Læserbrev

Kræftfremkaldende kemi bliver ikke inddæmmet af det nye arbejdsmiljøforlig

Det nye arbejdsmiljøforlig gør slet ikke nok for at begrænse den farlige kemi på arbejdspladserne. Hvad med et forbud mod de kræftfremkaldende stoffer, skriver pensioneret arbejdsmiljøforsker i dette debatindlæg
Debat
1. maj 2019

Det nyligt indgåede arbejdsmiljøforlig indeholder ikke meget om det kemiske arbejdsmiljø. Godt nok står der i forligsteksten, at der skal være øget fokus på kemi:

»Der omprioriteres ti mio. kr. årligt fra Arbejdsmiljøfonden i 2020 til 2022 til forskning i kemisk arbejdsmiljø forankret i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.«

De skriver herefter, at forskningens resultater:

»... skal knyttes tæt til Arbejdstilsynets indsats.«

Men ifølge Kræftens Bekæmpelse er der årligt 1.600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft i Danmark. Ifølge ILO (International Labour Organization) dør 2.000 mennesker årligt af snigende sygdomme i Danmark på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Set i forhold til det høje antal af ofre indeholder forliget kun en meget lille indsats. En indsats, der blot får det til at ligne, at der bliver gjort noget.

Arbejdende menneskers liv betyder åbenbart meget lidt

Der er eksempelvis intet om at forbyde de kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i vores nabolande. Heller ikke et generelt forbud mod de kræftfremkaldende stoffer, som det er afgørende at få fjernet fra arbejdsmiljøet og det øvrige miljø.

Der er heller ikke noget om at erstatte farlige kemiske stoffer med mindre farlige stoffer. Det kan skyldes, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ikke har nogen procesteknisk viden og derfor ikke kan foreslå erstatningsprodukter. Men det kan kun resultere i, at de farlige stoffer bliver i virksomhederne, så problemerne med dem også fortsætter.

Forligspartierne, der udgøres af alle Folketingets partier (undtagen Enhedslisten), tror stadig, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige. Men det gælder ikke ved langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, fosterskader, hjerneskader og hormonforstyrrende effekter.

To ud af tre indsatsområder i det nuværende forlig gav allerede forværringer, så i det nye forlig, føler jeg mig sat tilbage til 1970’erne. Arbejdende menneskers liv og helbred betyder åbenbart meget lidt, selv om det i teksten fremstår som det modsatte. Dette bekræftes af forligspartierne, når de kommer med udgiftsneutrale forslag i stedet for at bruge af de 1,25 mia. kr. i arbejdsmiljøfonden.

Frode Sørensen, pensioneret arbejdsmiljøforsker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her