Læserbrev

Læger uden Grænser: Tilbageholdte flygtninge er fanget i krydsilden i Libyen – det må vi ikke acceptere

Vi bør ikke acceptere, at Libyen tilbageholder flygtninge og migranter i detentionscentre, når landet ikke kan garantere deres sikkerhed, skriver Jesper Brix i dette debatindlæg
17. april 2019

Nye kampe er brudt ud i Libyen, og i krydsilden sidder flygtninge og migranter, der er fanget i detentionscentre uden adgang til lægehjælp. Lad os se bort fra politik, og yde den hjælp de fortjener.

Det er basale ting, vi taler om. Det er mad, toiletter, lægehjælp. Det er de mest grundlæggende ting, som fangerne i detentionscentrene i Libyen ikke har adgang til.

Mennesker på flugt fra krig og elendighed sidder fanget uden mulighed for at få hjælp. Uden for centrene raser krigen, og de kan høre raketterne. Men de kan ikke flygte fra dem. Nok må være nok. Vi må yde hjælp til disse mennesker.

I Libyen sidder mennesker på jagt efter et bedre liv som fanger i detentionscentre, hvor forholdene er under al kritik. I Læger uden Grænser har vi for nylig dokumenteret, at de indsatte udsættes for voldtægter, overgreb og tortur i centrene.

Under forhold, der beskrives som umenneskelige, lever de indsatte i uvished om, hvornår de bliver løsladt. De lever i celler, der er for små til, at man kan ligge ned. De urinerer i spande. De bliver udsat for tæsk og afstraffelse, seksuelle overgreb og tortur.

Uanset hvad man mener politisk, kan man ikke acceptere disse forhold. Uanset hvad man mener om flygtninge, kan man ikke acceptere, at mennesker bliver behandlet på den måde.

De seneste kampe tydeliggør kun, hvor usikkert og farligt et sted Libyen er. Og hvor uegnet landet er til at tilbageholde mennesker på flugt. Libyen kan ikke garantere folks sikkerhed. Derfor burde Libyen ikke være et land, der tilbageholder migranter og flygtninge. Det bør stoppe omgående.

Danmark er blandt de førende i verden, når det gælder overholdelse af menneskerettighederne. Med torturkonventionen har vi forpligtet os til, at »ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«. Alligevel sker dette med åbne øjne.

Lad os beholde førertrøjen på og gå forrest i kampen for, at mennesker, der er flygtet fra deres hjem, ikke holdes fanget i en krig uden mulighed for lægehjælp eller for at føle sig sikre. For os handler det ikke om politik. Det handler om nødhjælp.

Jesper Brix er direktør i Læger uden Grænser

I de seneste år har kaos præget Libyen i en sådan grad, at selv libyerne har opgivet at forstå, hvad der foregår i deres eget land. NATO’s intervention og fjernelsen af Muammar al-Gaddafi i 2011 bragte aldrig det demokrati, som mange libyere havde drømt om. Her medlemmer af general Khalifa Haftars milits.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Den samme uansvarlige svada.

Brix har ingen andre løsninger på den humanitære elendighed i Libyen end fri indrejse til Europa - uden ansvar for, hvad der så skal ske, når migranternes hjemlande nægter at modtage dem retur, når det viser sig, at de ikke opfylder betingelserne for at opnå asyl.

På det tidspunkt i forløbet står Brix ikke parat med humanitær hjælp til at fragte migranterne tilbage til deres hjemlande. Det må andre tage sig af.

En af årsagerne til, at mange afrikanere fortsat lever med den illusion, at de har en fair chance for at komme til Europa - selv om EU i stærke vendinger har afvist denne mulighed (for migranter) - er, at folk som Brix har gjort det en mission at fiske lykkeridderne op i Middelhavet - indtil Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien sagde fra over denne institutionaliserede, illegale immigration.

Brix har et medansvar for mange af de ulykkelige skæbner, der troede, at Libyen kun var en gennemgangslejr til det forjættede Europa. Brix har aldrig villet forholde sig til skellet mellem reelle flygtninge og økonomiske migranter. Derfor kan hans hændervridende, humanistiske appeller ikke bruges til noget som helst.

Martin Jørgensen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mihail Larsen sådan læser jeg ikke Brix. I mine øjne siger han og Læger uden Grænser "bare" at forholdene i Libyen ikke er egnet til at tilbage sende og tilbageholde folk i.

Håber at dit indlæg var ironisk ment eller mener du virkeligt at "vi" bare skal lade mennesker drukne for øjnene af os. Desuden ved "vi" ikke hvor mange der har taget vejen som flygtninge eller for drømmen om at kunne give deres familie en bedre fremtid.
Der tales så meget om hjælp til nærsamfundene - men bliver det til mere end den megen omtale.

Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Dorte Sørensen, nej - det er ikke ironisk ment.

1.
Det er tragisk, at de reelle flygtninge overhales af en masse sociale og økonomiske migranter, der ikke har nogen ret til asyl. Det går ud over flygtningene.

2.
De illegale migranter nægter konsekvent at lade sig returnere til deres oprindelseslande, og disse lande nægter også i de fleste tilfælde at tage dem retur, når først de opholder sig på europæisk jord.

3.
Migranterne tiltvinger sig med andre ord adgang til Europa - ved frivilligt at anbringe sig i en farefuld position, fordi de fuldt bevist kalkulerer med, at vi så vil komme dem til undsætning. (De kunne lige så godt true med at springe ud fra et højhus eller foran et tog, hvis ikke de får deres vilje.)

4.
Brix (og med ham Læger uden grænser) medvirker i realiteten til, at denne afpresning kan fortsætte, og opfordrer der også indirekte andre til at tage turen. Han nægter at forholde sig til, hvordan man kan sortere flygtninge fra migranter, og hvordan man kan sende de illegale migranter retur til deres hjemlande.

5.
Konsekvensen af Brix’ standpunkt er, at der skal være fri og uhindret adgang til Europa for alle, der tager turen til Libyen. Uanset om de er flygtninge eller migranter. Det er komplet uholdbart.

6.
Brix vasker sine hænder, når han ikke vil anvise en praktisk løsning på dette sorteringsproblem.

Martin Jørgensen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det, du foreslår er ren symptombehandling. De underliggende årsager har du tilsyneladende ingen løsninger på.

Spørgsmålet er ikke, hvordan vi forhindrer fattige mennesker i at komme ind i et Europa, hvor de med rette eller urette forventer at kunne bedre deres livsvilkår. Spørgsmålet er, hvordan vi fordeler verdens rigdomme, så disse mennesker ikke længere er fattige.

Blot at fastholde disse mennesker i flygtningelejre er ikke en løsning. EU må til lommerne og hjælpe flygtningenes hjemlande med at skabe samfund, som befolkningerne ikke føler sig tvinget til at flygte fra.

Og al din retorik om "frivillighed" og "fuldt bevidste kalkulationer" er udtryk for en psykologisering af problemet, som helt ignorerer det økonomiske og sociale aspekt. Ikke lige hvad jeg havde ventet fra en gammel marxist som dig.

Dorte Sørensen

Mihail Larsen tak for svaret.
Jeg ser ikke Brix og Læger uden Grænsers motivation på den måde. Jeg ser den fra et lægesyn, hvor man hjælper alle (og for Læger uden Grænser ofte med eget liv som indsats) uden hensyn til hvem de er - bare at de har brug for hjælp.

Mihail Larsen

Niels - jeg har andetsteds argumenteret for, at (dele af) Afrika har brug for en storstilet Marshall-hjælp og en frihandelsaftale med EU, så de afrikanske befolkninger kan få gang i deres egen produktion og handel.

Jeg tror naturligvis ikke et øjeblik på, at flygtningelejre løser noget problem - og da slet af den beskaffenhed, der findes i Libyen.

Min første kommentar er ikke noget forsvar for disse lejre, men udtryk for en olm irritation over Brix’ (et al.) ensidighed, der bevidst ser væk fra de uholdbare konsekvenser af et ’rent’ humanitært standpunkt.

For mig at se, er et sådant standpunkt netop mest af alt en symptombehandling. Afrikas udvikling fremmes ikke af, at initiativrige unge mænd ‘flygter’ til Europa for at finde en privat løsning på problemerne. Det synspunkt adresserer Brix overhovedet ikke. I stedet forplumrer han det hele ved at se væk fra forskellen på flygtninge og emigranter. Reelt, personligt forfulgte og økonomiske lykkeriddere.

Mihail Larsen

Dorte - jeg har stor respekt for lægeetikken og i almindelighed også for den indsats, som Læger uden grænser yder på verdensplan. (Parantetisk bemærket har jeg også selv i tale, skrift og organisatorisk været aktiv som fortaler for universelle menneskerettigheder.)

Men jeg har også udviklet en skepsis over de former for humanitære aktiviteter, som nogen (sommetider med rette) har betegnet som en ‘godhedsindustri’. Hvor den gode gerning går hen og bliver institutionaliseret, og hvor ngo’er-organisationer begynder at lede efter gode argumenter for deres egen eksistens (undskyld mig, det er et sociologisk velkendt fænomen).

Ved som organisation at slå på nogle sympatiske værdier (hjælpe mennesker i nød), men ignorere konteksten (at nogle af de nødstedte selvforskyldt og egoistisk har bragt sig i en nødsituation), har man undermineret sin egen legetimitet.

Også millionærer kan være i nød.

Jeg støtter fuldt ud idegrundlaget for Læger uden grænser, men stejler, når jeg som her i Middehavstrafikken kan se, at organisationen ganske åbenlyst indgår som led i en politisk illegitim trafficking.

Dorte Sørensen

Mihail - Jeg forstår ikke rigtigt din bemærkning med millionærer. - Jeg har aldrig hørt, at Læger uden Grænser afviser rige folk fra behandling, hvis de befinder sig i en krigs eller flygtninge situation.

Ligeledes kan jeg ikke dele din forargelse over, at Læger uden Grænser ønskede at hjælpe folk fra druknedøden. Det er der forøvrigt sat en stopper for, da de ikke fik lov at sejle ind med de forulykkede mennesker. Derfor har de opgivet deres redningsaktion.
MEN der sejler stadig folk over i små synkefærdige både og de opbragte sejles til Libyen - Det er bl.a. dette Brix advare imod, da de mennesker er i stor fare i Libyen.