Kronik

En redaktør bør aldrig tøve med at udgive omstridte synspunkter. Jobbet går ud på at få folk til at tænke

Da redaktør og forfatter Ian Buruma udgav en artikel i New York Review of Books skrevet af en mand, der var blevet anklaget for seksuelle overgreb, kostede det ham jobbet. Her reflekterer han over, hvad der gik galt, og udfordringen ved at være redaktør i krænkelsernes tidsalder
Den canadiske tv-vært Jian Ghomeshi blev i 2016 anklaget for at have begået fire seksuelle overgreb, ligesom han ved et tilfælde var blevet anklaget for at have taget kvælertag på et offer.

Den canadiske tv-vært Jian Ghomeshi blev i 2016 anklaget for at have begået fire seksuelle overgreb, ligesom han ved et tilfælde var blevet anklaget for at have taget kvælertag på et offer.

Mark Blinch

11. april 2019

Indtil for nylig var der ikke mange uden for Canada, der vidste, hvem Jian Ghomeshi, en tidligere tv-vært på Canadas public service-medie CBC, var.

I dag ville jeg ønske, at det var forblevet sådan. Men i september sidste år besluttede jeg som redaktør på New York Review of Books at bringe fortællingen om Ghomeshis liv, efter at han i 2016 var blevet anklaget for at have begået fire seksuelle overgreb, ligesom han ved et tilfælde var blevet anklaget for at have taget kvælertag på et offer.

Hans egen forklaring var, at de tre kvinder frivilligt havde deltaget i sadomasochistiske sexlege. Det mente kvinderne ikke. Og de fik støtte fra 20 andre kvinder, der havde oplevet lignende overgreb. I retten vurderede dommerne, at bevisførelsen mod Ghomeshi var utilstrækkelig, hvorfor han blev frikendt. Måneder efter frifindelsen kom Ghomeshi med en undskyldning og underskrev samtidig et løfte om, at han ville blive en bedre udgave af sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Jes Kiil
  • Anders Olesen
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Jørn Andersen
Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Toft Sørensen, Jes Kiil, Anders Olesen, Steffen Gliese, Christian Mondrup og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Censur er det nye sort. Der er så meget der ligger indenfor lovens rammer vi bare ikke må sige mere.

Troels Ken Pedersen

Den Ghomeshi-artikel, Buruma bragte? Det var sgu ikke nuancer eller for den sags skyld kritisk journalistik, det var slesk mikrofonholderi. Det fik så en del folk til at tænke, men ikke det som Buruma & Ghomeshi var ude efter at de skulle tænke.

Nis Jørgensen

"ligesom han ved et tilfælde var blevet anklaget for at have taget kvælertag på et offer."

rettes til

"ligesom han var blevet anklaget for i et tilfælde at have taget kvælertag på et offer."

René Arestrup

'..en mand, der var blevet anklaget for seksuelle overgreb..'
Kunne vi eventuelt forsøge med:
'..en mand, der var DØMT for seksuelle overgreb..'
Heri ligger hele forskellen.
Hvis en hvilken som helst anklage om hvad som helst, fra hvem som helst medfører sanktioner/konsekvenser af den ene eller anden art, er almindelige retsprincipper for alvor på vej ned i kloakken. Og så Gud nåde trøste os alle.

Mads Jakobsen

Jian Ghomeshi er en noget særligt i denne type sager.

Han er ikke bare "anklaget" på twitter eller i en blog. Han blev rent faktisk anklaget og slæbt i retten. Og dér faldt hele sagen fra hinanden, fordi kvinderne der vidnede mod ham beviseligt løj gang på gang; deres troværdighed forsvandt simpelthen det øjeblik der var nogen der ikke bare talte dem efter munden.

Så Ghomeshi er, ulig Kevin Spacey, Harwey Weinstein & co, rent faktisk frifundet.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Et redaktionsmedlem mindede mig om, at vi var ude af trit med #MeToo-bevægelsen, hvis vi udgav artiklen. Jeg fik at vide, at der ikke var behov for nuancer: Nuancer blev betragtet som en form for meddelagtighed".
og
"Når det kommer til antiracisme og andre antidiskriminationsbevægelser, er det ikke nok at ændre sin opførsel udadtil. Her mener man, at en forkert, moralsk opførsel kun kan tilgives, hvis man kigger indad og ændrer sin måde at tænke på".

Det er ret forfærdeligt at opleve Foucaults forudsigelse gå i opfyldelse, om at ledelse og selvledelse vil blive knyttet stadig tættere sammen, således at ledelse i stigende grad bliver ledelse af selvledelse, og at vi i vores selvledelse i stigende grad tager højde for andres ledelse af os og ledelse af os selv.

At det skulle blive den såkaldte progressive venstrefløj, veluddannede børn af den veluddannede højere middelklasse, der skulle komme til at stå som bannerførere for aktualiseringen af denne udvikling, var vel ikke ventet?

Gennemført i kraft af medieudviklingen, ikke mindst i de sociale medier, som kræfter der gennemsyrer det offentlige rum, med karakter af religiøse bevægelser, og med brug af udemokratiske og autoritære virkemidler og censur som konsekvenser.

Økonomisk sanktioneret af bl.a. politiske forbrugere i den liberale økonomi, der dermed undergraver principperne for den liberale politik og demokratiets princip om ytringsfrihed.

Der er her mange paralleller til unges bidrag til social kontrol i mellemøstlige kulturer og unge partimedlemmers bidrag til afsløring og udrensning af afvigere i de tidligere kommunistiske regimer.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anina Weber, Jes Kiil og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar