Læserbrev

Rigspolitiets nye tolke er så ringe, at det truer retssamfundet

Statens samarbejde med tolkefirmaet EasyTranslatesikrer ikke tolke, der kan deres kram. Det har alvorlige konsekvenser for retssamfundet, skriver certificeret tolk i dette debatindlæg
11. april 2019

Jeg er uddannet cand.ling.merc. Indtil i sidste uge var det en respekteret uddannelse, hvis jeg ønskede at arbejde som juridisk tolk. Men i dagens Danmark behøver man dog blot have ’en tolk i maven’. Det svarer lidt til, at DR’s symfoniorkester ansætter en pianist, alene fordi hun har to hænder og derfor antages at kunne spille klaver.

At have sprogøre er ingen garanti for, at man også mestrer tolkningens svære kunst.

I sidste uge valgte staten at give opgaven med at sikre tolkenes kvalifikationer videre til firmaet EasyTranslate, der er ejet af iværksætterne Peter Ladegaard og Frederik Riskær Pedersen.

Denne kvalitetssikring består blandt andet i at teste, om man kan stave til ord som ’mistænkt’ og kender antallet af retskredse. Består man ikke testene i første forsøg, kan man uden hindringer prøve igen og igen. Tolke, der har bestået testene, er berettiget til at betegne sig selv og arbejde som certificerede tolke.

I et andet hjørne af retsstaten ville det svare til, at man lader efterforskeren fungere som dommer.

Allerede få dage efter at den nye ordning trådte i kraft er der adskillige beretninger om tolke, der udebliver eller møder for sent til retsmøder. Der er beretninger om ’tolke’, der behersker dansk og tolkesproget på et meget lavt niveau.

EasyTranslate har også et problem med leveringssikkerheden. Mange tolke har tolkning som bibeskæftigelse, og de erfarne tolke vil ikke arbejde for firmaet under så forringede vilkår.

Det har alvorlige konsekvenser. Allerede en uge inde i den nye ordning måtte politiet for eksempel ifølge ritzau løslade en georgisk butikstyv i indkøbscenteret Fields, fordi de ikke kunne skaffe en tolk, inden 24-timersfristen for fremstilling i grundlovsforhør udløb.

Justitsministeren har i gentagne svar henvist til Rigspolitiet, som nægter at anerkende, at tingene ikke kører efter planen. I mellemtiden må retsstaten tage til takke med ufuldstændig og manglende tolkning.

Hvor længe kan et retssamfund holde til det?

Lykke Larsen, cand.ling.merc. og certificeret translatør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Hjernøe
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Wieth
Søren Hjernøe, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan en retsstat heller ikke holde til.

Men problemet er jo, at Danmark hastigt bevæger sig væk fra at være en retsstat.

Man kærer sig ikke mere om at overholde internationalt aftalte, og af Danmark tidligere tiltrådte og ratificerede konventioner.

Myndighederne tildeler sig selv, med Folketingets borgerlige hjælp flere og flere muligheder for at ovevåge befolkningen, og samttidigt til at skjule egne aktiviteter.

Ministre overtræder løbende, og åbenlyst uden skam i livet, gældende lovgivning.
Være det sig ministeransvarlighedsloven, partistøtteloven, forvaltningsloven m.fl.
Og dette uden at blive straffet.

Flertallet i Folketinget vil ikke engang forholde sig til ministres og embedsværkets ulovligheder.
Eller man ophæver sig selv til dømmende myndiged, ved selv at fremsætte 'legaliserende' fortolkninger, i strid med sagkundskabets fortolkninger.

Nej, retsstaten er her til lands kraftigt invalideret for tiden, og det er kun et spørgsmål om tid før den er livstruende syg.
At det kan være værre i nogle udlande gør ikke kongerigets fadæser bedre.

Helbredelsen kræver et kraftigt retningsskift af holdninger hos landets befolkning, nogle retskaffede politikere der stiller almenvellet før egen vinding og egen vælgerskares profit.

Der kommer snart et valg til den lovgivende forsamling. Det kunne jo være en start.

Steen Obel, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar