»Håb«, sagde Michelle Obama tirsdag aften i Royal Arena. Det, hun havde oplevet på sin bogturné, fyldte hende med så meget håb. Fra by til by var hun rejst på sin bogturné og havde set folk møde frem, fordi også de troede på en bedre verden. Vi måtte tro, at hun var kommet til os i en mørk og truende tid med vidnesbyrd om, at en bedre verden er mulig.
Men publikum i Royal Arena var ikke politiske aktivister til demonstration eller græsrødder i færd med at mobilisere en kampagne imod den globale opvarmning, den ødelæggende ulighed eller det amerikanske demokratis forfald til plutokrati. Vi var derimod 11.000 mennesker, som havde betalt mellem 550 og 3.500 kroner for at komme ind og høre hende fortælle om sin bestseller, Becoming. Denne aften var en hyldest til en stjerne, der blev afviklet som en amerikansk sportsbegivenhed.
Pophits af Beyoncé og P!nk blev pumpet ud i den store sal, mens billeder af Michelle Obama sammen med den britiske dronning, verdens ledere og blandt sultende børn i fattige lande blev kastet op på storskærmen.
Indimellem bølgede det amerikanske flag i baggrunden.
Det ironiske var, at Michelle Obama præsenterede denne stjernefejring som en politisk begivenhed med samfundsforandrende potentiale.
Der var ingen politiske programerklæringer, og der var ingen politisk dialog med publikum, tværtimod. Aftenen sluttede med, at hun besvarede spørgsmål fra publikum om, hvorvidt Barack nogensinde lavede mad, og hvordan hun dog kunne finde tid til at pleje sin krop, når hun havde så travlt.
Påfaldende var det, hvordan mange af de præferencer, som for 30 år siden kendetegnede de nykonservative yuppier, nu præger en højtuddannet, globalistisk og tolerant overklasse. Det, der dengang hed bodybuilding, er blevet til fitness, og på storskærmen så vi Michelle Obama løfte enorme vægte og tage armbøjninger i et tv-studie.
Og den gourmetkultur, hvor yuppierne fremhævede navnene på deres yndlingsrestauranter, er blevet så salonfähig, at den fra USA medbragte interviewer fandt det relevant at spørge Michelle Obama, hvilke restauranter i Washington, D.C., hun ville anbefale det danske publikum.
Vi måtte formodes at være et internationalt jetset, som rejsende mellem verdens metropoler frekventerer de mest udsøgte spisesteder. Den eksklusive mærkevarekultur, som også er en arv fra yuppierne, fik vi også markeret, da Michelle Obama jublende præsenterede sin laksefarvede klædedragt med guldstjerner som en kreation af Stine Goya – en dansk superdesigner.
Alle har en chance
Det er forkert at sige, at Michelle Obama ikke talte om konflikter og uretfærdighed. Hun var forbilledligt hård i sin insisteren på, at kampen for kvindens frihed i hjemmet står hver dag omkring alle ritualer, og hun var befriende ubarmhjertig, når hun berettede om, at hun kunne være så rasende på sin mand, at hun havde lyst til at skubbe ham ud ad vinduet.
Men de kampe for forandring, som blev præsenteret fra scenen, handlede om alt andet end kollektiv, politisk handling: Selvudvikling, at stole på sig selv, at anstrenge sig, at støtte sine børn og vise empati med de nærmeste var nogle af de indsigter, vi fik med os.
Det var som et ekko af den konservative britiske premierminister Margaret Thatcher, som udtalte, at samfundet ikke findes. Der er kun individer og familier.
Michelle Obama virkede ikke kynisk, overhovedet. Det virkede bare, som om hun var blevet overbevist om, at markedet var retfærdigt, og alle har en chance, hvis de bliver elsket af deres forældre og lærer at elske sig selv.
Hun har selv i sin bachelorafhandling om racediskrimination fra Princeton Universitet beskrevet, hvordan hun mistede det kritiske blik på den dominerende kultur, efterhånden som hun blev integreret i den. Og hvis der var én ting, vi lærte tirsdag aften i Royal Arena, er det, at den amerikanske kapitalismes overbevisningskraft er så stærk, at selv de mest sympatiske ender med at tro på den, når de kommer til toppen.
Hvis det skulle være håb, er den håbløse vrede til enhver tid at foretrække. Det, der til gengæld giver håb, er, at der nu findes demokratiske præsidentkandidater, som lover en demokratisk socialisme, der vil flytte rundt på magten og pengene.
Der er skam flere Demokratiske, socialistiske (eller socialdemokratiske) præsidentkandidater. Bl.a. Bernie Sanders.
Michelle Obama's 'When they go low, we go high' var møntet på en utilfreds pøbel. Det var moralisering over brugen af grimme fy-ord.
Det vi forventer af en god politisk kandidat, det være sig i herhjemme eller wherever - er, at der bliver punched hårdt og præcist - opad!
Venstre, venstre, højre, igen en lige venstre,
jab, jab, højre uppercut, en lige venstre,
Venstre, højre, venstre,
Højre,
Slut
Mohammed Ali taler "truth to power".
Demokratisk socialisme eksisterer ikke. Alle hidtidige socialistiske samfundseksperimenter er havnet i ufrihed, diktatur, enorm ulighed, social forarmning og ussel fattigdom.
Kun reguleret markedsøkonomi (den moderne kapitalisme) kan fungere i synergi med frihed, social mobilitet og udstrakt velfærd.
Og nej: socialdemokrater er ikke socialister! Socialdemokrater erkender derimod, at kun reguleret markedsøkonomi kan sikre arbejderklassen personlig frihed og anstændige løn- og arbejdsvilkår.
Fjern navnet Michelle og så den laksefarvede, og du har også en fin anmeldelse af den tidligere præsident. En smilende yuppie der i farten overså den jævne befolkning, der derfor valgte Trump.
Hun er kone til et blålys og det skinner igennem på alle parametre.
@Jens Winther:
"Demokratisk socialisme eksisterer ikke. Alle hidtidige socialistiske samfundseksperimenter er havnet i ufrihed, diktatur, enorm ulighed, social forarmning og ussel fattigdom."
Med 'demokratisk socialisme' menes nok blot en socialdemokratisme, som lægger langt større vægt på en retfærdig omfordeling, end det sker i dag. Selvom du selvfølgelig har ret i, at der ikke eksisterer demokratisk socialisme i egentlig forstand, hvis altså 'demokratisk' skal forstås i betydningen liberalt demokrati.
Hvad angår de hidtidige socialistiske fiaskoer, så handler det vel ret beset mest om, at alle de socialistiske stater, som har eksisteret, er blevet presset og modarbejdet ganske voldsomt af omverdenen.
Der kan I se, Michelle Obama var lige så lidt interessant som hendes mand. Havde det ikke været mere spændende at få besøg af Melanie --- og hendes mand?
@Tor Brandt, betydningen af "demokratisk" er - netop - "demokratisk". Det er typisk, at socialistiske staters moralske og økonomiske fiasko af tilhængerne af sådanne systemer altid forklares som, at de er "blevet modarbejdet af omverdenen".
Der er ikke én eneste markedsøkonomi, der gider modarbejde et socialistisk eksperiment. Det er fuldstændig uinteressant og unødvendigt at modarbejde socialistiske stater. De falder altid sammen af sig selv i den sidste ende - man skal bare sidde helt stille og vente.
Rune Lykkeberg illustrerer fint hvordan Michelle Obama i og for sig klædte de fremmødte af.
Nietzsche skrev om 'Afgudernes tusmørke', i et forsøg på at tvinge det moderne menneske til endelig at tage stilling ved åndens yderste rand. Hvad ville han dog ikke have kunnet få ud af en Michelle Obamas 'optræden' - og ikke mindst af etablissementets kognitive dissonans i det skuffende møde med en sådan 'afgud'?
Hvorfor skulle en Michelle Obama dog have noget ekstraordinært interessant at sige?
Lad os spørge Bill Burr:
https://www.youtube.com/watch?v=Bo9rsb6neZY
Hvorfor skulle en Michelle Obama dog have noget ekstraordinært interessant at sige? Er hun ekspert i andet end at være den første afro-amerikanske amerikanske præsidents hustru?
Hvorfor er Michelle Obamas mening om f.eks. klimaforandringer eller økonomisk ulighed mere interessant end hendes mening om den mest æstetiske farve i paletten?
Det er sjovt med idoler og afguder: De har ingen magt eller relevans overhovedet, andet end da den som de blinde følgere investerer i dem...
En aften med meningsfyldt indhold eller ren og skær sarkasme pakket så pænt ind, at læseren ikke ved, hvor man har Informations chefredaktør. Nå, nej - skribenten giver jo udtryk for sin personlige mening, og det er jo noget helt andet.
Socialistisk økonomi er "non-profit" marked. Men folk finder vejen til profit alligevel, ved gratis diæter., sygedage eller simpelthen blive hjemme. Som jeg har set i DDR i sin tid. Der findes rigtig socialister, men få.
Det er ikke rigtig hvis der fordeles rigtig, gør folk socialister, ( Yde efter evne og nyde efter behov går det ikke endnu)
I øvrigt at tro USA bliver socialistisk, med Sanders eller andre, det er at tro "på julemand", Men anderledes der er stor risiko forbundet med det. Hvad hvis USA anstifter en lille "stats Kup" mod det land , der turde går socialistisk veje. Jeg tror på det det er muligt.
@Steen Sohn
Du skal lige checke denne artikel vedrørende Bernie Sanders:
https://www.information.dk/udland/2019/04/bernie-sanders-riges-klub-alge...
En fremragende og meget præcis klumme, bortset fra de afsluttende forhåbninger.
Ja, der er demokratiske præsidentkandidater, som lover en demokratisk socialisme, der vil flytte rundt på magten og pengene. Men hvor sandsynligt er det, at de inden for en overskuelig årrække, f.eks. 20 år, vil få væsentligt politisk indflydelse?
Mere sandsynligt er det, at vores forhåbninger slutter, som de gjorde ved Obama som præsident. Han blev en bekræftelse af forventningerne fra det demokratiske partis establishment.
Bjarne Toft Sørensen, Bernie blev ikke valgt til præsident i 2016, men alligevel er det lykkedes ham at påvirke den offentlige mening i USA i ualmindelig høj grad. Skulle han nu blive valgt til præsident i 2020, er der rimeligt gode chancer for, at han vil få gennemført en del af de projekter, som han indtil nu kun har talt om. Hvis han leverer varen - almen sygesikring, en løn til at leve af og gratis uddannelse til alle - vil han ikke være til at skyde igennem.
For tiden fører han i alle meningsmålinger, så med mindre demokraterne saboterer kam, bliver han efter al sandsynlighed USAs næste præsident. Og da hans konkrete politiske programmer bakkes på af en majoritet af den amerikanske befolkning, skulle det ikke behøve at tage 20 år.
Obama var købt og betalt af de store multinationale koncerner ligesom resten af de etablerede levebrødspolitikere. Bernie finansieres af vælgerne, som er de eneste sponsorer, han står til ansvar over for. Det giver ham langt friere hænder til at føre politik end Obama havde.
Selvfølgelig vil han møde modstand fra alle de korrupte politikere, som er afhængige af lobbyisternes bestikkelser, men det er nu engang svært at forklare folk, at det, de ønsker sig, og som alle andre civiliserede mennesker allerede har, ikke kan lade sig gøre i verdens rigeste land.
Det vi ser i USA, er et nyt ungdomsoprør, anfært af en ungdom tynget af studiegæld ig uden en fremtid. Sidst vi havde et ungdomsoprør, vendte det op og ned på alting. Der er al mulig grund til at tro, at det vil ske igen. Hvis man befinder sig inde i den amerikanske medieboble, kan man selvfølgelig ikke se det, men hvis man følger lidt med på de alternative medier, ser man et helt nyt håb blomstre.
Obama var slet ikke radikal nok i sine forhåbninger, han sagde "Yes we can", men da det kom til stykker, kunne han alligevel ikke. Bernie derimod har som fast omkvæd i sine taler, at han ikke kan gennemføre sine planer alene, men at han har brug for folkets opbakning. Den har han, spørgsmålet er, om amerikanerne også er villige til at gå på gaden for at bakke Bernie op. Og det er der meget, der tyder på, at de er.
Se bare på strejkefrekvensen - det er mange år siden, at der har været så mange strejker i USA som nu. Og det er ikke kun demokraterne i befolkningen, der strejker, republikanerne er også utilfredse.
Så hvis man er kampberedt, er der al mulig grund til at være optimistisk.
@Torben Lindegaard.
Fordi man som demokratisk socialist skriver en bog, skal man vel ikke give afkald på sit honorar.
Han rejser landet rundt og skal nok formøble en hel del gysser.
@Jens Winther:
"Der er ikke én eneste markedsøkonomi, der gider modarbejde et socialistisk eksperiment."
Så har jeg fuldstændig misforstået, hvad USA og dets allierede har haft gang i siden krigen.
@Tor Brandt, prøv lige at overveje, hvorfor DDR (i den grad falsk varebetegnelse) fandt det nødvendigt at bygge nyrenoveret etablere maskingevær-reder for at forhindre borgerne i at flygte fra det socialistiske paradis.
...bygge muren og etablere ...
Stavekontrol er sgu også falsk varebetegnelse og hvorfor kan man ikke redigere i Information?
Restauranter i Washington D.C? Den ene er ringere end den anden, flyv til Vegas og få noget mad!
Demokratisk socialisme er ikke lig med det danske Socialdemokrati.
Mette Frederiksen ville som beskæftigelsesminister ikke engang forbyde kræftfremkaldende kemiske stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det 1600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft i Danmark.
Ifølge udmeldinger fra Socialdemokraterne i Folketingets beskæftigelsesudvalg tyder alt på, at de vil indgå et nyt arbejdsmiljøforlig før valget, hvilket må være det dårligste tidspunkt for den arbejdende befolkning.
Regeringen akcepterer kun udgiftsneutrale forslag og vil ikke bruge af fonden til et bedre arbejdsmiljø på 1,25 mia. kr. Kan man være mere reelt negativ over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
Rune Lykkeberg:
"Michelle Obama virkede ikke kynisk, overhovedet. Det virkede bare, som om hun var blevet overbevist om, at markedet var retfærdigt, og alle har en chance, hvis de bliver elsket af deres forældre og lærer at elske sig selv."
Jeg må næsten le, da det lyder enormt blåøjet! Hvis der er noget Barack og Michelle er, så er det kyniske. Nøjagtig ligesom Clinton familien i øvrigt er det. De gik til valg 2 gange på alle mulige progressive ting og var FRA STARTEN i lommen på Wallstreet. Nu holder de så taler for Wallstreet og andre rige mennesker verden over, mens de udgiver bøger om hvordan vi gør verden til et bedre sted. Det er jo faktisk enormt tragik-komisk. Desværre har valget af Trump glorificeret BÅDE Bill Clinton og Barrack Obamas og Hillary' Clinton's regeringstid. Det er en stor skam, for det er deres brudte løfter til befolkningen, som har været stærkt medvirkende til, at USA nu har fået en" anti estiblishment guy" i det hvide hus.
Clinton'erne og Obama'erne er dybt korrupte begge to og kyniske er sgu en del af deres DNA!
@Jens Winther:
"Prøv lige at overveje, hvorfor DDR (i den grad falsk varebetegnelse) fandt det nødvendigt at bygge muren og etablere maskingevær-reder for at forhindre borgerne i at flygte fra det socialistiske paradis."
Fordi det kørte ad helvede til i DDR. Og det gjorde det netop i høj grad, fordi DDR blev presset voldsomt fra alle sider.
Nu er det ikke fordi jeg er enig i den måde, man valgte at køre DDR, men det betyder jo ingenlunde, at socialismen i og for sig skulle have en særlig indbygget fejl ift. andre økonomiske systemer.
Næh, @Tor Brandt, men der har aldrig været blot én socialistisk stat med frihed, lighed på blot samme niveau som Danmark og velfærd. Jo, meget tyder på, at der er tale om en systemfejl.
Socialismen er den optimale styreform, hvis mennesket var så uselvisk, som vi ser os selv på en god dag med dæmpet belysning og selvgode vibrationer i en verden af blændende glorier. Problemerne starter altid i forbindelse med den praktiske implementering, og det er ikke hver gang. Det er hver eneste gang.
Frode Sørensen: "Demokratisk socialisme er ikke lig med det danske Socialdemokrati." Nej, og de roder gevaldigt med definitionerne ovre i USA. De unge progressive politikere. såsom AOC og Ilhan Omar, kalder sig "demokratiske socialister" men de er i virkeligheden klassiske socialdemokrater, der ikke har tænkt sig at afskaffe kapitalismen, men blot vil reformere den.
Men da det er USA, vi taler om, er det da stort! Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at amerikanerne en dag ville blive socialdemokrater. Virkeligheden uden for medieboblen er et helt fantastisk sted at opholde sig - hver gang, man tror, at nu har man set alt, viser der sig noget nyt!
Peter Bahne: " Problemerne starter altid i forbindelse med den praktiske implementering, og det er ikke hver gang. Det er hver eneste gang."
Det er ikke et argument mod socialismen, men et argument mod enhver principstyret styreform. Kapitalismens problemer starter altid med den praktiske implementering, og det er ikke hver gang, det er hver eneste gang.
Citat fra Rune Lykkeberg - ehm - leder? eller meningstilkendegivelse?
"Der var ingen politiske programerklæringer, og der var ingen politisk dialog med publikum, tværtimod. Aftenen sluttede med, at hun besvarede spørgsmål fra publikum om, hvorvidt Barack nogensinde lavede mad, og hvordan hun dog kunne finde tid til at pleje sin krop, når hun havde så travlt."
Nej, det var der netop ikke! Fordi Michelle Obama ikke var USA's folkevalgte præsident! Det var altså hendes mand, Barack Obama, der var det, folkevalgt præsident i USA! Og måske det går alt for højt henover hovederne på Rune Lykkeberg her! Men I USA skelner man altså skarpt om man er folkevalgt eller ej! Og man mener derfor, at personer, der ikke er folkevalgt - og som er hustru eller ægtemand til en person, der er, IKKE bør komme med politiske udtalelser, holdninger, eller budskaber!
Og alle amerikanere, også de sorte amerikanere, afro-amerikanene, som vi siger nu, er opdraget med, ja selv dem, der er lavere middelklasse, eller dem, der bor i ghettoerne i USA, at (amerikansk) kapitalisme virker, og med det som Lykkeberg indirekte protesterer imod, nemlig, at ved at tro på sig sig selv, arbejde hårdt mm. og mv. kommer man fremad - også selvom man kommer fra en lavere middelklasse baggrund, og ens baggrund er afro-amerikansk!
Og nej, Rune Lykkeberg og andre: Bernie Sanders er aldeles ikke socialdemokrat, som vi forstår det som socialdemokrat her i DK! Bernie Sanders og hans politik ligger et godt stykke til højre for Socialdemokratiet, faktisk er han altså mere til De Radikale, tænker jeg, i hans økonomiske politik! Og ja, det er da korrekt, at han gerne vil gave en universel sundhedsordning som man har her i DK, hvor det er gratis at gå til læge, gratis at komme på hospitalet mm. og mv. og gratis college også mm. og mv. Men alt det vil Venstre og De Konservative også bevare her i DK!
Da jeg var omkring 18-20 år var jeg på udveksling i et år på en amerikansk high school, det er ikke det som er interessant her! Det er er det, at for omkring 30-35 år siden kostede en billet med et flyselskab over Atlanterhavet til USA næsten 10.000 kr. for en enkeltbillet! I dag kan man få en tur/retur billet - med et lavprisselskab mm. til omkring 4.000 kr. (eller 3.000 kr.) eller endnu billigere - til en weekendtur til New York. Det er altså ikke længere det som Lykkeberg her kalder for yuppier, der tager til New York! Eller Washington D.C. - det er helt almindelige danske familier, der gør det!
Nu var jeg jo ikke selv til stede, men det undrer mig, at man ikke kan se, indse, forstå, eller fatte, at det netop er et show, iscenesat til fordel for Michelle Obama - med godkendte spørgsmål, både de spørgsmål, som intervieweren stillede hende, og de spørgsmål, der kom fra salen! Forstår I da ikke, at der her er præcis de samme begrænsninger, som når man møder berømte amerikanske sangere, eller berømte amerikanske skuespillere - her får man også at vide på forhånd, at der er ting, man ikke må spørge om! (Bl.a. må man ikke spørge en vis Norah Jones om forholdet til sin berømte far, Ravi Shankar!)
Forstår I da, eller kan I bare indse, eller vil I bare ikke fatte, at dette er et amerikansk cirkus, et show, hvor Michelle Obama sikkert får stillet de samme spørgsmål overalt, hvor hun kommer frem, af Rachel Ray, intervieweren, fordi 1) det skal være ens over hele verden - ligesom burgere fra McDonalds er ens over hele verden og 2) det som de sælger over hele verden er det som de amerikanske husmødre og de amerikanske kvinder gerne vil høre, bl.a. om hvordan det var/er at være gift med verdens mægtigste mand, hvordan Barack var/er i virkeligheden, og om hvordan man opdrager teenagebørn, og om hun selv laver mad mm. Fordi sådan er amerikanske produkter nu engang - ens over hele verden.
Hvorfor skulle produktet Michelle Obama være anderledes...!
"Men alt det vil Venstre og De Konservative også bevare her i DK!"
Vil de nu også det, Karsten Aaen? Jeg husker da en borgerlig regering, der indførte egenbetaling for et besøg hos lægen. Det blev afskaffet igen, fordi det var vildt upopulært.
Jeg er ret sikker på at Venstre og Konservative hellere end gerne ville privatisere både sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, hvis de kunne slippe afsted med det, men de kan bare ikke, fordi der ville rejse sig et ramaskrig i befolkningen. Så derfor nøjes de med, hvad de selv betragter som det næstbedste: Overbetaling af private sygehuse "for at kickstarte branchen", studielån i stedet for stipendier, så også bankerne kan tjene penge på at folk får de uddannelser, som er blevet en nødvendighed, hvis man vil have et job.
@Jens Winther
" ... socialdemokrater er ikke socialister! Socialdemokrater erkender derimod, at kun reguleret markedsøkonomi kan sikre arbejderklassen personlig frihed og anstændige løn- og arbejdsvilkår."
Jens Winther, dét er et emne du burde sætte dig bedre ind i.
Socialdemokraterne har endnu ikke været i stand til at styre den internationale finaskapital, og mislykkes derfor med deres projekt. På det punkt har kineserne og andre haft større held.
... indtil videre.
@Jens Thaarup Nyberg, i Kina kan man kigge meget langt efter personlig frihed - og uligheden er større end i Vesteuropa.
Jens Winther, din seneste kommentar er et godt eksempel på, hvorfor den økonomiske tænkning, som du promoverer, er dømt til at ende på historiens mødding. At hævde, at uligheden i Kina er større end i Vesteuropa vidner om, at du ser verden ud fra stivnede øjebliksbilleder af den dynamiske proces, der hele tiden ændrer sig.
Ja, uligheden i Kina er stadig stor, men stadig flere kinesere bryder ud af fattigdommen. Hvilket i sig selv er ensbetydende med en forøgelse af den personlige frihed, da der ikke er meget frihed forbundet med at være fattig, med mindre man accepterer Janis Joplins definition: "Freedom is another word for nothing left to lose".
Så selv om du umiddelbart kar ret, holder dine sandheder ikke til at blive sat ind i en historisk kontekst - hvilket vel netop er den klassiske, objektivistiske økonomis akilleshæl.
@Jens Winther
Ja, Vesteuropa har ca 250 års forspring, og iøvrigt en helt anden fortid end Kina.
@Jens Thaarup Nyberg, ja, tingene ændrer sig, selvom jeg ikke lige kan se, hvori Vesteuropas tidsmæssige forspring skulle bestå. Politisk frihed findes ikke i Kina, men derimod en vis bevægelse mod begrænset økonomisk frihed. Hurra-hurra... Men den økonomiske ulighed i Kina er fortsat langt større end i noget Vesteuropæisk land og Kinas fattige ville med glæde bytte med en hvilken som helst "fattig" vesteuropæer.