Læserbrev

Pernille Skipper: Hvis Mette Frederiksen viderefører Løkkes økonomiske politik, bliver det uden os

Får Østergaard lige så stort held med at føre blå politik under Frederiksen som under Thorning, er Enhedslisten ikke med. Vi understøtter ikke en regering, der stemmer for nedskæringer og udbudsreformer, igen, skriver Pernille Skipper i dette debatindlæg
23. april 2019

Sebastian Abrahamsen skriver i Informations leder den 11. april, at Enhedslisten ikke bør stille ultimative krav til en ny regering. I stedet bør vi arbejde for en samlet vision for rød blok. Det gør vi også. Men det er risikabelt at forsimple den politiske debat til et præsidentvalg mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke.

Vi har før valgt en regering i håb om velfærd frem for skattelettelser og set det føre til gevaldige skuffelser. Skal vi undgå det, er det afgørende, hvilke af de såkaldt røde partier, der får mest at skulle have sagt.

Selvfølgelig skal der klippes både hæle og tæer. Ikke ét parti kan bestemme det hele. Heller ikke Enhedslisten.

Men når Østergaard siger, det er ultimativt, at råderummet skal øges med arbejdsudbudsreformer, er det et kodeord for nedskæringer i det sociale sikkerhedsnet, højere pensionsalder, topskattelettelser eller mere udenlandsk arbejdskraft, der kan presse lønningerne. Det bør derfor ikke komme bag på nogen, at vi ikke er med.

De Radikale har en human flygtningepolitik, men er ikke et venstreorienteret parti. Det så vi i fire år under Thorning-regeringen, og vi ser det nu, hvor Østergaard sammen med højrefløjen kæmper for topskattelettelser og højere pensionsalder.

Derfor førte tiden under Thorning til håbløshed hos rigtig mange. For hvorfor egentlig stemme, når det ikke gør en forskel at skifte statsministeren ud?

Enhedslisten lagde på intet tidspunkt stemmer til de mange velfærdsforringelser eller ulighedsskabende reformer, men vi har alligevel lært af det. Kan vi bestemme alt? Nej. Men vil vi endnu en gang se til, mens en regering på vores mandater fører en politik, som Lars Løkke kun drømmer om? Heller ikke.

Derfor har vi de seneste fire år fremlagt konkret politik. Vi har blandt andet lavet en plan for de første 100 dage med en regering til venstre for Socialdemokratiet og Danmarks første fuldt gennemregnede og socialt balancerede klimaplan.

Når vi går til valg om lidt, skal vi selvfølgelig fortælle, hvorfor det er vigtigt at komme af med Løkke. Men vi bliver også nødt til at være ærlige om, at der er forskel på partierne i blokken. Og der er forskel på en regering, der fører borgerlig økonomisk politik videre, og dét vi vil i Enhedslisten.

Pernille Skipper er politisk ordfører (Ø)

Artiklen er opdateret den 23.04.2019 kl. 12.01. I den oprindelige underrubrik stod der, at EL ’stemmer ikke for nedskæringer og udbudsreformer igen’. Det er blevet rettet til EL ’understøtter ikke en regering, der stemmer for nedskæringer og udbudsreformer, igen’. Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Benny Larsen
  • Vibeke Døssing
  • Viggo Okholm
  • Gert Romme
  • Katrine Damm
  • Torben Ethelfeld
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Christel Mayland Jensen
  • Anker Nielsen
  • Torben Skov
  • Bjarne Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Hilbert Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Ditlev Nissen
  • Dorte Sørensen
Alvin Jensen, Benny Larsen, Vibeke Døssing, Viggo Okholm, Gert Romme, Katrine Damm, Torben Ethelfeld, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Christel Mayland Jensen, Anker Nielsen, Torben Skov, Bjarne Andersen, Ejvind Larsen, Hilbert Larsen, Poul Anker Sørensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Hans Ditlev Nissen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Håber "vi" snart høre om hvad EL vil. Men godt at EL ikke igen vil lade sig sparke på, som I gjorde under Thorning-regeringerne.
PS: Men at M Vestager tog sig godt betalt i Det Sorte Tårn - var vel også lidt hævn efter at Thorning og Søvndahl havde sagt til hende før valget , at de radikale måtte tage S og SF forslag - hun kunne ikke få rettet såmeget som et komma.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Ikke at det er overraskende, men det godt og nyttigt at få at vide, at Enhedslistenlisten på forhånd gør det helt klart, at de ikke vil stemme for lettelser i topskatten og højere pensionsalder.
Så langt, så godt. Så ved vi, hvad vi kan vente os fra den kant.

Men det kan jo ikke stoppe med det budskab.

Eksempelvis ser jeg frem til at få vide - meget præcist og helt konkret - hvilke ændringer i skatte-, afgifts-, formue- og arveafgiftsreglerne, Enhedslisten (og andre partier) går til valg på.

Maksimal åbenhed om, hvad partierne helt konkret vil gennemføre, hvis de får magt, som de har agt, ville være meget ønskværdigt. Og bidrage til et mere velfungerende demokrati.

Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Måske Pernille skipper også skulle tilføje kulturpolitikken

Socialdemokratiet er ved at synke ned i den mest armodige, visionsløse kulturpolitik.

Jeg er sikker på, at hun i givet fald ville få opbakning fra SF, de radikale og Alternativet.

Det handler ikke kun om økonomi, men også om en levende, borgerlig [!] offentlighed.

Alvin Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Per Torbensen, Runa Lystlund, Søs Dalgaard Jensen, Erik Winberg, Karsten Lundsby, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Jesper Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Det glæder mig at se EL stille krav fordelingspolitiske krav til S. Pernille Skipper henviser i sit indlæg til de Radikales "humane flygtningepolitik", men skriver ikke udtrykkeligt, at EL vil stille lige så markante krav til S på dette område. Er dette en underforstået selvfølgelighed eller en taktisk forglemmelse?

Alvin Jensen, Katrine Damm, Erik Winberg, Torben K L Jensen, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Denne gang, efter valget, kan vi nå op på, at skulle opstarte blot den anden skallede Socialdemokratisk ledede regering i dette årtusinde!

Vi kan ikke mere arbejdsudbud, råderum og pis og lort.

Gå efter struben, Pernille...

Alvin Jensen, Katrine Damm, Mogens Holme, Steffen Gliese, Lars Løfgren, Hans Larsen, Torben Skov, Henrik Peter Bentzen, Erik Winberg, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Allerede efter Thornings regeringsperiode meldte Ehl. ud, at man ikke står model til hvad som helst.

Enhedslisten kommer dog igen til, at stå med samme dielemma nemlig skal/skal ikke mht. at trække stikket for en S ledet regering. Alternativet altså en borgerlig regering fremstår jo ikke just mere attraktivt for enhedslisten og dens vælgere.

Så det er jo på en måde et forbandet valg, at stå med.

Men lad os nu se for Mette F har meldt ud, at der ikke bliver slingren i kursen mht. stram flygtninge politik. Så enhedslisten er ikke ene om, at stå med krav efter et valg.

Uffe Elbæk peger på sig selv som kandidat, Morten Østergaard vil have indflydelse og Enhedslisten vil ikke bakke op for enhver pris, så man kan jo med nogen rette på forhold rejse spørgsmålstegn ved hvor regeringsduelig en mindretalsregering bestående af S vil blive

Michael Andresen

Hvem siger at det bliver en borgerlig regering, hvis Mette Frederiksen væltes? I så fald bliver der udskrevet nyt folketingsvalg og så må vælgerne afgøre det.

Alvin Jensen, Benny Larsen, Katrine Damm, Mogens Holme og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Michal Andresen: Der ingen der partout siger, at det bliver en borgerlig regering igen. Men hvad er pointen i, at sætte Mette F fra bestillingen, hvis S igen skulle komme til magten igen? Der vil komme et mægtigt spin om, at få placeret aben, hvis en S regering stemmes ned af EL, selv om det er op til regeringen om det skal være et kabinetsspørgsmål. Man kan jo tænke tilbage på et skatteforlig, som S indgik med de borgerlige under HTS

Enhedslistens skisma er jo, et eller andet sted, at de naturligvis ikke kan gå med på hvad som helst, men samtidig heller ikke kan stå på mål for, at vælte en S ledet regering på hvilket som helst spørgsmål.

Og problemet opstår i samme omfang, som S kan lave reformer som et kludetæppe eller zig zagge i den økonomiske politik. Mod en form for borgfred kan de blå partier jo stemme en anden politik igennem for en S ledet regering. Det gør de sikkert gerne hvis chancen byder sig

Det var hele skismaet med den økonomiske politik under HTS, hvor enhedslisten ikke havde held til, at vride armen om på S

Alternativet og Enhedslisten kan tilsammen måske mønstre 17 % af stemmerne. Så overvejelsen bliver et eller andet sted, at man kan få mest af sin politik igennem under Mette F.

Men valget står stadig mellem S og så den borgerlige fløj, med mindre der skulle ske eksorbitant store vælgervandringer

Og S gør jo samtidig sondering mod højrefløjen på flygtninge/indvandrer politikken

Jeg tror man skal tage taktiske udmeldinger inden et valg med et gran salt. Mere vil jeg såmænd ikke sige.

Niels Duus Nielsen

De to store blokke, som i gamle dage befandt sig til højre og til venstre for en midte, har i dag begge bevæget sig til et pænt stykke til højre for midten, så om det er MF eller LLR, der bliver statsminister, er lidt hip som hap.

Der er dog to muligheder, som aldrig rigtigt bliver overvejet, selv om vor store allierede USA faktisk står midt i den ene af de to muligheder: Folk kunne finde på at stemme på det yderste højre eller det yderste venstre. I USA løb Trump med præsidentposten, fordi Clintons højredrejede centrisme var uspiselig for de fleste, så i stedet stemte de på det eneste alternativ, der var til rådighed. Havde Bernie Sanders været Trumps modkandidat, ville Bernie måske have været præsident i dag?

I Danmark kunne det måske blive et sammenrend af VS og EL, der løber med statsministeriet? Det ser ikke sandsynligt ud, således som stemmerne fordeler sig i meningsmålingerne for tiden, men det var heller ikke særlig sandsynligt, at Trump skulle gå hen og vinde.

Så længe folk, som folk er flest, er glade for status quo, vil vi blot fortsætte med det nuværende ping-pong, hvor to i grunden identiske partier i skiftende alliancer med fløjpartierne skiftes til at føre den samme mere eller mindre upopulære politik. Så længe det store flertal mener, at vi trods alt har det godt i lille Danmark, vil intet ske.

Et stadig større mindretal er dog så småt begyndt at tænke, at "trods alt" ikke længere er et godt argument, da fx den totalt manglende klimapolitik ikke er noget, vi blot kan putte i den kasse med "alt", som vi ser bort fra i vendingen "trods alt".

At underklassen behandles elendigt, kan ikke få middelklassen op af stolen, men klimatruslen, som truer os alle, også miuddelklassen, kan måske. Og da klimaspørgsmålet af en eller anden grund, som jeg ikke vil komme ind på her, tages mest alvorligt af de samme partier, som også er stærkest modstandere af mishandlingen af de fattigste samfundsborgere, er klimakrisen måske noget af det bedste, der er sket for vort demokrati i mange år?

Højrefløjen har ikke et svar på klimakrisen, indtil for nylig benægtede den, at der overhovedet var et problem - venstrefløjen derimod har været miljøbevidst siden 1960erne. Måske elendighedsteorien kan skabe lidt røre i andedammen alligevel og få folk til at tænke sig om og stemme på politikere, som faktisk vil gøre noget for klimaet?

Alvin Jensen, Lars Løfgren, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Jeg har stemt på Enhedslisten, men har ikke i sinde at gøre det næste gang, netop på grund af Pernille Skippers artikel og Enhedslistens udsagn.

Jeg opfatter Pernille Skippers og Morten Østergaards udsagn som ansvarsforflygtigelse, sofapolititik og vælgerfælder. EL kan ikke støtte S hvis de ikke ændrer deres økonomiske politik og Radikale Venstre kan ikke støtte S, hvis de ikke holder sig fra DF.

Alle ved, at Radikale er et højreorienteret parti. De råber op om økonomisk anstændighed overfor flygtninge, men har i den grad været med til at forringe fattiges vilkår. Deres støtte af indvandrere og flygtinge er både hul og dobbeltmoralsk. Vi husker alle Margrete Vestagers udsagn om reduktion i ydelser, " sådan er det jo". Radikale taler med to tunger.

Jeg begriber ikke politikere, der ikke søger samarbejde for at forsøge en anden politik end V, LA, C's og selvfølgelig støttepartiet DF, som nu søger samarbejde med europæiske fascister. Søren Espersen modtager fru Le Pen i Folketinget i denne uge. Ikke engang Sverigedemokraterne søger samarbejde her.

Hvis Pernille Skipper/EL ikke arbejder for støtte til en regering, der kan stoppe DF's snart fascistiske politik i DK og især DF's samarbejde med fascister i EU, så er deres politik meget lidt værd, så er den bare ordglammereri.

I en periode fulgte jeg med i udsagn i Berlingske, hvor Anders Vistisen (DF EU) blev citeret (af gruppen Eva Madsen) og flere gange udsagn underskrevet af ham selv. Aldrig har jeg læst så uanstændige udsagn.

Jeg er træt af politikere, som er helt uden reel indsigt i vores efterhånden komplicerede samfund og hvordan det fungerer.

Mit spørgsmål er, vil Pernille Skipper så stadigvæk pege på sig sig selv som statsministerkandidat? Er det reel politik, eller er det ansvarsforflygtigelse og pseudopolitik?

Runa Lystlund

Det er sandelig også muligt, at Enhedslisten får endnu værre modstandere end Dansk Folkeparti.

Jeg har gjort mig umage for at læse, hvilke folketingskandidater Nye Borgerlige har. Generelt er de bedre uddannede end DFere og bliver derved hårdere modstandere, både med deres superliberalistisme økonomiske politik og ekstremt indvanderfjendske udsagn. Jeg tror de kommer ind i et større antal end Alternativet gjorde. Det er usikkert hvad Klaus Riskær bidrager med.

Rasmus Paludans Koranafbrlnding har på kort tid firdoblet hans underskriftsindsamlingen. Terroren i Sri Lanka vil også få indflydelse ved næste valg.

Så derfor bør Enhedslisten tænke dig godt om inden de alle klarer op i træet sammen med de Radikale.

Runa Lystlund

Rettelse beklager.
klatrer.
Mihail Larsens kommentar vedrørende kulturpolitik gælder desværre alle folketingspolitikere, ikke bare Henrik Sass Larsens kulturløse politiske syn.

Det er da ikke for meget for langt at minde Mette Frederiksen om forskellen på det blå og det røde. Og det er i den grad uholdbart at socialdemokratiet kan ikke bestemme sig og bare står i midten og hælder til højre og venstre alt efter hvordan meningsmålingen er.
Folk er død træt af magtstrategisk politikker og vælger en komikker til præsident.
Der er al mulig grund til at være stolt af at være socialdemokrat i knald rød farve og være visionær på de ægte røde værdier; frihed, lighed og broderskab og nu med bæredygtighed!

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Benny Larsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Nu bliver vi overdynget med spin og propaganda. Det som Danmark mangler er nogen som tør sige sandheden om hvad der foregår på det sociale område. Den sociale situation er for alvorligt til tandløse rosenrøde glansbilleder.

Det er på tide at alle socialt interesserede går ud på de sociale medier og fortæller om, at der kun er et parti som ikke skaber fattigdom i Danmark, alle andre fra SF til LA har stemt for de fleste nedskæringer som har ramt bunden af landet, med anti-social politik som stadigvæk gør livet til et helvede for hundrede tusinder af mennesker, der i forvejen har svære problemer.

Her er Socialdemokratiets virkelige sociale profil, eller rettere mangel på samme: En oversigt over hvilke politiske partier som har stemt for nedskæringerne:

Kommunalreform 2007. Med forringet statsrefusion til kommuner af udgifter til overførselsindkomster, serviceydelser og hjælpemidler. bl.a. V, K og DF.

Dagpengereform 2010. Dagpengeperioden blev sat ned fra 4 til 2 år. Optjenings- og genoptjeningskravet på nu 1 år inden for 3 år. Dansk Folkeparti forslog at man halverede dagpenge-perioden. 70.000 borgere er faldet ud af dagpengesystemet, og reformen har fået 3600 ledige i beskæftigelse. V, K, LA, DF og R.

Skattereform, 2012. Regulering af sociale ydelser sænkes. Lov om aktiv socialpolitik. Topskattegrænsen hæves. Indfører afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23. Reformen skaffer 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen. S, R, SF, V og K.

Efterlønsreform 2012. Nedsatte efterlønnen fra fem til tre år. Hævede via en løbende indfasning efterlønsalderen fra 60 til 64 år og folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. S, R, SF, V, K, LA og DF.

KL-aftale om lokale serviceniveauer, 2012. Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen. S, R, SF, V, K, LA og DF

Inklusionsreform, 2012. Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler mv. Flere elever med særlige behov flyttes til almenundervisning. S, R, SF, V, K, LA og DF.

Socialområder overflyttes til Beskæftigelsesministeriets ressort. Førtidspension, behandling af sager om førtidspension og andre forhold der tidligere har henhørt under Socialministeriet, blev overført til Beskæftigelsesministeriet. Det markerer også, at syge borgere uden arbejdsevne ikke længere betragtes som socialpolitik, men behandles under ren beskæftigelsespolitik – det vil i praksis sige uden nævneværdig hensyntagen til de sociale og helbredsmæssige forhold.

Førtidspensions- og fleksjobreformen, 2013. Ingen førtidspension til personer under 40. Ressourceforløb til lavere ydelse indføres. Mulighederne for at få førtidspension er forringet betydeligt. I stedet indføres ressourceforløb, der også giver dårligere ydelse, og som kan pålægges borgere helt op til 5 år ad gangen, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension. Definitionen på ressourceforløb er absurd, og ressourceforløbet er reelt et røgslør for ikke at give førtidspension eller at forsinke tilkendelsestidspunktet. De mest syge borgere og mennesker med de sværeste handicap bliver taberne. Det virkelige formål med loven er at flere skal stå i kø til arbejdsmarkedet, det for at holde arbejdernes lønninger nede. Flere desperate ansøgere mindsker den såkaldte lønkvote, hvilket er arbejdernes andel af produktionen. S, R, SF, V, K og LA.

Kontanthjælpsreform 2013. Kontanthjælp modregnes partnerens indtægt og formue. For unge uden uddannelse erstattes den af uddannelseshjælp på niveau med SU. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love. Indebærer en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv. S, R, SF, V, K, LA og DF.

Reform af klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet, 2013. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere har været en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, nedlægges, og Ankestyrelsen bliver fremover den eneste klageinstans. Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet. S, R, SF, LA og EL.

SU-reform, 2013. Regulering af SU sænkes. Lavere SU til hjemmeboende. Færre muligheder for SU.

Lov om Offentlig Digital Post 2013 – 2014. Tvungen digital postkasse for alle juridiske enheder med CVR-nummer, det være sig virksomheder, foreninger og organisationer. Tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse. Selv de, der bliver fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige. Borgere, der ikke kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område bliver kommunikationen med det offentlige et problem. S, R, SF, V, K og LA.

Forskellige ændringer af sundhedsloven, 2013. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet - Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser mv. i praksissektoren mv. Den pålagde blandt andet de alment praktiserende læger at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. S, R, SF og V.

Sygedagpengereformen, 2014. Sygedagpengeperioden halveres. I stedet indføres jobafklaringsforløb på niveau med kontanthjælp. Reformen nedsætter retten til sygedagpenge til 22 uger. Sygemeldte inddeles i tre grupper. De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget. S, R, SF, V, K, LA og DF.

Studiefremdriftsreform. Består blandt andet af Lov om ændringer af Universitetsloven og Lov om ændring af SU-loven. Indfører krav til universiteter om reduceret gennemsnitlig studietid. Blandt andet automatisk tilmelding til fuldt studie- og eksamensprogram uden mulighed for fleksibilitet ved f.eks. sygdom eller handicap. S, R, SF, V, K, LA og DF.

Reform af offentlighedsloven, 2014. Betyder en forøget mørklægning af den øverste statslige magts rum, især af regeringens arbejde. Det betyder forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed. S, R, SF, V og K.

Ændring af Lov om Det Centrale Personregister 2014. Nu kan man ikke længere beskytte sig imod at indgå i forskning og modtage henvendelser derom. S, R, SF, V, K, LA, DF.

Lov om ændring af sundhedsloven - ophævelse af den offentlige rejsesygesikring, 2014, det blå EU-sygesikringskort. Det betyder øgede udgifter til privat rejsesygesikring for syge borgere, og disse forsikringer kan blive fordyrede, hvis man tilhører gruppen af mennesker med forskellige kroniske lidelser. I sidste ende bliver det besværliggjort, dyrt og risikabelt for syge at insistere på at rejse ud, især hvor der er tale om alvorlig og utilregnelig sygdom. S, R, SF, V og K.

Folkeskolereform, 2014, 2015. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love henholdsvis Lov om ændring af lov om folkeskolen. Indfører ændrede arbejdstidsregler, mindre forberedelsestid, flere undervisningstimer mv. S, R, SF, V, K og DF

Beskæftigelsesreform 2015. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og forskellige andre love. Yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der indføres flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse. S, R, SF, V, K, LA og DF

Pensionsreform 2015. Loven fastsatte folkepensionsalderen til 68 år for alle, der er født efter den 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. V, K, LA, DF, S og R.

Reform af hjemmehjælp 2015. Lov om ændring af Lov om social service. Ændrer hele tankesættet bag tildeling af hjemmehjælp. Det nye er, at man som udgangspunkt ikke vil kunne få hjemmehjælp, før man har gennemgået et såkaldt "rehabiliteringsforløb". S, R, SF, V, K, LA og DF.

Adoptionsreform 2015. Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Med vilkårlighed i sagsbehandlingen med tab af retssikkerhed. S, R, V, K og LA.

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven, 2015. Den indfører blandt andet automatisk kronikertilskud. S, R, SF, V, K, LA, DF, ALT og EL

Ændring af apotekerloven 2015 2017. En konkret konsekvens af reformen er eksempelvis, at døgnapoteker fra 2017 måtte dreje nøglen om som følge af ændrede apotekstilskudsregler. Det rammer især syge mennesker i akutte sygdomssituationer. S, R, SF, EL, V, K, DF.

Indførelse af integrationsydelse 2015. Integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode. Opholdt i Danmark i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. V, DF, K og LA.

Refusionsreformen 2016. Sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere. Der bliver tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud nedtrappes over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent. V, DF, K, LA, S.

Lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love, 2015. Udvider Udbetaling Danmarks beføjelser, så de i fremtiden blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere. Tillader snageri, dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester. S, R, SF, V, K, LA og DF.

Kontanthjælpsreform 2016. Jobreform 1. Indførte blandt andet et kontanthjælpsloft, det vil i praksis sige et loft for boligstøtte. Krav om 225 timers lønarbejde pr år for at opretholde fuld kontanthjælp. Honoreres kravet ikke, reduceres kontanthjælpssatsen. Hvis ægtepar er på kontanthjælp, og den ene ikke opfylder dette beskæftigelseskrav, bortfalder hele den enes kontanthjælp. V, DF, LA og K.

Dagpengereform 2017. Betyder blandt andet en mere fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Sundhedsstyrelsen opdeles i tre mindre styrelser: Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. V, DF og S.

Ophævelse af optjeningsret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge 2017. Fjerner retten til feriepenge for sygedagpengemodtagere med a-kasse-medlemskab. V, K, LA og DF.

Tiggerilov 2017. Skærpede straffen til to ugers fængsel for tiggeri i gågade, ved stationer, i offentlige transportmidler samt i og ved supermarkeder og lignende dagligvarebutikker. Samtidig fjernede man kravet om, at politiet først skal have givet en advarsel, inden en person kan straffes for tiggeri disse steder. V, LA, K, DF og S.

De vigtigste politiske reformer med konsekvenser for syge og handicappede. Af Lisbeth Riisager Henriksen. Avisen.dk Vigtigste politiske reformer 2007-2017 https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Alvin Jensen, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Benny Larsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Flemming Berger, Erik Winberg og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse.
Så derfor bør Enhedslisten tænke sig godt om, inden de alle klatrer op i træet sammen med de Radikale.

Jeg har i det hele taget svært ved politiske partier, der truer hinanden, for i den sidste ende falder de til patten alle sammen.

Politikere, der tænker på andet end egen vinding, er svære at få øje på.

Runa Lystlund

Det er ligeledes på tide, at Enhedslistens får sig en EU politik. Er de med eller er de imod, nu når fascismen stiller op i EU.

Carsten Nørgaard

@Runa Lystlund:
Læs deres partiprogram.
Det er tilgængeligt på deres website:
https://enhedslisten.dk/programmer/delprogram-det-mener-enhedslisten-om-eu

For eksempel:

»En dansk udtræden af EU vil bidrage til at skabe opbrud i hele EU-­systemet og svække EU som sådan. Men vores perspektiv er en total opløsning af EU til fordel for en helt anden form for samarbejde på tværs af landegrænserne baseret på solidariske, demokratiske løsninger med respekt for de enkelte landes suverænitet, som det allerede sker i de nævnte internationale samarbejdsorganisationer, der sagtens kan udbygges.«

Og:

»Enhedslisten er grundlæggende modstander af EU og ønsker en dansk udmeldelse. Derfor er Enhedslisten kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU. På et rent demokratisk grundlag kan vi også arbejde sammen med andre, som ønsker at begrænse EU’s magt.«

(Bemærk: Enhedslisten stiller selv op ved siden af Folkebevægelsen mod EU til Europavalget i år.
Derved håber de at kunne få to mandater med samme holdning i stedet for et enkelt.)

Og:

»Enhedslisten er et internationalt socialistisk parti. Derfor er vores modstand mod EU baseret på vores socialistiske og internationalistiske grundholdninger. Vi kæmper for et andet Europa og en anden verden. Verden er større end EU.«

Runa Lystlund

Carsten Nørgaard.
De er flere gange blevet spurgt om EU og svarene har været uldne. Sidste bemærkning tangerede Dansk Folkepartis udsagn, at man vi vente og se hvad der sker ved Brexit.

Der er muligt, at min kommentarer ikke passer ind her, fordi jeg har været partner i et stort firma i mange år, men firmaer er afhængige af stabilitet og viden om, hvordan DK forholder sig til EU. I Danmark er vi afhængige af at kunne afsætte vores varer, for ganske enkelt at forsørge nationen og give mennesker arbejde.

Jeg har stemt på EL i mange år, selv om jeg har været indehaver i et firma. Jeg bryder mig ikke om Enhedslistens eller de Radikales, hvis ikke du gør som jeg siger politik. Den er ganske enkelt pubertær og er ikke med til at fremme samarbejde. Den er også dum, hvis partierne alligevel trækker kravene tilbage, så efterstår disse partier utroværdige. Jeg stemmer i øvrigt ikke på S. Der er der andre i min familie, der gør. Jeg synes S har bevæget sig for meget til højre i økonomisk politik, social politik og indvanderpolitik.

Runa Lystlund

Jeg kan lige så godt sige det, at jeg har respekt for mange politikere i EL, til trods for min evaluering af partiet her.