Klumme

Kvinders taberposition på boligmarkedet skal ændres én ejerkontrakt ad gangen

I starten handlede mit ønske om at købe mig ind i min kærestes andelslejlighed, som vi bor sammen i, mest om at bruge mine første fuldtidslønninger på noget fornuftigt. Men undervejs er min boligejerambition også blevet et hverdagsfeministisk projekt
Vejen til et fælles boligejerskab er brolagt med worst case scenarios. Hvem hænger på gælden, hvis lejligheden styrtdykker i værdi? Hvad hvis vi slår op – eller én af os dør? Den slags ubekvemme spørgsmål er spredt ud som små bump, man nemt snubler over, skriver Louise Schou Drivsholm. Arkivfoto

Vejen til et fælles boligejerskab er brolagt med worst case scenarios. Hvem hænger på gælden, hvis lejligheden styrtdykker i værdi? Hvad hvis vi slår op – eller én af os dør? Den slags ubekvemme spørgsmål er spredt ud som små bump, man nemt snubler over, skriver Louise Schou Drivsholm. Arkivfoto

Mathias Bojesen

26. april 2019

Jeg hader at skændes. Og af alle de ting, jeg hader at skændes om, er penge nok den værste. Økonomiske skænderier topper samtlige andre livsafkræftende emner som opvask, rengøring eller fulde misforståelser.

Alligevel har jeg brugt de sidste måneder på at diskutere finanser med min kæreste. Og bedømt på den skarpe tone, meningsudvekslingerne ofte har taget, vil man nok kategorisere dem som skænderier.

Vi har vadet rundt i parforholdets kedeligste afkroge og skændtes om renter, afdrag og samejekontrakter. Kun afbrudt af små komiske pauser, fordi sameje lyder så meget som samleje.

For efter at have boet kontraktløst til leje i min kærestes andelslejlighed på Vesterbro de seneste godt to år, har jeg bedt om at købe mig ind, så vi ejer andelen sammen. Det er det, som kræver en samejekontrakt. Og som har vist sig at give anledning til en dødsrække af den slags skænderier, jeg hader allermest.

I starten handlede mit ønske om fællesejet bolig mest om at bruge mine første færdiguddannede lønkroner på noget fornuftigt. Og her er mursten bedre, end »at pengene samler støv på kontoen«, som en bankrådgiver forklarede mig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jørgensen
  • ingemaje lange
Bjarne Jørgensen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gert Friis Christiansen

Sjovt nok er det ikke kun på boligmarked, at kvinders investeringsdel er lille. Hvis du i stedet for at have lange trælsomme diskussioner med din ven, brugte tiden på at sætte dig ind i aktie og obligationsmarked, havde tålmodighed og fornuft til at vente, tror jeg sagtens du ville kunne få den samme formuestigning. Det ville hverken banken eller din fyr kunne have indflydelse på. Hvis du var rigtig dygtig kunne du måske købe ham ud i løbet af 20 år. I hvert fald ville du øge andelen af kvinder på aktiemarked.

Carl Plesner, Lisbeth Larsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det gik galt, da boliger blev et investeringsobjekt frem for et hjem/husly.
Nu skal alle tjene penge og goodwill og bank-kredit ved at være boligejere fremfor nogen, som har brug for et sted at bo ligesom alle mulige andre. Boliginvesteringstaberne er ikke bare kvinder, men alle dem, som ikke længere har råd til at have et betaleligt hjem.

Lillian Larsen, Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Maria Francisca Torrezão, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Jørn Vilvig, Vivi Bech, Lisbeth Larsen, Finn Egelund, David Zennaro og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Det er underligt, at så mange mennesker løber ind i den slags problemer, når der findes en letgennemskuelig, velbeskrevet og naturlig løsning: hvis man elsker hinanden - og virkelig VIL hinanden - i et parforhold, er det helt indlysende valg at blive gift. Dels er det en fin måde at udtrykke sin gensidige kærlighed på - og dels er ægteskabet en juridisk velreguleret og velovervejet konstruktion, som på god og afbalanceret måde sikrer begge parter, både i tilfælde af dødsfald og samlivsophør (skilsmisse).

Erik Fuglsang, Henrik Brøndum og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Og så har vi mere klynk.
Hvad er det dog der sker i Danmark for tiden.
Måske er det en overdrivelse og kun noget der sker i Informations spalter.
Det kan man da håbe på.
Det virker som om kvinderne i hobetal er fornærmede over alt.
Så host dog op med de 350.000kr til den halve andel og lad os slippe for klynket.
Når kvinderne køber mindre ejendom end mænd er lønforskel nok en del af forklaringen.
Hertil er der kun at sige til kvinderne, vælg nogle andre uddannelser med højere løn.
Måske kan det også skyldes at kvinderne dukker sig og overlader til mændene at tage risikoen ved investeringen.
Se det er jo en helt anden vinkel på historien, som ikke er så positiv- set med kvindeøjne.

Jens Winther skriver:

"Det er underligt, at så mange mennesker løber ind i den slags problemer, når der findes en letgennemskuelig, velbeskrevet og naturlig løsning: hvis man elsker hinanden - og virkelig VIL hinanden - i et parforhold, er det helt indlysende valg at blive gift".

Men, så bliver begge jo frihedstabere da de i så fald vil have "papir på hinanden".

I udkants-Danmark er boligejere ofte tabere uanset om de er mænd eller kvinder. Hvis de ikke kan sælge en ejendom er de jo bundet til den og har dermed ikke økonomisk frihed.

Her er et link til forskellige liggetider for villa/rækkehuse i forskellige kommuner:

https://bolignyheder.boligsiden.dk/se-den-gennemsnitlige-liggetid-for-vi...

Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Louise Schou Drivsholm

Lidt i forlængelse af Gert Friis Christiansen, hvis du var interesseret i penge skulle du ikke have spildt 7,5 år på RUC, men læst noget matematik og kastet dig over aktiemarkederne. Penge er noget man kæmper med andre om, ikke noget nogen kommer og forærer en fordi man er dannet.

@Vivi Bech, latterligt at betragte ægteskabet mellem elskende for et frihedstab.

Hvad angår udkantsdanmark så er det jo et frit valg, om det er der, man vil henslæbe sin tilværelse (bortset fra visse statsligt ansatte...!).

Den lave omsætningshastighed er vel udtryk for, at stadig færre synes, at der er interessant at bo der. Men hvorfor skulle man sælge sin egen bolig i udkantsdanmark, hvis man er vild med at bo der? I det tilfælde er liggetider ligegyldige og dermed heller ikke nogen begrænsning på ens økonomiske frihed.

Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek synes at være den eneste, der har fattet problemets rod:

Ejerboliger er blevet investeringsobjekter i stedet for at være helt basale brugsgenstande, der er så vigtige, at det burde være en menneskeret at have en bolig. I stedet er det blevet et spørgsmål, om man har penge nok til at købe sig et tag over hovedet. Har du penge skal du få, har du ingen, må du sove på gaden.

At kvinder er forfordelte på boligmarkedet hænger så nok sammen med, at der ikke er ligeløn i Danmark.

Man kunne derfor indføre ligeløn, hvorefter kvinder også kan være med i investeringskasinoet. Eller man kunne pålægge stat og kommune at sikre, at alle har et sted at bo, ved at bygge flere lejligheder til en pros, folk kan betale.

Og selvfølgelig også indføre ligeløn, nu blot ikke for at give kvinderne mulighed for at spekulere på lige fod med mændene, men simpelthen fordi alt andet end ligeløn er uretfærdigt.

Lillian Larsen, Mette Haagerup og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

Sidst jeg checkede statistikken havde Danmark verdens højeste antal boligkvadratmeter per indbygger. Samtidig har vi en af de mindste antal personer per husstand. Vi boligkapitalister har derfor altid med i vores aftenbøn at danskernes evne til at holde hinanden ud, med deraf faldende efterspørgsel på boliger, ikke forbedres.

Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum, du er som altid skarp i din satire, tak for det. Og som du sikkert udmærket ved - hvad Jens Winther med sin anbefaling synes at have overset - har du blot bekræftet mit standpunkt, tak for det også.

:-)

Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

For nu at bruge en kendt filosof fra hvis navn jeg ikke kan huske hvordan man staver til - det er vel kun i livsverdenen at danskernes bolig er blevet et investeringsobjekt. I systemverdenen er facts, at det danske ejerboligmarked helt overvejende er optaget af ejere der selv bor i ejendommen, og derfor på gruppeniveau kun kan anvende deres endnu urealiserede kapitalgevinst på at købe naboens ejendom? Drømmen om de rare penge i friværdien varer kun indtil man står på gaden en blæsende kold vinterdag? At der så samtidig mangler billigere boliger i nærheden af arbejdspladserne, er jeg enig i.