv er ved at blive til alene i kampen for at overleve, skriver nobelpristagende økonom Joseph E. Stiglitz.

Et dystopia, som kun science fictions-forfattere kunne forudsige, er under opsejling. Det burde give os kuldegysninger at tænke på, hvem ’vinderne’ i denne verden er, og hvem eller hvad vi selv er ved at blive til alene i kampen for at overleve, skriver nobelpristagende økonom Joseph E. Stiglitz.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

16. april 2019

Der er ingen grund til at fejre, at Kirstjen Nielsen er blevet tvunget til at træde tilbage som sikkerhedsminister.

Bevares, det var hende, som satte småbørn i bure ved grænsen, men sandsynligvis vil Donald Trump erstatte hende med én, der er endnu mere hårdhændet i bestræbelsen på at føre hans migrationskritiske politik ud i livet.

At udpege den mest modbydelige politik, som Trump har gennemført, er blevet en populær selskabsleg. Ja, han har kaldt migranter for voldtægtsforbrydere, men hvad med hans kvindehad? Eller hans flirt med tilhængerne af et hvidt overherredømme? Eller hans udtræden af Parisaftalen og atomaftalen med Iran?

Viden er velstand

Den del af Trumps politik, som bekymrer mig mest, er hans angreb på de institutioner, der er nødvendige for at holde sammen på vores samfund.

Trumps ’Make America Great Again’-dagsorden handler selvfølgelig ikke om at genetablere USA’s moralske lederskab. Snarer hylder det uforbeholden egoisme. Det handler om økonomi – og det tvinger os til at spørge: Hvad er grundlaget for velstand?

Adam Smith forsøgte at give os svaret i Nationernes Velstand. Han var en af oplysningstidens pionerer. Den intellektuelle bevægelse satte spørgsmålstegn ved de samfundsstrukturer, der efterfulgte reformationen og spurgte: Hvordan skal vi undersøge samfundet omkring os? Og hvordan bør vi indrette vores samfund? Der opstod en ny erkendelsesteori baseret på empirisme, som fik forrang over religion, tradition og overtro.

Universiteter blev grundlagt for at undersøge, hvordan verden hænger sammen. Meget af det, vi tager for givet i dag – fra elektricitet til moderne medicin og smartphones – er resultatet af datidens tanker bakket op af forskning (for det meste statsfinansieret).

Det faktum, at kongelige og gejstlige ikke længere dikterede, hvordan samfundet burde organiseres, betød, at samfundet selv måtte komme med løsninger. Men at udtænke en samfundsindretning, der sikrer folkets velbefindende, viste sig langt mere kompliceret end at forske i naturvidenskaben, fordi det var umuligt at gennemføre kontrollede forsøg.

Man fandt frem til, at man var nødt til at resonere og diskutere sig frem – og anerkende, at ingen havde monopol på den korrekte forståelse af sociale institutioner.

Det var gennem denne proces, at man fandt frem til, at statslige institutioner funderet i lovmæssighed, den parlamentariske styringskæde og frihedsrettigheder var det formentligt bedste fundament for at træffe gode, retfærdige beslutninger.

Disse institutioner er måske ikke perfekte, men de gør det mere sandsynligt, at fejl og mangler bliver afsløret for til sidst at blive rettet.

Truet sandhedssøgen

Denne proces, hvor vi eksperimenter, tager ved lære og justerer samfundet, kræver en særlig forpligtigelse til at klarlægge, hvad der er op og ned. Og vi kan takke institutioner, der har undersøgt, verificeret og fortalt om dette, for meget af vores velstand. Her står ytringsfriheden og mediernes uafhængighed centralt. Ligesom alle andre er journalister ikke ufejlbarlige, men ved insisterende at gå dem, der sidder på magten, efter i sømmene, har de været et vigtigt samfundsgode.

Siden Smiths tid har det været kendt, at en nations velstand afhænger af folkets kreativitet og produktivitet, hvilket kun kan fremelskes gennem nye opdagelser og teknologiske fremskridt. Og dette afhænger af en stabil, vedvarende forbedring af samfundets sociale, politiske og økonomiske organisering gennem saglig, offentlig debat.

Trumps angreb på de søjler, som det amerikanske samfund hviler på – og særligt hans bagvaskelse af landets sandhedssøgende institutioner – sætter USA’s velstand og evne til at forblive et funktionelt demokrati på spil.

Det lader heller ikke til, at nogen kontrollerer store private virksomheders forsøg på at kapre selv samme institutioner, som er sat i verden for beskytte arbejdstagere og forbrugere – eksempelvis retsvæsenet, de lovgivende forsamlinger, styrelserne og mediehusene.

Et dystopia, som kun science fictions-forfattere kunne forudsige, er under opsejling. Det burde give os kuldegysninger at tænke på, hvem ’vinderne’ i denne verden er, og hvem eller hvad vi selv er ved at blive til alene i kampen for at overleve.

Joseph E. Stiglitz er nobelpristagende økonom.

© Project Syndicat og Information. Oversat af Mathias Ertmar Mencke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Jane Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Thomas Frisendal
  • Gert Romme
  • Toke Kåre Wagener
  • Henrik Leffers
  • Alvin Jensen
  • Henrik Brøndum
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Jane Jensen, Poul Erik Riis, Thomas Frisendal, Gert Romme, Toke Kåre Wagener, Henrik Leffers, Alvin Jensen, Henrik Brøndum og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Hitler om igen

Trump følger Hitlers håndbog for disruption af de demokratiske institutioner. En for en pilles de ned, medens en måbende offentlig ser på og tror, at nu kan det da ikke blive værre. Ork jo - og kom ikke bagefter og sig, at han (og Banon) ikke i forvejen har sagt, at det var, hvad han ville gøre, hvis han fik magt. Ligesom Hitler!

Achim K. Holzmüller, Olaf Tehrani, Torben Skov, jørgen djørup, Gert Romme, Alvin Jensen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Ja USA amerikanerne mener sig vist immune overfor nazifisering? Var det måske ikke USA, os, der stoppede nazisterne ? !
"Tvivlens nådegave" ejer de færreste.
Det siges, at man ikke kan narre alle hele tiden. Med de asociale mediers hjælp er den sandhed vist skrottet?

Leif Jacobsen

Med al respekt for Mihail Larsen og Niels Jakobs, så tror jeg , at det er den anden vej omkring, at Hitler var inspireret af USA.

I 1930'erne stod USA, som nazisterne ofte bemærkede, på forkant med racebaseret lovgivning. Amerikansk indvandrings- og naturalisations-lov i form af en række love, der kulminerede i udlændingeloven fra 1924, betinget indrejse i USA på racebaserede tabeller af "national oprindelse." Det var Amerikas racebaserede indvandringslov, som Hitler roste i Mein Kampf. . . og ledende nazistiske juridiske tænkere gjorde det samme efter ham, gentagne gange og frivilligt. USA var også på forkant med skabelsen af ​​former for de jure og de facto andenklassesborgerskaber for sorte, filippinere, kinesere og andre; også dette var af stor interesse for nazisterne, engageret som de var i at skabe deres egne former for andenklassesborgerskab for tysk jøder.

Per Christiansen, Christel Mayland Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Leif - tak for dine rigtige, supplerende oplysninger. Min pointe var imidlertid en anden. Jeg fokuserede på selve den institutionelt-disruptive proces: Hvordan man inden for et formelt demokrati afvikler de institutioner, det er sat til at opretholde og sikre demokratiet. Det viste Hitler, og Trump har taget ved lære.

Økonomen Stiglitz læser desværre alt han ser som økonomi og institutioner..

Make America great again er en racistisk strategi. Den er rettet mod den hvide mand, og hans konservative, religiøse kone, som hver dag kan stå op til, at medierne diskuterer transkønnedes ret til at vælge toiletter, #Metoo, mig her og #Mettoo mig der, Black Lives Matter, (relativ) fri indvandring fra Sydamerika osv, osv.

Strategien kaldes the southern strategi og er så gammel som...sådan har det altid været. Nu er det bare Southern strategi+, som gælder andre end de sorte, den hvide mand, synes er forargelige. Disse hvide vil, som DF, tilbage til 50'erne. Hvor der var styr på hvem der havde ret, og hvem som ikke havde.

Institutionerne i USA har det så fint som altid under Trump: Medierne styres af aktionærerne og kapitalen, Bush-generaler styrer Pentagon, Wall Street styrer de økonomiske ministerier og religiøse dumrianer styrer skolevæsen og natur..............

Achim K. Holzmüller, Per Christiansen, Flemming Berger, Leif Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

Der er ingen tvivl om, at Trump fører en modbydelig politik, men de institutioner, det er sat til at opretholde og sikre demokratiet var allerede afviklet inden Trump blev præsident. Her vil jeg nævne to klare eksempler på at angrebet på de søjler, som det amerikanske samfund hviler på ikke er empirisme, men cool cash:
Pressen: https://youtu.be/34LGPIXvU5M
Kongressen: https://youtu.be/5tu32CCA_Ig