Kommentar

Rockwool er ingen klimaduks

Information køber Rockwools egen branding som en bæredygtig virksomhed, men der findes mere klima- og miljørigtige isoleringsmaterialer end deres mineraluld, skriver formand for Landsforeningen Økologisk Byggeri i dette debatindlæg
16. april 2019

Journalist Jørgen Steen Nielsens artikler om Rockwool giver indtryk af, at Rockwool er klimaduks nummer et, og at de amerikanske aktivister, der besøgte Danmark for at afværge en Rockwool-fabrik i West Virginia, er egoistiske ’Not In My Back Yard’ere’, som ikke kan se tingene i en større sammenhæng.

I lederen den 6. april kalder Jørgen Steen Nielsen Rockwool for »Danmarks stærkt klimabevidste og miljøambitiøse energibesparelsesvirksomhed«. Det er klart, at isolering af bygninger er vigtigt for at begrænse CO2-udledning, men der findes andre isoleringsmaterialer. Papirisolering har f.eks. en langt bedre miljø- og klimaprofil end Rockwool, og det bruges i USA langt mere end i Danmark.

Steen Nielsen skriver den 3. april, at »Rockwool på den kommende fabrik må forarbejde 650 ton råmaterialer om dagen samt anvende op til 84 ton kul dagligt til at fyre op under processen. Man får samtidig tilladelse til at udlede op til 239 ton kvælstoffilter (NOx) til luften pr. år, 146 ton svovldioxid, 472 ton flygtige organiske forbindelser, 153.000 ton CO2, 84,8 ton fenol, 56 ton formaldehyd, omkring 400 ton partikler m.m.«.

Så er det ikke til at forstå, at han i samme artikel forklejner det amerikanske nærmiljø og hævder, at man blot taler forbi hinanden.

Steen Nielsen skriver også, at Rockwool roses i Danmark for at hjælpe klimaet. Det underbygges med citater, som dækker små hjørner af Rockwools virksomhed, men ikke zoomer ud og giver en større sammenhæng.

I Landsforeningen Økologisk Byggeri har vi aldrig rost Rockwool. For få år siden begyndte virksomheden at brande sig som bæredygtig byggeproducent. Det er let, når man markedsfører et isoleringsmateriale, som hjælper bygninger med at spare energi i driften. Ser man nærmere på virksomheden, er det dog svært at få øje på bæredygtigheden.

Ressourcetung produktion

Der er kommet større fokus på byggematerialers indlejrede energi: Vi skal ikke kun se på materialernes egenskaber i driften, men også på hvor meget energi og andre ressourcer, der er brugt i produktionen.

Rockwool og andre mineraluldsprodukter produceres ved at smelte mineralsk materiale om til uld. Det koster masser af energi. Et velisoleret standardhus opført i brændte mursten og Rockwool som isoleringsmateriale er mange år om at spare den energi, som opførelsen kostede.

Vi er nødt til at nedbringe vores CO2-udledning nu og her. Der er adskillige materialer, som isolerer mindst lige så godt som mineraluld, og som koster langt mindre energi i produktionen. Det er f.eks. papir, hør, hamp, halm, ålegræs og træfiber. Disse materialer er endda CO2-lagrende, da de optager CO2, mens de vokser som planter, og de frigiver ikke denne CO2, så længe de indgår i bygningen. Hvis vi i byggeriet for alvor udnytter denne faktor, kan byggeriet bidrage positivt frem for udpræget negativt i forhold til udledningsproblemerne.

Rockwool gør meget ud af, at de genbruger materiale fra produktionen. Og på genbrugspladserne står der nu på containerne til mineraluld, at de går til genanvendelse. Har man for nylig besøgt et deponianlæg, ved man, at dette højst er halvsandt.

Der ligger masser af mineraluld på deponianlæggene. Jeg har spurgt Rockwool, men ikke kunnet få svar på, hvordan den brugte mineraluld genanvendes og i hvilke mængder. Der er ifølge Miljøstyrelsen deponeret tusinder af ton mineraluld bare i Danmark, og det er skyld i udslip af metangasser, som er langt værre for klimaet end CO2.

Sundere alternativer

Alle, der selv har arbejdet med mineraluld, ved det: Det giver et elendigt arbejdsmiljø, som er allerværst ved nedrivning. Selv om man pakker sig ind i en tæt dragt, briller og maske, bliver man generet af støvet. Når man har været udsat for Rockwools støv, må man gå i koldt bad, fordi varmt vand åbner hudens porer for mineralsuldsstøvet, som giver hudirritation.

Rockwool bruger formaldehyd, der er kræftfremkaldende, og fenol, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, som bindemiddel. Det er andre producenter som Knauf og Isover gået væk fra.

Isoleringsmaterialet er afgørende for en bygnings konstruktion. Isolering med mineraluld kræver, at der bygges med dampspærre. Hvis der er hul i denne, ophober fugten sig i mineralulden, og der kommer skimmelsvamp i konstruktionen.

Papir, hør, hamp, halm, ålegræs og træfiber tillader fugt at diffundere ud gennem konstruktionen, og det giver bedre indeklima. Dette mindsker bygningens behov for ventilation væsentligt, og man kan typisk klare sig uden mekanisk ventilation. Det sparer energi og undgår indeklimaproblemer som træk og skimmelsvamp i ventilationssystemet.

Det er godt, at Information skriver om byggeri, klima og miljø, og det bliver rigtig godt, når Information husker, at byggeri er komplekst og ser efter de løsninger, som er allerbedst for klimaet og miljøet.

Lasse Koefoed Nielsen, Formand for Landsforeningen Økologisk Byggeri

Det er personer, der arbejder med montering og nedrivning af gammel mineraluld, som oftest er i kontakt med den gamle mineraluld.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Esben Lykke
  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
Christian Mondrup, Esben Lykke, Morten Lind, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Velkommen tilbage til jordhulen.
Heldigvis er der stadig en del fornuftigt tænkende individer, der værdsætter vejrbestandige byggematerialer, der kan holde i 100 år i det barske danske klima.
Såsom mursten, mørtel, beton, Rockwool og glas.
Papirisolering - miljøvenligt. Kun tåber fylder sit hus op med brændbart og fugtsugende papir i væggene. Og hvis det ikke skal kunne brænde er det fyldt med grimme kemikalier.
God fornøjelse med forsøget og held og lykke med vedligeholdelsen.

Sune Scherfig

Jørgen Wind-Willassen: Det er vist så som så med fornuften og tvivlsomt om du har tænt, inden du udbreder dine tanker. Jeg er ikke ekspert, men har dog fundet - fra såkaldt pålidelige kilder (udover egen erfaring) at de miljøvenlige isoleringsmaterialer ikke blot er fugtsugende men også fugtafgivende. Det beskrives netop i indlægget som fugttrasnproterende. Og det er vel smart at transportere fugt inde fra huset og ud?
Rockwool derimod - og Glasuld - suger også fugt, men det afgiver ikke fugten igen, - det er som en svamp. Det er ikke smart med en våd svamp inde i sine vægge... Derfor kræver Rockwool at der er 100% (ikke 99,9%) tæt membran omkring isoleringen. En enkelt skrue ind i væggen og ud igen - og membranen er ødelagt, og ophober fugt. Udover de enorme ressourcer der kræves til fremstillingen så er der affaldsproblemet, som også er beskrevet. Og arbejdsmiljøet både under mkonstruktion og ved nedrivning.
Ja, jeg forstår godt mistanke om at du skriver et partsindlæg, når du så bombastisk afviser på så løst et grundlag. Men måske ved du blot ikke bedre, og har ikke lyst til at lære nyt. Du fik mig så til at kommentere din kommentar - fordi Kloden lige nu akut har brug for en helt anden retning end den, du promoverer. Kom nu med.