Kommentar

Lad os stille feministiske krav til transportpolitikken og sikre alle lige adgang til mobilitet

Flere kvinder end mænd bruger offentlig transport og er derfor mere afhængige af, at den er velfungerende. Transport er et stort, uopdyrket område for feministisk politik, skriver sociologiforskere i dette debatindlæg
Flere kvinder end mænd bruger offentlig transport og er derfor mere afhængige af, at den er velfungerende. Transport er et stort, uopdyrket område for feministisk politik, skriver sociologiforskere i dette debatindlæg

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. april 2019

Mors Dag, 1973.

»60 rødstrømper bygger på 13 minutter en udmærket brugbar barnevognssliske af gasbetonsten og forærer den til DSB. Vi står døgnvagt de næste dage og ser, at den er til stor nytte og ikke generer den øvrige trafik. DSB spærrer den af under påskud af, at den er farlig, og fjerner den efter et par dage. Stor omtale i pressen hver dag. Forbrugerrådet følger sagen op og kræver elevator på stationen. DSB siger, der ikke er plads.«

Sådan beskrives en af 1970’ernes kvindebevægelsers aktioner i København på Kvinfo.dk.

DSB fik dog senere gjort plads til en enkelt, legendarisk elevator. Og i 2019, næsten 50 år efter rødstrømpernes happening, er der stadig kun den samme, ene elevator til at betjene Danmarks travleste station og de 11 millioner passagerer, som årligt passerer Nørreport.

Hver dag kan man således se lange køer foran den enlige elevator, som skal dække alle behov: Fra forældre med barnevogne og småbørn til kørestole, cykler og almindeligt gangbesværede. Dertil kommer, at elevatoren også bruges til transport af varer og andet udstyr.

At elevatoren ofte er snavset og lugter af urin og andet skidt, er én ting; som bruger skal man være lykkelig, når den overhovedet kører. Sidste år var elevatoren ude af drift ikke mindre end en snes gange og undertiden i dage- og ugevis. Det er ikke noget, som det ansvarlige Banedanmark gør stort væsen ud af eller synes, at de på nogen måde skal advisere deres brugere om.

Som bruger føler man sig pisset på – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Forestillingen i det ansvarlige Banedanmark er vel den gammeldags, at så kan alle de uproduktive holde sig hjemme. Den ældre del af befolkningen, mennesker med handicap, folk på barsel og kvinder. Mange af elevatorens brugere er kvinder på vej til arbejde medbringende en cykel. Eller med et sygt barn på vej til pasning hos venner eller bedsteforældre.

Nyt blik på transport

Statistikken viser, at kvinder i dagens Danmark har andre transportvaner end mænd. Der er færre bilister blandt kvinderne, og flere kvinder som bruger den offentlige transport.

Kvinder, yngre som ældre, er således mere afhængige af en velfungerende offentlig transport, der kan få enderne i et stramt familieskema til at mødes. Det gælder også ældre kvinder, som i højere grad end jævnaldrende mænd er uden kørekort og bil og derfor afhængige af en velfungerende, tilgængelig offentlig transport.

1970’ernes kvindebevægelse, også kendt som rødstrømpebevægelsen, gjorde flittigt brug af de offentlige transportmidler som afsæt for deres aktioner. Busser og S-tog blev brugt som platforme for at få budskaberne ud, f.eks. i forbindelse med ligelønskampagnerne, hvor kvinder demonstrerede ved kun at betale 80 procent af prisen for en busbillet.

De manglende elevatorer på Nørreport og på andre af landets stationer er kun toppen af isbjerget. Listen med transportfeministiske krav er lang og rækker langt ud over køn.

I Danmarks trafikpolitik synes krav som flere elevatorer at drukne i større prestigeprojekter, der mest kommer bilister til gode. Tænk blot på transportminister Ole Birk Olesens nylige udspil om en bro over Kattegat. Pendlere og brugere af offentlig transport lades tilbage med tavshed, gammelt materiel og manglende investeringer – og øget samfundsmæssig ulighed.

En feministisk transportpolitik ville bruge bredere indikatorer for, hvornår nye investeringer er samfundsmæssigt rentable – og indregne bredden i brugergruppen og effekterne på klima og CO2-udledning.

En feministisk transportpolitik ville indregne kønnede effekter på sundhed og beskæftigelse og inkludere sikkerhed for alle borgere på landets stationer.

En feministisk transportpolitik ville kræve større diversitet i vores transportsektor, en mere ligelig kønsfordeling i transportpolitiske råd og en bredere orienteret transportpolitisk forskning.

Hvilket køn har elevatoren på Nørreport?

Transport og mobilitet er et stort og uopdyrket felt for feministisk politik. Lad os sætte gang i de transportfeministiske mål og skaffe lige adgang til mobilitet for alle.

Hilda Rømer Christensen og Michala Breengaard, hhv. lektor og post.doc. i sociologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Katrine Damm
  • Gert Romme
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Torben Lindegaard
ingemaje lange, Nike Forsander Lorentsen, Katrine Damm, Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Hvor har I ret!

Mindes at skulle fra Amager til Hillerød på cykel med oppakning. På Østerbro duede elevatoren ikke. Var der en henvisning til nærmeste station med elevator? Nej! Det foresvævede mig, at Hellerup havde en. En længere cykeltur lå foran, men den virkede heldigvis.

Ja, kvinderne udgør flertallet i den offentlige transport - og også busserne i København er for fleres vedkommende så nedslidte, at man tilsyneladende har opgivet at reparere dem. Klager man til Movia, gives aben blot videre til de private operatører. Også her er der stort behov for "transportfeministiske mål og lige adgang til mobilitet for alle".

Jan Damskier, Karsten Aaen, Anina Weber, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeps, der er diskrimation på transportområdet.
Flere kvinder end mænd synes kollektiv trafik er en god idé.

Mange mænd elsker hurtige biler.

Stort set enig i at den kollektive trafik bærer præg af, at den er planlagt ud fra maskuline forestillinger om rentabilitet, effektivitet og centralisme. Det ville hjælpe gevaldigt om andre hensyn fik en langt mere dominerende rolle. Fx tilgængelighed for ALLE, tryghed, praktisk i brug, koordination og et højt informationsniveau.
Til trods for at der i dag sidder - og har siddet - flere kvinder på ledende poster indenfor den kollektive trafik, så bærer den ikke præg deraf.
Vi har haft to kvindelige trafikministre, Sonja Mikkelsen og Pia Olsen Dyth. Den første ville standes motorvejsbyggeri og fremme kollektiv trafik, men blev bremset af den stærke asfaltlobby og de to borgerligere trafikordførere, Ikast og Heiselberg - inden Nyrup gjorde hende til Sundhedsminister.
Pia Olsen Dyht var ikke i stand til at få sin fornuftige ide om en betalingsring igennem - selvom hun havde flertal. Hun klyngede sig til en utrolig firkantet udgave af den, og det i en sådan grad, at de, der oprindelig havde støttet ideen fx en lang række borgmestre i hovedstadsområdet, kom til at hade ideen. Fx mente Olsen Dyhr, at bilister skulle betale for at køre ud af byen, eller at der også skulle betales på tidspunkter hvor der ingen trængsel var. Hun tog heller ikke hensyn til, at hende betalingsring ville skære byen over, og gøre naturlige daglige ruter fx til/fra daginstitutioner og skoler, indkøb mv. - i stedet for at lade betalingsringen følge kommunegrænsen.
Til trods for at Pia Olsen havde været trafikordfører inden hun blev trafikminister, så var hun utrolig blank på sit område, hvilket viste sig at være temmelig problematisk fx i forbindelse med Togfonden, og større anlægsprojekter fx den nye Ringstedbane.
En socialistisk transportminister måtte antages at ville sætte ind for at få billigere takster i den kollektive trafik. Heller ikke det, gjorde Olsen noget ved.
Bag planlægningen og bygningen af metroen stor Anne Grethe Foss - og heller ikke det projekt ses at være præget af feministiske værdier, som tilgængelighed, dækning af boligområder med mange passagerer med små indkomster osv. Metroprojektet er ét stort spekulationsprojekt, der har smadret værdifulde rekreative områder på Amager - og ny Sydhavnen - og som fortsat lider under en katastrofal dårlig planlægning.
Movia har en kvindelig chef og ditto bestyrelsesforkvinde. Heller ikke det kan mærkes i praksis, jvfr. den aktuelle strid om de forsvundne køreplaner ved busstoppestederne.
Flere andre eksempler kunne nævnes...så det er ikke nok, at placere en kvinde i spidsen for et trafikministerium, hvis præmissen er, at de fortsat skal føre en maskulin trafikpolitik. Derfor skal der helt andre værdisæt og -normer til, og her er det for snævert, udelukkende at se på det ud fra en feministisk synsvinkel. Mænd rammes jo også at den forkerte og ukoordinerede planlægning, og mænd står også og glaner på perronen når toget er aflyst, og det ikke informeres om årsagen dertil, og hvornår næste tog kommer. Målet må derfor være. at vi får en trafikpolitik, der tager hensyn til alle passagerer og deres mangeartede behov. Fornuftig trafikplanlægning og -politik er (for mig) kønsneutral, social, arealdækkende, billig, tager store hensyn til ressourcer og miljø osv.

PS: Når nu der gøres så meget ud af at skrive om elevatorer, så havde det jo været nyttig om skribenterne have været noget mere præcise. Der er tre elevatorer på Nørreport: til S-tog, til metro og til regionaltog. Den sidste benytter jeg af og til når jeg skal have min cykel med. og jeg har ikke været ude for, at den ikke virker - og jeg kommer der ret tit, men jeg har nok været heldig. Andre kan have andre oplevelser, det skal jeg ikke bestride. Men hold da op, hvor er elevatoren dog beskidt, og det kan hverken DSB eller BaneDK være bekendt.
På DSB's hjemmeside er der en fortegnelse over på hvilke stationer der er elevatorer. Det er der på næsten alle større og mellemstore, smat på en hel del landstationer, der ligger på hovedbane-nettet. Vel mangler der mange endnu, men så ringe som det her fremstilles, er forholdene dog ikke. Trods alt.
Mht. gammelt materiel - tjah - både og. IC3 og E4 er 25-30 år gamle, men fungere generelt ret godt. De udrangeres efter 2025, og så kommer der ca. 200 nye el-togsæt. DSB har købt 26 el-lokomotiver til den sjællandske regionaltogstrafik, og så forsvinder dieselhakkerne omsider. S-togene fungerer fint. De skandaleramte IC4'ere kører dog stort set tilfredsstillende, om end energiforbruget er alt for højt osv. Jovist kan det være bedre, men så ringe er det nu heller ikke.
Til trods for de vanskeligheder som DSB's og den kollektive trafiks 179 mand store bestyrelse skaber, så er det dog godt gået, at busser og tog generelt kommer til tiden, og opfylder den opgave de skal.
For at opsummere: bedre planlægning, koordination og information og tilgængelighed for alle. Markant lavere takster. fx flere familierabatter og billigdage som i fx Tyskland og Sverige, og et langt højere serviceniveau - tilrettelagt sammen med passagererne og lokalsamfundene (også det kan man finde ud i lande, der er længere fremme end her til lands).
Disse simple krav er intetkøn.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Jørn Vilvig, Aske Tange, Carl Chr Søndergård, Karsten Aaen, Anina Weber, Susanne Kaspersen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg bryder mig ikke om argumentets præmis - når du forbruger mere har du mere ret. Ser man på fordelingen mellem kvinder og mænd, er kvinderne i den grad forkælet af den offentlige sektor. De betaler væsentligt mindre i skat, og modtager væsentlig mere i ydelser. Både de kontante ydelser og uddannelses og sundhedsvæsenet har større værdi for kvinder end for mænd. Sådan skal det også være, men den evindelige vicevært Mejer agtige selvharme er dog uskøn.

Jens Winther, Niels Johannesen, Jens Christensen, Gert Hansen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Ser man på fordelingen mellem kvinder og mænd, er kvinderne i den grad forkælet af den offentlige sektor."

Dette ville være sandt, hvis man gjorde op efter de herskende normer for hvad, der er opffentlige omsorgsopgaver. Desværre afspejler disse normer i alt for høj grad kvinders ønsker og behov og kun i langt ringere grad mænds ønsker og behov. Så en mere rimelig opgørelse ville vise en noget mere skæv fordeling.

Det er således ikke uden grund, at der kan iagtages en vigende opbakning til velfærdsstaten blandt mænd.

Og derfor skal man endelig sørge for at offentlige ydelser i endnu højere grad tilgodeser kvinders ønsker og behov, hvis man ønsker at velfærdsstaten lider en langsom kvælningdød. Eller endnu værre feministers "behov".

Til gengæld bruger kvinderne mere tid på Mobilen. (ha-ha).

Hæv skatten 1% og lad os så få den GRATIS kollektive trafik.
Timedrift i landzonerne
20min-drift i byerne.
Samfundet vil spare mange miliarder kroner der fosser ud af landet i bilimport.
Samfundet kan, hvis vi beslutter det nu, spare 1mia på vejbyggeri alene det næste år.
Kø, ventetid, klima - jeg behøver vel ikke engang nævne det, i ved det allesammen- Privatbilisme er noget skidt.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Carl Chr Søndergård og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar

Information følger den ukritiske amerikanske linje, hvor alt skal inddeles i hhv mænd og kvinder-ofte med den sket skjulte præmis, at kvinder bare er bedre. Måske er fokusset med kønnet problemet i stedet for at kigge på mennesker.

Niels Johannesen, arne tørsleff, Joen Elmbak, Bjarke Hansen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Tino Rozzo og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Arne Lund - du har ret i meget af det, du skriver, for selvfølgelig skal ikke kun kvinder tilgodeses, men alle uanset køn, oprindelse, handicap osv. Det mener jeg nu også fremgår af selve artiklen, men måske skal der kvinder til at sætte lys på problemerne - også de problemer, som andre kvindelige aktører har skabt via deres indflydelse og virke!

Når jeg anekdotisk skriver "jeg mindes", så er vi langt tilbage i tid, nok omkring 2000 - før smartphones og andet kunne holde en opdateret om, hvor der er elevatorer. Fungerende - vel at mærke.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anina Weber og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Henrik Hansen

Menneske godt kvinde bedre!
Hvorfor hulen skal det hele tiden deles op i k/m (dem/os). Hvorfor ikke diskutere fornuftige løsningen.
Der kæmpes for bedre transport for kvinder fordi flertallet af "børnepassere" pt er kvinder og med den anden hånd vifter man med et banner om mere forældreorlov til mænd. Den dag flertallet af børnepassere er mænd hvad så?
Det fandme håbløst,
Og hvis vi kikker på Sverige har de gode erfaringer med kvinder og snerydning;)

Eva Schwanenflügel, Niels Johannesen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

" borgerligere trafikordførere, Ikast og Heiselberg - inden Nyrup gjorde hende til Sundhedsminister."

Du glemmer deres socialdemokratiske frokostvej Risgaard-Knudsen. Han var nøjagtidgt lige så god om dette som de andre kumpaner. Og endnu en socialdemokrat Arne Melchior kom til sent i den jyske trafikmafias liv. Men at påstå at de gjorde livet surt for Sonja Mikkelsen fordi de var borgerlige er i bedste fald usandt. De gjorde de for at fremme jyske interesser.

"Bag planlægningen og bygningen af metroen stor Anne Grethe Foss - og heller ikke det projekt ses at være præget af feministiske værdier, som tilgængelighed, dækning af boligområder med mange passagerer med små indkomster osv."

Det var ikke noget hun bestemte. Det var ejerne, dvs socialdemokraterne, SF og enhedslisten i københavns kommene som tilsammen udgjorde trafikflertallet, de konservative på frederiksberg og den daværende trafikminister

@ Henrik Brøndum 07. april, 2019 - 08:46
"Ser man på fordelingen mellem kvinder og mænd, er kvinderne i den grad forkælet af den offentlige sektor. De betaler væsentligt mindre i skat, og modtager væsentlig mere i ydelser. Både de kontante ydelser og uddannelses og sundhedsvæsenet har større værdi for kvinder end for mænd. Sådan skal det også være, men den evindelige vicevært Mejer agtige selvharme er dog uskøn."

@ Lars Steffensen 07. april, 2019 - 10:57
"Desværre afspejler disse normer i alt for høj grad kvinders ønsker og behov og kun i langt ringere grad mænds ønsker og behov. Så en mere rimelig opgørelse ville vise en noget mere skæv fordeling. Det er således ikke uden grund, at der kan iagtages en vigende opbakning til velfærdsstaten blandt mænd.

I stedet for selv at kaste perler... lader jeg citat af Dorte Toft (Politiken d. 30. september 2017) besvare de herrers samfundsnedbrydende, narcissistiske, navlepillende og egoistiske udsagn:

"Alle taber på kvinder, så hold op med at trække vejret. Lad være med at formere dig, for får du en datter, koster hun samfundet 1,6 mio. kr.

Du er især en tabsforretning, fordi du er mor. Kvinder tager for lang barselsorlov, går på deltid og tager barns 1. sygedag. Og mor går så meget op i mand og børn, at hun ikke gider topposterne til millionløn, så skattebetalingerne er små. Hun tager tilmed de forkerte uddannelser – dem, der giver lavere løn, fordi de leder til kvindejob.

Insisterer du alligevel på at få børn, så nøjes med drengebørn. Det vil også glæde Cepos, der er bekymret for, at 2,1 millioner danskere er på overførselsindkomst, og 48.000 af disse nassere er jo kvinder på barsel. Du kan halvere tallet, foruden at skabe en overskudsforretning." (...)

Eller er det medieboblens mænd og kvinder, der blæser egne problemer med kvinder, partnerens eller vennernes op til at være alles problemer?"

nils valla, Jørn Vilvig og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Anina Weber

Jeg er meget glad for din tiltro til min kommentars gennemslagskraft. Jeg håber du bemærkede at jeg skrev "sådan skal det også være", med hensyn til bidrag/træk på velfærdsstaten. Min indvending går på at kvinder som gruppe, ikke kan stille særlig krav til indretningen/kvaliteten af den offentlige service, udover at de allerede er begunstigede som nævnt. Det vil jo svare til at mændene forlanger særlig indflydelse på hvilke lande Danmark skal angribe, fordi mændene er overrepræsenterede i millitæret?

Og endelig en varm tak for at citere Dorte Toft's motiv og situationsanalyse af meddebattører. Det kan naturligvis aldrig udelukkes, at mennesker der giver deres mening til kende, har gustne motiver og svag karakter, der leder dem til at fremføre argumenter uden proportioner.

Lars Steffensen

@Aninia

"samfundsnedbrydende, narcissistiske, navlepillende og egoistiske udsagn"

Jeg kan ikke helt få øje på, hvordan det er samfundsnedbrydende at bidrage til at hindre at den feministiske venstrefløj skyder sig selv i foden igen. Som du vil lægge mærke til, taler jeg for at man undgår at velfærdsstaten bliver aflivet eller forkrøblet fordi den er for ulige og ude af balance.

Nils Bøjden - Du må lige få styr på kronologien og på hvad der rent faktisk skete.

Jeg glemmer ikke Risgård Knudsen. Grunden til at jeg ikke nævner ham i relation til Sonja Mikkelsen skyldes, at han døde et års tid før Mikkelsen blev trafikminister.
Arne Melchior havde en fortid i Socialdemokratiet, inden han i 70'ërne var med til at stifte Centrum Demokraterne. Nok var han en del af trafikmafiaen, men dog ikke én, der gaflede veje hjem til valgkredsen - han fordelte dem jævnt over hele landet - sognepolitiker var han ikke.

Ad metroen se dette link, hvor Ulrik Dahlin opridser hvordan metroen kom til verden. https://www.information.dk/2004/10/helt-igennem-foererloest-projekt

Artiklen begynder således: " Ideen om at kombinere byudvikling i Ørestaden med en kollektiv trafik- forbindelse, metroen, fødes på et møde i januar 1991 i Finansministeriet med kun tre deltagere: Erik Jakobsen fra Budgetdepartementet (siden 2000 økonomidirektør i Københavns Kommune), DSB's planlægningsdirektør Anne-Grethe Foss (siden 1993 adm. direktør i Ørestadsselskabet) og arkitekt Dan Christensen (i dag pensioneret) fra Københavns Kommunes planlægningsafdeling. De tre embedsmænd deltager i et udvalg, der skal pege på nye kollektive trafikprojekter til hovedstaden og gerne også på utraditionelle finansieringsmuligheder".

Siden koblede Svend Auken og Schlütter sig på projektet, men grundridset, og den senere katastrofale planlægning, den stod Foss for. Bl.a. fik hun projektet igennem ved at påstå, at metroen ville få ca. 300.000 dgl. passagerer. Hvor fik hun det tal fra? Fra DSB's S-tog, der sjovt nok havde lige præcis 300.000 dgl. passagerer.

I dag har metroen - på en meget god dag - ca. 180.000 dgl. rejsende, så der er langt op til Foss' 300.000 passagerer fra beg. af 90'erne.
Den skandaløse dårlige planlægning og udførsel af byggeriet har ikke kostet på karrieren. Uanset hvad er begås af grundspekulation, fejl, sjusk, horribel planlægning, og manipulationer, så styres Metroselskabet af de samme Rip-Rap-og-Rup-typer som da Foss begyndte.

Metroselskabets evne til at lave prognoser er ikke blevet bedre med tiden. Og da der stort set ikke er en eneste af Foss' prognoser der holder - i særdeleshed ikke økonomien - så ser det ret sort ud for den kommende Metroring med linierne til hhv. Nord- og Sydhavnen. Også ringmetroen ender i gældsfælden, hvor indtægterne ikke står mål med renter og afdrag, og hvor selskabet hele tiden skubber en u-betalelig gældsbyrde foran sig. Denne sløres ved at der konstant igangsættes nye metroprojekter, og på den måde er der ikke en kat, der kan finde ud af, hvad de enkelte linerkoster, og hvornår de evt. måtte være betalt..

Metroselskabet er jo skide ligeglad. Her ved man godt, at man - ganske som Femern Bælt A/S - har en ubegrænset stats- og kommunekredit, og at ingen stiller utidige spm. til planlægning, rentabilitet, prognoser mv.

Thomas Østergaard

Jeg bliver altid lidt mistænksom når man henviser til urimelige forskelle, uden at sætte tal på dem.

Så jeg fandt DTUs rapport fra 2013 Transportundersøgelsen - transport fordelt på køn (pdf)

Et par uddrag fra rapporten:


Dette faktaark sætter fokus på kønsforskelle, i danskernes transportvaner. Antallet af ture per dag er næsten ens, kvinder rejser en anelse mere, nemlig 2,7 ture per dag mod mændenes 2,6 ture per dag. Mændene bruger en anelse mere tid på transport med 55,2 minutter per dag, hvor kvinderne bruger 50,9 minutter. Til gengæld er den samlede transporterede afstand per dag for mændene på 45,3 km, mens kvinder kun rejser 33,5 km per dag. Så selvom kvinderne har flere ture, så er det mændene der rejser længst.
...
Der er også betydelig forskel mellem kønnene, når man ser på valg af transportmiddel. Kvinderne kører flere kilometer som passager i personbil, mens mændene oftest er fører af personbilen. Derimod kører mænd og kvinder stort set lige mange kilometer med offentlig transport

...

Kvinder har flest ture med offentlig transport og især med bus, hvor kvinderne har 37 % flere ture endmændene. Mænd og kvinder bruger metroen næsten lige meget, her rejser kvinderne kun 7 % mere end mændene. Mændenes kollektivture er længst, så målt i kilometer rejser mænd og kvinder cirka lige meget

Alt i alt forekommer det mig at den feministiske præmis for at postulere urimelig og utvivlsomt struktrurelt funderet kønsdiskrimination hviler på et forholdsvist tyndt grundlag, nemlig at kvinder kører lidt flere ture end mænd med offentlig transport, og mændene pendler (og bilkører) længere til og fra arbejde.

"Alt i alt forekommer det mig at den feministiske præmis for at postulere urimelig og utvivlsomt struktrurelt funderet kønsdiskrimination hviler på et forholdsvist tyndt grundlag"

Alt hvad der starter med "feministisk" hviler på et tyndt grundlag

@ Henrik Brøndum 07. april, 2019 - 14:24
Tak, men (for et forblive i dit eksempel) mændene øver allerede en særlig indflydelse på hvilke lande Danmark skal angribe, fordi mændene allerede er overrepræsenterede i politik. Og således sker det i alle forhold, hvor samfundets indretning bestemmes... af det aktuelle flertal i den lovgivende forsamling. At dette flertal samtidigt dømmer mødrene til et livslangt lønefterslæb på 20%, i forhold til fædre – et lønefterslæb, som kvinder uden børn ikke har - betyder åbenbart intet, idet kvinderne kunne bare dyrke sex for fun 24/7, og ellers lade være med at få børn? Hvad med samfundet så?

Mon samfundet 'begunstiger' nogen uden en pragmatisk årsag? Eller handler det i virkeligheden om at sikre samfundets beståen, ved at sikre jævn tilgang af fremtidige arbejdstagere og skatteydere?

Kvinder er ikke mere end mænd, begunstigede i forhold til den offentlige service. Derimod mødre - mændenes aktuelle, eller forhenværende, samlevere/hustruer, mødre til fælles børn - dvs de begunstigede i virkeligheden er... familier. Eller med andre ord - ved at begunstige mødre og børn, begunstiger samfundet sig selv, også mænd, såfremt de er fædre, eller sønner.

Mænd, der mener at samfundsstøtten til familier er urimelig, må hellere rette skytset mod denne del af lovgivningen bag den offentlige service, der begunstiger familier. Barnløse kvinder er jo nøjagtig lige så u-begunstigede, som barnløse mænd.